/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Hvad betyder det ?
Fra : Evald Adamsen


Dato : 28-06-02 19:12

Der er sendt indlæg med fil til dk.binaer.historie

Er der en i NG. der kan fortælle mig hvad der står (oversat til godt dansk)
på linien kommentarer
Andre oplysninger om Ole Rolfsen er også yderst velkommen (nyfundet ane)
Er Rolfsen et svens/norsk navn ??

--
Med venlig hilsen
Evald Adamsen
adamsen@klarupnet.dk




 
 
Hans Martin Laustsen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Hans Martin Laustsen


Dato : 28-06-02 19:39

On Fri, 28 Jun 2002 20:11:38 +0200, "Evald Adamsen"
<adamsen@klarupnet.dk> wrote:

>Der er sendt indlæg med fil til dk.binaer.historie
>
>Er der en i NG. der kan fortælle mig hvad der står (oversat til godt dansk)
>på linien kommentarer
Der står at, "S. T. hr. cammerherre og obr. Adam Ludvig v: Molthe har
paa sin her ejende gaard tjenestefolk", ejede gaarden og at det er
hans tjenestefolk


venlig hilsen

Hans Martin Laustsen

Lars Jørgen Helbo (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgen Helbo


Dato : 28-06-02 19:48

On Fri, 28 Jun 2002 20:11:38 +0200, "Evald Adamsen"
<adamsen@klarupnet.dk> wrote:

>Der er sendt indlæg med fil til dk.binaer.historie
>
>Er der en i NG. der kan fortælle mig hvad der står (oversat til godt dansk)
>på linien kommentarer

Det fortæller at Kammerherre og Oberst Adam Ludvig von Molthe ejer den
pågældende gård; men han opholder sig ikke på stedet. På gården finder
man altså ingen husbond, men bare 13 tjenestefolk. Denne
besynderlighed har listeføreren åbenbart fundet det nødvendigt, at
redegøre for.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

Tom Brøndsted (29-06-2002)
Kommentar
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 29-06-02 15:30



Evald Adamsen wrote:

>
> Andre oplysninger om Ole Rolfsen er også yderst velkommen (nyfundet ane)
> Er Rolfsen et svens/norsk navn ??
>

Jeg tror jeg begynder at forstå det sidste spørgsmål: Familysearch viser ganske
rigtig kun én Ole Rolfsen i Danmark - og det må være din:

Ole ROLFSEN
Sex:
M
Marriage(s):
Spouse:
Dorthe JENSDR
Marriage:
12 Aug 1787
Svenstrup Sogn, Aalborg, Denmark

Det må så næsten være den bryggerpige, der også optræder i Moltkes gård i 1787:

Dorthe Jensdatter; 34; Ugift; bryggerspige; tjenestepige.

Du kan slå general Adam Ludvig v: Moltke - med 'k' - op i leksika osv., -
gården må være Frederikshøj opkaldt efter Frederik VI, som besøgte gården, -
siden 1921 har den været Spritfabrikkernes forsøgsgård i kartoffelarbejdet.

Men Rolfsen er fællesnordisk (Rolf - det samme som "Rudolf" = "den berømte ulv"
forekommer i runeindskrifter), og jeg ville i dit sted forrsat koncentrere mig
om egnen omkring Svenstrup, Aalborg amt. Man kan ikke slutte noget af at
mormonernes database har flere "hits" for Norge og Sverige.

/tb


Erling Vester Jacobs~ (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Erling Vester Jacobs~


Dato : 30-06-02 06:20

Du bør måske se nærmere på sognepræst Peder Olufsen Rolf, Aars,
Aalborg, gift med Sophie Hansdatter Dahl, testamente 11.11.1733.

Din ane Ole Rolfsen kan muligvis enten være efterkommer af
sognepræsten eller være søn af en, der er opkaldt efter sognepræsten i
Aars. Du kan slå præsten op i S.V. Wibergs præstehistorie og arbejde
videre med oplysningerne derfra. Og du kan se i Aars kirkebog, om der
skulle være drenge opkaldt efter præsten.

Skiftet efter Ole Rolfsen - se nedenfor - kan forhåbentlig give dig en
større sikkerhed om din nyfundne anes fødselsdag. Da han i
folketællingen 1787 også står omtalt som soldat, bør du kunne finde
ham i lægdsrullen - og der se hans fødested.

Fra internettet kan man opstille følgende:

1. Ole Rolfsen, husmand i Svenstrup, født ca. 1752-1756, død mellem
1804 og 1817 (skifte Hornum-Fleskum Herreds Skifteprotokol 1804-1817,
side 268) gift (IGI) Svenstrup, Aalborg, 12.8.1787 med Dorthe
Jensdatter, født ca. 1753.
Børn:
1.1. Adam Olesen, døbt (IGI) Svenstrup, Aalborg, 7.12.1788
(sandsynligvis opkaldt efter Adam Ludvig von Moltke)
1.2. Rolf Olesen, døbt (IGI) Svenstrup, Aalborg, 9.5.1795
(sandsynligvis opkaldt efter farfaderen)

FT-1787 - Aalborg, Hornum, Svenstrup, Nørre Svenstrup Bye, 4,
"S.T. Hr. Cammerherre og Obr. Adam Ludvig v: Molthe har paa sin her
ejende Gaard Tjenestefolk":
Ole Rolfsen, 31, Ugift, Tjenestekarl, Soldat, Gaardkarl,
Dorthe Jensdatter, 34, Ugift, Tjenestepige, Bryggerspige,
+ yderligere 11 tjenestefolk

FT-1801 - Aalborg, Hornum, Svenstrup, Nørre Svenstrup, 8. Familie,
Ole Rolfsen, 49, Gift, Mand, Huusmand med Jord,
Dorthe Jensdatter, 48, Gift, Hans Kone,
Adam Olesen, 13, Ugift, Deres Søn, Krøbling,
Rolf Olesen, 5, Ugift, Deres Søn,

Venlig hilsen

Erling Vester Jacobsen

Tom Brøndsted (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 30-06-02 11:46



Erling Vester Jacobsen wrote:

>
>
> FT-1801 - Aalborg, Hornum, Svenstrup, Nørre Svenstrup, 8. Familie,
> Ole Rolfsen, 49, Gift, Mand, Huusmand med Jord,
> Dorthe Jensdatter, 48, Gift, Hans Kone,
> Adam Olesen, 13, Ugift, Deres Søn, Krøbling,
> Rolf Olesen, 5, Ugift, Deres Søn,
>
>

Det er jo altid spændende at finde ud af hvorfor man hedder som man nu
gør. Mon ikke ældste søn er opkaldt efter Adam Ludvig Moltke? Så kan
Evald Adamsen måske i sidste ende føre sit efternavn tilbage til
generalen. Adam L. Motlke var bror til den "rigtige" Moltke: Frederik
Moltke, der efter Norges afståelse var blevet forvist til Aalborg som
stiftsamtmand. Det er ham der er statue af ved Kongrescentret i Aalborg
centrum.

En lidet flatterende historie om Adam Ludvig Moltke er at læse i Henning
Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen 1973, s. 60-61. Ham det
gik ud over, Johan Jacob Bruun, var min tiptipoldefar.

mange hilsner
Tom Brøndsted



K. Thidemann (30-06-2002)
Kommentar
Fra : K. Thidemann


Dato : 30-06-02 12:16

On Sun, 30 Jun 2002 12:45:49 +0200, Tom =?iso-8859-1?Q?Br=F8ndsted?=
<tom@brondsted.dk> wrote:

>Det er jo altid spændende at finde ud af hvorfor man hedder som man nu
>gør. Mon ikke ældste søn er opkaldt efter Adam Ludvig Moltke? Så kan
>Evald Adamsen måske i sidste ende føre sit efternavn tilbage til
>generalen. Adam L. Motlke var bror til den "rigtige" Moltke: Frederik
>Moltke, der efter Norges afståelse var blevet forvist til Aalborg som
>stiftsamtmand. Det er ham der er statue af ved Kongrescentret i Aalborg
>centrum.
Nå ???
Den 'rigtige' Moltke ???
Iflg. bogen Aalborg og Garnisonen ....
Adam Ludvig Moltke
Aalborg Garnisons første chef blev Adam Ludvig Moltke. Han ankom med
sit regiment i maj 1779 og kom således til at stå for det første
samarbejde imellem Aalborg bystyre og den militære garnision.
Adam Ludvig Moltke var, som mange andre af datidens officerer og
embedsmænd tysker af fødsel.................. osv
General A.L. Moltkes eftermæle er synliggjort ved det monument som
'taknemmelige medborgere' rejste den 16. pktober 1816 i
Frederiks-Kildepark..
................
Mvh
Ketty Thidemann




Tom Brøndsted (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 30-06-02 14:42



"K. Thidemann" wrote:

>
> Den 'rigtige' Moltke ???
> Iflg. bogen Aalborg og Garnisonen ....
>
> General A.L. Moltkes eftermæle er synliggjort ved det monument som
> 'taknemmelige medborgere' rejste den 16. pktober 1816 i
> Frederiks-Kildepark..
> .

