/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hvordan racebedømmer man en kat?
Fra : Lisbeth Jakobsen


Dato : 07-06-02 07:30

Afledt af diskussionen om den måske egyptiske mau er jeg kommet til at
tænke på hvordan man egentlig racebedømmer en kat hvis man af den ene
eller den anden grund ikke har en stamtavle men mener at katten "er"
noget.

Kan man tage den med på en udstilling og få den bedømt?

Kan en kat uden stamtavle få én?

Er forskellen på en Europé og en "almindelig" huskat kun stamtavlen? og
hvordan får en europé så stamtavle?

Jeg har jo f. eks en glimrende efterligning af en siameser *G* nemlig
Bøv, som vel STRENGT taget ikke ER en siameser fordi vi dengang aldrig
fik taget os sammen til at få lavet hans stamtavle, og uden stamtavle=
huskat... eller...? Altså vi har jo hans mors stamtavle og et eller
andet sted i FIFEs arkiver må hans fars stamtavle jo ligge men selv har
han ikke nogen. Men hvis vi nu forestillede os at vi ville have en
stamtavle til ham, kunne vi så få det?

Det var en masse spørgsmål på en gang. Jeg håber nogen kan/gider besvare
dem

Hilsen
Lisbeth
--
http://cutiecats.dk ~ Verdens sødeste katte
http://trekkiegrrrl.tripod.com ~ 3D-Grafik og WWP
http://www.geocities.com/ernyoka.geo ~ Star Trek TNG


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

 
 
Pernille Scharff (07-06-2002)
Kommentar
Fra : Pernille Scharff


Dato : 07-06-02 08:15

Hej Lisbeth,

her kommer hvad jeg ved:

> Kan man tage [en kat uden stamtavle som man tror er "noget"] med på en
udstilling og få den bedømt?

Den kan bedømmes som huskat. Og for nogle racer findes der stadig en
"novice"-klasse, hvor dommeren vurderer om katten har de racetypiske
træk og tilhører racen. Det er bl.a. sådan man har fået en genpulje for
nye racer. I de gamle racer tror jeg ikke det kan lade sig gøre at få
lirket en kat uden stamtavle ind.
>
> Kan en kat uden stamtavle få én?
>
Ja, hvis den godkendes i noviceklasse - dvs. det kan kun lade sig gøre
for bestemte racer.

> Er forskellen på en Europé og en "almindelig" huskat kun stamtavlen?
og
> hvordan får en europé så stamtavle?
Europé er også en af de racer hvor man har haft en novice-klasse for at
få en god genpulje, men der er vist heller ikke noviceklasse hos
Européen mere.

>
> Jeg har jo f. eks en glimrende efterligning af en siameser *G* nemlig
> Bøv, som vel STRENGT taget ikke ER en siameser fordi vi dengang aldrig
> fik taget os sammen til at få lavet hans stamtavle, og uden stamtavle=
> huskat... eller...? Altså vi har jo hans mors stamtavle og et eller
> andet sted i FIFEs arkiver må hans fars stamtavle jo ligge men selv
har
> han ikke nogen. Men hvis vi nu forestillede os at vi ville have en
> stamtavle til ham, kunne vi så få det?

Nej, ikke når katten er over 12 mdr. iflg. Felis Danica. Måske ville de
give dispensation - men jeg tvivler i betragtning af Bøvs høje alder
*G*.... Ellers ville I kunne få en stamtavle ved at I og farens ejer
udfyldte en parringsattest og stamtavlerekvisition og sendte den ind til
stambogsføreren i den klub (Jyrak, Darak, Racekatten, Perseren) I skal
være medlem af for at få stamtavler - og så koster det et lille gebyr.

/Pernille (der har studeret reglerne ret grundigt i forbindelse med
bøvlet med Ce'Nedras stamtavle...)




Birgitte Krogh (07-06-2002)
Kommentar
Fra : Birgitte Krogh


Dato : 07-06-02 14:20


Lisbeth Jakobsen skrev i meddelelsen
>Er forskellen på en Europé og en "almindelig" huskat kun stamtavlen? og
>hvordan får en europé så stamtavle?
>


Hej Lisbeth!
Pernille har svaret udmærket på det omkring stamtavler, så jeg vil bare lige
komme med en kommentar, fordi jeg selv har en Europé. Det er ikke kun
stamtavlen, der er forskellen - i stamtavlen ligger jo også et avlsarbejde
med henblik på fremavling af en bestemt type og bestemte farver. Her er en
racebeskrivelse fra Europé-klubbens folder:

"Europeen er en livlig og intelligent familiekat, der gavmildt deler sin
kærlighed ud til alle.
Europeen er en middelstor til stor, robust og muskuløs racekat. Den er
elegant og har en kort, tæt og glansfuld pels.
Europeen er godkendt i ca. 69 opdrætsnumre. Tabbyvarianterne: Klassisk
tabby, tigret og spottet, med og uden sølv.
Europeen har en elegant optræden og en dejlig naturlig værdighed.
Europeen er den renavlede racekat. Den gamle skandinaviske kulturkat, der
stammer tilbage fra vikingetiden."

Herbert, vores Europé, er ganske rigtigt livlig og ikke kræsen med, hvem han
snakker med. Han skal bare være med, hvor der sker noget. Han er absolut
muskuløs og elegant, han springer de højeste steder uden synlig anstrengelse
og har en suveræn balance. Pelsen passer også. Men det med værdigheden...det
passer ikke på Herbert! han er en tiggeprins uden lige, når der er noget god
mad - eller bare mad - i farvandet !

I forhold dertil er vores huskat mere langhåret, med knap så god balance, og
mere reserveret (mors mis . Een huskat er selvfølgelig alt for lidt til
at generalisere, det er bare for at beskrive, at der _er_ forskel - ikke
bare på papiret.

Hilsen Birgitte (og undskyld, det blev lidt langt)




Anja (07-06-2002)
Kommentar
Fra : Anja


Dato : 07-06-02 21:02

Hej

Hvordan får man den ind under "novice"klassen - altså hvad skal man gøre,
når man nu er nybegynder :)?

/Anja




Camilla Scharff (07-06-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 07-06-02 22:46

"Anja" <netkatten@e-box.dk> skrev...
> Hvordan får man den ind under "novice"klassen - altså hvad skal man gøre,
> når man nu er nybegynder :)?

Hej Anja

Det er praktisk talt umuligt, da noviceklassen i Danmark (og stort set i
resten af FIFe-landene) er lukket.
Det er kun ganske få katte, der får dispensation til at blive udstillet i
noviceklassen, og udelukkende hvis de er tænkt benyttet i et specifikt
avlsprogram, hvor man har brug for nyt avlsmateriale - det er faktisk kun
Europeerne, der kan få denne dispensation, som gives af Felis Danicas
Forretningsudvalg/Avlsrådet.
Katte uden stamtavle kan ellers kun udstilles som huskatte...

Mvh. Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste