"Claus Sørensen" <cs@openoffice.org> skrev i en meddelelse
news:ag3u0d$ln0$1@news.net.uni-c.dk...
Kære Claus - det bliver absolut mit sidste indlæg i denne
debat -vi bliver næppe enige, så det bliver til sidst kun´til
pindehuggeri. Som lærer ved jeg lidt om hvor skoen trykker - og
jeg har forsøgt at give mit besyv med i denne debat omkring de
pædagogiske forhold - du kan sikkert finde lærere, der har en
ande opfattelse, så vi kan blive ved i timevis med at finde på
nye mulige og umulige argumenter - jeg tror ikke, det ændrer
noget ved sagen: linux kan ikke levere varen som jeg efterlyser -
uanset om du så synes at det blot drejer sig om at vente et par
år, oversætte amerikanske programmer til dansk eller lignende.
Linux bliver aldrig mit foretrukne styresystem, hvis det ikke
forberdrer sig på en lang række punkter - heriblandt kan opvise
overbevisende muligheder for support -og det jeg hidtil har set
er ikke overbevisende.
Som skolesoftware er det endnu for ringe - men det kan da udvikle
sig. Men det er ikke interessant med mindre man kan garantere en
løsning, der ikke indebærer dyr vedligeholdelse og ekstra
tidskrævende og dyr uddannelse af eksperter i systemet.
Men lad os se om 10 år -så har vi da sikkert nok uddannet til at
varetage linux, og til den tid er det måske mere relevant i
folkeskoleregi, idet der sikkert også er udviklet software der er
relevant på det tidspunkt.
> > > Jo, men på sigt er det ikke sikkert at det er billigere at
bruge
> > linux -og desuden: vi har brug for både programmer og
ekspertice
> > her og nu og ikke om 10 år. Her er Windows gode, gamle,
> > gennemprøvede produkter, som folk i almindelighed er
fortrolig
> > med -det kan man ikke sige om linux.
>
> Har du nogensinde prøvet en af de nyeste Linux-distributioner?
>
> Jeg vil våge den påstand, at forskellen er ikke meget større
end skiftet
> fra Windows 95 til Windows XP.
Og jeg vil vove den påstand at om så Maren i Kæret kunne
installere produktet, ville det ikke gøre hende til
serveradministrator uden problemer.
>
> >> >> 3. Alternative til Microsoft Office
> >
> > Men som nævnt tidligere - tekstbehandlingsprogrammer er ikke
det
> > eneste man skal bruge på en skole i forbindelse med
> > ikt-implementeringen i alle fag. Her indtager MS stadig
> > førertrøjen.
>
> Tekstbehandlingsprogram er her nævnt som et eksempel.
>
> På hvilke områder har Microsoft Office førertrøjen i forhold
til
> OpenOffice.org og StarOffice?
Det er kendt, det er ikke så tungt som MO og det er på dansk. Der
er sikkert flere -men jeg har ikke tid til at gennemgå det i alle
sine detaljer. Jeg kan blot konstatere at MO er nemt at gå til,
kendt af de fleste og dermed har det allerede en førerposition på
markedet.
>
> Og hvilke af disse er relevante i forhold til undervisningen.
Åh, det kunne jeg skrive romaner om - det orker jeg ikke - men
jeg kan da nævne integration med andre windowsprodukter,
integration med Windows selv, kendte programmer med hensyn til
præsentation (powerpoint) og databaser (access), webdesign
(Frontpage), regneark (excel) m.v.
>
> Video- og lydredigering, browsere, animationprogrammer,
> hjemmesideværktøjer, grafikmanipulering, tegneprogrammer,
CAD-programmer,
> kemiprogrammer m.m.m. findes til Linux - hvilke almene
programmer mangler
> du ud over økonomistyringsprogrammer (hvilket jeg ikke mener
hører hjemme i folkeskolen).
Jeg har ikke tid til at gennemgå dem alle - men her er et lille
beskedent udpluk:
dansk arbejde, procesorienteret skrivning, mulitimedie i
historie, matematik-træningsprogrammer på dansk,
biologiprogrammer relevante for folkeskolen på dansk,
geografiprogrammer, etc. etc. - altsammen på dansk og med dansk
kultur som baggrund.
>
> >> >> 4. Undervisningsprogrammer
> >>
> >> Er det ikke nok at oversætte dem?
> >
> > Nej -et enkelt eksempel blandt mange: amerikanske
> > biologiprogrammer har af og til en noviceagtig/moraliserende
> > holdning til menneskekroppen, især når det drejer sig om
> > undervisningsprogrammer til børn . Jeg har haft lejlighed til
at
> > studere nogle af disse programmer i dansk oversættelse, og
jeg må
> > indrømme, jeg blev mildest talt forbløffet over den manglende
> > bearbejdelse disse programmer blev udsat for: ren
oversættelse af
> > amerikansk moral og kultur: politisk korrekthed, når den er
> > værst.
>
> Den havde jeg ikke lige tænkt på... De amerikanere...
ja, for eksempel.
>
> Hvis programmet er Open Source, så har man da det meste af
programmet og
> skal kun tilpasse og oversætte til danske forhold.
>
> Med lukkede programmer er det enten eller.
Javist - men her ved man i det mindste hvad man får - og man kan
ikke uden videre lave dem om og skabe rav i dem, hvis man ønsker
det.
>
> >> Jeg snakker om oversættelse - ikke udvikling.
> >
> > Oversættelse er ikke nok - den skal bearbejdes til danske
> > forhold. Jeg har selv oversat politisk litteratur til et
> > magasin - her blev jeg også bedt om at bearbejde teksten
fremfor
> > den bevidstløse oversættelse - det var hårdt arbejde, og kom
> > firmaet til at koste dyrt.
>
> Nogle programmer kan godt oversættes sætning for sætning, mens
andre kræver
> indgående kendskab til sprogbruget for den enkelte aldersklasse
og
> fagområde.
>
> > Nej, jvf. ovenover. Desuden findes begrebet "pædagogik" ikke
på
> > amerikansk - man taler om undervisningsteknologier, men ikke
om
> > pædagogik, som ikke er særlig kendt "on the other side of the
> > pond".
>
> Nu er der altså andre end amerikanerne som udvikler software.
Faktisk
> udvikles det meste Open Source-software uden for USA, så
softwaren bliver
> mere global orienteret, hvilket jo også er den verden børnene
kommer ud i,
> når de forlader folkeskolen.
Vi skal sørge for at børnene bliver globalt orienterede - ja, men
det skal også ske i respekt for vores egen kultur.
>
> > der findes skolelicenser, der er ganske billige.
>
> Som så håber at børnene køber programmerne eller rådgiver de
virksomheder,
> som de bliver ansat i, til at købe programmerne. Meget groft
kan man kalde
> det for software-pushere.
tjoh- måske- men mulighederne er mange - vi giver dog med den
danske model en mulighed for at børnene tænker selv, bliver mere
selvstændige.
>
> Med Open Source-programmer har de samme mulighed for at
anskaffe sig
> software mens de er skolesøgende og kan også bruge det
erhvervsmæssigt.
til gavn for linux? jeg ville ikke satse min sidste krone på det.
>
> De er altså ikke blevet afhængige af programmer, som nu koster
penge - og
> hvis de ikke har pengene, jamen så forledes de til at
piratkopiere.
at folk begår ulovligheder er ikke noget argument for ikke at
bruge programmerne.
>
> Jeg mener, at folkeskolen ikke bør benytte sig af produkter,
som det ikke
> er muligt at erhverve sig for den almindelige bruger med lav
indkomst.
Da jeg i sin tid gik på universitet fik vi at vide, at vi bestemt
burde acceptere fortsat at benytte os af regnestokken, fordi
indkøb af en regnemaskine dels ville gøre opgaverne sværere og
dels havde det end social slagside - det var den gang.
