"Brian Elmegaard" <brian@rk-speed-rugby.dk> skrev i en meddelelse
news:wkvg8mme4w.fsf@mail.afm.dtu.dk...
> "Soeren Dalby" <nospam@nospam.com> writes:
>
> > Hvis nogen skulle være interesseret i at læse nærmere om dette
system, kan
>
> Det er sikkert fint, men jeg mener at det er et fuldkommen vildskud at
> man skal til at afskære elever muligheden for at bruge internet i
> deres arbejde. Det må da være et spørgsmål om at lærerstanden skal
> udvikle deres opgaver, hvilket bør være så let som at klø sig.
Det er ikke lærerstanden, der udvikler prøveopgivelserne, men folk i
undervisningsministeriet. Det er derfor ikke muligt at gøre ret meget
andet end lade den daglige undervisning være præget af, hvordan
prøveformerne er.
Den udvikling der er sket med Internettes indførelse, præger ikke
opgavestillernes idérigdom eller de politisk ansvarliges mod til at
ændre på prøveformerne i folkeskolen.
Lad mig give et enkelt eksempel: i den skriftlige matematik er det
forudsat i bestemmelserne at man skal anvende lommeregnere allerede fra
1.klasse - afspejler den færdighed som eleverne da vil få gennem årene
sig i de stillede prøveopgaver? Overhovedet ikke - man har stadigvæk
noget, der hedder "færdighedsregning", hvor eleverne på 1 time skal
svare på 50 spørgsmål uden hjælpemidler - selvom de altså gennem
skoletiden har vænnet sig til at benytte sig af lommeregnere/computere
til deres daglige arbejde og dermed ikke nødvendigvis har fået den
træning, der skal til for at regne bevidstløse multiplikationsstykker,
divisionsstykker, additionsstykker og subtraktionsstykker ud.
Det indebærer at "lærerstanden" - der er uden indflydelse på , hvad
ministerielle embedsmænd finder det for godt at stille spørgsmål i og
hvilke prøveformer, der skal anvendes (om nogen) - bliver nødt til at
sige til sig selv: nu har vi nogle afgangsklasser, hvoraf de fleste er
temmelig skrappe til at benytte en lommeregner og til at lave overslag
(som det er forudsat i læseplaner), men i praksis benytter man stadig
den "gode" gamle test, der skal sikre at eleverne kan regne ting præcist
ud -uden hjælpemidler. Ergo må vi i stedet sørger for at lave opgaver,
der mere svarer til afgangsprøvesituationen fremfor at gøre det mere
fornuftige at følge sigtet med at eleverne lærer matematik med
forståelse for øje. Om det sker i dagligdagen? Ja, det må man jo spørge
de relevante lærere om.
Det modvirker ligefrem de ædle mål om at præcisionsregning sker med
lommeregnere - vurdering og refleksion af resultaterne, som eleverne bør
have benyttet i den daglige undervisning, sker uden brug af lommeregner.
Det ser altså ud til afgangsprøverne ikke svarer til, hvad der sker i
den daglige undervisning.
Nogle vil måske indvende, at det er godt at "man kan regne ting ud i
hovedet uden anvendelse af lommeregnere - f.eks. hvis man er på
indkøb" - men som en gammel ingeniør og manuduktør på KU sagde engang:
"man kan lære sig at regne de mest fantastiske ting ud i hovedet, men
det bliver ikke rigtigere af det."
Argumentet om at eleverne bør lære præcisionsregning fordi man ikke
altid har en lommeregner ved hånden, gjaldt måske i min ungdom, da
"lommeregnerne" nærmest var på størrelse med bordregnere på et
opkrævningskontor, men det gælder ikke i dag. Alligevel fortsætter man
med at lave afgangsopgaver i "færdighedsregning" uden hjælpemidler, hvor
det blot skal konstateres om eleverne kan regne ting ud med præcision på
papiret i stedet for at gøre det, de i den daglige undervisning har
trænet gennem alle årene: benytte en lommeregner, når det gælder
præcision og lave overslag, når man skal vurdere resultatets validitet.
Min pointe er at når man er så træg med at lave opgaver der på
tidssvarende måde afspejler den samfundsmæssige udvikling på de
forskellige områder, så vil det formentlig blive en kold dag i Helvede,
førend man inddrager Internettet i prøvesituationer og derfor er
incitamentet til at bruge det i større omfang i skolens daglige
undervisning yderst ringe, når det drejer sig om afgangselever - mange
lærere går nemlig rundt og taler om at "vi når ikke det vi skal , hvis
vi skal bruge tid på alt det med computere".
Der er en god mening i at eleverne lærer at benytte Internettet med
kritisk sans - det er nemlig ikke alle oplysninger, der er troværdige,
men hvis vi skal have en chance for at eleverne opfatter det at skrive
stile, lave regneopgaver m.m. som en udfordring for dem selv fremfor
noget, der blot skal overstås for ellers bliver læreren sur.
De gamle ord "non scholae sed vitae discimus" er skrevet for mange
hundreder af år siden, men alligvel er vi ikke kommet videre end at vi
giver eleverne "lektier" for fremfor at give dem hjemmearbejde -og vores
tro på at lektier fremmer andet end forsøg på at "snyde" sig til et
resultat for skolens skyld, er rystende naiv.
Først når vi laver opgaver til eleverne, der giver dem lyst til at dykke
ned i tingene på en anderledes måde end hidtil, først da bliver det
interessant at inddrage Internettet som en ven fremfor en fjende.
Sålænge vi som lærere og elever stadig signalerer at lektier er en sur
pligt, der blot skal overstås fremfor der er tale om et stykke
hjemmearbejde, der har udfordringer med sig, sålænge vil der være
bekymring for "snyderi" i stile, regneopgaver, fysik-ditto" og så længe
vil der være grobund for programmer, der kan "afsløre" "fupmagerne.
Den bedste løsning er at afskaffe afgangprøverne helt i folkeskolen - de
er ikke noget til og har ingen konsekvenser - til fordel for en bedre og
mere livsnær evaluering sammen med eleverne gennem hele skoleforløbet.
Og nu vi er ved det: afskaf samtidig karaktererne - de er lige så
overflødige i folkeskolen.
>
> Indgangen til problematikken må være at kopiering er OK, men at der
> skal være reference. Længere er den ikke, efter min mening.
Indgangen til problematikken er at eleverne skal være "forskere" i det
små i stedet for at være bevidstløse efterplaprere - opnår vi dette, så
er vejen banet til at også lære dem at angive kilder -uden frygt for at
de bliver "taget i snyd".
Citater er ok -med referencer - enig, men IKKE kopiering - det er
nemlig at plagiere og viser at man blot kan komme let til noget uden
egen tankevirksomhed, og det sker i høj grad dér, hvor man lægger mere
vægt på at eleverne skal fremlægge et produkt for skolens skyld fremfor
deres egen udvikling som tænkende mennesker.
> Så kan der være elever, som vælger ikke at referere ordentligt, men så
> er det jo bare et spørgsmål om at formulere opgaven rigtigt, for
> eksempel ved at inddrage at en ny artikel, en af sidste års stile
> eller lignende skal være en del af grundlaget for opgaven.
Jamen, hvor er det da en mageløs beskrivelse: lærerne kan naturligvis
ikke finde ud af at inddrage artikler eller andre remedier i den daglige
undervisning - lærerne er her at sammenligne med underbetalte degne -
all right, nu har en lærer jo heller ikke nogen særlig uddannelse: kun
en studentereksamen som grundlag efterfulgt af 4 års studier og praktik
og senere også diverse kurser af forskellig art (ikke nok, men dog), så
det er da helt klart at de ikke kan finde ud af noget så simpelt som at
inddrage artikler og gamle opgaver i deres undervisning og
opgavestillelse, ikke sandt?
>
> Polemisk spørger jeg "Hvor svært kan det være"?
Polemisk spørger jeg "Hvor dum kan man være"?
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup