---

Hej
Jeg ville høre hvad andre gør m.h.t. når ungerne skal over til deres
far/mor i ferien? Her tænker jeg naturligvis på delebørn. Skal de have
lommepenge med, eller er det faderens opgave? Børnene bor hos mig til
daglig. Er der evt. noget lovmæssigt, man kan støtte sig til?
Venligst
Mango

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

mango skrev:

> Hej
> Jeg ville høre hvad andre gør m.h.t. når ungerne skal over
> til deres far/mor i ferien? Her tænker jeg naturligvis på
> delebørn. Skal de have lommepenge med, eller er det faderens
> opgave? Børnene bor hos mig til daglig. Er der evt. noget
> lovmæssigt, man kan støtte sig til? Venligst

Jeg har ikke kunnet finde nogte i nogen love omkring lommepenge..

Min søn får lomepenge hos sin mor som han ikke tager med og han
får hos mig som han ikke tager med til mor, men han er jo også
regelmæssigt 4 dage hver 14. dag.

--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

Tomas O. skrev:

SNBIP
> Jeg har ikke kunnet finde nogte i nogen love omkring
> lommepenge..
>
> Min søn får lomepenge hos sin mor som han ikke tager med og
> han får hos mig som han ikke tager med til mor, men han er jo
> også regelmæssigt 4 dage hver 14. dag.

Skal lige tilføjes at han gerne må tage lommepengene med, men at
han har valgt ikke at gøre det regelmæssigt. Det sker da at han
har sparet en hel del sammen begge steder og vil købe noget og så
kombinerer han de to steders lommepenge for at få råd.

--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

mango <mango.news@kandu.dk> wrote:
> Hej
> Jeg ville høre hvad andre gør m.h.t. når ungerne skal over til deres
> far/mor i ferien? Her tænker jeg naturligvis på delebørn. Skal de have
> lommepenge med, eller er det faderens opgave? Børnene bor hos mig til
> daglig. Er der evt. noget lovmæssigt, man kan støtte sig til?

hej....

min søn får ikke lommepenge fra os til at tage med på ferie hos sin far....
jeg mener at når han er på ferie er det faderens opgave at sørge for hans
behov..... derunder også lommepenge...

ofte har min søn dog penge med hjem derfra, når han ahr været på weekend...
ofte stammer de dog fra velmenene reservebedsteforældre og hans farmor....

det eneste jeg sender med min søn når han skal på ferie er hans tøj ( efter
en samtale med hans far) lidt lækkert til turen.. de legesager han mener han
vil have med samt et engangskamera så vi kan have nogle minder herhjemme...

--
knus sabina
Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

> Jeg ville høre hvad andre gør m.h.t. når ungerne skal over til deres
> far/mor i ferien? Her tænker jeg naturligvis på delebørn. Skal de have
> lommepenge med, eller er det faderens opgave? Børnene bor hos mig til
> daglig. Er der evt. noget lovmæssigt, man kan støtte sig til?
> Venligst
> Mango

Der er næppe noget lovmæssigt, men måske snarere noget moralsk man bør
støtte sig til. Hvis det er et problem med lommepenge det ene og det
andet sted, opnår man alle tiders forvirring hos barnet. Pludselig er
der tøj hos mor og tøj hos far, penge hos mor og penge hos far, legetøj
hos mor ...

Det er i forvejen ikke nemt at være delebarn - selv glæder jeg mig over,
at alle mine weekender som barn blev tilbragt i vores eget hjem. Min
papdatter skal hver anden weekend ud og være til overs i sin fars nye
hjem med hans nye kone, hvilket indebærer at hun skal sove på en
luftmadras i stuen, opbevare sine ting i en kommodeskuffe og indordne
sig under nogle andre familienormer.
Hendes venner er ikke i nærheden, og papmoderens børn er noget ældre end
hun selv. Egentlig er hun ikke specielt begejstret for at være der...

I starten havde vi lidt diskussion om det med tøj og penge, men har for
længst ladet alle regler falde. Vi sørger for, at hun ikke mangler
noget. Hvis hendes far gør det samme, er det bare fedt. Hvis han ikke
gør noget, så går det ikke ud over hende.

Husk, at delebørn har aldrig selv bedt om at havne i den situation, de
er i. Undgå enhver form for diskussion eller strid med den anden
forælder.

Mvh. Jørn



--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> skrev i en meddelelse
news:df8df0d32db5a54882d906885ae67d14.82435@mygate.mailgate.org...

> Det er i forvejen ikke nemt at være delebarn - selv glæder jeg mig over,
> at alle mine weekender som barn blev tilbragt i vores eget hjem.

Det BEHØVER ikke være sådan, at det ikke er nemt at være delebarn. *S*

og dog.... der er vel næppe noget barn, der selv oplever at vokse op under
ideelle forhold. At vokse op og være menneske i det hele taget indebærer
problemer af den ene eller anden art. Delebørn har bare andre problemer - og
andre fornøjelser - end børn, der bor sammen med begge forældre.

Mvh. Lisbeth

---

In an article of 3 Jul 2002 WebWoman wrote:

> Det BEHØVER ikke være sådan, at det ikke er nemt at være delebarn. *S*

Næh, men desværre er det vist oftest sværere at være delebarn...

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:o5.j5.LK2HIGlf9UciJ7X.NR@post6.tele.dk...

> Næh, men desværre er det vist oftest sværere at være delebarn...

Det er ikke mit indtryk, at det at være delebarn er noget specielt svært for
et barn.
Men det er svært at have forældre, der ikke kan hitte ud af deres
opgave.........

Mvh. Lisbeth

---

WebWoman <webwoman@ FJERN chicks.dk> wrote:
> Det er ikke mit indtryk, at det at være delebarn er noget specielt
> svært for et barn.
> Men det er svært at have forældre, der ikke kan hitte ud af deres
> opgave.........

Jeg er _så_ enig!

--
John Sahl, Projektleder på MandeZonen.dk
Vind 25.000kr til at forsøde sommeren med.
Læs mere på http://www.MandeZonen.dk

---

In an article of 4 Jul 2002 WebWoman wrote:

> > Næh, men desværre er det vist oftest sværere at være delebarn...
>
> Det er ikke mit indtryk, at det at være delebarn er noget specielt svært for
> et barn.
> Men det er svært at have forældre, der ikke kan hitte ud af deres
> opgave.........

Ja, og der er måske lidt for mange delebørn, der har sådanne forældre.

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B2.72.MK2x959f9WbK9bc.NR@post6.tele.dk...

> Ja, og der er måske lidt for mange delebørn, der har sådanne forældre.

Om forældre kan finde ud af at varetage deres opgave som forældre hænger
næppe sammen med, om de er skilt eller ej.

Har du aldrig læst Morten Nissens undersøgelser af skilsmissebørn? Han mener
blandt andet:

"Der behøver ikke være forskel på skilsmissebørn og andre børn.
Skilsmissebørn behøver ikke blive anderledes end børn i andre familier, for
der er også problemer i almindelige familier. Det vigtigste er, at barnet
bevarer kontakt til begge forældre, og at forældrene kommunikerer ordentligt
med hinanden," siger Morten Nissen.

Morten Nissen er psykolog og ansat på Socialforskningsinstituttet. Han har i
over 20 år forsket i emnet og skrevet en del rapporter, artikler og bøger om
emnet. http://www.psy.ku.dk/mnissen/litlist.html

Mvh. Lisbeth

---

In an article of 4 Jul 2002 WebWoman wrote:

> Har du aldrig læst Morten Nissens undersøgelser af skilsmissebørn? Han
> mener blandt andet:
>
> "Der behøver ikke være forskel på skilsmissebørn og andre børn.
> Skilsmissebørn behøver ikke blive anderledes end børn i andre familier,
> for der er også problemer i almindelige familier. Det vigtigste er, at
> barnet bevarer kontakt til begge forældre, og at forældrene kommunikerer
> ordentligt med hinanden," siger Morten Nissen.

Nej, jeg har ikke læst hans rapport. Men det er naturligvis umiddelbart
umuligt at være uenig i hans udtalelse ovenfor.

For selvfølgelig behøver der ikke være forskel på skilsmissebørn og
ikke-skilsmissebørn, men spørgsmålet er nok bare, om der ikke ret ofte er
forskel på skilsmissebørn og ikke-skilsmissenbørn.

Jeg er spejderleder for en flok 6- til 10-årige børn, og det er denne vej,
jeg har min største kontakt til en større flok børn. På et meget
uvidenskabeligt grundlag og blot gennem længere tids observation af flere
hold børn er jeg kommet frem til den opfattelse, at ikke-skilsmissebørn
generelt er mere harmoniske børn, hvad enten det er i forhold til sig selv
eller i forhold til de øvrige børn, end skilsmissebørn er.

Det er også mit indtryk langt hen ad vejen, at ikke-skilsmissebørn lever
deres eget liv, hvorimod skilsmissebørn i en vis udstrækning mere lever
deres forældres liv. Forstået på den måde, at skilsmissebørn i langt større
udstrækning er nødt til at tage hensyn til deres respektive forældre på
bekostning af dem selv. For eksempel at et barn ikke tager med på
weekendtur, selvom barnet vildt gerne vil med på turen, men det er desværre
den weekend, hvor barnet skal være hos sin far, og sidst det havde været
faderens weekend, havde der været weekendtur med klassen eller noget
lignende, så nu føler barnet altså bare, at det er nødt til at sige nej til
turen. Og det kan jeg kun støtte barnet i. Og moderen er naturligvis ikke i
stand til at "bytte" weekend med faderen, så barnet kan få lov til alt det,
som barnet gerne vil. Og som Morten Nissen skriver ovenfor, "at forældre
kommunikerer ordentligt med hinanden", hvilket jeg desværre ofte synes ikke
er tilfældet blandt skilsmisseforældre.

Naturligvis har jeg også set skilsmissebørn, som ovenstående ikke passer
på, men det er efter min mening snarere undtagelsen end reglen. Ligesom jeg
har mødt ikke-skilsmissebørn, som ikke er så velfungerende som de øvrige
børn.

Som udgangspunkt vil jeg ikke ønske for noget barn, at det skal blive et
skilsmissebarn, men naturligvis kan problemerne i hjemmet blive så store,
at det er bedre at være et skilsmissebarn, end at forældrene fortsætter
deres samliv.

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:C2.12.MK24MYfoZRb6Jdc.NR@post6.tele.dk...

> Jeg er spejderleder for en flok 6- til 10-årige børn, og det er denne vej,
> jeg har min største kontakt til en større flok børn. På et meget
> uvidenskabeligt grundlag og blot gennem længere tids observation af flere
> hold børn er jeg kommet frem til den opfattelse, at ikke-skilsmissebørn
> generelt er mere harmoniske børn, hvad enten det er i forhold til sig selv
> eller i forhold til de øvrige børn, end skilsmissebørn er.

Jeg har andre erfaringer. Ikke med spejderbørn - men primært med skolebørn
fra 0.-9. klasse. Fra en skole, hvor flertallet af børnene var
skilsmissebørn/delebørn. Hvor det NORMALE altså var at være skilsmissebarn
med flere hold forældre. Og have halvsøskende eller papsøskende, der også
var skilsmissebørn/delebørn.

Jeg siger dig... det var til tider umuligt for vi voksne at holde styr på
familierelationerne. Og til fester og sammenkomster på skolen var det ikke
ualmindeligt, at et barn kom med 2-4 forældre.

I en af klasserne var der kun ét barn, der levede sammen med begge sine
forældre. Resten af klassens børn var skilsmissebørn.

Mon ikke både din og min opfattelse er præget af vores fordomme og
forventninger om, hvordan tingene ER.

Mit udgangspunkt er, at det at være skilsmissebarn/delebarn ikke i sig selv
er noget problematisk. Og at det at bo sammen med både mor og far ikke i sig
selv er en garanti for en bedre barndom.

Dit udgangspunkt synes at være, at et skilsmissebarn/delebarn ofte er mere
uharmoniske etc.

Mon ikke vi kan blive enige om, at det vigtigste er, at forældre kan finde
ud af at udfylde deres forældrerolle. *S*

Mvh. Lisbeth

---

WebWoman skrev:

SNIP

> Mon ikke vi kan blive enige om, at det vigtigste er, at
> forældre kan finde ud af at udfylde deres forældrerolle. *S*

Amen til det

--
Hilsen Tomas
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

---

In an article of 4 Jul 2002 WebWoman wrote:

> Mon ikke både din og min opfattelse er præget af vores fordomme og
> forventninger om, hvordan tingene ER.

Fordomme og forventninger vil naturligvis altid præge en. Men de
udtalelser, som jeg kom med i mit forrige indlæg, mener jeg nu i høj grad
mere er præget af mine observationer af en række børn gennem de seneste år
end af fordomme og forventninger. Jeg siger ikke, at skilsmissebørnene har
det dårligt. Det er blot min opfattelse, at ikke-skilsmissebørnene har det
bedre og nemmere.

Jeg ser blot ofte skilsmissebørnenes frustrationer, når de ikke ved, om de
kan komme med på en given tur, fordi barnets mor ikke lige kan tage sig
sammen til at tale sammen med barnets far, eller fordi barnets far ikke
lige kan bestemme sig. Sådan noget går børnene på.

Blandt ikke-skilsmissebørn har jeg også kun set en fælles støtte fra begge
forældre, når det gælder om at støtte barnet i dets valg af
fritidsaktivitet. Har barnet valgt at gå til spejder, så støtter begge
forældre barnet, hvad enten forældrene synes, at spejder er dybt tåbeligt
eller ej. Hos skilsmissebørn er det nærmere unormalt at opleve, at begge
forældre støtter barnet i dets valg. Snarere prøver den ene forældrepart at
få barnet væk fra fritidsaktiviteten, selvom barnet er glad for
fritidsaktiviteten -- noget som jeg hovedsagelig tillægger forældrenes
fortsatte bekrigen af hinanden, måske ubevidst, men det medfører, at barnet
ikke får opbakning i begge sine hjem.

> Mit udgangspunkt er, at det at være skilsmissebarn/delebarn ikke i sig selv
> er noget problematisk. Og at det at bo sammen med både mor og far ikke i sig
> selv er en garanti for en bedre barndom.
>
> Dit udgangspunkt synes at være, at et skilsmissebarn/delebarn ofte er mere
> uharmoniske etc.

Her tager du meget fejl. Mit udgangspunkt er, at børn skal have det så godt
som muligt.

Indtil jeg for nogle år siden blev spejderleder og dermed begyndte at
beskæftige mig med mindre børn, havde jeg ikke rigtig nogle forventninger
eller fordomme om skilsmissebørn kontra ikke-skilsmissebørn. Børn er børn,
mente jeg. Det er de heldigvis også meget langt hen ad vejen.

> Mon ikke vi kan blive enige om, at det vigtigste er, at forældre kan finde
> ud af at udfylde deres forældrerolle. *S*

Jo, det kan vi nemt blive enige om.

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:76.v5.NK2TD61MtCcCjsd.NR@post6.tele.dk...

In an article of 4 Jul 2002 WebWoman wrote:

> Fordomme og forventninger vil naturligvis altid præge en. Men de
> udtalelser, som jeg kom med i mit forrige indlæg, mener jeg nu i høj grad
> mere er præget af mine observationer af en række børn gennem de seneste år

Og jeg tror, at vores observationer farves af, hvad vi forventer at se og
hvad vi ønsker at se. Vi er tilbøjelige til at se det, der bekræfter os. *S*

Og hvis du nu ser et skilsmissebarn med problemer... konkluderer du så, at
årsagen er skilsmissen. Eller får du øje på, at problemerne kan have rod i
helt andre omstændigheder?

> Jeg siger ikke, at skilsmissebørnene har det dårligt.
> Det er blot min opfattelse, at ikke-skilsmissebørnene har det
> bedre og nemmere.

Og min er, at de har det forskelligt *S*

> Jeg ser blot ofte skilsmissebørnenes frustrationer, når de ikke ved, om de
> kan komme med på en given tur, fordi barnets mor ikke lige kan tage sig
> sammen til at tale sammen med barnets far, eller fordi barnets far ikke
> lige kan bestemme sig. Sådan noget går børnene på.

Ja selvfølgelig går sådan noget børnene på! Jeg har ikke oplevet den
situation du har beskrevet. Men jeg har et par gange oplevet børn, hvis
forældre ikke mente, at de havde råd til at sende barnet med på turen. Eller
at barnet skulle blive hjemme, fordi familiefesten i samme weekend var
vigtigere.

> Her tager du meget fejl. Mit udgangspunkt er, at børn skal have det så
godt
> som muligt.

Jeg talte ikke om, hvad du ønsker for barnet. Men om, hvad du har
observeret.

Mvh. Lisbeth

---

In an article of 5 Jul 2002 WebWoman wrote:

> Og hvis du nu ser et skilsmissebarn med problemer... konkluderer du så, at
> årsagen er skilsmissen. Eller får du øje på, at problemerne kan have rod i
> helt andre omstændigheder?

Jeg vil da håbe, at jeg får øje på den virkelige årsag til problemet. Blot
at give skilsmissen årsagen, vil være for nemt sluppet.

De problemer, som jeg har nævnt, har da også være direkte relateret til,
at barnet har to forældre, der ikke længere bor sammen, ikke længere
taler ordentlig sammen og lignende. Problemer, som reelt ikke burde være
til stede, såfremt forældrene og barnet talte sammen over morgenmaden og
aftensmaden hver dag.

> > Jeg ser blot ofte skilsmissebørnenes frustrationer, når de ikke ved, om de
> > kan komme med på en given tur, fordi barnets mor ikke lige kan tage sig
> > sammen til at tale sammen med barnets far, eller fordi barnets far ikke
> > lige kan bestemme sig. Sådan noget går børnene på.
>
> Ja selvfølgelig går sådan noget børnene på! Jeg har ikke oplevet den
> situation du har beskrevet. Men jeg har et par gange oplevet børn, hvis
> forældre ikke mente, at de havde råd til at sende barnet med på turen. Eller
> at barnet skulle blive hjemme, fordi familiefesten i samme weekend var
> vigtigere.

I de andre tilfælde, du nævner, er det naturligvis også synd for barnet,
der gerne vil med på en given tur, men i disse tilfælde ved barnet det i
det mindste med det samme. Barnet står ikke i et tomrum og ikke ved, hvad
det skal. Selvom barnet gerne vil med, så ved det med det samme, at det
ikke skal, og så har barnet dette at holde sig til.

Når skilsmisseforældrene ikke kan tale sammen, så der bliver truffet en
endelig beslutning, så står barnet i et tomrum og ved hverken fra eller
til, og det bliver barnet ganske naturligt frustreret over.

Og det er desværre noget, jeg tit har set. Og jeg ved fra spejderledere i
andre grupper, at de også har større problemer med at få svar fra
skilsmisseforældre end andre forældre, fordi forældrene ikke har talt
sammen og truffet en beslutning om barnets deltagelse.

Som Morten Nissen skrev: "Det vigtigste er, [...] at forældrene
kommunikerer ordentligt med hinanden", og det er vel det, jeg ikke synes,
sker godt nok på bekostning af børnene.

--
Uffe Holst

---

Jeg kan se, at min lille bisætning tidligere har afstedkommet en lang
smøre om, hvorvidt skilsmissebørn har det sværere end andre.

Det påfaldende er, at Webwoman forsikrer om, at sådan BEHØVER det ikke
at være. Hvis blot forældrene kan kommunikere ordentligt.
Til gengæld oplyser Uffe Holst, at sådan ER det rent faktisk ofte, netop
fordi forældrene ikke kan kommunikere sammen.

Kan vi så ikke blive enige om, at I begge har ret ?

Bortset fra det vil jeg mene, at det må være mest sandsynligt, at
forældre som er skilt har generelt sværere ved at kommunikere med
hinanden. De er jo for pokker blevet skilt...
Og ja, jeg ved at det ikke altid er sådan.

Men flertallet....

Mvh. Jørn


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> skrev i en meddelelse
news:4024bb31c245ac7d0d6a951a51e96dd4.82435@mygate.mailgate.org...

> Bortset fra det vil jeg mene, at det må være mest sandsynligt, at
> forældre som er skilt har generelt sværere ved at kommunikere med
> hinanden. De er jo for pokker blevet skilt...
> Og ja, jeg ved at det ikke altid er sådan.

Nogle gange kan det være lettere at kommunikere sammen når man ER blevet
skilt og det eneste man behøver blive enige om er barnet *S*

Det er set, at det falder ro over tingene efter en skilsmisse. *S*

Og så er der dem, der vælger at blive på fælles matrikel for at leve sammen
som hund og kat... Grrrrrr. Der er sågar børn der oplever, at far kommer
hjem og slår mor. Etc.

Joida... vi er enige om, at det er bedst for børn, at deres forældre er i
stand til at kommunikere.

Mvh. Lisbeth