I dag er der vist ingen, der bruger det argument alvorligt.
>
> Eneste undtagelse er dog deciderede undervisningsprogrammer.
hvorfor dog det?
[...]
> Uden at kende til lovgivningen, så vil jeg umiddelbart tro, at
> implementering af IKT i alle skolefag, betyder er det brugen af
IKT og
> dermed ikke nødvendigvis indlæring via computeren.
Det kan ikke foregå uden - men skal heller ikke foregå
udelukkende med.
>
> Fordelen ved indlæring via en pc er, at pc'en aldrig bliver
træt i
> modsætning til et menneske.
Vi skal ikke nøjes med indlæringsmaskiner -vi skal bruge lærerne
til det, de er gode til : at være den pædagogiske garant for de
programmer eleverne anvender.
>
> Min nevø som er mongolbarn (til de politisk korrekte:
udviklingshæmmet med
> Downs syndrom) har utrolig stor glæde af
undervisningsporgrammer
> (edutainment) for de mindste - alt foregår nemlig i hans tempo.
Jeg ved for lidt om mongolisme (downs syndrom) til at kunne
udtale mig skråsikkert om dette.
>
> >> >> 5. Sikkerhed
> >
> > Der står intet i licensaftalerne om andet end det, jeg har
> > beskrevet.
>
> Oversat til dansk står der:
>
> "Disse sikkerhedsmæssige opdateringer kan slå muligheden
> for kopiering og/eller afspilning af Sikkert Indhold (Secure
> Content) og brug af andet software på din computer fra."
ja, sålænge det har relation til Media Player.
Jeg har så sent som i dag været i kontakt med Microsoft om netop
dette, og de indrømmer at teksten giver anledning tíl alvorlige
misforståelser - det er som jeg tænkte et forsøg på at komme
pirateriet til livs i forbindelse med musik, der hentes ulovligt
ned via Media Player - der er altså ikke tale om at man vil gå
ind og fjerne andre programmer - men som sagt: Microsoft selv
siger at det er blæst lovlig meget op og at der intet er om den
snak, hvor man vil forsøge at fjerne andre programmer - jeg
tvivler også stærkt på at et firma som MS vil risikere at miste
kunder i stribevis ved en procedure som dette.
Men det er da klart at det er vand på Linux-folkenes mølle at man
kan finde sådanne sensationshistorier, som altså ikke har noget
på sig.
>
> De har altså mulighed for via disse opdateringer, at slå brugen
af andet
> software på din computer fra.
nix - det er ikke det, der er sigtet, og det har jeg også skrevet
tidligere.
>
> Der er ikke nærmere specificeret, hvilken software de kan slå
fra.
Teksten er uheldigt formuleret, men har altså ikke det sigte og
kommer heller ikke til at være sigtet.
>
> >> > Desuden har MS allerede en
> >> > gang brændt fingrende på noget tilsvarende - det er ikke
> > troligt at de
> >> > vil forsøge igen lige med det første.
> >>
> >> Hvilket de jo netop har gjort - desværre.
Nej, det har de ikke -de har lavet en uheldig formulering af en
tekst, der tog sigte på noget andet - andet er der ikke i det.
> >
> > Nej, det har de ikke - de har valgt at blokere for at man
> > udnytter mediaplayer til download af musik, der er copyright
på -
> > det kan man mene er formynderisk og der findes også andet
> > software til det formål - så kun hvis man vælger at benytte
sig
> > af mediaplayer kan man risikere noget sådant -det svarer til
at
> > man skal registrere/aktivere de nye versioner af Microsoft
Office
> > xp - men her går skolerne fri via den såkaldte
> > schoolagreement-aftale: disse programmer skal ikke aktiveres.
>
> Nej - det er ikke det samme. Her giver du Microsoft mulighed
for automatisk
> at bruge bestemt software - uden at dette er specificeret
yderligere,
> hvilken type software, der er tale om.
Forkert - det er -igen -ikke sigtet og heller ikke tilfældet. Man
kan mene at det skal være muligt at downloade ulovlig musik fra
nettet og så eventuelt bruge en anden "media player" - det vil
ikke ændre på tingene at det er ulovligt, men det vil MS jo ikke
kunne kontrollere.
>
> Desuden er det fuldt lovligt i Danmark, at afspille digital
kopieret musik
> så fremt du f.eks. har kopieret det fra en cd, du har lånt af
en ven eller
> biblioteket. De fratager dig nogle danske rettigheder, fordi de
ikke har
> dem i USA.
Forkert - du må ikke kopiere fra en cd du har lånt af en ven
eller på biblioteket. Du må kun kopiere som back-up til eget brug
af lovligt indkøbte cd-ere. Det er altså stadig ikke mere
lovligt at distribuere digitalt software end det hele tiden har
været.
>
> > Korrekt, men dermed ryger også sikkerheden - som en anden
skrev:
> > almindelige mennesker burde ikke have adgang til kildekoder
og
> > den slags overhovedet på grund af sikkerheden.
>
> Det har de heller ikke. Der er vandtætte skoder mellem
almindelige brugere
> og systemadministratoren på et Linux-system. Så det er altså
kun
> systemadministratoren, som kan bryde sikkerheden - og hvis du
ikke stoler
> på din systemadministrator, så bør du udskifte ham - uanset
styresystem.
Det samme gælder for Windows 2000 server, Windows 2000 advanced
server og Windows 2000 Datacenterserver - og så gælder det også
for ´Windows 2000.
>
> Og uden kildekoden kan du ikke være sikker på, hvad dit system
indholder...
>
> Så rent sikkerhedsmæssigt, så skal man slet ikke bruge
computere...
jo, låst inde i et brand, eksplosionssikkert og dirkfrit
pengeskab, hvor nøglen er smidt væk. Men det er jo ikke det, vi
taler om her.
>
> > Og netop her ligger sikkerhedsrisikoen: om du benytter dig af
> > Linux eller Windows, så kan der forekomme smuttere - men i
> > modsætning til linux, har du hurtigt mulighed for at få
rettet
> > det via producenten selv, der tager ansvaret for at det også
> > sker
>
> Rent sikkerhedsmæssigt har Microsoft ikke taget ansvaret for
noget som
> helst - de fraskriver sig alt ligesom man også gør det i Open
> Source-verdenen. Ingen har sagsøgt og vundet over Microsoft,
fordi de ikke
> har sørget for sikkerhedsopdateringer.
Det kan man heller ikke - akkurat som dit forsikringsselskab
tager forbehold over for force majeure-sager, naturkatastrofer
etc., men jeg taler om at de laver et produkt og nogle service
packs, som de tager ansvaret for lukker de nævnte huller, men
naturligvis kan de ikke tage ansvaret for at en hacker finder et
hul i systemet.
Men hvem tager sig af sikkerhedsbrister i Linux-varianterne?
Linux-nørden, der hjemme ved køkkenbordet har udviklet en ny
linux-variant som han distribuerer til venner og bekendte og til
skoler for derefter at rejse på tre måneders ferie i det ydre
Mongoli?
Ærlig talt : get real.
>
> Så hvor finde du belæg for det ansvar?
jf. ovenover.
>
> > og man kan henvende sig et centralt sted - det kan man
> > ikke gøre med linux-
>
> Det kan man faktisk - det centrale sted er så den
Linux-distributør, du har
> valgt.
Jf. ovenover.
>
> > og at få opdateret og dermed lukket
> > sikkerhedsbristen, afhænger stadig af om du har den fornødne
> > ekspertice til at vide, hvad du gør og hvordan
>
> Alle de nyere Linux-distributioner kommer med mulighed for hel-
eller
> halvautomatiske opdatering.
der kommer hvorfra? Og hvordan med installation og
vedligeholdelse af systemerne derefter, når vores nørd nævnt
ovenover, er rejst til Langbortistand (ydre Mongoli)?
>
> > - hos Microsoft er
> > det mere attraktivt at lave selvudpakkende programmer: du har
> > ikke bestemmelser over hver detalje, javist, men det behøver
den
> > almindelige bruger heller ikke - skolebarnet, der blot skal
> > benytte et spil eller et undervisningsprogram, behøver ikke
> > bekymre sig om sikkerheden - blot det virker.
>
> En almindelig Linux-bruger behøver heller ikke at bekymre sig
om
> sikkerheden (andet end for sig selv og sit eget).
Nej, men administratoren gør -og det gøres nemmest ved et system
som Windows, hvor man ikke samtidig er tvunget til at kunne
programmere kildekoder og andet "morsomt".
>
> > Administratoren af
> > Windows behøver at vide tilstrækkeligt til at kunne
installere en
> > sikkerhedspakke (alt andet lige),hvorimod en
linux-administrator
> > først skal lede efter en evt. patch, så finde det korrekte
> > produkt (linux findes ligesom i unix i flere udgaver), og så
håbe
> > på at den pågældende patch er udviklet af en eller anden, og
så
> > endelig være temmelig sikker på at det er afprøvet - at det
ikke
> > er en enlig begynder i programmeringssproget, der
tilfældigvis
> > har lukket et hul og åbnet et andet.
>
> Ovenstående viser, at du ikke ved, hvordan de nyere udgaver af
Linux
> fungere, når det gælder opdatering af systemerne.
Næ, det vil jeg heller ikke påstå, men jeg vil påstå ud fra det,
du allerede har skrevet, at det er vanskeligere at administrere
linux end Windows uden forudgående "uddannelse" og
programmeringserfaring.
>
> Nogen kan gøre det automatisk (går ud og spørger om der er
opdateringer,
> hvis ja - så opdateres der) men andre er halvautomatiske (du
får besked om,
> at der er kommet en opdatering og dens relevans samt omfang -
derefter
> tager du beslutning om om den skal opdateres).
Hos Windows kommer der automatiske opdateringer og også
forklaringer på, om det er relevant at opdatere - ingen forskel
her.
>
> > Jamen, for fanden mand -her beskriver du jo netop det, sagen
> > drejer sig om: man skal helst selv kunne programmere - man
skal
> > selv have alle gulerødder plantet i programeringsalgoritmer
m.v.
> > Med windows slipper du stort set for den slags [...]
> Har du overhovedet set en nyere Linux-distribution og hvordan
en sådan
> administreres?
Jeg har smugkigget på Red Hat -versionen f.eks. -det er godt nok
nogen tid siden, og vores professionelle ven, ham med
Novell-eksperticen har rodet med diverse linux-programmer og
servere og har da bestemt ikke kun lovord til overs for det. Det
er hvad jeg kan sige for tiden.
>
> Du har kildekoden (som du højst sandsynlig aldrig får brug for)
og let
> administration (via automatiske rutiner og grafiske
værktøjer) - altså det
> bedste fra nørder og det bedste for de mageløse.
Undtagen hvis nørd nr.1 laver noget, som hindrer nørd 2 i at
finde ud af, hvad nørd 1 har lavet.
>
> > Netscape til Windows er stadig kun delvis oversat til dansk -
jeg
> > har ikke set linux-udgaven og afholder mig fra at udtale mig
om
> > den.
>
> Det havde jeg heller ikke regnet med.
godt-så
>
> >> >> 7. Hardwareunderstøttelse
> > > >
> >> Hvis ikke, så kan det være interessant at investere i
maskiner,
> > som er > understøttet af både Windows og Linux, så hvis
vinden
> > skifter, så er man ikke låst fast pga. sit valg af hardware.
Og
> > prisen er den samme.
> >
> > Men man er stadig låst på grund af linux' manglende
software - og
> > den manglende expertice, der findes rundt omkring.
>
> Jeg snakker ikke om et skift til Linux nu, men hvis det kommer
til at
> opfylde dine krav til det.
Hvis det sker, vil jeg bestemt hoppe med på vognen - værre er jeg
heller ikke.
men indtil da -nixen -bixen.
>
> > Har jeg anført - men det koster mindre, eftersom man som
regel
> > har en eller flere bekendte, som er "eksperter" i brugen af
> > Windows - derimod har man ikke nødvendigvis eksperter til
brug af
> > linux-systemer -og hvis man har, så kender de måske ikke den
> > specielle udgave, man har eller kan ikke hjælpe fordi den
sidste
> > linux-nørd lavede så meget om på systemet, at det ville tage
> > flere dage førend den nye nørd vil kunne finde ud af det.
>
> Alle systemer skal dokumenteres, så man kan se, hvad der er
foretaget på
> systemet. Desværre glemmer alt for mange dette - derfor skal
man huske at
> kræve det og efterfølgende kontrollere, at det også sker.
Det er desværre for sent, når "ex-nørden" er forsvundet fra
jordens overflade eller han afgår ved døden.
>
> >> Desuden er der i det meste af landet lokale, professionelle
> > Linux-folk, hvor priserne er til at betale.
> >
> > Jeg har set konsulentgebyrer på godt 1000 kr. /timen excl.
moms
> > til linux-rådgivning pr. telefon!!!
>
> Jeg har set det samme til Windows...
ja, men flere kender til Windows, og derfor vil "eksperticen" i
varierende omfang næsten altid være til stede.
>
> Hvor meget koster jeres Windows-konsulent?
ingenting
>
> Jeg koster kr. 1000 pr. time, 3000 pr. halvdag, 5000 pr. dag.
for dyrt. - en skole har ikke råd til den slags udgifter - i
hvert fald ikke vores. Her nøjes de med de lokale eksperter der
gør det gratis (en lærer f.eks. ) og hvis det skal gå højt: ring
til Microsoft og betal 325 kr. excl. moms for det- det er
billigere.
Jeg siger ikke at dine priser er urimelige dermed - de ligger på
linie med mange erhvervsfolks priser, men det kan skolerne ikke
betale - alene det beløb du tager for en dag er hvad jeg havde
til rådighed til alt på min skole på et år til vedligeholdelse af
systemerne - så desværre - endnu en god grund til ikke at benytte
sig af linux.
Hvis der kommer flere eksperter i de næste 10 år, hvis en stor
del af skolens lærere bliver eksperter i det og hvis man får
udviklet programmer nok på dansk, med pædagogisk relevans, så lad
os snakkes ved , men ikke før.
>
> >> >> 8. Systemadministration
> >> >
> > Jamen, det kan man da også i Windows -her vil Windowsnørderne
> > naturligvis også kunne håndtere en commandoprompt - men i
øvrigt,
> > så er vi tilbage til de "go'e gamle dos-dage" - altså som jeg
> > skrev tidligere: tilbage til stenalderen.
>
> Hjulet blev opfundet i stenalderen og Microsoft har ikke fundet
et bedre
> alternativ endnu. Desuden har en australier patenteret det.
Hvad har en australier patenteret? Hjulet? Og MS alternativ er
bedre eftersom det går på billeder fremfor at huske adskillige
kommandoer som i de gamle dos-dage.
>
> >> Så det er ofte installationproceduren, den grafiske
brugerflade
> > og dens
> >> værktøjer, som differentiere distributionerne.
> >
> > Og hos Windows er det ens - hvilket giver en sikkerhed og en
> > tryghed.
>
> Det er direkte løgn. Ovenstående er ikke ens for Windows 95,
98, ME, NT, XP
> og 2000.
Det er ikke løgn. At der findes forskellige versioner af Windows
svarer vel til at der findes mere end adskillige versioner af
baby -unix - Windows 95 og Windows 98 adskiller sig ikke
væsentligt fra hinanden ved administrationen og ME og XP har en
række lighedspunkter tilfælles - NT svarer til Windows 2000 hvad
angår sikkerheden, men den er dog forbedret, Windows 2000 server
har en helt ændret struktur i forhold til NT idet man benytter
sig af en Novell-lignende måde at administrere klienter på, men
jeg troede ærlig talt vi diskuterede servere og ikke
klientmaskiner.
For klienterne er Windows-brugerfladen til nær den samme, når vi
ser bort fra XP, men også den kan ændres til "klassisk"
brugerflade, så heller ikke her er det en "løgn" (jeg synes i
øvrigt du bruger vel stærke ord, unge mand - er det en direkte
effekt af at være linux-nørd eller er det blot din
forretningsprofil?)
> > Præcis - og det er måske en af grundene ´til at mange store
> > firmaer går fra Unix/linux-baserede styresystemer tilbage til
> > Windows. jf. mine tidligere henvisninger.
>
> Du har angivet nogle enkelte fra Microsofts egen hjemmeside.
Forkert - jeg har angivet firmaer, hvor henvisningerne er fundet
via MS hjemmeside, men det er stadig selvstændige firmaer. Slå
selv efter.
>
> > vi har ingen planer om at gå over til linux
>
> Det havde jeg nu heller ikke regnet med ;v)
Og det bliver mere og mere klart efterhånden som vi nærmer os
sagens kerne.
>
> > og da vi befinder os i det største skolevæsen i
> > Danmark, Københavns kommune, så er der intet, der tyder på at
> > skolerne som helhed gør noget andet - men naturligvis kan man
da
> > ikke afvise at små kommuner vil forsøge sig ad den vej - jeg
er
> > blot bange for at de bliver chokeret over omkostningerne til
> > uddannelse m.v. - men måske går det ligesom vi har set det
> > tidligere: kommunerne anbefaler et linux-styresystem og
"glemmer"
> > så alt om vedligeholdelse og programmel m.v., som vi har set
det
> > tidligere: man tror at det er nok at have
hardwaren -softwaren må
> > skolerne så selv investere i - og det er desværre ikke altid
> > billigt eller godt.
>
> Hvilket Linux-system har kommunerne anbefalet?
De har ikke anbefalet noget linux-system - og gudskelov for det,
men vi har tidligere set - i de "gode, gamle dos-dage" at
kommunerne blot sagde: I skal have maskiner med Dos, så må I selv
financiere programmerne. Den fhv. undervisningsminister Bertel
Haarder mente at når man nu kom med isenkrammet så måtte skolerne
da selv investere i programmer -det var jo ligesom at investere i
bøger.
>
> Jeg er ikke uenig i, at der har været mange halvhjertede forsøg
inden for
> mange offentlige områder, når det gælder IT.
Og der er intet, der tyder på at de ændrer sig synderligt -
derfor er jeg glad for at man i Københavns kommune har valgt at
satse på Windows - så har vi i det mindste fred til at ´lade
diverse aktører blive eksperter i systemerne førend vi lukker op
for "alternative" løsninger, hvis effekt vi endnu ikke kan spå om
i forhold til skoleverdenen.
Vi har også en skole, der skal fungere -og hvis LINUX kan komme
med brugbare og billigere alternativer, så er det da fint, men
det ser ikke ud til at være tilfældet -endnu.
Og det bliver så de sidste ord i den sag - jeg vil ikke svare dig
yderligere om dette -ikke fordi jeg på nogen måde er sur eller
fornærmet, men fordi jeg synes jeg har andet at bruge min ferie
til end at diskutere linux- jeg har diskuteret det adskillige
gange og jeg får efterhånden kvalme af alle de "frelste"
opfattelser man ofte hører fra linux-folk, hvor der nærmest er
tale om en skyttegravskrig - du har dog tilladt dig at være enig
på nogle punkter, hvilket taler til din fordel, men helt enige
bliver vi ikke for øjeblikket.
Når det tidspunkt kommer, hvor linux bliver interessant, så sker
der når de betingelser, jeg har nævnt i min indledende svada i
dette indlæg, bliver fuldført - ikke et øjeblik før.
God sommerferie!
--
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.