Ketty, jeg må vist for fremtiden have dig til at læse korrektur på mine
indslag før jeg sender dem afsted. Til mit forsvar vil jeg bare sige at jeg
fik skrevet indlægget meget hurtigt, lige inden en eller anden fodboldkamp i
fjernsynet

/tb



Erling Vester Jacobs~ (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Erling Vester Jacobs~


Dato : 30-06-02 19:53

> > Den 'rigtige' Moltke ???

Jamen kan der være tvivl om det?

General, chef for 1. armedivision, Carl Frederik Moltke, helt fra
Slaget ved Isted 1850, født 8.5.1784, søn af Adam Ludvig Moltke og
Sophie Hauch.

Det er i hvert fald mit bud på "den rigtige Moltke".

VH

Erling Vester Jacobsen

K. Thidemann (30-06-2002)
Kommentar
Fra : K. Thidemann


Dato : 30-06-02 16:04

On Sun, 30 Jun 2002 12:45:49 +0200, Tom =?iso-8859-1?Q?Br=F8ndsted?=
<tom@brondsted.dk> wrote:

>En lidet flatterende historie om Adam Ludvig Moltke er at læse i Henning
>Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen 1973, s. 60-61. Ham det
>gik ud over, Johan Jacob Bruun, var min tiptipoldefar.

Aalborgbogen 1996

Johan Brúnnes som er født i Frankrig i 1759 får i 1825 udgivet sin
selvbiografi i 'Vor tid', dele deraf kan du læse i Aalborgbogen 1996.

Ketty Thidemann


Tom Brøndsted (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Tom Brøndsted


Dato : 30-06-02 17:53



"K. Thidemann" wrote:

> On Sun, 30 Jun 2002 12:45:49 +0200, Tom =?iso-8859-1?Q?Br=F8ndsted?=
> <tom@brondsted.dk> wrote:
>
> >En lidet flatterende historie om Adam Ludvig Moltke er at læse i Henning
> >Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen 1973, s. 60-61. Ham det
> >gik ud over, Johan Jacob Bruun, var min tiptipoldefar.
>
> Aalborgbogen 1996
>
> Johan Brúnnes som er født i Frankrig i 1759 får i 1825 udgivet sin
> selvbiografi i 'Vor tid', dele deraf kan du læse i Aalborgbogen 1996.
>

Den Johan Jacob Bruun, toldkasserer, som pga. FREDERIK Motlke (Adam L.
Moltkes bror - se min undskyldning) kommer til at sidde i fængsel "i mange
år", er født i København 1772, og dør ssts. 1842. Jeg har OCR-scannet fra
Aalborg-bogen s. 60-61. Der står også lidt om Frederikshøj i Svenstrup:

"Det har været omtalt i det foregående, at mange toldembedsmænd ikke var
deres opgave
voksen, og deres forseelser særlig i forhold til brændevinsbrændingen forblev
ofte
ustraffet. Det skal derfor også fremhæves, at Aalborg i 1814 havde fået en
toldkasserer
Johan Jacob Bruun, som var en dygtig og i alle kredse agtet embedsmand, og
alligevel
skulle netop han rammes af skæbnen på tragisk måde. I 1824 kom de kongelige
revisorer på visitats til Aalborg, og den tidligere statsminister,
geheimekonferensråd,
ridder af elefanten Frederik Moltke, der efter Norges afståelse var blevet
forvist til
Aalborg som stiftsamtmand, skyndte sig over slotspladsen til toldkasserer
Bruun på den
nærliggende toldbod for at låne et betydeligt beløb, der manglede i hans
kasse, og derved
undgå at komme i en højst pinlig situation. Moltke var tidligere præsident i
generaltoldkammeret, og den skikkelige Bruun, der havde alt i orden, gav ham
pengene
mod løfte om at få dem tilbage, når visitationen var overstået. Men
revisorerne begyndte
med et besøg på toldboden og konstaterede jo så den klækkelige manko hos
Bruun. Alle
forklaringer nyttede intet, for Hans Excellence ville for enhver pris redde
sit skind og
nægtede at have modtaget pengene! Det gamle ord om, at man hænger de små tyve
og
tager hatten af for de store, blev endnu en gang bekræftet. Bruun blev
suspenderet og
efter højesteretsdom afskediget på grund af kassemangel, og han sad i
kastelsfængslet i København i mange år. Og Moltke, som engang var blevet
hyldet af
Johannes Ewald i hans berømte digt »Til min Moltke« som »smilende dyders og
frugtbar viisdoms flammende ven« og senere af Adam Oehlenschläger i et
hyldestdigt,
som Aalborg dramatiske Selskab bestilte til Moltkes fødselsdag i 1820, hvor
der stod:
»Din roes skal ej forgå, det navn erindres skal, sålænge skrifter stå i
Kimbres læsehal«,
han kunne samme år, altså i 1824, trække sig tilbage som 70årig, ombølget af
borgernes
virak. I klubben Enighedens lokale samledes 100 personer af alle stænder for
at hylde
ham ved afskeden, magistraten gav middag på rådhuset, officerskorpset
arrangerede
reception med te på Skovbakken. Afrejsen var et triumftog. Brandkorpset
paraderede
uden for slottet, borgervæbningen og jægerkorpset på Gammeltorv, og talrige
borgere
ledsagede hans vogn både til fods og til vogns. Ved Kilden var rejst en
blomstersmykket
æresport med ordene »Triste vale« i transparent. Først ved Frederikshøj i
Svenstrup,
den gård, som Moltkes broder, general Adam Ludvig Moltke havde oprettet og
opkaldt
efter Frederik VI, som besøgte gården, (siden 1921 har den været
Spritfabrikkernes
forsøgsgård i kartoffelarbejdet) tog de ledsagende borgere den sidste
bevægede afsked,
mens regimentsmusikken spillede sørgemusik. Kong Frederik VI havde kort
forinden
besøgt Moltke på Slottet i Aalborg, og hvad de to mænd sagde hinanden, ved vi
ikke,
men flere år senere sagde kongen om den fængslede Bruun: »Jeg har megen
agtelse for
den mand, thi jeg ved at han lider for en andens brøde, - men jeg kunne ikke
frelse ham.
Den skyldige må Han deroppe dømme«! Og så pegede han mod himlen. I sandhed
triste
vale. - Den smukke Moltke-obelisk i Kilden er dog ikke rejst for
stiftsamtmanden, men
for den nævnte broder generalen, der også var meget populær og aktiv ved
beplantningen af kildeanlægget. Den blev rejst i 1816, og indskriften lyder:
Adam Ludvig
Moltke helliget af medborgere. Og når Frederik Moltkes navn i Oehlenschlägers

hyldestdigt er knyttet til »Kimbres læsehal«, hentyder det til de utrættelige
bestræbelser,
Moltke havde udfoldet sammen med rektor Emmanuel Tauber for at få oprettet
det
anselige stiftsbibliotek på latinskolen i Aalborg."

Hvis der er nogen der kender denne episode beskrevet andre, hører jeg meget
gerne fra dem.

mvh Tom Brøndsted



Erling Vester Jacobs~ (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Erling Vester Jacobs~


Dato : 30-06-02 07:40

Kære Evald Adamsen,

Din Adamsen-familie kan man stykke meget sammen om fra internettet.
Jeg sender dig en e-mail direkte med noget af det, jeg har fundet frem
her en søndag formiddag i gråvejr i Beijing.

Venlig hilsen

Erling Vester Jacobsen

Hans Engmark (30-06-2002)
Kommentar
Fra : Hans Engmark


Dato : 30-06-02 18:08

On Fri, 28 Jun 2002 20:11:38 +0200, "Evald Adamsen"
<adamsen@klarupnet.dk> wrote:

>Der er sendt indlæg med fil til dk.binaer.historie
>
>Er der en i NG. der kan fortælle mig hvad der står (oversat til godt dansk)
>på linien kommentarer

S.T = Salvo Titulo = med forbehold af titler.
Ses ofte når skriveren ikke er sikker på alle titler for en person

mvh
Hans Engmark


Evald Adamsen (02-07-2002)
Kommentar
Fra : Evald Adamsen


Dato : 02-07-02 15:05

Tak til alle for svarene
Det gav virkeligt stof til videre søgning/forskning
Og rigtig god sommer

--
Med venlig hilsen
Evald Adamsen
adamsen@klarupnet.dk
tlf. 98317495
"Evald Adamsen" <adamsen@klarupnet.dk> skrev i en meddelelse
news:3d1ca47d$0$1383$bc7fd3c@news.sonofon.dk...
> Der er sendt indlæg med fil til dk.binaer.historie
>
> Er der en i NG. der kan fortælle mig hvad der står (oversat til godt
dansk)
> på linien kommentarer
> Andre oplysninger om Ole Rolfsen er også yderst velkommen (nyfundet ane)
> Er Rolfsen et svens/norsk navn ??
>
> --
> Med venlig hilsen
> Evald Adamsen
> adamsen@klarupnet.dk
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408540
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste