"marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:YJQh6.1232$ea6.90430@news000.worldonline.dk...
> Jeg tror at de aller fleste opdrættere i større eller
> mindre grad bruger selvmedicinering, hvis man
> har 5-20 katte kan det meget hurtigt blive en stor
> underskudsforretning, hvis man skal rende til dyrlæge
> hver gang der er et problem, og man lære meget hurtigt
> at skelne mellem det man kan klare selv og det man
> skal til dyrlægen med, har man en fast dyrlæge og
> "kender" hinanden, ved dyrlægen som regel også
> hvad hun/han roligt kan overlade til opdrætteren
Hej Marianne
Jeg er ikke opdrætter - endnu i hvert fald
men
jeg har da 5 katte og har haft kat siden 1984 og
jeg har skam også brugt selvmedicinering ind
imellem.
Jeg tror på, at jeg kender mine katte så godt, at
jeg godt kan skelne mellem de sygdomme jeg
kender til og de jeg er usikker på, og også kan
vurdere, om det er seriøst. Og er jeg den mindste
smule i tvivl, er det naturligvis til dyrlæge.
Jeg har da som regel også efterfølgende ringet til
min dyrlæge og fortalt, hvad jeg har gjort, og hun
har aldrig kommet med et pip om, at det skulle
være forkert og har heller ikke fundet det
nødvendigt at se katten. Da min gamle kat havde
haft blærebetændelse et par gange bad jeg da
også om en recept på en ekstra potion, så jeg selv
kunne starte behandling og tage det i opløbet, hvis
det kom igen, og det fik jeg uden problemer.
Det handler vel også lidt om, at man kender sin
dyrlæge rimelig godt. Min dyrlæge ved godt, at jeg
aldrig vil udlade at gøre noget, hvis jeg er i tvivl,
men at jeg heller ikke har tendens til at
overreagere mht. til sygdomme. Det er faktisk ret
vigtigt for mig, at min dyrlæge stoler på min
vurdering af situationens alvor, så det ikke skal
diskuteres.
--
Hilsen Helle
You will always be lucky if you know how to make friends with strange cats. - Colonial American proverb