---

Mine 2 katte Anton og Adolf er brødre, 2,5 år gamle og er vokset op sammen
hos mig.

Men i ca. 2 måneder har de været uvenner - og de slås med skrig og skrål så
hårtotter flyver omkring.
I perioder kan de godt enes (en uge ad gangen måske), men så pludselig er
den gal igen uden nogen synlig grund.
Jeg ved simpelt hen ikke hvad jeg skal/kan gøre andet end at skulle af med
den ene, og jeg har slet ikke lyst til at tage stilling til hvem af dem der
skal aflives/foræres væk, da de begge 2 er dejlige.
De er indekatte, og måske er det derfor - at de har for lidt plads (88 km2).

De har altid slåsset meget, men det har aldrig været så slemt - selv når de
leger kan jeg fornemme noget alvor bag deres slåskampe. Og sådan har det
været lige siden for 2 måneder siden. Måske før, men hvor jeg ikke har lagt
mærke til det.

Sidste slåskamp var for 10 minuter siden, klokken er 4.45 om natten, hvilket
selvfølgelig vækkede mig og måske ogsa naboen :(

Derfor nu et sidste nødråb her. Er der nogle der har oplevet det samme og
kan komme med et godt råd - en nødløsning? Eller skal jeg bide i det sure
æble og komme af med den ene eller dem begge 2? Jeg kan simpelthen ikke
vælge imellem dem.

Gitte

---

Jeg har i øvrigt prøvet at holde dem adskilt - men det gjorde bare
situationen værre og trak det bare i langdrag, før de kunne være i samme rum
igen.

Gitte


"Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> skrev i en meddelelse
news:acmu9s$2aj$1@sunsite.dk...
> Mine 2 katte Anton og Adolf er brødre, 2,5 år gamle og er vokset op sammen
> hos mig.
>
> Men i ca. 2 måneder har de været uvenner - og de slås med skrig og skrål
så
> hårtotter flyver omkring.
> I perioder kan de godt enes (en uge ad gangen måske), men så pludselig er
> den gal igen uden nogen synlig grund.
> Jeg ved simpelt hen ikke hvad jeg skal/kan gøre andet end at skulle af med
> den ene, og jeg har slet ikke lyst til at tage stilling til hvem af dem
der
> skal aflives/foræres væk, da de begge 2 er dejlige.
> De er indekatte, og måske er det derfor - at de har for lidt plads (88
km2).
>
> De har altid slåsset meget, men det har aldrig været så slemt - selv når
de
> leger kan jeg fornemme noget alvor bag deres slåskampe. Og sådan har det
> været lige siden for 2 måneder siden. Måske før, men hvor jeg ikke har
lagt
> mærke til det.
>
> Sidste slåskamp var for 10 minuter siden, klokken er 4.45 om natten,
hvilket
> selvfølgelig vækkede mig og måske ogsa naboen :(
>
> Derfor nu et sidste nødråb her. Er der nogle der har oplevet det samme og
> kan komme med et godt råd - en nødløsning? Eller skal jeg bide i det sure
> æble og komme af med den ene eller dem begge 2? Jeg kan simpelthen ikke
> vælge imellem dem.
>
> Gitte
>
>

---

Hej Gitte

Er Anton og Adolf kastrerede? Hvis ikke, så må du skynde dig at få en tid
hos dyrlægen, og få det gjort.

Ellers kan en af kattene have oplevet noget, der har forskrækket ham, mens
den anden har været i nærheden, og fået skylden.
Hver gang den første ser/hører den ting, der har gjort ham bange, husker han
på, at det er den anden kat, der er "fjenden" og skyld til den væmmelig
ting.
Denise her fra gruppen oplevede noget i den stil sidste år??, måske kan hun
fortælle mere?

MVH Grit


--
Ginkgo Norske Skovkatte
http://www.dk-ginkgo.dk/
Killinger født 18. maj!

---

Ja de er begge 2 kastrerede.

Ok det hele startede for 2 måneder siden da jeg havde lavet en soveplads til
dem oppe på en hylde. De kom op at slås oppe i den - der var plads til dem
begge 2, men de faldt så ned fra hylden, og så var vræl og hylen og
hårtotter for første gang. De kunne da ikke være i rum sammen i 1.5 uge,
hvorefter de begyndte at kunne se på hinanden. Lige siden da har der været
op og nedture med dem, hvor de skiftevis har været ikke perlevenner, men
kammerater, og imellem pludselig at få tilbagefald ligesom i går. Af og til
holder det sig dog til en omgang hvæsen, hvis de ser hinanden - ofte når de
forskrækkes lidt i det rum hvor sovepladsen var.
Men i går skete det oppe i min stue, hvor de sloges i leg, og så lige
pludselig alvorligt skiftede til hvæsen og flyvende hårtotter.
Jeg har selvfølgelig fjernet den soveplads for a undgå stridigheder.

Gitte

"Grit Wessel" <ng@dk-ginkgo.dk> skrev i en meddelelse
news:3cef2574$0$11905$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gitte
>
> Er Anton og Adolf kastrerede? Hvis ikke, så må du skynde dig at få en tid
> hos dyrlægen, og få det gjort.
>
> Ellers kan en af kattene have oplevet noget, der har forskrækket ham, mens
> den anden har været i nærheden, og fået skylden.
> Hver gang den første ser/hører den ting, der har gjort ham bange, husker
han
> på, at det er den anden kat, der er "fjenden" og skyld til den væmmelig
> ting.
> Denise her fra gruppen oplevede noget i den stil sidste år??, måske kan
hun
> fortælle mere?
>
> MVH Grit
>
>
> --
> Ginkgo Norske Skovkatte
> http://www.dk-ginkgo.dk/
> Killinger født 18. maj!
>
>

---

Hej Gitte
Der er flere ting du kan prøve, bl.a Feliway, en spray
med katte feromoner der kan virke beroligende, eller
Serene-um natur-"nervepiller" min erfaring med er at nogle katte virker
det fint på men der kan gå op til 3 uger
før virkningen viser sig, så er der Bach's nødhjælps-remedie også et
natur-middel som en del opdrættere
bruger, det ville være mit bedste bud evt. sammen med
Feliway

--
Marianne

Hellemose Somali
hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk

Some people have lives, other have cats

---

Hej Marianne
Jeg tror det skal være Felifriend (skal vi være venner), hvis det drejer sig
om uvenskab.
Hilsen Denise
"Marianne Hellemose" <hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:3cef5bd4$0$78755$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gitte
> Der er flere ting du kan prøve, bl.a Feliway, en spray
> med katte feromoner der kan virke beroligende, eller
> Serene-um natur-"nervepiller" min erfaring med er at nogle katte virker
> det fint på men der kan gå op til 3 uger
> før virkningen viser sig, så er der Bach's nødhjælps-remedie også et
> natur-middel som en del opdrættere
> bruger, det ville være mit bedste bud evt. sammen med
> Feliway
>
> --
> Marianne
>
> Hellemose Somali
> hellemose.som@paradis.tdcadsl.dk
>
> Some people have lives, other have cats
>
>

---

in article acnjdq$9r9$1@sunsite.dk, Gitte Andreasen at lara@lara.dk wrote on
25/05/02 10:55:

> Ja de er begge 2 kastrerede.
>
> Ok det hele startede for 2 måneder siden da jeg havde lavet en soveplads til
> dem oppe på en hylde. De kom op at slås oppe i den - der var plads til dem
> begge 2, men de faldt så ned fra hylden, og så var vræl og hylen og
> hårtotter for første gang. De kunne da ikke være i rum sammen i 1.5 uge,
> hvorefter de begyndte at kunne se på hinanden. Lige siden da har der været
> op og nedture med dem, hvor de skiftevis har været ikke perlevenner, men
> kammerater, og imellem pludselig at få tilbagefald ligesom i går. Af og til
> holder det sig dog til en omgang hvæsen, hvis de ser hinanden - ofte når de
> forskrækkes lidt i det rum hvor sovepladsen var.
> Men i går skete det oppe i min stue, hvor de sloges i leg, og så lige
> pludselig alvorligt skiftede til hvæsen og flyvende hårtotter.
> Jeg har selvfølgelig fjernet den soveplads for a undgå stridigheder.
>
> Gitte
>

Min tanke var ligesom Marianne at prøve at spraye hele hytten grundigt med
Feliway eller Felifriend. Mine to missepiger har også haft en periode, hvor
de virkede noget stressede og lod det gå lidt ud over hinanden. Det skete
samtidig med, at overboen begyndte at lade sine to hankatte færdes på
trappen og i vores lille fælleshave. Jeg tror at mine katte pludselig kunne
høre og lugte fremmede katte ganske tæt på deres eget teritorie - lige på
den anden side af hoveddøren - og de kunne se dem i haven, og at det virkede
truende på dem. Jeg gav hele vores lejlighed et sprøjt på "strategiske
steder" og hoveddøren fik en ekstra tur både ind og udvendigt. Og det hjalp.
Nu sprayer jeg engang i mellem, hvis jeg kan mærke stressniveauet stige. Det
er forresten også godt lige før vi skal have gæster - det er ellers ikke så
populært her . Men hvis jeg har sprayet godt og grundigt først, tager
mine katte tingene lidt mere i stiv pote..
Jeg har også prøvet kamp om yndlingssovepladserne for nylig - også så der er
røget pelstotter. Men de har selv fundet ud af det. Men i den forbindelse
skiftede de også "cheftitlen" fra Donna til Ditte, så Ditte er "fører" nu,
guderne må vide hvorfor... Kan det være sådan noget der er ved at ske hos
dig - at den dominerende kat er ved at blive nummer to?

Det kan ikke være pladsen - 88km2 må være rigeligt...
Undskyld, jeg ku' ikke nære mig - jeg ved udmærket hvad du mener

Held og lykke med dem, jeg håber det løser sig, så du ikke skal af med nogen
af dem.
--
Knus fra Ann R, Donna & Ditte
Donna & Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck
http://home22.inet.tele.dk/ann_rudbeck

---

Lol ja jeg skrev km2.. men nu var det også midt om natten med halvlukkede
øjne ;)
Felifriend, kan jeg købe det hos dyrlægen? Og hvad er det for noget? Noget
euphoriserende stof eller?

Gitte

"Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@mac.com> skrev i en meddelelse
news:B91534B3.1169%ann_rudbeck@mac.com...
> in article acnjdq$9r9$1@sunsite.dk, Gitte Andreasen at lara@lara.dk wrote
on
> 25/05/02 10:55:
>
> > Ja de er begge 2 kastrerede.
> >
> > Ok det hele startede for 2 måneder siden da jeg havde lavet en soveplads
til
> > dem oppe på en hylde. De kom op at slås oppe i den - der var plads til
dem
> > begge 2, men de faldt så ned fra hylden, og så var vræl og hylen og
> > hårtotter for første gang. De kunne da ikke være i rum sammen i 1.5 uge,
> > hvorefter de begyndte at kunne se på hinanden. Lige siden da har der
været
> > op og nedture med dem, hvor de skiftevis har været ikke perlevenner, men
> > kammerater, og imellem pludselig at få tilbagefald ligesom i går. Af og
til
> > holder det sig dog til en omgang hvæsen, hvis de ser hinanden - ofte når
de
> > forskrækkes lidt i det rum hvor sovepladsen var.
> > Men i går skete det oppe i min stue, hvor de sloges i leg, og så lige
> > pludselig alvorligt skiftede til hvæsen og flyvende hårtotter.
> > Jeg har selvfølgelig fjernet den soveplads for a undgå stridigheder.
> >
> > Gitte
> >
>
> Min tanke var ligesom Marianne at prøve at spraye hele hytten grundigt med
> Feliway eller Felifriend. Mine to missepiger har også haft en periode,
hvor
> de virkede noget stressede og lod det gå lidt ud over hinanden. Det skete
> samtidig med, at overboen begyndte at lade sine to hankatte færdes på
> trappen og i vores lille fælleshave. Jeg tror at mine katte pludselig
kunne
> høre og lugte fremmede katte ganske tæt på deres eget teritorie - lige på
> den anden side af hoveddøren - og de kunne se dem i haven, og at det
virkede
> truende på dem. Jeg gav hele vores lejlighed et sprøjt på "strategiske
> steder" og hoveddøren fik en ekstra tur både ind og udvendigt. Og det
hjalp.
> Nu sprayer jeg engang i mellem, hvis jeg kan mærke stressniveauet stige.
Det
> er forresten også godt lige før vi skal have gæster - det er ellers ikke
så
> populært her . Men hvis jeg har sprayet godt og grundigt først, tager
> mine katte tingene lidt mere i stiv pote..
> Jeg har også prøvet kamp om yndlingssovepladserne for nylig - også så der
er
> røget pelstotter. Men de har selv fundet ud af det. Men i den forbindelse
> skiftede de også "cheftitlen" fra Donna til Ditte, så Ditte er "fører" nu,
> guderne må vide hvorfor... Kan det være sådan noget der er ved at ske hos
> dig - at den dominerende kat er ved at blive nummer to?
>
> Det kan ikke være pladsen - 88km2 må være rigeligt...
> Undskyld, jeg ku' ikke nære mig - jeg ved udmærket hvad du mener
>
> Held og lykke med dem, jeg håber det løser sig, så du ikke skal af med
nogen
> af dem.
> --
> Knus fra Ann R, Donna & Ditte
> Donna & Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck
> http://home22.inet.tele.dk/ann_rudbeck
>

---

HEJ Gitte
Ja, du kan købe det hos velass. dyrlæger, ellers kan dyrlægen bestille det
hos Kruuse, varenr 274855.
Det er syntetisk feromoner. Gør kattene mere fortrolige overfor hinanden,
det kan være andre kan forklare bedre.
Hilsen Denise
"Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> skrev i en meddelelse
news:acoeat$a96$1@sunsite.dk...
> Lol ja jeg skrev km2.. men nu var det også midt om natten med halvlukkede
> øjne ;)
> Felifriend, kan jeg købe det hos dyrlægen? Og hvad er det for noget? Noget
> euphoriserende stof eller?
>
> Gitte
>
> "Ann Rudbeck" <ann_rudbeck@mac.com> skrev i en meddelelse
> news:B91534B3.1169%ann_rudbeck@mac.com...
> > in article acnjdq$9r9$1@sunsite.dk, Gitte Andreasen at lara@lara.dk
wrote
> on
> > 25/05/02 10:55:
> >
> > > Ja de er begge 2 kastrerede.
> > >
> > > Ok det hele startede for 2 måneder siden da jeg havde lavet en
soveplads
> til
> > > dem oppe på en hylde. De kom op at slås oppe i den - der var plads til
> dem
> > > begge 2, men de faldt så ned fra hylden, og så var vræl og hylen og
> > > hårtotter for første gang. De kunne da ikke være i rum sammen i 1.5
uge,
> > > hvorefter de begyndte at kunne se på hinanden. Lige siden da har der
> været
> > > op og nedture med dem, hvor de skiftevis har været ikke perlevenner,
men
> > > kammerater, og imellem pludselig at få tilbagefald ligesom i går. Af
og
> til
> > > holder det sig dog til en omgang hvæsen, hvis de ser hinanden - ofte
når
> de
> > > forskrækkes lidt i det rum hvor sovepladsen var.
> > > Men i går skete det oppe i min stue, hvor de sloges i leg, og så lige
> > > pludselig alvorligt skiftede til hvæsen og flyvende hårtotter.
> > > Jeg har selvfølgelig fjernet den soveplads for a undgå stridigheder.
> > >
> > > Gitte
> > >
> >
> > Min tanke var ligesom Marianne at prøve at spraye hele hytten grundigt
med
> > Feliway eller Felifriend. Mine to missepiger har også haft en periode,
> hvor
> > de virkede noget stressede og lod det gå lidt ud over hinanden. Det
skete
> > samtidig med, at overboen begyndte at lade sine to hankatte færdes på
> > trappen og i vores lille fælleshave. Jeg tror at mine katte pludselig
> kunne
> > høre og lugte fremmede katte ganske tæt på deres eget teritorie - lige
på
> > den anden side af hoveddøren - og de kunne se dem i haven, og at det
> virkede
> > truende på dem. Jeg gav hele vores lejlighed et sprøjt på "strategiske
> > steder" og hoveddøren fik en ekstra tur både ind og udvendigt. Og det
> hjalp.
> > Nu sprayer jeg engang i mellem, hvis jeg kan mærke stressniveauet stige.
> Det
> > er forresten også godt lige før vi skal have gæster - det er ellers ikke
> så
> > populært her . Men hvis jeg har sprayet godt og grundigt først, tager
> > mine katte tingene lidt mere i stiv pote..
> > Jeg har også prøvet kamp om yndlingssovepladserne for nylig - også så
der
> er
> > røget pelstotter. Men de har selv fundet ud af det. Men i den
forbindelse
> > skiftede de også "cheftitlen" fra Donna til Ditte, så Ditte er "fører"
nu,
> > guderne må vide hvorfor... Kan det være sådan noget der er ved at ske
hos
> > dig - at den dominerende kat er ved at blive nummer to?
> >
> > Det kan ikke være pladsen - 88km2 må være rigeligt...
> > Undskyld, jeg ku' ikke nære mig - jeg ved udmærket hvad du mener
> >
> > Held og lykke med dem, jeg håber det løser sig, så du ikke skal af med
> nogen
> > af dem.
> > --
> > Knus fra Ann R, Donna & Ditte
> > Donna & Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck
> > http://home22.inet.tele.dk/ann_rudbeck
> >
>
>

---

in article 3cefca36$0$11953$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk, Denise at
daugbjerg@*NOSPAM*c.dk wrote on 25/05/02 19:30:

> HEJ Gitte
> Ja, du kan købe det hos velass. dyrlæger, ellers kan dyrlægen bestille det
> hos Kruuse, varenr 274855.
> Det er syntetisk feromoner. Gør kattene mere fortrolige overfor hinanden,
> det kan være andre kan forklare bedre.
> Hilsen Denise


Hm - ka' da prøve
Det skal lige insparkes at jeg personligt kun har erfaring med Feliway, men
det er sikkert rigtigt, at Felifriend er bedre til netop dette her.
Altså: (dyb indånding) Feliway er en syntetisk efterligning af det duftstof,
som katte afmærker deres territorium med via deres kirtler i ansigtet. Katte
afmærker som bekendt også territorium v.h.a. f.eks. urin og kradsning (der
er duftkirtler i poterne). Det er vi jo ikke så glade for, der første lugter
og det andet ødelægger møblerne. Men ansigtsmarkeringen har vi ikke noget
imod, for den kan vi ikke se eller lugte. Nu er katte sådan indrettede, at
de kun markerer på én måde. Hvis de har "ansigtsmarkeret" et sted, vil de
opfatte stedet som "afmærket" næste gang de kommer forbi - og så strinter de
ikke dér eller kradser. Det gælder så om at holde duftmarkeringen ved lige,
så missen ikke selv behøver at gøre det - eller allerbedst, at den selv går
over til at bruge ansigtet til at markere med.
Det er det Feliway i første omgang blev lavet til - og det virker faktisk
ofte. Men så blev mange opmærksomme på, at den lugt også virkede beroligende
på katten - nok fordi den opfatter et sted der er sprayet med Feliway som
"hjemme" og "trygt". Fordelen er, at alle katte opfatter Feliway som
beroligende, den er åbenbart "neutral", hvor en ægte kats duft jo ville være
præget af den enkelte kat og så virke afskrækkende / ophidsende på andre
katte.
Man opdagede altså den beroligende effekt og så kunne sprayen også anvendes
til at spraye i transportkasser, på dyrlægens hænder, i hjemmet når kattene
var utrygge - og på den nye kat (og de gamle) inden den skulle præsenteres
for den andre.
Jeg går ud fra, at FeliFriend er en videreudvikling af netop den del af
Feliway der virker beroligende - for den er specielt beregnet til at
berolige katte og til at introducere nye katte til hinanden.
--
Knus fra Ann R, Donna & Ditte
Donna & Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck
http://home22.inet.tele.dk/ann_rudbeck

---

Ann Rudbeck <ann_rudbeck@mac.com> writes:


> Man opdagede altså den beroligende effekt og så kunne sprayen også anvendes
> til at spraye i transportkasser, på dyrlægens hænder, i hjemmet når kattene
> var utrygge - og på den nye kat (og de gamle) inden den skulle præsenteres
> for den andre.

Måske også en ide for katnapperne i gruppen, et par pust inden man
løber med mitten..*gg*


--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.homepage.dk
Denne msg er lavet i & postet med gnus

---

"Gitte Andreasen" skrev:
[klip]
> Men i ca. 2 måneder har de været uvenner - og de slås med skrig og skrål
så
> hårtotter flyver omkring.

Det lyder godt nok voldsomt... kan godt forstå humøret i bund

[klip]
> De er indekatte, og måske er det derfor - at de har for lidt plads (88
km2).

Det burde ikke være noget problem... vi har også 2 brødre på 60 m², som er
de bedste venner i hele verden... jeg har da også hørt om flere der bor i
1-værelses lejligheder og har mindre plads end mig...

[klip]
> Derfor nu et sidste nødråb her. Er der nogle der har oplevet det samme og
> kan komme med et godt råd - en nødløsning? Eller skal jeg bide i det sure
> æble og komme af med den ene eller dem begge 2? Jeg kan simpelthen ikke
> vælge imellem dem.

Nej, naturligvis kan du ikke det, det ville jeg i hvert fald heller ikke
kunne ....

Er dine katte kasteret? Det kan jo godt have noget at sige, da
ikke-kastrerede hankatte jo ofte slå om territoriet.

Mvh. Jette

---

Hej Gitte
Ja, som Grit skriver har jeg også oplevet vores 7-årige Somali drenge blev
dødelig uvenner.
Det var første gang i 7 år de var uvenner, og det skete i forbindelse med at
de var ude i løbegården (formoder at der er en fremmed der måske har
strintet ). Der var ikke andet at gøre end at skille dem ad, først ved en
dør med krog i, det gik også galt, de kunne slås gennem en lille sprække. Så
total adskillelse i 4-5 dage tror jeg det var, så satte jeg dem forsigtigt
sammen, jeg satte ham den bange ned til den anden, og gensynsglæden var bare
så stor. Der gik så et stykke tid, så gik det galt i løbegården igen, men
det nåede jeg at stoppe før de kom op og slås, så om aftenen var alt glemt.
Og så her for vel 1½ måned siden gik det galt igen, også i løbegården, og
denne gang kom jeg for sent, og hele det ene værelse var fyldt med hår. Der
måtte jeg adskille 1 nat, så var de venner igen, med kyssen og vasken og
leg. Løbegården er bleve rengjort, og de får ikke lov at være i den, når vi
ikke er hjemme, det tør vi ikke.Ja, hvad skal jeg sige, katte er underlige.
Og hvad der trigger dem, kan jo være så meget, måske noget territorial pis,
måske synet af en anden kat, måske har den ene slået sig og tror det var den
anden der gjorde det, og så får de nogle flashback, og kan lige pludselig
huske noget . Kan I finde ud af, om det er et bestemt sted i lejligheden
der trigger det, måske har den ene tisset et sted, og så får den tæv af den
anden. Vi havde nogle der opførte sig sådan engang. Jeg har ikke andet råd
at isolere dem (især om natten og når I ikke er hjemme, hvor I kan holde
øje)1 uges tid, og sætte dem forsigtigt sammen måske med noget god mad og så
ellers holde øje. Man kan se hvis de får øjenkontakt, om.der er ved at ske
noget, så hvis du er i tvivl så afled deres opmærksomhed hvis de er ved at
få øjenkontakt, og skild dem så ad igen og prøv næste dag. Hvis de ellers
har været gode venner i 2½ år, så burde de kunne blive det igen (altså, jeg
forudsætter de er kastreret).
Af remedier har vi jo Bachs blomstermedicin (Matas) til at komme i deres
vandskåle, så de slapper lidt af og Felifriend (fra dyrlæger), et feromon ?
produkt der forbedre kattens tolerance. Havde selv på fornemmelsen af Bachs
rescue hjalp første gang, for den stærke havde fået det og virkede ret
ligeglad og afslappet, da jeg satte dem sammen, sådan a'la "når er du der,
hvor har du været den sidste uge". Jeg tror det var Marianne der anbefalede
det.
Hilsen Denise

<klip katteslagsmål hos Gitte>

---

Hej Denise

Ja jeg havde dem adskilt om natten og når de var alene den første gang det
skete.
Men de skal jo også vænne sig til at være i stue sammen, så jeg vil ikke
holde dem adskilt hele tiden - det er også synd, for så skal den ene lukkes
inde på soveværelset :(

I morges var der fred og ro igen - jeg havde sovet i stuen, som jeg plejer
at gøre, når der er uroligheder (på min lille 2mands sofa).
Lige nu ligger de begge to og sover fredeligt, dog hver for sig.
Jeg synes de sover mere end de plejer for tiden... er det et stress symptom?

Men der er altså en magtkamp imellem dem - man kan se hvem der har magten
ved at lægge mærke til hvem der spiser først. Selvom de har hver deres
madskål, spiser de næsten aldrig samtidig, den underkuede må altid vente.

Jeg kan ikke sige hvad der trigger det. Det sker i forskellige rum uden
nogen anledning. I nat var det fordi de sloges i sjov, og det så pludselig
blev mere alvorligt.

Måske kan de også mærke på mig at alt ikke lige kører som det burde - jeg er
træt af at være arbejdsløs, og måske er det mig der stresser dem, fordi de
kan mærke hvordan jeg har det?

Når de er sure på hinanden kan jeg slet ikke tage den ene op for at prøve at
forsone dem. Heller ikke efter et stykke tid. Så begynder de bare at hvæse
af mig, hvilket de ellers aldrig gør.
Og ja jeg er begyndt at kunne se, når der er optræk til noget, og det kunne
jeg også se i går, men reagerede for sent med deres ynglings pelsmus ;(

Nå, nu vågner den ene, jeg skal lige holde øje.

Gitte

"Denise" <daugbjerg@*NOSPAM*c.dk> skrev i en meddelelse
news:3cef5e32$0$18612$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gitte
> Ja, som Grit skriver har jeg også oplevet vores 7-årige Somali drenge blev
> dødelig uvenner.
> Det var første gang i 7 år de var uvenner, og det skete i forbindelse med
at
> de var ude i løbegården (formoder at der er en fremmed der måske har
> strintet ). Der var ikke andet at gøre end at skille dem ad, først ved en
> dør med krog i, det gik også galt, de kunne slås gennem en lille sprække.
Så
> total adskillelse i 4-5 dage tror jeg det var, så satte jeg dem forsigtigt
> sammen, jeg satte ham den bange ned til den anden, og gensynsglæden var
bare
> så stor. Der gik så et stykke tid, så gik det galt i løbegården igen, men
> det nåede jeg at stoppe før de kom op og slås, så om aftenen var alt
glemt.
> Og så her for vel 1½ måned siden gik det galt igen, også i løbegården, og
> denne gang kom jeg for sent, og hele det ene værelse var fyldt med hår.
Der
> måtte jeg adskille 1 nat, så var de venner igen, med kyssen og vasken og
> leg. Løbegården er bleve rengjort, og de får ikke lov at være i den, når
vi
> ikke er hjemme, det tør vi ikke.Ja, hvad skal jeg sige, katte er
underlige.
> Og hvad der trigger dem, kan jo være så meget, måske noget territorial
pis,
> måske synet af en anden kat, måske har den ene slået sig og tror det var
den
> anden der gjorde det, og så får de nogle flashback, og kan lige pludselig
> huske noget . Kan I finde ud af, om det er et bestemt sted i
lejligheden
> der trigger det, måske har den ene tisset et sted, og så får den tæv af
den
> anden. Vi havde nogle der opførte sig sådan engang. Jeg har ikke andet råd
> at isolere dem (især om natten og når I ikke er hjemme, hvor I kan holde
> øje)1 uges tid, og sætte dem forsigtigt sammen måske med noget god mad og
så
> ellers holde øje. Man kan se hvis de får øjenkontakt, om.der er ved at ske
> noget, så hvis du er i tvivl så afled deres opmærksomhed hvis de er ved at
> få øjenkontakt, og skild dem så ad igen og prøv næste dag. Hvis de ellers
> har været gode venner i 2½ år, så burde de kunne blive det igen (altså,
jeg
> forudsætter de er kastreret).
> Af remedier har vi jo Bachs blomstermedicin (Matas) til at komme i deres
> vandskåle, så de slapper lidt af og Felifriend (fra dyrlæger), et feromon
?
> produkt der forbedre kattens tolerance. Havde selv på fornemmelsen af
Bachs
> rescue hjalp første gang, for den stærke havde fået det og virkede ret
> ligeglad og afslappet, da jeg satte dem sammen, sådan a'la "når er du der,
> hvor har du været den sidste uge". Jeg tror det var Marianne der
anbefalede
> det.
> Hilsen Denise
>
> <klip katteslagsmål hos Gitte>
>
>

---

Hej Gitte

"Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> skrev i en meddelelse
news:acofi1$d50$1@sunsite.dk...
> Hej Denise
>
> Ja jeg havde dem adskilt om natten og når de var alene den første gang det
> skete.
> Men de skal jo også vænne sig til at være i stue sammen, så jeg vil ikke
> holde dem adskilt hele tiden - det er også synd, for så skal den ene
lukkes
> inde på soveværelset :(

Det kan godt være du er nødt til at holde dem adskilt, selv om du synes det
er synd, men det tager de ikke skade af, bare du bytter rundt på dem, og så
skiftes til at være hos dem. Det er godt nok irriterende mens det står på,
men man skal passe på ikke at sætte dem sammen før man er helt sikker, for
så sker baladen alt for hurtigt igen, for så når de ikke at glemme.
>
> I morges var der fred og ro igen - jeg havde sovet i stuen, som jeg plejer
> at gøre, når der er uroligheder (på min lille 2mands sofa).
Ja, sådan foregik det også her første gang, mig i stuen hos den ene og Claus
i soveværelset hos den anden. De ville dog hele tiden ind til hinanden og
krassede på dørene og hev gulvtæpperne op. De første par dage var det kun
den ene, den stærke, men efter et par dage, var det begge to, og det fandt
jeg ud af skyldes, at de faktisk var begyndt at savne hinanden.

> Lige nu ligger de begge to og sover fredeligt, dog hver for sig.
> Jeg synes de sover mere end de plejer for tiden... er det et stress
symptom?

Tror du ikke bare, at du er mere opmærksom, men de kan jo også være trætte,
hvis de har været oppe på dupperne.
>
> Men der er altså en magtkamp imellem dem - man kan se hvem der har magten
> ved at lægge mærke til hvem der spiser først. Selvom de har hver deres
> madskål, spiser de næsten aldrig samtidig, den underkuede må altid vente.
Giv dem hver deres madskål, så den ene ikke behøver vente.
Og du må også godt skælde dem ud og råbe af dem, når der er ballade, så de
får flyttet focus lidt.

> Jeg kan ikke sige hvad der trigger det. Det sker i forskellige rum uden
> nogen anledning. I nat var det fordi de sloges i sjov, og det så pludselig
> blev mere alvorligt.
>
> Måske kan de også mærke på mig at alt ikke lige kører som det burde - jeg
er
> træt af at være arbejdsløs, og måske er det mig der stresser dem, fordi de
> kan mærke hvordan jeg har det?
Jeg tror du ikke det er din skyld de er uvenner, men de kan godt mærke hvis
man ikke er som man plejer.

> Når de er sure på hinanden kan jeg slet ikke tage den ene op for at prøve
at
> forsone dem. Heller ikke efter et stykke tid. Så begynder de bare at hvæse
> af mig, hvilket de ellers aldrig gør.
Ja, man skal ikke tage dem op lige efter, for lige efter, så er de sure og
så går det ud over alt og alle. Men efter et stykke tid burde du nok kunne
tage dem op, de skal jo vide, det er dig der bestemmer, og så skal du skælde
ud hvis de hvæser af dig, det skal du ikke finde dig i.
Og du skal skælde meget højt ud når de slås, så de ved du ikke vil have det,
men du skal ikke prøve at forsone dem så hurtigt, det går slet ikke, de skal
have chancen for at glemme, øh undskyld hvis jeg gentager mig selv.
> Og ja jeg er begyndt at kunne se, når der er optræk til noget, og det
kunne
> jeg også se i går, men reagerede for sent med deres ynglings pelsmus ;(
>
Altså optræk, så vær hurtig og skil dem ad ind i hvert sit rum, så du undgår
slagsmålet starter, for så er man tilbage til square one. Puha, jeg ved
udemærket godt hvor stressende det er, mens det står på, føler med dig, men
held og lykke, bare ikke forcer tingene, men fortsæt med at sove i stuen et
par dage.
> Nå, nu vågner den ene, jeg skal lige holde øje.
>
> Gitte
>
Hilsen Denise
> >
> >
>
>

---

Hej Igen
Havde ikke læst ordentligt.

> > Selvom de har hver deres
> > madskål, spiser de næsten aldrig samtidig, den underkuede må altid
vente.
Kan du ikke fodre dem hvert sit sted, så den ene ikke behøver vente.
Hilsen Denise

---

Adolf er lidt fræk, når det kommer til det. Jeg tror bare han vil gå hen til
Antons madskål og spise derfra. Men det er et forsøg værd :)

Det samme når de får godbider. Han prøver altid at stjæle Antons. Så jeg
sidder altid sammen med Anton, så jeg kan skubbe Adolf væk, når han prøver
at stjæle den, indtil Anton har spist sin godbid.

Gitte

"Denise" <daugbjerg@*NOSPAM*c.dk> skrev i en meddelelse
news:3cefda38$0$18621$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Igen
> Havde ikke læst ordentligt.
>
> > > Selvom de har hver deres
> > > madskål, spiser de næsten aldrig samtidig, den underkuede må altid
> vente.
> Kan du ikke fodre dem hvert sit sted, så den ene ikke behøver vente.
> Hilsen Denise
>
>

---

Hej Denise

Den ene af dem (Adolf) Kan slet ikke tåle at være lukket inde i et rum. Ikke
engang sammen med mig. Så begynder han at græde og hyle, og det meget højt
og hjerteskærende, så jeg slet ikke kan bære det.

I dag har de stort set ignoreret hinanden, og kun jagtet hinanden en smule.

Jeg er 100% sikker på, der er noget der har skæmt dem der for 2 måneder
siden. I det rum hvor min computer står, og hvor jeg havde lavet den før
omtalte soveplads, går der også nogle gange en kat rundt udenfor i øjenhøjde
med dem. (Rummet er halvt nede i en kælder med et vindue ud til gården).
Måske kan den have skræmt dem, for hvis der kommer en lyd herfra det rum
(f.eks at jeg rykker mig på stolen), farer de op med tykke haler. Det er så
især Anton det er galt med her - han er blevet den mest skæmte. Og det er
nok også ham, der starter slagsmålene oftest.
Adolf er den kat der prøver at forsone sig med Anton. Også idag, hvor Anton
så bare desværre har afvist den og er løbet væk.

Gitte


"Denise" <daugbjerg@*NOSPAM*c.dk> skrev i en meddelelse
news:3cefd2e5$0$11921$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gitte
>
> "Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> skrev i en meddelelse
> news:acofi1$d50$1@sunsite.dk...
> > Hej Denise
> >
> > Ja jeg havde dem adskilt om natten og når de var alene den første gang
det
> > skete.
> > Men de skal jo også vænne sig til at være i stue sammen, så jeg vil ikke
> > holde dem adskilt hele tiden - det er også synd, for så skal den ene
> lukkes
> > inde på soveværelset :(
>
> Det kan godt være du er nødt til at holde dem adskilt, selv om du synes
det
> er synd, men det tager de ikke skade af, bare du bytter rundt på dem, og
så
> skiftes til at være hos dem. Det er godt nok irriterende mens det står på,
> men man skal passe på ikke at sætte dem sammen før man er helt sikker, for
> så sker baladen alt for hurtigt igen, for så når de ikke at glemme.
> >
> > I morges var der fred og ro igen - jeg havde sovet i stuen, som jeg
plejer
> > at gøre, når der er uroligheder (på min lille 2mands sofa).
> Ja, sådan foregik det også her første gang, mig i stuen hos den ene og
Claus
> i soveværelset hos den anden. De ville dog hele tiden ind til hinanden og
> krassede på dørene og hev gulvtæpperne op. De første par dage var det kun
> den ene, den stærke, men efter et par dage, var det begge to, og det fandt
> jeg ud af skyldes, at de faktisk var begyndt at savne hinanden.
>
> > Lige nu ligger de begge to og sover fredeligt, dog hver for sig.
> > Jeg synes de sover mere end de plejer for tiden... er det et stress
> symptom?
>
> Tror du ikke bare, at du er mere opmærksom, men de kan jo også være
trætte,
> hvis de har været oppe på dupperne.
> >
> > Men der er altså en magtkamp imellem dem - man kan se hvem der har
magten
> > ved at lægge mærke til hvem der spiser først. Selvom de har hver deres
> > madskål, spiser de næsten aldrig samtidig, den underkuede må altid
vente.
> Giv dem hver deres madskål, så den ene ikke behøver vente.
> Og du må også godt skælde dem ud og råbe af dem, når der er ballade, så de
> får flyttet focus lidt.
>
> > Jeg kan ikke sige hvad der trigger det. Det sker i forskellige rum uden
> > nogen anledning. I nat var det fordi de sloges i sjov, og det så
pludselig
> > blev mere alvorligt.
> >
> > Måske kan de også mærke på mig at alt ikke lige kører som det burde -
jeg
> er
> > træt af at være arbejdsløs, og måske er det mig der stresser dem, fordi
de
> > kan mærke hvordan jeg har det?
> Jeg tror du ikke det er din skyld de er uvenner, men de kan godt mærke
hvis
> man ikke er som man plejer.
>
> > Når de er sure på hinanden kan jeg slet ikke tage den ene op for at
prøve
> at
> > forsone dem. Heller ikke efter et stykke tid. Så begynder de bare at
hvæse
> > af mig, hvilket de ellers aldrig gør.
> Ja, man skal ikke tage dem op lige efter, for lige efter, så er de sure og
> så går det ud over alt og alle. Men efter et stykke tid burde du nok kunne
> tage dem op, de skal jo vide, det er dig der bestemmer, og så skal du
skælde
> ud hvis de hvæser af dig, det skal du ikke finde dig i.
> Og du skal skælde meget højt ud når de slås, så de ved du ikke vil have
det,
> men du skal ikke prøve at forsone dem så hurtigt, det går slet ikke, de
skal
> have chancen for at glemme, øh undskyld hvis jeg gentager mig selv.
> > Og ja jeg er begyndt at kunne se, når der er optræk til noget, og det
> kunne
> > jeg også se i går, men reagerede for sent med deres ynglings pelsmus ;(
> >
> Altså optræk, så vær hurtig og skil dem ad ind i hvert sit rum, så du
undgår
> slagsmålet starter, for så er man tilbage til square one. Puha, jeg ved
> udemærket godt hvor stressende det er, mens det står på, føler med dig,
men
> held og lykke, bare ikke forcer tingene, men fortsæt med at sove i stuen
et
> par dage.
> > Nå, nu vågner den ene, jeg skal lige holde øje.
> >
> > Gitte
> >
> Hilsen Denise
> > >
> > >
> >
> >
>
>

---

Hej Gitte
Du har jo nok selv fundet grunden, at de er blevet forskrækket i rummet,
måske fordi de har set en anden kat, måske noget helt andet. Kan du ikke
gøre sådan, at de ikke
kan komme derind et stykke tid, for hvis det er rummet, så vil de jo hele
tiden blive uvenner igen.
Vores kom ikke i løbegården i lang tid efter det var sket første gang, og de
fik chance for
at glemme. At det så er sket 2 gange siden er jo så noget andet, der gik jo
lang tid imellem.
Da vi skilte vores ad, græd og hylede Dino også, Blonde gemte sig under
bordet og var bare
så bange og skreg op hvis han bare så Dino.
Vi smed så Dino ud og han gik så og hylede hele tiden for han ville ind til
Blonde, om det var
for at blive venner eller tæve ham ved jeg ikke, til sidst skældte jeg Dino
ud, for de kunne
jo ikke være sammen når Blonde var ved at dø af skræk, og så holdt han til
sidst op med at hyle.
Er det ikke kun fordi de er uvenner, at Adolf hyler, fordi han vil ind til
Anton.
D.v.s. det er Anton der skal beroliges, jeg ville nok give ham Bachs dråber
i vandet, så han bliver beroliget.
Hos os var det også den mest skræmte der startede slagsmålene, Blonde, og så
blev
den anden sur, og så gik det helt galt. De nåede også at få givet hinanden
rifter og skrammer.
Ja, det er synd for Adolf når han gerne være venner og der er synd for Anton
at han er bange,
nøjagtigt som vores Dino og Blonde. Men der sker altså ikke noget ved at du
siger
til Adolf at han skal holde mund når du skiller dem ad, det tager han ikke
skade af,
da det jo ikke er ham der er bange, og så må du trøste Anton, der jo er
bange.
Ellers har jeg ingen ideer, andet end det tidligere, altså skil dem og SÅ
tålmodighed.
Hilsen Denise

"Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> wrote in message
news:acrqih$36q$1@sunsite.dk...
> Hej Denise
>
> Den ene af dem (Adolf) Kan slet ikke tåle at være lukket inde i et rum.
Ikke
> engang sammen med mig. Så begynder han at græde og hyle, og det meget højt
> og hjerteskærende, så jeg slet ikke kan bære det.
>
> I dag har de stort set ignoreret hinanden, og kun jagtet hinanden en
smule.
>
> Jeg er 100% sikker på, der er noget der har skæmt dem der for 2 måneder
> siden. I det rum hvor min computer står, og hvor jeg havde lavet den før
> omtalte soveplads, går der også nogle gange en kat rundt udenfor i
øjenhøjde
> med dem. (Rummet er halvt nede i en kælder med et vindue ud til gården).
> Måske kan den have skræmt dem, for hvis der kommer en lyd herfra det rum
> (f.eks at jeg rykker mig på stolen), farer de op med tykke haler. Det er
så
> især Anton det er galt med her - han er blevet den mest skæmte. Og det er
> nok også ham, der starter slagsmålene oftest.
> Adolf er den kat der prøver at forsone sig med Anton. Også idag, hvor
Anton
> så bare desværre har afvist den og er løbet væk.
>
> Gitte
>
>

---

Hej Denise

Desværre er der ingen dør ud til det rum - jeg har en ældre meget
charmerende lejlighed (fra år 1537) i 2 plan med en slags gang ud fra
køkkenet. Det er her i denne gang, min computer står, og der er ikke plads
til en dør, med mindre man får en i special størrelse.

Adolf har altid hylet, når han er blevet lukket inde alene eller sammen med
Anton - Når de skulle til dyrlægen og ned i transportkassen, da jeg skulle
flytte og lukkede dem begge 2 ind i et rum, så de undgik flyttemændene, da
de var oppe at skændes og jeg lukkede ham ude på badeværelset.
Han er en lidt underlig kat, han opfatter mig som kat, bider og slikker mig
i håret, hvis jeg sidder i sofaen, kan finde på at daske ud efter mig for
sjov, når jeg går forbi som for at holde mig fast.
Når jeg går på WC, og kommer ud, ligger han altid på min stol, miauver "næ
kommer du der", slår en klo i mit ærme og siger "nej du må ikke gå". Han
hyler, når jeg børster tænder ude på wc'et, fordi han vil ind (det må han
ikke fordi han elsker at smadre toiletruller osv).
Han opfører sig på mange måder stadig som en killing, og jeg tror han er en
smule retarderet, hvis en kat kan blive det (Han var ved at dø som lille, da
de andre killinger ikke ville lade ham die, så min søster måtte håndsfodre
ham)

Mon ikke de på et tidspunkt finder ud af, at der ikke er farligt i det rum,
hvor min computer står?
Måske skulle jeg prøve både med de dråber og spray.

Gitte
"Denise" <Denise.Reindel@*NOSPAM*sas.dk> skrev i en meddelelse
news:3cf20537$0$78768$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Gitte
> Du har jo nok selv fundet grunden, at de er blevet forskrækket i rummet,
> måske fordi de har set en anden kat, måske noget helt andet. Kan du ikke
> gøre sådan, at de ikke
> kan komme derind et stykke tid, for hvis det er rummet, så vil de jo hele
> tiden blive uvenner igen.
> Vores kom ikke i løbegården i lang tid efter det var sket første gang, og
de
> fik chance for
> at glemme. At det så er sket 2 gange siden er jo så noget andet, der gik
jo
> lang tid imellem.
> Da vi skilte vores ad, græd og hylede Dino også, Blonde gemte sig under
> bordet og var bare
> så bange og skreg op hvis han bare så Dino.
> Vi smed så Dino ud og han gik så og hylede hele tiden for han ville ind
til
> Blonde, om det var
> for at blive venner eller tæve ham ved jeg ikke, til sidst skældte jeg
Dino
> ud, for de kunne
> jo ikke være sammen når Blonde var ved at dø af skræk, og så holdt han til
> sidst op med at hyle.
> Er det ikke kun fordi de er uvenner, at Adolf hyler, fordi han vil ind til
> Anton.
> D.v.s. det er Anton der skal beroliges, jeg ville nok give ham Bachs
dråber
> i vandet, så han bliver beroliget.
> Hos os var det også den mest skræmte der startede slagsmålene, Blonde, og
så
> blev
> den anden sur, og så gik det helt galt. De nåede også at få givet hinanden
> rifter og skrammer.
> Ja, det er synd for Adolf når han gerne være venner og der er synd for
Anton
> at han er bange,
> nøjagtigt som vores Dino og Blonde. Men der sker altså ikke noget ved at
du
> siger
> til Adolf at han skal holde mund når du skiller dem ad, det tager han ikke
> skade af,
> da det jo ikke er ham der er bange, og så må du trøste Anton, der jo er
> bange.
> Ellers har jeg ingen ideer, andet end det tidligere, altså skil dem og SÅ
> tålmodighed.
> Hilsen Denise
>
> "Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> wrote in message
> news:acrqih$36q$1@sunsite.dk...
> > Hej Denise
> >
> > Den ene af dem (Adolf) Kan slet ikke tåle at være lukket inde i et rum.
> Ikke
> > engang sammen med mig. Så begynder han at græde og hyle, og det meget
højt
> > og hjerteskærende, så jeg slet ikke kan bære det.
> >
> > I dag har de stort set ignoreret hinanden, og kun jagtet hinanden en
> smule.
> >
> > Jeg er 100% sikker på, der er noget der har skæmt dem der for 2 måneder
> > siden. I det rum hvor min computer står, og hvor jeg havde lavet den før
> > omtalte soveplads, går der også nogle gange en kat rundt udenfor i
> øjenhøjde
> > med dem. (Rummet er halvt nede i en kælder med et vindue ud til gården).
> > Måske kan den have skræmt dem, for hvis der kommer en lyd herfra det rum
> > (f.eks at jeg rykker mig på stolen), farer de op med tykke haler. Det er
> så
> > især Anton det er galt med her - han er blevet den mest skæmte. Og det
er
> > nok også ham, der starter slagsmålene oftest.
> > Adolf er den kat der prøver at forsone sig med Anton. Også idag, hvor
> Anton
> > så bare desværre har afvist den og er løbet væk.
> >
> > Gitte
> >
> >
>
>
>

---

Hej Gitte
Ja, det er godt nok ikke nemt, men ja, du kan prøve med dråberne, hvis de
fortsat er uvenner. De var godt nok ret dyre, næsten 100 kr, men jeg synes
de virkede her. 3 dråber i vandskålen.
Jeg kender mange katte, der opfører sig som killing og viser tegn på at være
en smule retarderet, jeg tror faktisk ikke jeg ved hvad en normal kat er
)
Håber de snart bliver venner igen.
Hilsen Denise
"Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> skrev i en meddelelse
news:actdff$dpl$1@sunsite.dk...
> Hej Denise
>
> Desværre er der ingen dør ud til det rum - jeg har en ældre meget
> charmerende lejlighed (fra år 1537) i 2 plan med en slags gang ud fra
> køkkenet. Det er her i denne gang, min computer står, og der er ikke plads
> til en dør, med mindre man får en i special størrelse.
>
> Adolf har altid hylet, når han er blevet lukket inde alene eller sammen
med
> Anton - Når de skulle til dyrlægen og ned i transportkassen, da jeg skulle
> flytte og lukkede dem begge 2 ind i et rum, så de undgik flyttemændene, da
> de var oppe at skændes og jeg lukkede ham ude på badeværelset.
> Han er en lidt underlig kat, han opfatter mig som kat, bider og slikker
mig
> i håret, hvis jeg sidder i sofaen, kan finde på at daske ud efter mig for
> sjov, når jeg går forbi som for at holde mig fast.
> Når jeg går på WC, og kommer ud, ligger han altid på min stol, miauver "næ
> kommer du der", slår en klo i mit ærme og siger "nej du må ikke gå". Han
> hyler, når jeg børster tænder ude på wc'et, fordi han vil ind (det må han
> ikke fordi han elsker at smadre toiletruller osv).
> Han opfører sig på mange måder stadig som en killing, og jeg tror han er
en
> smule retarderet, hvis en kat kan blive det (Han var ved at dø som lille,
da
> de andre killinger ikke ville lade ham die, så min søster måtte håndsfodre
> ham)
>
> Mon ikke de på et tidspunkt finder ud af, at der ikke er farligt i det
rum,
> hvor min computer står?
> Måske skulle jeg prøve både med de dråber og spray.
>
> Gitte
> "Denise" <Denise.Reindel@*NOSPAM*sas.dk> skrev i en meddelelse
> news:3cf20537$0$78768$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej Gitte
> > Du har jo nok selv fundet grunden, at de er blevet forskrækket i
rummet,
> > måske fordi de har set en anden kat, måske noget helt andet. Kan du ikke
> > gøre sådan, at de ikke
> > kan komme derind et stykke tid, for hvis det er rummet, så vil de jo
hele
> > tiden blive uvenner igen.
> > Vores kom ikke i løbegården i lang tid efter det var sket første gang,
og
> de
> > fik chance for
> > at glemme. At det så er sket 2 gange siden er jo så noget andet, der gik
> jo
> > lang tid imellem.
> > Da vi skilte vores ad, græd og hylede Dino også, Blonde gemte sig under
> > bordet og var bare
> > så bange og skreg op hvis han bare så Dino.
> > Vi smed så Dino ud og han gik så og hylede hele tiden for han ville ind
> til
> > Blonde, om det var
> > for at blive venner eller tæve ham ved jeg ikke, til sidst skældte jeg
> Dino
> > ud, for de kunne
> > jo ikke være sammen når Blonde var ved at dø af skræk, og så holdt han
til
> > sidst op med at hyle.
> > Er det ikke kun fordi de er uvenner, at Adolf hyler, fordi han vil ind
til
> > Anton.
> > D.v.s. det er Anton der skal beroliges, jeg ville nok give ham Bachs
> dråber
> > i vandet, så han bliver beroliget.
> > Hos os var det også den mest skræmte der startede slagsmålene, Blonde,
og
> så
> > blev
> > den anden sur, og så gik det helt galt. De nåede også at få givet
hinanden
> > rifter og skrammer.
> > Ja, det er synd for Adolf når han gerne være venner og der er synd for
> Anton
> > at han er bange,
> > nøjagtigt som vores Dino og Blonde. Men der sker altså ikke noget ved at
> du
> > siger
> > til Adolf at han skal holde mund når du skiller dem ad, det tager han
ikke
> > skade af,
> > da det jo ikke er ham der er bange, og så må du trøste Anton, der jo er
> > bange.
> > Ellers har jeg ingen ideer, andet end det tidligere, altså skil dem og
SÅ
> > tålmodighed.
> > Hilsen Denise
> >
> > "Gitte Andreasen" <lara@lara.dk> wrote in message
> > news:acrqih$36q$1@sunsite.dk...
> > > Hej Denise
> > >
> > > Den ene af dem (Adolf) Kan slet ikke tåle at være lukket inde i et
rum.
> > Ikke
> > > engang sammen med mig. Så begynder han at græde og hyle, og det meget
> højt
> > > og hjerteskærende, så jeg slet ikke kan bære det.
> > >
> > > I dag har de stort set ignoreret hinanden, og kun jagtet hinanden en
> > smule.
> > >
> > > Jeg er 100% sikker på, der er noget der har skæmt dem der for 2
måneder
> > > siden. I det rum hvor min computer står, og hvor jeg havde lavet den
før
> > > omtalte soveplads, går der også nogle gange en kat rundt udenfor i
> > øjenhøjde
> > > med dem. (Rummet er halvt nede i en kælder med et vindue ud til
gården).
> > > Måske kan den have skræmt dem, for hvis der kommer en lyd herfra det
rum
> > > (f.eks at jeg rykker mig på stolen), farer de op med tykke haler. Det
er
> > så
> > > især Anton det er galt med her - han er blevet den mest skæmte. Og det
> er
> > > nok også ham, der starter slagsmålene oftest.
> > > Adolf er den kat der prøver at forsone sig med Anton. Også idag, hvor
> > Anton
> > > så bare desværre har afvist den og er løbet væk.
> > >
> > > Gitte
> > >
> > >
> >
> >
> >
>
>