---

Det er mørkt og koldt på toppen af Paranal, et bjerg i Chile, hvor de
europæiske astronomer har deres kæmpeteleskoper Very Large Telescope
(VLT), der består af fire 8,2 m teleskoper.

Niels Henriksen sidder ved sin computer og gennemgår resultaterne fra
nattens observationer. Han er i gang med en undersøgelse om stjerners
spektrale fingeraftryk. Vi mennesker har ikke det samme fingeraftryk,
sådan er det også med stjernerne, de har ikke de samme spektrallinier.

Niels opdager at en af stjernerne, der befinder sig 250 lysår borte,
mangler en af de spektrallinier alle stjerner har i deres spektre og
undrer sig over denne stjerne ikke mangler den. Han går i gang med at
finde ud af, hvad årsagen er til at netop denne stjerne udsender lys,
hvor der ellers intet lys skulle være.

Da det første sollys rammer toppen af Paranal læner Niels sig tilbage
i sin stol, strækker sig og gaber. Han har siddet hele natten og
spekuleret over hvad der er galt med denne stjerne. De andre kollegaer
har ikke været til megen hjælp, de har haft rigeligt med andre opgaver
at tage sig af.

Pludselig får Niels en idé. Kan det være signaler fra andre
intelligente væsner? Niels tænker i sit stille sind: "Vi kan i dag
sende laserlys-signaler gennem lysledere, så hvorfor skulle det ikke
kunne lade sig gøre i verdensrummet?"

To uger senere.

Sensationel opdagelse af dansk astronom.
Alle landets medier flyder over af nyheder om de opdagede
spektrallinier eller rettere mangel på samme, som Niels Henriksen
fandt for 14 dage siden. En avisoverskrift lyder "Jorden invaderet af
Rumvæsner".

EFTERSØGNING AF INTELLIGENT LIV I UNIVERSET.

En sådan sensationel opdagelse kan faktisk meget nemt hænde, for hvad
kan astronomerne ikke finde derude i verdensrummet? De har allerede
fundet massevis af planeter i overstørrelse. Større end Jupiter og som
kredser tæt omkring en stjerne.

Det sidste nye de har opdager er et meget ungt stjerne-/planetsystem
der er i sin vorden. Det spændende er nu, hvornår de finder frem til
et stjernesystem, der er i en udviklingsfase som det vort eget
stjerne-/solsystem er i. Og ikke mindst, hvornår fremkommer de med
oplysningen om, at de har modtaget signaler fra andre intelligente
væsner.

I dag foregår der en verdensomspændende eftersøgning af signaler fra
fremmede væsner, SETI (Search for Extraterrestial intelligence) og
alle med en hjemme Pc'er kan være med i denne eftersøgning i
verdensrummet.

SETI foregår på radioområdet, netop den teknik vi mennesker selv
bruger i vores kommunikation med de opsendte satellitter, vi i dag
har kredsende omkring Jorden og rejsende rundt i vort solsystem.

Radioastronomien er omkring 50 år gammel og er blevet meget avanceret,
da det i dag er muligt at lytte på millioner af forskellige frekvenser
på samme tid.

ER VI FORBEREDT PÅ IKKE AT VÆRE ALENE?

For små 20 år siden kom de første lyslederkabler til verden og hvor
signaloverførslen foregik ved hjælp af laserlys og ikke ved hjælp af
analog kabelsignal eller luftbåren radiosignaler.

I dag er der lavet forsøg med at overføre signaler med laserlys mellem
to satellitter og det er lykkedes.

Hvordan vil du reagere, når du hører/læser at vi mennesker har fået
kontakt med fremmede intelligente væsner, uden for Jorden?

Den 30. oktober 1938 gik der panik i den amerikanske befolkning, da de
hørte radio skuespillet "Klodernes kamp" med Orson Wells, der lavede
et fantastisk realistisk radiospil.

Du vil blive vidne til en fantastisk fremtid vi ikke kan drømme eller
fantasere os til i dag, er du forberedt på denne?

En hverdag, hvor vi har en langsommelig kommunikation med fremmede
væsner i et fjernt solsystem, som er lige så nysgerrige om os som vi
er om dem.

Med venlig hilsen

Fribytteren Lars J. Kristensen

---

fribytteren@ofir.dk (Fribytteren Lars J. Kristensen) writes:

> En hverdag, hvor vi har en langsommelig kommunikation med fremmede
> væsner i et fjernt solsystem, som er lige så nysgerrige om os som vi
> er om dem.

Novra. Du ramte den helt forkerte nyhedsgruppe. Det var
dk.kultur.sciencefiction, du ledte efter.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I'm so glad to see you, Son of Homo Habilis, and
The RockBear. ((^)) Daughter of Australopithecus Afarensis!" cried Bill.
I speak only 0}._.{0 "The Queen has been meddling with the environment,
for myself. O/ \O and now it's always winter and never Christmas,
Hannukkah, Ramadan, Diwali, Solstice or Tashfest."

---

"Fribytteren Lars J. Kristensen" wrote:
>
>
> Hvordan vil du reagere, når du hører/læser at vi mennesker har fået
> kontakt med fremmede intelligente væsner, uden for Jorden?
>
Der går 250år inden de får besked fra os om at vi har hørt dem.

Vi får ikke noget længere sinal fra dem før om 500år
da de sender fra en sender som bevæger sig i forhold til os og
som retter sinalet imod en sender
som bevæger sig i forholdhold til os.
Så vi skal være heldige at få bare en hel bit.
indtil de retter sinalet lige imod os

---

"Peter Ole Kvint" <haabet@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
news:3CE444BD.6BB774E5@mail.danbbs.dk...
> Der går 250år inden de får besked fra os om at vi har hørt dem.
>
> Vi får ikke noget længere sinal fra dem før om 500år
> da de sender fra en sender som bevæger sig i forhold til os og
> som retter sinalet imod en sender
> som bevæger sig i forholdhold til os.
> Så vi skal være heldige at få bare en hel bit.
> indtil de retter sinalet lige imod os

Og så siger de Post Danmark er sløve....

---

Brian Axelgaard wrote:
>
> "Peter Ole Kvint" <haabet@mail.danbbs.dk> skrev i en meddelelse
> news:3CE444BD.6BB774E5@mail.danbbs.dk...
> > Der går 250år inden de får besked fra os om at vi har hørt dem.
> >
> > Vi får ikke noget længere sinal fra dem før om 500år
> > da de sender fra en sender som bevæger sig i forhold til os og
> > som retter sinalet imod en sender
> > som bevæger sig i forholdhold til os.
> > Så vi skal være heldige at få bare en hel bit.
> > indtil de retter sinalet lige imod os
>
> Og så siger de Post Danmark er sløve....

Med Post Danmark ville det tage 30 mia. år før svaret var fremme.
(Jeg har regnet med at snailmail tager 12 timer for hver 200 km.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Brian Axelgaard skrev:

> Og så siger de Post Danmark er sløve....

Hvem siger det? Post Danmark blev i 2001 kåret som det hurtigste postvæsen i
EU.

--
Mvh. Peter
"Very clever, Worf. Eaten any good books lately?"

---

Således skrev "Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk>:

> > Og så siger de Post Danmark er sløve....
>
> Hvem siger det?

Dem.

--
"I mapped your genome, Wally."

---

"Stefan Holm" <stefan@aub.dk> skrev i en meddelelse
news:ud6vqye6w.fsf@nynne.aub.dk...
> Således skrev "Peter Bjerre Rosa" <peter@filmsvar.dk>:
>
> > > Og så siger de Post Danmark er sløve....
> >
> > Hvem siger det?
>
> Dem.

Hvem er de.... DOH!

---

Tør I egentlig tage stilling til den mulige eksistens af fremmede
væsner?

Hvad Post Danmark har med fremmede væsner at gøre, kan jeg ikke se,
med mindre der er en postkasse et eller andet sted derude og så vidt
jeg ved har PD endnu ikke sat postkasser op højere end 170 meter
o.h.o. udover pylonerne på Storebælt (der blev vidst stemplet postkort
deroppe engang!?).

Med venlig hilsen

Fribytteren Lars J. Kristensen

---

On 21 May 2002 14:04:38 -0700, fribytteren@ofir.dk (Fribytteren Lars
J. Kristensen) wrote:

>Tør I egentlig tage stilling til den mulige eksistens af fremmede
>væsner?

Jeg tør godt, men det egentlig spild at bruge tid på det, da det er
ret usandsynligt at der eksisterer "aliens" i form at intelligent liv
i andre solsystemer. Men det er da et godt emne for science fiction
film og litteratur, blot man er klar over, at det ikke sker i
virkeligheden.

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

---

Sven Nielsen wrote:
>
> >Tør I egentlig tage stilling til den mulige eksistens af fremmede
> >væsner?
>
> Jeg tør godt, men det egentlig spild at bruge tid på det, da det er
> ret usandsynligt at der eksisterer "aliens" i form at intelligent liv
> i andre solsystemer. Men det er da et godt emne for science fiction
> film og litteratur, blot man er klar over, at det ikke sker i
> virkeligheden.

»Ret usandsynligt« mener du, »ret sandsynligt« mener andre. Det er
uhyre svært at vurdere fordi antallet af stjerner er enormt, mens sand-
synligeden for intelligent liv et givet sted er lille, men ret uvis.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

On Wed, 22 May 2002 17:35:00 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>»Ret usandsynligt« mener du, »ret sandsynligt« mener andre. Det er
>uhyre svært at vurdere fordi antallet af stjerner er enormt, mens sand-
>synligeden for intelligent liv et givet sted er lille, men ret uvis.

Et tilbagevendende problem med denne diskussion er, at det er meget
svært at basere den på fakta (hvoraf der er meget få tilgængelige) og
at den vækker stærke følelser i de fleste. Mange mennesker kan man
ligefrem kalde troende, dvs. at de har en stærk tro på, at der findes
intelligente væsener andre steder. Men så er det jo umuligt at få en
objektiv / videnskabelig diskussion.

Jeg kender til to metoder til at vurdere sandsynligheden for liv andre
steder i Galaksen. Den ene er Drake ligningen. Den kan give næsten
hvad resultat man vil have, men de fleste tilhængere af den mener nok,
at der sandsynligvis er liv tusindvis af steder i Mælkevejen. Den
anden er Tiplers argument, som giver en sandsynlighed på ca. 98% for,
at vi er alene.

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

---

> > Jeg tør godt, men det egentlig spild at bruge tid på det, da det er
> > ret usandsynligt at der eksisterer "aliens" i form at intelligent liv
> > i andre solsystemer. Men det er da et godt emne for science fiction
> > film og litteratur, blot man er klar over, at det ikke sker i
> > virkeligheden.
>
> »Ret usandsynligt« mener du, »ret sandsynligt« mener andre. Det er
> uhyre svært at vurdere fordi antallet af stjerner er enormt, [...]
Antallet af stjerner er vel uendeligt, og ikke enormt, eftersom universet er
uendeligt stort

Mht. til topic: "..., tør vi kende deres eksistens", så kan man vel sige:
Vil vi ovhovedet registrere deres eksistens? De fremmede kan optage "bolig"
i dimensioner vi (endnu?) ikke kan eksistere i, som fx. den 4. dimension,
tiden, eller de kan være så anderledes for os, at vi slet ikke kan begribe
dem selvom de eksiterer fysisk i vores 3 dimensioner....

--
Med venlig hilsen/Best regards

Anders Schwartz
anders@kittyscope.dk (fjern REMOVE i mailadresse)
http://www.kityscope.dk

---

Anders Schwartz ytrede sig i <gMTJ8.5323$ju.4974705@news.orangenet.dk>
med dette:

>> »Ret usandsynligt« mener du, »ret sandsynligt« mener andre. Det er
>> uhyre svært at vurdere fordi antallet af stjerner er enormt, [...]

>Antallet af stjerner er vel uendeligt, og ikke enormt, eftersom universet er
>uendeligt stort

Universet |= stjernerne
Der kan godt være et endeligt antal elementer i er uendeligt rum.
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen

---

> Universet |= stjernerne

Det er jeg med på

> Der kan godt være et endeligt antal elementer i er uendeligt rum.
Jeps, det er jeg enig i.

Så vidt jeg har forstået teorierne omkring universet, så er universet
uendeligt. Der er heri et uendeligt antal galakser, hvor en galakse
indeholder et endeligt antal stjerner. Da der er uendelig mange galgakser er
der derfor også:

uendelig * endelig = uendelig * konstant , som jo bliver uendeligt gange en
konstant


Sådan har jeg forsået det, men jeg kan tage fejl

--
Med venlig hilsen/Best regards

Anders Schwartz
anders@kittyscope.dk (fjern REMOVE i mailadresse)
http://www.kityscope.dk

---

On Sat, 1 Jun 2002 01:34:43 +0200, "Anders Schwartz"
<anders@kittyscope.dkREMOVE> wrote:

>Antallet af stjerner er vel uendeligt, og ikke enormt, eftersom universet er
>uendeligt stort

Begge dele er næppe tilfældet. Der er flere grunde til at tro, at
Universet er endeligt, selv om det er ubegrænset. Det vides dog ikke
med sikkerhed endnu.

>Mht. til topic: "..., tør vi kende deres eksistens", så kan man vel sige:
>Vil vi ovhovedet registrere deres eksistens? De fremmede kan optage "bolig"
>i dimensioner vi (endnu?) ikke kan eksistere i, som fx. den 4. dimension,
>tiden, eller de kan være så anderledes for os, at vi slet ikke kan begribe
>dem selvom de eksiterer fysisk i vores 3 dimensioner....

Dette giver formentlig kun en vis mening i science fiction litteratur.
Der findes ikke "ekstra dimensioner" - bortset fra i visse eksotiske
og spekulative teorier. Og indenfor disse teorier er det ikke
dimensioner, hvor noget kan opholde sig, da der er meget, meget lidt
plads.

Faktisk er det stærkeste bevis på, at der ikke er intelligent liv
andre steder end på Jorden netop, at vi ikke ser det. Dette er baseret
på den antagelse, at vi temmelig sikkert ville have opdaget det, hvis
der var liv. Man kan så spekulere på, om det er en rimelig antagelse.
Det mente f.eks den berømte fysiker Fermi at det er. Man kan f.eks.
tænke på hvordan mennesket har bredt sig overalt på Jorden. Man kan
næppe opholde sig et sted her og så være i tvivl om, at der er
mennesker andre steder på Jorden. Det samme gør sig formentlig
gældende for hele Galaksen. En intelligent art ville brede sig over
alt og sætte sig spor, så man ikke kunne være i tvivl. Det ville
naturligvis tage længere tid end mennesket været på Jorden -
formentlig flere hundrede tusinde år. Men det er stadig så forholdsvis
kort tid sammenlignet med Galaksens alder, at det sandsynligvis
allerede skulle være sket - hvis da ikke lige netop den naturlige
forklaring er, at mennesket (og visse andre dyrearter på Jorden) er
de første og eneste intelligente væsener i Mælkevejen.

Tør vi erkende, at vi efter al sandsynlighed er helt alene?

Med venlig hilsen Sven.

---

Scripsit Sven Nielsen <sven@SPAMINGOscientist.com>
> On Sat, 1 Jun 2002 01:34:43 +0200, "Anders Schwartz"

> >Vil vi ovhovedet registrere deres eksistens? De fremmede kan optage "bolig"
> >i dimensioner vi (endnu?) ikke kan eksistere i, som fx. den 4. dimension,
> >tiden, eller de kan være så anderledes for os, at vi slet ikke kan begribe
> >dem selvom de eksiterer fysisk i vores 3 dimensioner....

> Dette giver formentlig kun en vis mening i science fiction litteratur.

Det var da en usædvanlig fordomsfuld holdning til science fiction du
paraderer der.

(Nej, desværre er den vist ikke usædvanlig...)

--
Henning Makholm "Jeg skrællet har kartofler; min ene tommeltot
røg vistnok med i gryden. Jeg har det ellers got."

---

On 03 Jun 2002 12:18:42 +0200, Henning Makholm <henning@makholm.net>
wrote:

>Det var da en usædvanlig fordomsfuld holdning til science fiction du
>paraderer der.

Nå, jeg har ellers ikke noget mod science fiction, så jeg forstår vist
ikke hvad du mener.

Med venlig hilsen Sven.
"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

---

> >Antallet af stjerner er vel uendeligt, og ikke enormt, eftersom universet
er
> >uendeligt stort
> Begge dele er næppe tilfældet. Der er flere grunde til at tro, at
> Universet er endeligt, selv om det er ubegrænset. Det vides dog ikke
> med sikkerhed endnu.
ok....
> >Mht. til topic: "..., tør vi kende deres eksistens", så kan man vel sige:
> >Vil vi ovhovedet registrere deres eksistens? De fremmede kan optage
"bolig"
> >i dimensioner vi (endnu?) ikke kan eksistere i, som fx. den 4. dimension,
> >tiden, eller de kan være så anderledes for os, at vi slet ikke kan
begribe
> >dem selvom de eksiterer fysisk i vores 3 dimensioner....
>
> Dette giver formentlig kun en vis mening i science fiction litteratur.
> Der findes ikke "ekstra dimensioner" - bortset fra i visse eksotiske
> og spekulative teorier. Og indenfor disse teorier er det ikke
> dimensioner, hvor noget kan opholde sig, da der er meget, meget lidt
> plads.

Mine oplysninger stammer fra et program jeg så på Discovery engang, med en
videnskabsmand i. Jeg kan hverken huske hvornår eller hvad programmet hed,
men jeg har ikke nogen grund til at tvivle hvad han sagde. Sådan som jeg
forstod programmet, så mente han, at det var muligt at intelligent liv
eksisterede i den 4. dimension, og du påpeger netop den trange plads,
hvilket han også gjorde ved at sige at de ikke optog fysisk plads i
universet.
Faktisk jeg på gymnasieniveau lært at den 4 dimension (tiden) eksisterer....

Så har jeg et spørgsmål: I forbindelser med ormehuller kan man rejse lange
afstande i universet på kort id, involverer dette ikke rejsen i den 4
dimension? Eller har jeg misforstået det hele?
--
Med venlig hilsen/Best regards

Anders Schwartz
newsgroup@kittyscope.dk
http://www.kittyscope.dk

---

Anders Schwartz wrote:
> Mine oplysninger stammer fra et program jeg så på Discovery engang,
> med en videnskabsmand i.

En "videnskabsmand" i et "videnskabeligt" program på Discovery
er ikke just det bedste sandhedsvidne.

> Sådan som jeg forstod programmet, så mente han, at det var
> muligt at intelligent liv eksisterede i den 4. dimension, og du
> påpeger netop den trange plads, hvilket han også gjorde ved at
> sige at de ikke optog fysisk plads i universet.

Det er også muligt at de lyserøde gennemsigtige pingviner danser
tango på Nordpolen når der ikke er nogen der kigger. At det er
muligt betyder ikke at det er /sandsyneligt/, fordi der er
forskel på fantasi og vores erfaringer fra den virkelige verden,
alting er muligt i fantasien, men det er ikke sandsyneligt at
alle fantasier er virkelige.

Der findes ikke nogen anerkendt definition på liv og jeg ved
ikke om der findes en for at eksistere. Men hvis liv eksistere,
så må det mindst være et krav at vi kan erkende dets eksistens,
se om det reagere på en tilsyneladende intelligent måde, og
gerne vekselvirke med det.

Hvis vi ikke kan erkende usynelige lyserøde pinviner på nordpolen
fordi de er usynelige, så giver det ikke nogen mening at diskutere
deres eksistens. Hvis de kun findes når vi ikke kigger kan vi ikke
anerkende deres eksistens, og de findes derfor ikke, og logikken
kortslutter.

Hvis vi kan erkende lyserøde usynlige pingviner, og kan se at
de danser tango, så må vi konkludere at de tilsyneladende er
intelligente, fordi det er usandsyneligt at de ville danse
tango uden at være opmærksom på hvad de andre pinviner gjorde,
det kræves jo mindst to til en tango, og koordinering ifht.
andre i flokken mener jeg tyder på en form for intelligens,
ulve ville så også være intelligente, hvilket jeg ikke har
noget problem med, uden at ville blande mig i en diskussion
om hvad begrebet intelligens ellers skal defineres som.

Istedet for at argumentere for om det er muligt at usynelige
lyserøde pingviner eksistere (eller andre mystiske livsformer)
så er det mere relevant at diskutere om og hvad vi på basis af
vores nuværende erfaringer kan sige om deres eksistens.

På basis af vores nuværende erfaringer er der ikke noget der
tyder på at der findes usynlige lyserøde pinviner på nordpolen,
eller liv i mystiske dimensioner. Diskussionen om det er
sandsyneligt må derfor komme til konklusionen at det IKKE er
sandsyneligt, diskussionen om det er muligt er så totalt
irrelevant, fordi det er lige så muligt for de usynlige
lyserøde pinviner som liv i mystiske dimensioner at eksistere.

> Faktisk jeg på gymnasieniveau lært at den 4 dimension (tiden)
> eksisterer....

Tja, vi syntes at leve i en 4 dimensional verden, hvor en af
dimensionerne lokalt kan kaldes tid.

> Så har jeg et spørgsmål: I forbindelser med ormehuller kan man rejse
> lange afstande i universet på kort id, involverer dette ikke rejsen i
> den 4 dimension? Eller har jeg misforstået det hele?

Hmm. Hvis ormehuller findes og det er muligt at fylde dem med
eksotisk stof med negativ energi således at de ikke spontant
kollapser så kan to punkter forskellige steder i rumtiden
identificeres med hinanden ja. Forudsat at det er muligt og
der ikke findes et ukendt teorem i almen relativitetsteori
(eller at den simpelhen er forkert) der umuliggør det.

Ellers er det ret usandsyneligt at man nogen sinde vil kunne
rejse meget længrer end 10^-33cm igennem et ormehul, og det er
ikke engang en miliard del af en atomkernes diameter.

--
Carsten Svaneborg

---

On Mon, 3 Jun 2002 13:17:48 +0200, "Anders Schwartz"
<newsgroup@kittyscope.dk> wrote:

>Mine oplysninger stammer fra et program jeg så på Discovery engang, med en
>videnskabsmand i. Jeg kan hverken huske hvornår eller hvad programmet hed,
>men jeg har ikke nogen grund til at tvivle hvad han sagde. Sådan som jeg
>forstod programmet, så mente han, at det var muligt at intelligent liv
>eksisterede i den 4. dimension, og du påpeger netop den trange plads,
>hvilket han også gjorde ved at sige at de ikke optog fysisk plads i
>universet.

Jeg synes nu det lyder lidt for langt ude. Man kan forestille sig
mange ting, men dette er vist lige lovlig urealistisk. Jeg tror derfor
at jeg vil begrænse mig til at diskutere liv i bestående af atomer i
det normale rum/tid.

>Faktisk jeg på gymnasieniveau lært at den 4 dimension (tiden) eksisterer....

Ja, tiden eksisterer. Der er jeg fuldstændig enig. Men at kalde den en
4. dimension er lidt unødvendigt, og ikke noget, man skal lægge noget
særligt i. Det har dog en meget præcis betydning i
relativitetsteorien.

Med venlig hilsen Sven.

"Creation as literally depicted in Genesis is indeed supported by
faith and needs to be, since it is not supported by anything else.
Evolution, on the other hand, is supported by evidence."
(Richard Dawkins)

---

> Faktisk er det stærkeste bevis på, at der ikke er intelligent liv
> andre steder end på Jorden netop, at vi ikke ser det. Dette er baseret
> på den antagelse, at vi temmelig sikkert ville have opdaget det, hvis
> der var liv. Man kan så spekulere på, om det er en rimelig antagelse.
> Det mente f.eks den berømte fysiker Fermi at det er. Man kan f.eks.
> tænke på hvordan mennesket har bredt sig overalt på Jorden. Man kan
> næppe opholde sig et sted her og så være i tvivl om, at der er
> mennesker andre steder på Jorden. Det samme gør sig formentlig
> gældende for hele Galaksen. En intelligent art ville brede sig over
> alt og sætte sig spor, så man ikke kunne være i tvivl. Det ville
> naturligvis tage længere tid end mennesket været på Jorden -
> formentlig flere hundrede tusinde år. Men det er stadig så forholdsvis
> kort tid sammenlignet med Galaksens alder, at det sandsynligvis
> allerede skulle være sket - hvis da ikke lige netop den naturlige
> forklaring er, at mennesket (og visse andre dyrearter på Jorden) er
> de første og eneste intelligente væsener i Mælkevejen.
>
> Tør vi erkende, at vi efter al sandsynlighed er helt alene?
>
> Med venlig hilsen Sven.

Hvis man skal bruge dit argument, hvorfor har mennesket så ikke bredt sig ud
over universet (endnu)?
m.h.t. evt. andre intelligente væsener kan en mulighed jo være at de ikke er
kommet lige så langt som os, eller bare ikke er kommet så meget længere at
de er begyndt at brede sig så meget at vi støder på dem.

mvh
Kim

---

Scripsit "Khawk" <khawk@REMOVEstofanet.dk>

> > Faktisk er det stærkeste bevis på, at der ikke er intelligent liv
> > andre steder end på Jorden netop, at vi ikke ser det.
.....
> > gældende for hele Galaksen. En intelligent art ville brede sig over
> > alt og sætte sig spor, så man ikke kunne være i tvivl. Det ville
> > naturligvis tage længere tid end mennesket været på Jorden -

> Hvis man skal bruge dit argument, hvorfor har mennesket så ikke bredt sig ud
> over universet (endnu)?

Argumentet forudsætter at

1) Vi i løbet af relativt kort tid (få tusinde år fra nu) vil have
koloniseret en eller flere nabosolsystemer. Det virker som en
forholdsvis rimelig antagelse, hvis altså det ikke lykkes os at
udrydde os selv forinden. Allerede i dag kan man principielt
forestille sig teknologi (baseret på kendte fysiske principper) der
gør interstellar kolonisering muligt.

2) De intelligente arter vi snakker om vil være lige så gode til at
kolonisere deres nabosolsystemer som os. Dette kan man lade indgå i
sin definition af "intelligent" hvis man vil.

> m.h.t. evt. andre intelligente væsener kan en mulighed jo være at de ikke er
> kommet lige så langt som os,

Jo, men de to forudsætning (1) gør jo at der er under 20.000 år fra
jæger-samler-stadiet for både os og (via forudsætning 2) enhver anden
intelligent art. Det er temmelig kort tid. Og selv under ganske
pessimistiske forudsætninger må man regne med at når først en art er
begyndt at hoppe fra stjerne til stjerne, går der højst 10-15
millioner år før den er over hele galaksen.

Præcis hvornår mennesket er opstået har i høj grad været et spørgsmål
om tilfældigheder. Hvis Jorden var blevet ramt af kæmpemeteroider på
andre tidspunkter, eller evolutionen rent tilfældigt var sket
anderledes, kunne vi (eller en anden slags intelligente jordboer) lige
så godt have været her for fx 200 millioner år siden.

Det vil sige at hvis der er en anden art der allerede er intelligent
og har påbegyndt rumrejser (en passende objektiv definition af
"intelligens") men bare ikke har nået os endnu, så er Vi og De opstået
på tidspunkter der er så tæt på hinanden i tid i forhold til hvornår
det *kunne* være sket, til at det virker som en temmelig usandsynlig
antagelse.

Hvis man vil argumentere for at vi har jævnaldrende intelligente
arter, må man altså klemme sig uden om den argumentation på en eller
anden måde. Jeg kan se følgende muligheder:

1. Stjernerejser er af en eller anden principiel grund absolut
umulige. Dette argument er svært at gennemføre, idet man skal
bortforklare al den troværdige teknologi til formålet som
sf-forfattere med tiden har forestillet sig. (Sf-forfattere har
også forestillet sig en mængde utroværdig teknologi, men den er
naturligvis ikke noget problem).

2. Intelligente arter kan ikke nå at koloniesere særlig langt, før
de ender med at slå hinanden ihjel allesammen. Det er vist for
pessimistisk til de fleste.

3. Det er først for nyligt at universet *kan* have frembragt
intelligente arter med mulighed for at rejse i rummet. Selv om
intelligens rent biologisk kunne være opstået før, ville en
teknologisk civilisation ikke være opstået før - solsystemer der
er yngre end vort har ikke metaller nok, og efter planeten er
dannet skal der gå et vist antal milliarder år på at
cyanobakterier pumper ilt ud i atmosfæren, og så skal der være
perioder med stort planteliv på land, som efterlader materiale,
som så skal have tid til at blive til kul og olie, etc. etc. etc.
Men det er svært at få det argument til at dække. De 10 millioner
år civilisationens opståen skal være timet til, er under EN
TUSINDEDEL af universets levetid - for at udmåle så lang tid må
der være så mange usikkerheder i "uret", at det er mere
troværdigt at sandsynligheden for civilisationer stiger så
langsomt at den første civilisation opstår på et tidspunkt hvor
den forventede ventetid før næste civilisation opstår, er kortere
end den tid det tager den første at erobre hele galaksen.

--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på
en kugle. Har I nogen sinde besøgt de
egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"

---

On Tue, 4 Jun 2002 18:44:38 +0200, "Khawk" <khawk@REMOVEstofanet.dk>
wrote:

>Hvis man skal bruge dit argument, hvorfor har mennesket så ikke bredt sig ud
>over universet (endnu)?

Fordi vi endnu ikke har været har ret længe. Den moderne civilisation
er under 10.000 år gammel. Og tænk bare hvor meget viden og teknologi,
vi har fået i de sidste 500 år.

>m.h.t. evt. andre intelligente væsener kan en mulighed jo være at de ikke er
>kommet lige så langt som os, eller bare ikke er kommet så meget længere at
>de er begyndt at brede sig så meget at vi støder på dem.

Det er netop det, som er den meget usandsynlige forklaring. Hvis
intelligent liv var almindeligt, burde det have opstået meget før, og
der burde have været masser af tid.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

> Faktisk er det stærkeste bevis på, at der ikke er intelligent liv
> andre steder end på Jorden netop, at vi ikke ser det. Dette er baseret
> på den antagelse, at vi temmelig sikkert ville have opdaget det, hvis
> der var liv. ........................................................

Lad os først lige rette "liv" til "intelligent liv".

Det, der så er spørgsmålet er, hvorfor vi ikke har observeret/truffet
andet intelligent liv endnu.

Det kan der være tre forklaringer på.

Den første er ret negativ: Det kan være der findes masser af liv i
galaksen, men at rejser mellem stjernerne er upraktisk (læs: umuligt).
Hvis der ikke findes en måde at omgå fartgrænsen for rumrejser
(lyshastigheden) vil det være uoverkommeligt at gennemsøge galaksen
for liv. Jeg har set en udregning, der sagde, at med vores nuværende
teknologi ville det tage omkring 500 _generationer_ at nå til Alpha
Centauri bare fire lysår væk.

Den anden forklaring er, at vi ganske enkelt er (blandt) de første.
Solen og Jorden er omkring 5 millarder år gammel. Det er ca. en
tredjedel af hele universets alder. Men for at et solsystem som
vores kan dannes må der først have været andre stjerner til at
producere de tunge grundstoffer som vi består af. Derefter har
disse tunge grundstoffer skullet rotere et par gange i galaksen
for at blive blandet med frisk brint i det rigtige mix, så et
solsystem som vores har kunnet opstå. Endeligt er det vel ikke
en urimelig antagelse, at galaksen i sine første mange milliarder
af år har været lidt for "hot" til at intelligent liv ville
have haft en chance. En gammaburster i mælkevejen ville f.eks
effektivt have steriliseret alt liv.

Den sidste forklaring er, at der findes liv mange steder, men at
intelligent liv er meget, meget sjældent. Der er utallige små
usandsynlige ting ved jorden, som gør den speciel. Der er f.eks
temmeligt meget vand for en indre planet. Der er en måne som har
tjent til at holde vores omdrejningsakse stabil. Jorden har et
stærkt magnetfelt, der har forhindret solen i at blæse de lettere
molekyler i atmossfæren (læs: vand) væk. Jorden har været forskånet
for et alt for kraftigt bombardement af meteorer pga. Jupiters
placering i solsystemt. Der er masser af metaller i jordens kappe
uden hvilke en teknologisk civilisation ikke ville kunne opstå.
osv. osv. osv.

-Claus

---

On Tue, 04 Jun 2002 19:45:57 +0200, Claus Rasmussen
<clr@cc-consult.dk> wrote:

>Den sidste forklaring er, at der findes liv mange steder, men at
>intelligent liv er meget, meget sjældent.

Der er også den mulighed at vi er den eneste mere eller mindre
intelligente livsform som er interesserede i rumrejser.
Opdagelsestrangen kunne være unik.

Steen

---

On Tue, 04 Jun 2002 19:45:57 +0200, Claus Rasmussen
<clr@cc-consult.dk> wrote:

>Lad os først lige rette "liv" til "intelligent liv".

Det stod der jo også - og det er ligesom underforstået.

>Det, der så er spørgsmålet er, hvorfor vi ikke har observeret/truffet
>andet intelligent liv endnu.
>Det kan der være tre forklaringer på.
>Den første er ret negativ: Det kan være der findes masser af liv i
>galaksen, men at rejser mellem stjernerne er upraktisk (læs: umuligt).
>Hvis der ikke findes en måde at omgå fartgrænsen for rumrejser
>(lyshastigheden) vil det være uoverkommeligt at gennemsøge galaksen
>for liv. Jeg har set en udregning, der sagde, at med vores nuværende
>teknologi ville det tage omkring 500 _generationer_ at nå til Alpha
>Centauri bare fire lysår væk.

Den forklaring er jo sådan set gennemhullet. Selv rejse med 10% af
lyshastigheden er rigeligt til at komme galaksen rundt på 300.000 år.
Der er ingen grund til at tro, at det er umuligt at rejse mellem
stjernerne. Vi kan nemt forestille os det blot ved at ekstrapolere den
nuværende teknologi. Men det kan selvfølgelig være, at alle de
hypotetiske civilisationer har truffet det bevidste valg, at det ikke
er umagen værd.

>Den anden forklaring er, at vi ganske enkelt er (blandt) de første.
>Solen og Jorden er omkring 5 millarder år gammel. Det er ca. en
>tredjedel af hele universets alder. Men for at et solsystem som
>vores kan dannes må der først have været andre stjerner til at
>producere de tunge grundstoffer som vi består af. Derefter har
>disse tunge grundstoffer skullet rotere et par gange i galaksen
>for at blive blandet med frisk brint i det rigtige mix, så et
>solsystem som vores har kunnet opstå. Endeligt er det vel ikke
>en urimelig antagelse, at galaksen i sine første mange milliarder
>af år har været lidt for "hot" til at intelligent liv ville
>have haft en chance. En gammaburster i mælkevejen ville f.eks
>effektivt have steriliseret alt liv.

De første generationer af stjerner har beriget gassen med tungere
grundstoffer allerede efter en milliard år. De tunge stjerner som
producerer grundstofferne har jo en meget kort levetid. Der er altså
ingen grund til at tro, at vores tid er priviligeret. Livet burde
kunne være opstået spontant med ca. samme sandsynlighed som det opstod
på Jorden for 4 milliarder år overalt i Galaksen - også i de ca. 10
milliarder år, der gik forud for liv på Jorden.

>Den sidste forklaring er, at der findes liv mange steder, men at
>intelligent liv er meget, meget sjældent. Der er utallige små
>usandsynlige ting ved jorden, som gør den speciel. Der er f.eks
>temmeligt meget vand for en indre planet. Der er en måne som har
>tjent til at holde vores omdrejningsakse stabil. Jorden har et
>stærkt magnetfelt, der har forhindret solen i at blæse de lettere
>molekyler i atmossfæren (læs: vand) væk. Jorden har været forskånet
>for et alt for kraftigt bombardement af meteorer pga. Jupiters
>placering i solsystemt. Der er masser af metaller i jordens kappe
>uden hvilke en teknologisk civilisation ikke ville kunne opstå.

Det er den mest brugbare forklaring, imho. Det skulle da ikke undre
mig vildt, hvis der levede bakterielignende organismer på mange
planeter. Men der skal både usandsynligt held og de helt rigtige
faktorer til, før det bliver til højerestående væsener - og ultimativt
intelligesvæsener. Når man kigger på Jorden så springer det jo også i
øjnene, at primitivt liv opstod meget hurtigt, mens det højerestående
liv (og mennesket) først er kommet til for nyligt.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

>>Lad os først lige rette "liv" til "intelligent liv".
>
> Det stod der jo også - og det er ligesom underforstået.

Ja, det så jeg også... efter at jeg havde postet indlægget

[...]

>>Den første er ret negativ: Det kan være der findes masser af liv i
>>galaksen, men at rejser mellem stjernerne er upraktisk (læs: umuligt).
>>Hvis der ikke findes en måde at omgå fartgrænsen for rumrejser
>>(lyshastigheden) vil det være uoverkommeligt at gennemsøge galaksen
>>for liv. Jeg har set en udregning, der sagde, at med vores nuværende
>>teknologi ville det tage omkring 500 _generationer_ at nå til Alpha
>>Centauri bare fire lysår væk.
>
> Den forklaring er jo sådan set gennemhullet. Selv rejse med 10% af
> lyshastigheden er rigeligt til at komme galaksen rundt på 300.000 år.
> Der er ingen grund til at tro, at det er umuligt at rejse mellem
> stjernerne. Vi kan nemt forestille os det blot ved at ekstrapolere den
> nuværende teknologi. .........................................

Beklager, men hvis du ekstrapolerer den nuværende teknologi, når du
frem til, at stjernerejser er upraktiske grænsende til umulige. Prøv
f.eks at regne på, hvad det vil koste at accelerere 1 kilo op til
10% af lyshastigheden...

Og kig her: http://www.lerc.nasa.gov/WWW/PAO/html/warp/scales.htm

Der er brug for et teknologisk _og_ fysisk gennembrud af rang (eller
en science-fiction forfatter


>>Den anden forklaring er, at vi ganske enkelt er (blandt) de første.
>>Solen og Jorden er omkring 5 millarder år gammel. Det er ca. en
>>tredjedel af hele universets alder. Men for at et solsystem som
>>vores kan dannes må der først have været andre stjerner til at
>>producere de tunge grundstoffer som vi består af. Derefter har
>>disse tunge grundstoffer skullet rotere et par gange i galaksen
>>for at blive blandet med frisk brint i det rigtige mix, så et
>>solsystem som vores har kunnet opstå. Endeligt er det vel ikke
>>en urimelig antagelse, at galaksen i sine første mange milliarder
>>af år har været lidt for "hot" til at intelligent liv ville
>>have haft en chance. En gammaburster i mælkevejen ville f.eks
>>effektivt have steriliseret alt liv.
>
> De første generationer af stjerner har beriget gassen med tungere
> grundstoffer allerede efter en milliard år. De tunge stjerner som
> producerer grundstofferne har jo en meget kort levetid. Der er altså
> ingen grund til at tro, at vores tid er priviligeret. Livet burde
> kunne være opstået spontant med ca. samme sandsynlighed som det opstod
> på Jorden for 4 milliarder år overalt i Galaksen - også i de ca. 10
> milliarder år, der gik forud for liv på Jorden.

Jeg er ikke enig. Jeg mener, at det ikke er usandsynligt at Solsystemet
er /blandt/ de første systemer, hvor der kunne opstå liv. Men se lige
Makholm's post for et ret godt argument for sandsynlighederne omkring
dette. Resultatet er, at uanset rigtigheden af denne mulighed er det
alligevel usandsynligt at vi er de første.

Så vi er i praksis tilbage ved den første eller den sidste forklaring.


>>Den sidste forklaring er, at der findes liv mange steder, men at
>>intelligent liv er meget, meget sjældent. Der er utallige små
>>usandsynlige ting ved jorden, som gør den speciel. Der er f.eks
>>temmeligt meget vand for en indre planet. Der er en måne som har
>>tjent til at holde vores omdrejningsakse stabil. Jorden har et
>>stærkt magnetfelt, der har forhindret solen i at blæse de lettere
>>molekyler i atmossfæren (læs: vand) væk. Jorden har været forskånet
>>for et alt for kraftigt bombardement af meteorer pga. Jupiters
>>placering i solsystemt. Der er masser af metaller i jordens kappe
>>uden hvilke en teknologisk civilisation ikke ville kunne opstå.
>
> Det er den mest brugbare forklaring, imho. Det skulle da ikke undre
> mig vildt, hvis der levede bakterielignende organismer på mange
> planeter. Men der skal både usandsynligt held og de helt rigtige
> faktorer til, før det bliver til højerestående væsener - og ultimativt
> intelligesvæsener. Når man kigger på Jorden så springer det jo også i
> øjnene, at primitivt liv opstod meget hurtigt, mens det højerestående
> liv (og mennesket) først er kommet til for nyligt.

Det er også den jeg tror mest på (læs: Håber mest på).

Ud fra det sammenligningsgrundlag vi har, er Jorden er en _meget_
speciel planet, hvoraf det meste nok forklares af en kollision med
en planet på omkring mars' størrelse tidligt i dens historie, og som
resulterede i Månens dannelse. Man mener, at det er grunden til at...

o Jorden har en uforholdsmæssig stor jern-kerne som har kunnet
holde Jordens magnetfelt levende mens alle andre faste planeters
magnetfelter er døde.
o Jorden har en masse metaller i skorpen.
o Jorden har pladetektonik.
o Jorden har en stabil omdrejningsakse.
o Jorden har været relativt forskånet for meteornedslag fordi
Månen har fejet rummet rent omkring Jordens bane tidligt i
dens historie.

Og en hel masse mere.

-Claus

---

Scripsit Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk>

> Jeg er ikke enig. Jeg mener, at det ikke er usandsynligt at Solsystemet
> er /blandt/ de første systemer, hvor der kunne opstå liv. Men se lige
> Makholm's post for et ret godt argument for sandsynlighederne omkring
> dette. Resultatet er, at uanset rigtigheden af denne mulighed er det
> alligevel usandsynligt at vi er de første.

Så har du misforstået mit argument. Det går ud på at det er ud på at
det er så usandsynligt at de to første opstår samtidigt, at enhver
civilisation der *ikke* er den første vil observere noget andet end vi
gør. Derfor må vi være den første.

--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."

---

Henning Makholm wrote:

> Scripsit Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk>
>
>> Jeg er ikke enig. Jeg mener, at det ikke er usandsynligt at Solsystemet
>> er /blandt/ de første systemer, hvor der kunne opstå liv. Men se lige
>> Makholm's post for et ret godt argument for sandsynlighederne omkring
>> dette. Resultatet er, at uanset rigtigheden af denne mulighed er det
>> alligevel usandsynligt at vi er de første.
>
> Så har du misforstået mit argument. ................................

Efter at have læst det igen: Ja. Og endnu værre: Jeg er overbevist om,
at du har ret

Problemet er så bare, at hvis vælger det Copernikanske (?) princip om,
at vi ikke er specielle, så ser det temmeligt sort ud for mulighederne
for at rejse mellem stjernerne. Alternativet er, at vi /er/ specielle og
så er der alligevel ingen "fremmede".

-Claus

---

Claus Rasmussen wrote:
>
> Problemet er så bare, at hvis vælger det Copernikanske (?) princip om,
> at vi ikke er specielle, så ser det temmeligt sort ud for mulighederne
> for at rejse mellem stjernerne. Alternativet er, at vi /er/ specielle og
> så er der alligevel ingen "fremmede".

Det ville være foreneligt med det kopernikanske princip hvis der fx
blot var én radiobølgecivilation pr. 1 mio. galakser. Jævnt fordelt
ud over universet. Hvis dét er tilfældet, har vi ikke en chance for at
finde de andre inden for en overskuelig fremtid; men det redder vores
interstellare fremtid

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> Claus Rasmussen wrote:

> > Problemet er så bare, at hvis vælger det Copernikanske (?) princip om,
> > at vi ikke er specielle, så ser det temmeligt sort ud for mulighederne
> > for at rejse mellem stjernerne. Alternativet er, at vi /er/ specielle og
> > så er der alligevel ingen "fremmede".

> Det ville være foreneligt med det kopernikanske princip hvis der fx
> blot var én radiobølgecivilation pr. 1 mio. galakser.

Hvorfor millionen? Man kunne også forestille sig i størrelsesordenen
én civilisation pr galakse - selv hvis vi har naboer i den Store
Magellanske Sky, som har spredt sig til hele deres galakse, ville det
da alligevel være dyrt, besværligt og formålsløst for dem konstant at
sende signaler som vi kunne erkende som bevidst modulerede med vores
nuværende teknologi. Især fordi sådanne signaler i givet fald skulle
være afsendt på forventet efterbevilling til et ganske tilfældigt sted
i Mælkevejen på et tidspunkt hvor vores forfædre end ikke havde
opfundet bålet.

--
Henning Makholm "PROV EN FORFRISKNING FRISKLAIL DEM"

---

Henning Makholm wrote:
>
> Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>
> > Claus Rasmussen wrote:
>
> > > Problemet er så bare, at hvis vælger det Copernikanske (?) princip om,
> > > at vi ikke er specielle, så ser det temmeligt sort ud for mulighederne
> > > for at rejse mellem stjernerne. Alternativet er, at vi /er/ specielle og
> > > så er der alligevel ingen "fremmede".
>
> > Det ville være foreneligt med det kopernikanske princip hvis der fx
> > blot var én radiobølgecivilation pr. 1 mio. galakser.
>
> Hvorfor millionen? Man kunne også forestille sig i størrelsesordenen
> én civilisation pr galakse - selv hvis vi har naboer i den Store
> Magellanske Sky, som har spredt sig til hele deres galakse, ville det
> da alligevel være dyrt, besværligt og formålsløst for dem konstant at
> sende signaler som vi kunne erkende som bevidst modulerede med vores
> nuværende teknologi. Især fordi sådanne signaler i givet fald skulle
> være afsendt på forventet efterbevilling til et ganske tilfældigt sted
> i Mælkevejen på et tidspunkt hvor vores forfædre end ikke havde
> opfundet bålet.

Det er naturligvis rigtigt. Jeg prøvede at pointere at det kopernikanske
princip ikke siger noget om at intelligent liv findes med stor tæthed,
derimod blot at det findes jævnt fordelt med en fast, men muligvis meget
lille tæthed. Det var nok derfor jeg trak det pessimistiske tal frem.

Min pointe er altså at der ikke er nogen konflikt imellem det koper-
nikanske princip og udsigten til at interstellare rejser engang vil
være mulige for vores efterkommere.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Henning Makholm wrote:
>
> Scripsit Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk>
>
> > Jeg er ikke enig. Jeg mener, at det ikke er usandsynligt at Solsystemet
> > er /blandt/ de første systemer, hvor der kunne opstå liv. Men se lige
> > Makholm's post for et ret godt argument for sandsynlighederne omkring
> > dette. Resultatet er, at uanset rigtigheden af denne mulighed er det
> > alligevel usandsynligt at vi er de første.
>
> Så har du misforstået mit argument. Det går ud på at det er ud på at
> det er så usandsynligt at de to første opstår samtidigt, at enhver
> civilisation der *ikke* er den første vil observere noget andet end vi
> gør. Derfor må vi være den første.

Hvis man tænker lidt Drake-ligning-agtigt, kan man opstille en liste
hvor hvert punkt på listen er en delmængde af de forrige:

A. Planeter
B. Planeter med liv
C. Planeter med flercellet liv
D. Planeter med intelligent liv
E. Planeter med intelligent liv som kommunikerer med radiobølger
F. Planeter med intelligent liv som rejser interstellart

Man må tænke sig at den enkelte planet avancerer fra klasse A og frem
mod B, C, etc. Det er uklart hvad sandsynligheden er for at avancere
på hvert trin, og det er lige så uklart hvad sandsynligheden er for at
falde tilbage til et lavere trin.

Lad os tage udgangspunkt i Mælkevejssystemet. Spørgsmålet er hvor mange
kloder der findes i hver af klasserne herover. Ingen vil vel være uenig
i at klasse A omfatter milliarder af steder (selvom vi eksplicit kun
har fundet nogle få). På den anden side peger kendsgerningerne, som I
gør opmæksom på, på at klassen F er tom eller i hvert fald har været
tom indtil for meget få millioner år siden. For det lyder rimeligt at
ét medlem af klasse F kan kolonisere hele Mælkevejssystemet på under
nogle millioner år. Elementer i klasse E eftersøges for tiden, hidtil
uden resultat.

Hvis hvert trin er nogenlunde lige usandsynligt, kunne det være at en
optælling i Mælkevejssystemet ville give:

Klasse A: 10000000000 planeter
Klasse B: 100000000 planeter
Klasse C: 1000000 planeter
Klasse D: 10000 planeter
Klasse E: 100 planeter
Klasse F: 1 planet

Enhver kan have sin mening om hvor store de enkelte klasser er, men
man må sige at alt er gætværk indtil videre.

Hvis man tager alle galakser i det synlige univers med, skal alle
tallene ganges med en kæmpestor faktor.

Ak, hvis man skal være mere pessimistisk, kan det være at der er mange
megaparsec mellem hvert medlem af vores klasse, E. I så flad bliver
det ikke i vores levetid at vi detekterer fremmed intelligens.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)