---

jeg tænkte på om der var nogen der havde en ide til hvordan man kommer over
en depresion hurtigt, uden brug af medicin?
Jeg lider desværre af en depresion ligenu, som kun blev langt værre af at
min elskede farmor døde.
jeg har faktisk ikke haft ret meget støtte andet en hos min kæreste, men det
er ikke helt nok eftersom at jeg ikke kan fortælle ham alt.
En ting til der slog mig ud var at mine veninder faldte fra.....skulle lige
pludselig lave lektie i weeknden, hvor efter man møder veninden med en anden
veninde næste dag......Føler mig så alene *Suk*
er der ikke en med et godt råd som kan hjælpe mig....
MVH Jinnie
ps. er ikke interessert i psykologer.

---

Hej Jinnie !

Sidder med en lidt underlig smag i munden......
Hvis du havde andre prob. fysisk - villle du vel søge læge ?

Hvad er forskellen på en psykolog og fysioterapeut......
De kan begge deres arbejde og er der for at hjælpe.

Hvis jeg var dig , ville jeg hurtigst muligt tage kontakt til min læge - og
spørge, hvad hun / han kunne tilbyde af muligheder.
En depression spøger man IKKE med.

Se at komme afsted, Jinnie.
Og al mulig held & lykke.

Kærlig hilsen
Anya.

---

Hej,

Det "hul" du befinder dig i lige nu rent humørmæssigt kan nok ikke i lægelig
forstand kaldes en depression. Selv de raskeste mennesker kan slås ud af
dødsfald og svigt, og det er der hverken noget mærkeligt eller noget sygeligt i.
Sådan som jeg ser det må du prøve at finde styrken til at komme ovenpå inde i
dig selv, sammen med familie eller venner som du kan stole på, eller - hvis alt
andet svigter og det er ved at gå helt galt - hos en psykolog.

Endogen depression - d.v.s. indefra kommende depression uden ydre årsager - kan
behandles med medicin. Der findes udmærkede lægemidler som man kan få hos lægen
på recept, men der findes også ligeså gode naturlægemidler, som kan købes hos
Matas. Fælles for dem er imidlertid, at de KUN virker på endogen depression.
Hvis man prøver at tage dem fordi man er slået ud af ydre omstændigheder virker
de simpelthen bare ikke.

Det er svært at give en kort opskrift på hvordan man lige slipper ud af sådan et
humørmæssigt hul. Jeg har selv engang været så heldig at finde en samtalepartner
på 0059 (hed det dengang), og selv om vi aldrig sås, og i virkeligheden var to
helt fremmede mennesker, støttede vi hinanden helt kolossalt i over et år. Måske
kunne man gøre det samme i dag, bare på chat...? Af konkrete råd kan jeg kun
sige: Besøg din farmors grav så ofte du føler behov for det, og græd hvis det er
det der skal til. M.h.t. veninden, så har du ikke brug for nogen der er
svigefulde. Det er ikke dig der skal være i defensiven og vente på at det passer
hende at lukke dig ind i varmen igen. Degrader hende (rent mentalt inde i dig
selv) til en bekendt, og behandl hende derefter. Hvis hun så kommer og gerne vil
være veninde igen, kan du jo overveje sagen.

Held og lykke!

Andreas



Jinnie Laursen wrote:

> jeg tænkte på om der var nogen der havde en ide til hvordan man kommer over
> en depresion hurtigt, uden brug af medicin?
> Jeg lider desværre af en depresion ligenu, som kun blev langt værre af at
> min elskede farmor døde.
> jeg har faktisk ikke haft ret meget støtte andet en hos min kæreste, men det
> er ikke helt nok eftersom at jeg ikke kan fortælle ham alt.
> En ting til der slog mig ud var at mine veninder faldte fra.....skulle lige
> pludselig lave lektie i weeknden, hvor efter man møder veninden med en anden
> veninde næste dag......Føler mig så alene *Suk*
> er der ikke en med et godt råd som kan hjælpe mig....
> MVH Jinnie
> ps. er ikke interessert i psykologer.

---

"Andreas" <p4751@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3CFDEB87.C400D33E@hotmail.com...
> Endogen depression - d.v.s. indefra kommende depression uden ydre
årsager - kan
> behandles med medicin. Der findes udmærkede lægemidler som man kan få hos
lægen
> på recept, men der findes også ligeså gode naturlægemidler, som kan købes
hos
> Matas. Fælles for dem er imidlertid, at de KUN virker på endogen
depression.
> Hvis man prøver at tage dem fordi man er slået ud af ydre omstændigheder
virker
> de simpelthen bare ikke.
>

Hvad skyldes det, når der på etiketten til naturlægemidler som f.eks.
Pericon ikke må stå, at de er "mod depression" men kun mod nedtrykthed? Jeg
havde forstået det sådan, at de kun virkede på almindelig nedtrykthed, som
alle mennesker oplever, og som de selv fejlagtigt kalder "depression" fordi
det lyder bedre end "ked af det", mens der mod medicinsk depression (dvs. en
reel depression hvor der er stillet en diagnose) kun må bruges
receptpligtige midler, fordi man ikke er sikker på naturmidlernes virkning i
disse tilfælde. Er der nogen der ved noget mere konkret, synes jeg faktisk
det er meget interessant.

Jeg synes det er svært at afgøre selv, hvornår en tilstand af nedtrykthed er
opstået som følge af ydre eller indre omstændigheder. Hvis man i forvejen er
svag og ikke rustet til at håndtere visse begivenheder kan den let bide sig
selv i halen: Man bliver mere nedtrykt, mister styrke osv. På sigt er det
ret uheldigt, hvis man ikke kan hive sig selv op igen på den ene eller anden
måde.

Cirka et år efter en trafikulykke, jeg var ude for, greb jeg mig selv i at
gå rundt og tænke de sammme destruktive tanker, og jeg bestemte mig for, at
sådan skulle det ikke være. Først bad jeg en urtesagkyndig om råd til en
kraftig vitaminkur, der også involverede Pericon. Så gik jeg til psykiater
sålænge jeg nu syntes det var nødvendigt.

Jeg tror, det er vigtigt, at man selv sørger for at foretage sig noget mens
tid er, så snart man opdager, der er noget galt, så man ikke ender i den
onde spiral. Det skal være noget der hjælper een, og det er der kun et
menneske der ved hvad er, og det er een selv. Så er det ligemeget, om det
man føler for er at dyrke meditation, gå i kirke, spille volleyball, gå i
terapi eller lave musik, det vigtigste er at man foretager sig noget, det
kan godt være flere ting på een gang. Der er ikke nogen imperativer i
forhold til hvordan menneskets indre ser ud, altså ikke nogen "Du skal ..."
"Du bør ..." "Gør det ...". Derfor er det meget svært at give råd
skriftligt, og følgelig vil mit råd til Jinnie nok være at finde een at
snakke med og så ellers bare prøve at komme lidt videre derfra, for der har
du jo i virkeligheden ikke særlig meget lyst til at være, vel?

/astrid

---

Astrid wrote:

> Hvad skyldes det, når der på etiketten til naturlægemidler som f.eks.
> Pericon ikke må stå, at de er "mod depression" men kun mod nedtrykthed? Jeg
> havde forstået det sådan, at de kun virkede på almindelig nedtrykthed, som
> alle mennesker oplever, og som de selv fejlagtigt kalder "depression" fordi
> det lyder bedre end "ked af det", mens der mod medicinsk depression (dvs. en
> reel depression hvor der er stillet en diagnose) kun må bruges
> receptpligtige midler, fordi man ikke er sikker på naturmidlernes virkning i
> disse tilfælde. Er der nogen der ved noget mere konkret, synes jeg faktisk
> det er meget interessant.
>

Jeg husker at der var en del polemik omkring et af de første af
naturlægemidlerne mod depression (Calmigen). Groft sagt kan man vist sige, at
"depression" er en betegnelse, som den autoriserede lægeverden har patent på, og
derfor måtte det ikke stå på etiketten. Der kom i stedet til at stå "mod
nedtrykthed", men fakta er at præparatet sætter ind med de samme mekanismer som
de såkaldte lykkepiller. Jeg kender ikke Pericon, men jeg husker at Calmigen's
virkninger var dokumenteret ved videnskabelige undersøgelser (nej, jeg har ingen
referencer), og det kan jeg af egen erfaring bekræfte.

>
> Jeg synes det er svært at afgøre selv, hvornår en tilstand af nedtrykthed er
> opstået som følge af ydre eller indre omstændigheder. Hvis man i forvejen er
> svag og ikke rustet til at håndtere visse begivenheder kan den let bide sig
> selv i halen: Man bliver mere nedtrykt, mister styrke osv. På sigt er det
> ret uheldigt, hvis man ikke kan hive sig selv op igen på den ene eller anden
> måde. <snip>

Ja, det er rigtigt. Selv om det er ydre omstændigheder der er årsag til at man i
første omgang går ned med flaget, kan det godt gå over i en kronisk tilstand der
er behandlingskrævende. Jeg er helt enig i det og resten af dit indlæg.

Andreas

---

"Jinnie Laursen" <bobo@alf-bobo.dk> skrev i en meddelelse
news:3cfd586d$0$237$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> jeg tænkte på om der var nogen der havde en ide til hvordan man kommer
over
> en depresion hurtigt, uden brug af medicin?

Jeg ved ikke om man kan snakke om at komme hurtigt over en depression, men
på denne side er der rigtig mange gode informationer både om det at have en
depression, hvordan man takler den og hvilke hjælpemuligheder der er
www.depweb.dk
desuden har netdoktor en del om depression bl.a også med indlæg fra andre
depressionsramte
http://community.netdoktor.com/ccs/dk/depression/index.jsp

Jeg har selv lidt af en depression og havde det ligesom dig, jeg var ikke
interesseret i at få medicin. Jeg ventede desværre så lang tid, at jeg til
sidst havde det så dårligt og var så desperat, at det var det eneste jeg
ønskede.
Idag er jeg lykkelig for at jeg sagde ja til det, det gav mig et løft, sådan
at jeg fik overskud til at bearbejde følelser og problemer.

Det er meget svært at takle en depression alene, så mit råd til dig er, få
hjælp. Da jeg selv stod i situationen opsøgte jeg depweb og derigennem fandt
jeg andre i samme situation, som jeg mailede med, det er indimellem rart at
"møde" ligesindede for det er meget svært at stå alene.
Jeg ved det også var meget svært for mine omgivelser, de forstod ikke hvad
der skete. Du er velkommen til at sende en mail, hvis du har brug for noget
mere privat end det er muligt her
Ellers alt mulig held og lykke til dig, og der er en vej ud, selvom den kan
være svær at finde, når man står midt i det.

> Jeg synes det er svært at afgøre selv, hvornår en tilstand af nedtrykthed
er
> opstået som følge af ydre eller indre omstændigheder. Hvis man i forvejen
er
> svag og ikke rustet til at håndtere visse begivenheder kan den let bide
sig
> selv i halen: Man bliver mere nedtrykt, mister styrke osv. På sigt er det
> ret uheldigt, hvis man ikke kan hive sig selv op igen på den ene eller
anden
> måde.

Jeg vil give dig helt ret, og hvis jeg husker bare lidt fra min
psykiatriundervisning, så mener jeg faktisk også at man er gået væk fra
diagnosen endogen depression, fordi overgangen mellem indefra og
udefrakommende årsager i langt de fleste tilfælde overlapper.
Min læge forklarede det sådan, at nogen mennesker er disponeret for at få en
depression, de har lettere ved at opleve nedtrykthed i al almindelighed, og
så kan der ske noget i deres liv f.eks et dødsfald, der udløser en regulær
depression, derfor kan man ikke ved bare at se på livsvilkår mm finde ud af
hvad der er tale om.
Derfor vælger mange læger idag at prøve at give antidepressiv medicin, som
min også gjorde, og virker det så er man jo på rette vej.