|
| Skoleinspektøreren Fra : mtc |
Dato : 10-06-02 14:37 |
|
Vi er forældre til en dreng i 6 klasse. Vi har indgivet en klage til
skoleinspektøreren over klasselæreren vedrørende takling af mobning mod
vores dreng. Læreren har også selv medvirket til at fremmedgøre vores dreng.
Skoleinspektøreren har nu vendt problemet mod vores dreng, som menes at være
problemet, og os som forældre. Det skal først bevises af en skolepyskolog at
der ikke er noget galt med vores dreng inden skoleinspektøreren vil gå
videre med sagen. Vi har sagt nej til dette og bliver nu blevet truet med at
sagen vil ende med at blive indberettet til de sociale myndigheder, ifald vi
ikke giver vores accept.
Vi havde ikke på noget tidspunkt forstillet os at vores dreng og vi selv
ville blive behandlet på denne måde med mistro og mistænksomhed fra skolens
side.
Hvad kan vi nu gøre?
Hvilke rettigheder har vi?
| |
Arne H. Wilstrup (10-06-2002)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 10-06-02 15:48 |
|
"mtc" <mtc@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3d04ab4e$0$80385$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Vi er forældre til en dreng i 6 klasse. Vi har indgivet en klage til
> skoleinspektøreren over klasselæreren vedrørende takling af mobning
mod
> vores dreng. Læreren har også selv medvirket til at fremmedgøre vores
dreng.
>
> Hvad kan vi nu gøre?
> Hvilke rettigheder har vi?
Det er tydeligt at I har en opfattelse af sagen -skolen har en anden.
Inspektøren foreslår at drengen skal gennem en skolepsykologisk
undersøgelse - I vil ikke have noget undersøgt - hvorfor? Har I noget
at skjule?
Men I har ret til at nægte at få jeres dreng undersøgt af en psykolog,
men det er også inspektørens ret at bede de sociale myndigheder overtage
sagen -
I kan flytte jeres barn til en privatskole eller til en anden kommune,
det er måske drastisk, men det kan være en løsning, hvis tingene er gået
i hårdknude og man ikke kan blive enige.
Med andre ord: hvis I ikke har noget skjule, så kan I acceptere en
skolepsykologisk undersøgelse - I kan jo ikke afvise at jeres søn selv
har sin del af ansvaret for at det er gået dårligt. ^Mange forældre tror
fejlagtigt at deres børn er de rene engle i skolen og nogle kan slet
ikke genkende det billede skolen tegner af deres børn - altsammen ses at
være lærerens/skolens skyld.
Jeg kender ikke til sagen, men ovenstående gælder altid: I kan nægte at
lade jeres søn undersøge - inspektøren kan indberette jer for de sociale
myndigheder, hvis han mener at barnet er velfærdstruet på den ene eller
anden måde og så er det ude af hans hænder.
De sociale myndigheder indkalder jer så til et møde, hvor der som regel
er en eller to psykologer og en sagsbehandler - I må tage en bisidder
med: en god ven, en advokat, en psykolog eller lignende.
Efter et sådant møde, bliver der derpå i Børne- og unge-udvalget taget
stilling til det videre forløb, hvor I har ret til at give jers
opfattelse af tingene, eftersom I får et referat af de pågældende møde.
I skal også vide, at I har ret til at blive bekendt med indholdet af
det, som skoleinspektøren skriver til forvaltningsmyndigheden og at han
ikke har ret til at blive orienteret af forvaltningen om de
foranstaltninger der besluttes eller indholdet af mødet - med andre ord:
oplysningerne går kun den ene vej: fra skolen til forvaltningen, aldrig
tilbage.
Inspektøren kan vælge flere modeller: afvise klagen (som I så kan gå
videre med uanset hvad han/hun siger), tage et møde med jer og læreren
eller med jer alene og derefter træffe en beslutning eller gå videre med
sagen.
Læreren har altid ret til at blive bekendt med, hvad klagen går ud på og
hvem, der har klaget. Og det er inspektøren, der i første omgang afgør
om der er tilstrækkeligt hold i klagen.
I alvorlige tilfælde kan der blive tale om en tjenestemandssag, hvor
læreren kan komme med en bisidder - som regel tillidsmand/fagforening og
evt. en advokat.
I dette tilfælde ser det ikke umiddelbart ud til at det ender sådan, da
I ikke har kunnet påvise at læreren har misrøgtet jeres søn. Men på den
anden side er det heller ikke sådan at forældre blot kan ¨klage og så
mene at det straks skal føre til en fyring af den pågældende.
Jeg sidder altså og undrer mig over, hvorfor I ikke vil acceptere en
psykologisk undersøgelse - I kan f.eks. spille ud med at sige, at I vil
vælge den pågældende psykolog og ikke skolenpsykologen. Det har I ret
til -og det kan skolen ikke gøre noget ved - udover så at indberette
jer -
Men hvis inspektøren mener at der er noget at indberette, skal han
alligevel gøre det uanset, hvad I siger - så hvis han mener at det er en
alvorligere sag end som så, så er det ikke en "trussel"¨, men blot en
oplysning I har fået, som han skal give jer. I ¨har ret til at se hans
skriftlige begrundelse for en sådan indberetning, hvis han virkelig gør
det- I har aktindsigt og han skal skrive en sådan klagesag ned. Men kun
hvis han sender sagen videre, har I aktindsigt - ikke i hans interne ,
private notater.
Det er meget vanskeligt at råde jer uden at kende sagen til bunds - men
lad mig alligevel opsummere:
1. I kan afvise en undersøgelse ved skolens psykolog - I kan også vælge
en anden -f.eks. sige, at I vil have en psykolog, der er autoriseret af
socialministeriet og som er kliniker. Dem er der nemlig ikke ret mange
af, og de færreste skolepsykologer kan leve op til dette.
2. Inspektøren kan indberette jer til de sociale myndigheder hvis han
mener at jeres barn vanrøgtes i en eller anden grad og at I ikke ønsker
at gøre noget ved det.
I har ret til aktindsigt i de papirer han sender til forvaltningen.
3. Forvaltningen kan undersøge sagen og i grove tilfælde indbringe sagen
for Børne- og ungeudvalget, der består af jurister, dommer,
læge/psykolog/psykiater og sagsbehandler.
I har ret til at gøre indsigelser og få aktindsigt - I kan også i
bestemte tilfælde få lov til at deltage i et sådant møde.
4. Afhængigt af sagens karakter kan den gå videre, hvor man kan træffe
foranstaltninger til lige fra ingenting, til psykologiske samtaler med
en uvildig psykolog, psykiater eller lignende.
I har ret til at medbringe bisiddere til møderne - jurister, psykologer
etc. eller blot en god ven.
5. I kan anke enhver afgørelse til højere sted
6. I kan vælge at tage drengen ud af skolen og anbringe ham på
privatskole: så stopper sagen med mindre der er tale om sexuelle
krænkelser eller andre kriminelle forhold.
7. I kan flytte kommune og sagen standser dér, undtagen i de i pkt. 6.
nævnte situationer.
8. I kan forsøge at få etableret et samarbejde med skolen -evt. få ham
flyttet over i en parallelklasse, hvis der findes en sådan.
Det er det, jeg lige p.t. kan komme i tanke om - men som sagt, jeg
kender ikke sagen og har derfor kun reageret på nogle formelle forhold -
disse må I selv tage ansvaret for at undersøge nøjere, da der kan være
ændret meget gennem årene, som jeg ikke har fulgt med i. Men nu har I da
et udgangspunkt i det mindste.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrupc
| |
Søren Friberg (10-06-2002)
| Kommentar Fra : Søren Friberg |
Dato : 10-06-02 18:50 |
|
"Arne H. Wilstrup" skrev i en meddelelse >
> "mtc" <mtc@postkasse.com> skrev i en meddelelse
> I kan flytte jeres barn til en privatskole eller til en anden kommune,
> det er måske drastisk, men det kan være en løsning, hvis tingene er gået
> i hårdknude og man ikke kan blive enige.
>
Ja, det kan det måske nok, men ikke altid. Man ikke flytte fra en social
indberetning. Den flytter normalt med, men ellers kan du selvfølgelig have
ret.
Med venlig hilsen
Søren Friberg
| |
Søren Friberg (10-06-2002)
| Kommentar Fra : Søren Friberg |
Dato : 10-06-02 19:01 |
|
"Søren Friberg" skrev i en meddelelse
>Man ikke flytte fra en social indberetning. Den flytter normalt med, men
ellers kan du selvfølgelig have ret.
>
>
Der burde nok stå: tror jeg, for jeg kan ikke finde dokumentation for
påstanden lige nu.
Søren Friberg
| |
Arne H. Wilstrup (10-06-2002)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 10-06-02 19:52 |
|
"Søren Friberg" <soeren_friberg_news@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d04e6db$0$80420$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Arne H. Wilstrup" skrev i en meddelelse >
> > "mtc" <mtc@postkasse.com> skrev i en meddelelse
>
> > I kan flytte jeres barn til en privatskole eller til en anden
kommune,
> > det er måske drastisk, men det kan være en løsning, hvis tingene er
gået
> > i hårdknude og man ikke kan blive enige.
> >
>
>
> Ja, det kan det måske nok, men ikke altid. Man ikke flytte fra en
social
> indberetning. Den flytter normalt med, men ellers kan du selvfølgelig
have
> ret.
Som jeg skrev i mit indlæg er der visse ting man ikke kan flytte fra,
men det er ukorrekt at man ikke kan flytte fra en social indberetning -
det har massevis af mennesker gjort -og det har skabt vældige problemer
i kommuner rundt om i landet og er i øvrigt blevet kritiseret fra alle
steder af - men hovedreglen er den, at hvis en person flytter kommune,
skal den nye kommune så først overtage sagen - det tager tid, lang tid,
så skal denne kommune selv vurdere spørgsmålet -det tager endnu længere
tid, og så skal folk indkaldes - der er nu gået et år - mindst . Derpå
kan klienten blot flytte endnu en gang og sagen må starte forfra.
Men som sagt: visse sager kan man ikke flytte fra, men mange kan man.
--
ahw
| |
M. Jørgensen (17-06-2002)
| Kommentar Fra : M. Jørgensen |
Dato : 17-06-02 12:05 |
|
Jeg føler med jer, men jeg må også sige til jer, at det er en ulige kamp, i
dag, hvis man som forældre er utilfreds med et eller andet i folkeskolen.
Vi har lige været igennem en længere proces med folkeskolen, som endte med
at vi flyttede vores barn til en privatskole.
Vi forsøgte igennem 1½ år at få ekstra undervisning til vores barn, men det
ville læreren ikke gå med til, for vores barn var doven og ukoncentret, han
skulle bare tage sig sammen, det var et enkelt fag det drejede sig om, de
andre fag ligger han i den bedste halvdel, men det ene fag kunne han
simpelthen ikke følge med i.
Vores dreng fik det dårligere og dårligere med den ene lærer, vi forsøgte
virkelig at samarbejde, og var til samtale med inspektøren, men det fik vi
ikke en fis ud af, jo vi kunne da godt få ekstra undervisning, men det
skulle være den lærer som vores barn ikke kunne med, der skulle beskrive
vores barn, og den beskrivelse kunne vi overhovedet ikke genkende. De to
andre lærer som underviste vores dreng, ændrede, som lyn fra en klar himmel,
pludselig opfattelse af hvordan det gik i deres fag. Det er til at brække
sig over, at en lærer som har været ansat 25 år på en skole, kan have så
megen magt over to nyuddannede lærer, at de ligefrem lyver, når de skal
beskrive en ellers velfungerende dreng. Så da vi skulle underskrive det
papir som ellers skulle være med til at komme videre i sagen med ekstra
undervisning, blev vi dybt forargede over den måde, den pågældende lærer
havde fremstillet vores dreng, vi ville simpelthen ikke skrive under. Så vi
valgte den eneste løsning, for os, at få vores dreng på privatskole. Der har
han nu gået i tre måneder, og er næsten med i det fag han var bagud med.
Så skift skole, jo hurtigere jo bedre.
"mtc" <mtc@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3d04ab4e$0$80385$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Vi er forældre til en dreng i 6 klasse. Vi har indgivet en klage til
> skoleinspektøreren over klasselæreren vedrørende takling af mobning mod
> vores dreng. Læreren har også selv medvirket til at fremmedgøre vores
dreng.
>
> Skoleinspektøreren har nu vendt problemet mod vores dreng, som menes at
være
> problemet, og os som forældre. Det skal først bevises af en skolepyskolog
at
> der ikke er noget galt med vores dreng inden skoleinspektøreren vil gå
> videre med sagen. Vi har sagt nej til dette og bliver nu blevet truet med
at
> sagen vil ende med at blive indberettet til de sociale myndigheder, ifald
vi
> ikke giver vores accept.
>
> Vi havde ikke på noget tidspunkt forstillet os at vores dreng og vi selv
> ville blive behandlet på denne måde med mistro og mistænksomhed fra
skolens
> side.
>
> Hvad kan vi nu gøre?
> Hvilke rettigheder har vi?
>
>
| |
Arne H. Wilstrup (17-06-2002)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 17-06-02 15:08 |
|
"M. Jørgensen" <cobra@mulu.com> skrev i en meddelelse
news:3d0dc1b8$0$71665$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg føler med jer, men jeg må også sige til jer, at det er en ulige
kamp, i
> dag, hvis man som forældre er utilfreds med et eller andet i
folkeskolen.
> Vi har lige været igennem en længere proces med folkeskolen, som endte
med
> at vi flyttede vores barn til en privatskole.
[...]
Ingen sager ligner hinanden - nogle gange får forældrene problemer med
deres barns skole fordi parterne er gået skævt af hinanden, andre gange
fordi forældrene mangler erkendelse af, hvordan det står til med deres
barn - og atter andre gange fordi man ikke har fået klar nok besked.
Der findes derfor ingen standardløsninger og derfor er det ikke et godt
råd blot at flytte et barn til en privatskole: jeg har bestemt både gode
og dårlige erfaringer med både privatskoler og folkeskoler - både som
lærer og som forældre, men at give et råd, der hedder "bare flyt jeres
barn til privatskole" er hverken særlig gennemtænkt eller nødvendigvis
særlig godt.
Lad mig f.eks. anføre at ekstraundervisning ikke er noget man blot kan
etablere på en folkeskole, blot fordi forældrene ønsker det. Det skal
f.eks. gennem en skolepsykolog og da midlerne er små bliver man nødt til
at prioritere således at de mest undervisningskrævende børn kommer til
først.
Man skal også kende sagerne til bunds før man kan udtale sig - ofte er
det sådan at forældrenes manglende erkendelse af at deres barn faktisk
ikke er den engel de tror han er, der er problemet: lærerne kan nu en
gang ikke både tage sig specielt af hvert eneste barn og samtidig lære
det alle de ting som hører til almindelig opdragelse, uden at det må
skabe problemer et sted.
Og det er heller ikke sådan at man blot kan tage en lærer ud, som
forældrene ønsker, for at give specialundervisning. Privatskolerne har
da heller ikke generelt råd til ekstraundervisning i større omfang.
Det er naturligvis trist at I har haft den oplevelse -og det er da
sikkert o.k. for jer at I har valgt den løsning, men det er altså ikke
en skabelon, man kan anvende overalt.
Forældrene har da temmelig meget indflydelse: i "gamle dage" kunne
forældrene risikere at deres barn blev "smidt ud" til en hjælpeskole
eller andet ubehageligt - det havde de stort set ingen indflydelse på -
men i dag har de både aktindsigt og ret til at sige nej til
lærerforeslag.
Hvis et barn har generelle faglige vanskeligheder, kan man som lærer kun
indstille vedkommende, medens forældrene kan sige nej til alle forslag,
hvis de ikke bryder sig om selv velargumenterede foreslag.
Undervisning er efter min opfattelse ikke et forældreanliggende -
bevares, forældrene må da gerne vide, hvad lille Ole har lavet i årets
løb eller beskæftiget sig med, men ellers mener jeg at
forældreindflydelse på undervisningen eller i det hele taget at ville
bestemme, hvordan god undervisning skal foregå, er forældrene
uvedkommende.
Forældrene er i den sammenhæng uprofessionelle voksne -men naturligvis
kan forældre ikke lide at de ikke kan bestemme alting i skolen:
undervisningen, læreransættelser, fyringer etc. - men i modsætning til
tidligere er lærerjobbet ikke et kald, men et arbejde, man påtager sig
for kroner og ører, som man uddannes til at varetage og som er et
studium af en vis varighed med både teori og praktik.
Ikke alle lærere er lige gode, men det er de så sandelig heller ikke på
privatskoler, hvor man endda kan risikere at møde folk, hvis viden om
pædagogik og undervisning er en by i det ydre Mongoli. Her er nemlig
ingen formelle krav om en læreruddannelse.
Konklusionen må altså blive´: det er da fint, hvis det er lykkedes for
jer at "trænge igennem" ved at flytte jeres barn til en anden skole
(privatskole), men det er ikke nogen mirakelkur.
--
ahw
| |
M. Jørgensen (17-06-2002)
| Kommentar Fra : M. Jørgensen |
Dato : 17-06-02 15:48 |
|
Jeg forstår godt hvad du mener.
Underforstået at vi som forældre ikke kan se vores eget barns fejl eller at
vi tror han er et englebarn.
Det jeg syntes er uheldigt, er at den lærer som vi ikke kunne samarbejde
med, skulle skrive en bedømmelse af vores barn. Jeg kender udmærket reglerne
om at få ekstra undervisning i folkeskolen, og jeg forstår også at en
psykolog vurdere om det er forholdet lærer og barn imellem, eller andre
årsager der gør at barnet har svært ved et fag. Men i vores tilfælde var det
lige som ræven der vogter får. Desværre får vi først at vide bagefter, at
det bestemt ikke er første gang et barn flytter skole på grund af omtalte
lærer.
Med hensyn til undervisningen i folkeskolen forlanger jeg ikke
medbestemmelse, men jeg forlanger at mit barn bliver respekteret, lige som
jeg forlanger at mit barn skal respektere andre. Og nej ingen sager ligner
hinanden, men når man selv lige har oplevet en så uforskammet opførsel fra
voksne mennesker, så er det svært at give andre råd på nuværende tidspunkt.
"Arne H. Wilstrup" <ahw@_nospamahw.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0ded2b$0$27700$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Ingen sager ligner hinanden - nogle gange får forældrene problemer med
> deres barns skole fordi parterne er gået skævt af hinanden, andre gange
> fordi forældrene mangler erkendelse af, hvordan det står til med deres
> barn - og atter andre gange fordi man ikke har fået klar nok besked.
>
>
> Der findes derfor ingen standardløsninger og derfor er det ikke et godt
> råd blot at flytte et barn til en privatskole: jeg har bestemt både gode
> og dårlige erfaringer med både privatskoler og folkeskoler - både som
> lærer og som forældre, men at give et råd, der hedder "bare flyt jeres
> barn til privatskole" er hverken særlig gennemtænkt eller nødvendigvis
> særlig godt.
>
> Lad mig f.eks. anføre at ekstraundervisning ikke er noget man blot kan
> etablere på en folkeskole, blot fordi forældrene ønsker det. Det skal
> f.eks. gennem en skolepsykolog og da midlerne er små bliver man nødt til
> at prioritere således at de mest undervisningskrævende børn kommer til
> først.
>
> Man skal også kende sagerne til bunds før man kan udtale sig - ofte er
> det sådan at forældrenes manglende erkendelse af at deres barn faktisk
> ikke er den engel de tror han er, der er problemet: lærerne kan nu en
> gang ikke både tage sig specielt af hvert eneste barn og samtidig lære
> det alle de ting som hører til almindelig opdragelse, uden at det må
> skabe problemer et sted.
> Og det er heller ikke sådan at man blot kan tage en lærer ud, som
> forældrene ønsker, for at give specialundervisning. Privatskolerne har
> da heller ikke generelt råd til ekstraundervisning i større omfang.
>
> Det er naturligvis trist at I har haft den oplevelse -og det er da
> sikkert o.k. for jer at I har valgt den løsning, men det er altså ikke
> en skabelon, man kan anvende overalt.
>
> Forældrene har da temmelig meget indflydelse: i "gamle dage" kunne
> forældrene risikere at deres barn blev "smidt ud" til en hjælpeskole
> eller andet ubehageligt - det havde de stort set ingen indflydelse på -
> men i dag har de både aktindsigt og ret til at sige nej til
> lærerforeslag.
>
> Hvis et barn har generelle faglige vanskeligheder, kan man som lærer kun
> indstille vedkommende, medens forældrene kan sige nej til alle forslag,
> hvis de ikke bryder sig om selv velargumenterede foreslag.
>
> Undervisning er efter min opfattelse ikke et forældreanliggende -
> bevares, forældrene må da gerne vide, hvad lille Ole har lavet i årets
> løb eller beskæftiget sig med, men ellers mener jeg at
> forældreindflydelse på undervisningen eller i det hele taget at ville
> bestemme, hvordan god undervisning skal foregå, er forældrene
> uvedkommende.
>
> Forældrene er i den sammenhæng uprofessionelle voksne -men naturligvis
> kan forældre ikke lide at de ikke kan bestemme alting i skolen:
> undervisningen, læreransættelser, fyringer etc. - men i modsætning til
> tidligere er lærerjobbet ikke et kald, men et arbejde, man påtager sig
> for kroner og ører, som man uddannes til at varetage og som er et
> studium af en vis varighed med både teori og praktik.
>
> Ikke alle lærere er lige gode, men det er de så sandelig heller ikke på
> privatskoler, hvor man endda kan risikere at møde folk, hvis viden om
> pædagogik og undervisning er en by i det ydre Mongoli. Her er nemlig
> ingen formelle krav om en læreruddannelse.
>
> Konklusionen må altså blive´: det er da fint, hvis det er lykkedes for
> jer at "trænge igennem" ved at flytte jeres barn til en anden skole
> (privatskole), men det er ikke nogen mirakelkur.
>
> --
> ahw
>
>
>
>
>
| |
Arne H. Wilstrup (17-06-2002)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 17-06-02 21:07 |
|
"M. Jørgensen" <cobra@mulu.com> skrev i en meddelelse
news:3d0df5d0$0$80385$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg forstår godt hvad du mener.
> Underforstået at vi som forældre ikke kan se vores eget barns fejl
eller at
> vi tror han er et englebarn.
> Det jeg syntes er uheldigt, er at den lærer som vi ikke kunne
samarbejde
> med, skulle skrive en bedømmelse af vores barn.
[...]
Vanen tro gav jeg mig til at skrive en hel masse - men jeg fortrød, for
intet jeg siger eller gør kan lave om på tingene - så derfor blot dette:
tag ikke *altid* jeres podes ord for gode varer - og se så fremad.
Ingen - hverken jeres barn eller I - har nogen som helst gavn af at
hænge jer i noget, der en gang var - det fører kun til frustrationer og
ærgerlser og er ikke en sag værdig.
Jeg har været lærer længe nok til at have oplevet både tåbelige lærere
og ditto forældre, og jeg er også sikker på at der findes forældre, der
synes at jeg har været alletiders lærer over for netop deres barn, og
atter andre, der synes at jeg har været en katastrofe - hvis jeg skal
tage et par yderpunkter.
Hvis jeg skulle lade mit liv diktere af at der findes tåbelige mennesker
i dette land, på min arbejdsplads eller blandt forældre og/eller børn,
så kunne jeg få nok at gøre.
Glæd jer i stedet over de fremskridt, I synes der er for jeres søn og se
så at komme videre - vid at der findes gode såvel som dårlige
kommuneskoler og privatskoler og at andre forældres opfattelser af
tingene ikke nødvendigvis er et udtryk for den rene, den skære sandhed,
men lad være med at give råd til andre, hvis situation I ikke kender til
bunds - lad i hvert fald være med at tro, at verden er så enkel som
nogle forældre beskriver den. Men alt det ved I jo godt - så derfor kun
dette:
God sommerferie og held og lykke med jeres barn fremover!
--
ahw
| |
M. Jørgensen (17-06-2002)
| Kommentar Fra : M. Jørgensen |
Dato : 17-06-02 15:52 |
|
Jeg vil lige tilføje et spørgsmål til Arne H Wilstrup.
Hvor undervisningskrævende syntes du selv et barn skal være ? Vores dreng
har haft matematik problemer siden 1 klasse. Hvorimod han klare sig
glimrende i resten af fagene. Når man så går i 6.kl. er det vel på tide med
noget ekstra hjælp!
"Arne H. Wilstrup" <ahw@_nospamahw.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0ded2b$0$27700$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Ingen sager ligner hinanden - nogle gange får forældrene problemer med
> deres barns skole fordi parterne er gået skævt af hinanden, andre gange
> fordi forældrene mangler erkendelse af, hvordan det står til med deres
> barn - og atter andre gange fordi man ikke har fået klar nok besked.
>
>
> Der findes derfor ingen standardløsninger og derfor er det ikke et godt
> råd blot at flytte et barn til en privatskole: jeg har bestemt både gode
> og dårlige erfaringer med både privatskoler og folkeskoler - både som
> lærer og som forældre, men at give et råd, der hedder "bare flyt jeres
> barn til privatskole" er hverken særlig gennemtænkt eller nødvendigvis
> særlig godt.
>
> Lad mig f.eks. anføre at ekstraundervisning ikke er noget man blot kan
> etablere på en folkeskole, blot fordi forældrene ønsker det. Det skal
> f.eks. gennem en skolepsykolog og da midlerne er små bliver man nødt til
> at prioritere således at de mest undervisningskrævende børn kommer til
> først.
>
> Man skal også kende sagerne til bunds før man kan udtale sig - ofte er
> det sådan at forældrenes manglende erkendelse af at deres barn faktisk
> ikke er den engel de tror han er, der er problemet: lærerne kan nu en
> gang ikke både tage sig specielt af hvert eneste barn og samtidig lære
> det alle de ting som hører til almindelig opdragelse, uden at det må
> skabe problemer et sted.
> Og det er heller ikke sådan at man blot kan tage en lærer ud, som
> forældrene ønsker, for at give specialundervisning. Privatskolerne har
> da heller ikke generelt råd til ekstraundervisning i større omfang.
>
> Det er naturligvis trist at I har haft den oplevelse -og det er da
> sikkert o.k. for jer at I har valgt den løsning, men det er altså ikke
> en skabelon, man kan anvende overalt.
>
> Forældrene har da temmelig meget indflydelse: i "gamle dage" kunne
> forældrene risikere at deres barn blev "smidt ud" til en hjælpeskole
> eller andet ubehageligt - det havde de stort set ingen indflydelse på -
> men i dag har de både aktindsigt og ret til at sige nej til
> lærerforeslag.
>
> Hvis et barn har generelle faglige vanskeligheder, kan man som lærer kun
> indstille vedkommende, medens forældrene kan sige nej til alle forslag,
> hvis de ikke bryder sig om selv velargumenterede foreslag.
>
> Undervisning er efter min opfattelse ikke et forældreanliggende -
> bevares, forældrene må da gerne vide, hvad lille Ole har lavet i årets
> løb eller beskæftiget sig med, men ellers mener jeg at
> forældreindflydelse på undervisningen eller i det hele taget at ville
> bestemme, hvordan god undervisning skal foregå, er forældrene
> uvedkommende.
>
> Forældrene er i den sammenhæng uprofessionelle voksne -men naturligvis
> kan forældre ikke lide at de ikke kan bestemme alting i skolen:
> undervisningen, læreransættelser, fyringer etc. - men i modsætning til
> tidligere er lærerjobbet ikke et kald, men et arbejde, man påtager sig
> for kroner og ører, som man uddannes til at varetage og som er et
> studium af en vis varighed med både teori og praktik.
>
> Ikke alle lærere er lige gode, men det er de så sandelig heller ikke på
> privatskoler, hvor man endda kan risikere at møde folk, hvis viden om
> pædagogik og undervisning er en by i det ydre Mongoli. Her er nemlig
> ingen formelle krav om en læreruddannelse.
>
> Konklusionen må altså blive´: det er da fint, hvis det er lykkedes for
> jer at "trænge igennem" ved at flytte jeres barn til en anden skole
> (privatskole), men det er ikke nogen mirakelkur.
>
> --
> ahw
>
>
>
>
>
| |
Arne H. Wilstrup (17-06-2002)
| Kommentar Fra : Arne H. Wilstrup |
Dato : 17-06-02 21:25 |
|
"M. Jørgensen" <cobra@mulu.com> skrev i en meddelelse
news:3d0df6b7$0$80428$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg vil lige tilføje et spørgsmål til Arne H Wilstrup.
> Hvor undervisningskrævende syntes du selv et barn skal være ? Vores
dreng
> har haft matematik problemer siden 1 klasse. Hvorimod han klare sig
> glimrende i resten af fagene. Når man så går i 6.kl. er det vel på
tide med
> noget ekstra hjælp!
Svaret på dette er meget simpelt og kompliceret på samme tid: det er
simpelt at sige, at nogle har svært ved forskellige fag, og derfor burde
have ekstra hjælp, og kompliceret fordi man ikke kan sige noget generelt
om dette spørgsmål, idet det rummer så mange forskellige forudsætninger,
som man skal kende til førend man kan give en nogenlunde holdbar
bedømmelse af den situation som et barn er i.
Jeg forstår godt jeres lyst til at finde et svar på et bestemt
spørgsmål, men i modsætning til megen matematik, så er der altså ikke
altid et facit undervejs på livets skæve keglebane.
Kun dette fra mig personlig: hvis jeg skulle have taget mig af, hvad
mine lærere i sin tid sagde om mig og min indsats i dette fag, ville jeg
være endt som bolsjekoger eller gadefejer i dag i stedet for at
undervise blandt andet i matematik.
Nogle børn og forældre vil formentlig huske mig som en idiot, medens
andre husker mig som en rigtig god lærer - det sete afhænger af øjnene,
der ser -
Så mit svar kan ikke blive andet end at det afhænger af mange ting, at
der ikke findes nogen måde at lave en generel bedømmelse af en elev på
uden at man også inddrager mange andre aspekter: er eleven f.eks. på vej
til at kunne noget, eller er han gået helt i stå? Har han
læse-staveproblemer, der påvirker andre fag? Kan han få tilstrækkelig
støtte og hjælp i hjemmet? Forstår hjemmet sigtet med
matematikundervisningen i dag? Er eleven velopdraget eller har han
adfærdsmæssige problemer? Har han hjernemæssige brister eller er han
blot inde i en skæv udvikling etc. etc. -
Det kan man kun svare på når man kender den pågældende elev. Jeg har
haft elever, der aldrig har kunnet lære noget ifølge mine kolleger, men
som er blomstret op under min undervisning, andre har sagt at de aldrig
har lært noget af undertegnede og atter andre har udviklet sig på trods
af min undervisning -
Tag det derfor ikke for bastant eller personligt, når jeg siger at jeres
barn sagtens kan udvikle sig meget endnu og at det nok ikke er den store
katastrofe, hvis han ikke bliver professor i matematik om en årrække:
det kan måske være at han virkelig VIL være bolsjekoger eller
gadefejer - så hvorfor bekymre sig?
I dag taler vi om AFEL - det betyder Ansvar For Egen Læring . Kort sagt
indebærer det at eleverne tager ansvaret for at lære noget, for det kan
ingen gøre for dem - læreren kan undervise og tilrettelægge
undervisningen for eleverne, men de kan ikke sidde inde i elevernes
hoveder og lære for dem, og de elever, der sjofler et fag, som aldrig
forsøger at reflektere over, hvad de lærer og som aldrig åbner en bog
med mindre de bliver tvunget til det, de bliver alt andet lige dårligere
til faget- og alligevel er der elever, der tilsyneladende klarer sig
glimrende i det pågældende fag, medens andre må "boge" den umanerlig
meget for blot at få en middel bedømmelse.
Vi er ikke eksperter i alt -og derfor heller ikke børnene.
Da I skriver at jeres barn er blevet bedre, så er det da fint - lad være
med at spekulere mere over hvorfor, hvad, hvordan og hvorledes - I får
alligevel ingen svar som I kan bruge til noget fornuftigt.
God sommerferie!
--
ahw
| |
Birgitte Abkjær (17-06-2002)
| Kommentar Fra : Birgitte Abkjær |
Dato : 17-06-02 23:37 |
|
Hej
Hvis man læser avis og ser TV for tiden, kan man ikke undgå at høre om
regeringens nye planer (sammen med KL) for folkeskolen.
De har mange "gode" ideer, men alt i alt skal der spares: Bl.a flere elever
i klasserne, store hold til visse typer undervisning, og ikke mindst skal
der skæres i specialundervisning. Der har på mange skoler i de seneste år i
forvejen været så få resurser til bl.a specialundervisning, at det kun få
steder har været muligt at give ekstrauv. i matematik. Det bliver altså ikke
bedre i fremtiden, så det bliver "den stærkeste overlever". Godt mine børn
er blevet næsten voksne, og jeg selv kan give mine evt. børnebørn lidt
ekstrauv, hvis det bliver nødvendig.
Dog: Min erfaring fra venner og bekendte er desværre, at "nissen ofte
flytter med" når et barn flytter til en privatskole, men da en privatskole
jo er kommmerciel, og gerne vil have kunder i butikken (til at betale) et
det sket, at det ikke er kommet frem, at barnet stadig har problemer. (De
færreste privatskoler tilbyder i øvrigt specialundervisning).
Måske finder forældrene først ud af, at der alligevel var problemer, når
barnet kommer i gymnasiet eller lignende, og man opdager, hvad de mangler at
have lært.
Faktisk har vi oplevet nogle enkelte ærlige, stærke forældre, der er kommet
tilbage til folkeskolen med deres barn efter nogle måneder og har sagt.
"Undskyld - I havde ret". Og så er der naturligvis ingen "hard feelings".
VH Birgitte
25 år på lærerbagen.
| |
M. Jørgensen (18-06-2002)
| Kommentar Fra : M. Jørgensen |
Dato : 18-06-02 11:05 |
|
Først tak til Arne for dit positive svar. Jeg vil lige tilføje at jeg ikke
går og koger suppe på den sag længere.
Vi syntes selv at vi er rimeligt fornuftige forældre der hver dag hjælper
med lektielæsning o.s.v.
Til Birgitte Abkjær vil jeg så lige skrive at den privatskole vores søn nu
er kommet på tilbyder ekstra undervisning, og er helt med på hvilke
problemer vores søn har i forhold til matematik. Så jeg har store
forhåbninger til at vi ikke ´pludselig´ opdager når poden skal videre i
livet, at han stadig ikke kan regne.
Og ja privatskoler skal have penge i kassen, men de bestemmer også flere
ting selv, bl.a. at der ikke skal være mere end 20 i klassen, det gør jo
tingene lidt lettere for læreren, hvis der er et par elever der har brug for
lidt ekstra hjælp i en periode. Med hensyn til at ´nissen´ ofte flytter med,
vil jeg give dig ret i, men heldigvis fulgte omtalte lærer da heldigvis ikke
med.Og jeg kan godt se min egen unges fejl !!
"Birgitte Abkjær" <paogba@oncable.dk> skrev i en meddelelse
news:3d0e6443$0$243$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> De har mange "gode" ideer, men alt i alt skal der spares: Bl.a flere
elever
> i klasserne, store hold til visse typer undervisning, og ikke mindst skal
> der skæres i specialundervisning. Der har på mange skoler i de seneste år
i
> forvejen været så få resurser til bl.a specialundervisning, at det kun få
> steder har været muligt at give ekstrauv. i matematik. Det bliver altså
ikke
> bedre i fremtiden, så det bliver "den stærkeste overlever". Godt mine børn
> er blevet næsten voksne, og jeg selv kan give mine evt. børnebørn lidt
> ekstrauv, hvis det bliver nødvendig.
>
> Dog: Min erfaring fra venner og bekendte er desværre, at "nissen ofte
> flytter med" når et barn flytter til en privatskole, men da en privatskole
> jo er kommmerciel, og gerne vil have kunder i butikken (til at betale) et
> det sket, at det ikke er kommet frem, at barnet stadig har problemer. (De
> færreste privatskoler tilbyder i øvrigt specialundervisning).
> Måske finder forældrene først ud af, at der alligevel var problemer, når
> barnet kommer i gymnasiet eller lignende, og man opdager, hvad de mangler
at
> have lært.
>
> Faktisk har vi oplevet nogle enkelte ærlige, stærke forældre, der er
kommet
> tilbage til folkeskolen med deres barn efter nogle måneder og har sagt.
> "Undskyld - I havde ret". Og så er der naturligvis ingen "hard feelings".
>
> VH Birgitte
> 25 år på lærerbagen.
>
>
| |
Birgitte Abkjær (18-06-2002)
| Kommentar Fra : Birgitte Abkjær |
Dato : 18-06-02 13:42 |
|
Hej
Vi er vist mere end 60.000 folkeskolelærere. Desværre er der (selvfølgelig)
også en del dårlige eksemplarer imellem. De kan/har været svære at slippe af
med, så ofte smitter deres dårlighed af på resten.
VH Birgtte
| |
|
|