---

Hej Alle
Vores søn´s børnehaveklasselære har sagt, at hun mener at han skal gå
børnehaveklassen om.

Læreren synes at han klarer sig godt fagligt, men han er for pjattet,
umoden, og ukoncentreret, et lille problem er, at han er den højeste dreng i
klassen, hvilke han jo nok også vil være hvis han går om - og mere til.

Vores spørgsmål går mere på;
Er der nogle af jer der har erfaringer med ovenstående.
Har i stået i samme situation, og truffet et valg - og har erfaringer med om
i gjorde det rigtige = gå om eller ej.

Med venlig hilsen
Robert

---

"Robert" <robert@rst.dk> skrev i en meddelelse
news:abu6q7$1tp0$1@news.cybercity.dk...
> Hej Alle
> Vores søn´s børnehaveklasselære har sagt, at hun mener at han skal gå
> børnehaveklassen om.
>
> Læreren synes at han klarer sig godt fagligt, men han er for pjattet,
> umoden, og ukoncentreret, et lille problem er, at han er den højeste dreng
i
> klassen, hvilke han jo nok også vil være hvis han går om - og mere til.
>
> Vores spørgsmål går mere på;
> Er der nogle af jer der har erfaringer med ovenstående.
> Har i stået i samme situation, og truffet et valg - og har erfaringer med
om
> i gjorde det rigtige = gå om eller ej.

Der er mange forhold at tage i betragtning her.
Først til det formelle:
en børnehaveklasse er ikke obligatorisk. Han kan - alt efter alder - komme i
1. klasse efter gældende regler, uanset hvad en evt. børnehavepædagog mener.

Det reelle er måske snarere det forhold, at drengebørn ofte er senere
udviklet, og derfor kan det være at det vil være godt for ham at komme et år
mere i børnehaveklasse for at "modne" ham lidt.
Alt for mange nederlag kan du spare dig, hvis han får lov til at få "ro" et
år mere i en børnehaveklasse, fremfor at man senere i skolen må gå en klasse
om.

Jeg har haft børn, hvor vi har måttet sige til faderen, at eleven burde gå
en klasse om - i 2. klasse.
Men faderen nægtede fordi det betød at han mistede prestige (det anses for
at være dumpet hvis man går om i en første klasse, men åbenbart ikke hvis
man går om i en børnehaveklasse - så alt andet lige kan det altså være
mindre "belastende" for ens "ære" hvis barnet går et år mere i
børnehaveklassen i stedet for at det måske skal ske i 5 eller 6. klasse) -
resultatet var at eleven i 7.klasse blev flyttet til en privatskole, hvor
det gik rigtig dårligt: eleven var virkelig ikke særlig kvik og fik det
nederlag, som vi frygtede - desværre - og det skete alene på baggrund af
faderens stædighed og "ære".
I dag er eleven kriminel, gik ud af skolen uden afgangsprøve i 9.klasse og
lever af hvad den pågældende kan finde på af diverse "job" -

Naturligvis går det ikke sådan med din søn - men du bør tænke dig om, hvis
man siger fra skolens side at din søn bør gå et år mere i børnehaveklassen -
hellere dér end senere i skoleforløbet.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup

---

Robert <robert@rst.dk> wrote:

> Læreren synes at han klarer sig godt fagligt, men han er for pjattet,
> umoden, og ukoncentreret...
Jeg synes du skulle lytte til din søns lærer, det er ikke noget man
foreslår uden grund. Umodne og ukoncentrerede børn er jo ikke det en
lærer normalt efterstræber at have i sin klasse, så der er helt sikkert
ingen skjulte motiver til hendes beslutning.
vh

---

"Robert" <robert@rst.dk> skrev i en meddelelse
news:abu6q7$1tp0$1@news.cybercity.dk...
> Hej Alle
> Vores søn´s børnehaveklasselære har sagt, at hun mener at han skal gå
> børnehaveklassen om.
>
> Læreren synes at han klarer sig godt fagligt, men han er for pjattet,
> umoden, og ukoncentreret, et lille problem er, at han er den højeste dreng
i
> klassen, hvilke han jo nok også vil være hvis han går om - og mere til.
>
> Vores spørgsmål går mere på;
> Er der nogle af jer der har erfaringer med ovenstående.
> Har i stået i samme situation, og truffet et valg - og har erfaringer med
om
> i gjorde det rigtige = gå om eller ej.
>
Vi har 5 børn, og et af dem lod vi vente med at starte i første klasse. For
ham var det den helt rigtige beslutning. Han fik på den måde en fortræffelig
skolegang med stort udbytte af undervisningen.

Hvis I bliver enige om, at jeres søn skal gå i bhk. et år mere, så skal I
kraftigt opfordre til og aktivt gå ind i at planlægge og gennemføre det
lange, seje træk, som skal gøre jeres barn klar til første klasse.
Det er ikke størrelsen, der betyder noget, men om han er klar til at
koncentrere sig om at lære.

venlig hilsen og gid jeres valg må være det rigtige for jeres barn.

Niels Aage Schmidt (lærer)

---

Tak for dit indslag / erfaringer.

Vi fik en aftale (for 3 måneder siden) med med skolens psykolog, hvor vi
talte med hende om vores søn.
Vi spurgte hende mange gange, om hun havde nogle redskaber vi kunne bruge,
for at få vores søn "gjort klar" til første klasse.
Men hun mente nu, bare at vi måtte se tiden an.
Vi ved jo ikke hvor meget man/vi kan gøre/sige til en på 6 år, men jeg havde
håbet på at hun kunne give og nogle ideer (Jeg spurgte hende faktisk direkte
om dette, og så var det hun sagde at vi bare måtte se tiden an).
Jeg havde håbet hun havde givet nogle rigtige gode råd, men vi fik intet ud
af mødet.

Du skriver;
/planlægge og gennemføre det lange, seje træk. (hvis han går om)
Hvad mener du med det.?

Og hvis vi vælger at lade ham gå i 1. klasse, er der så noget andet vi kan
gøre.?

Robert



"Niels Aage Schmidt" <nielsaa@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3ce2bcfc$0$78796$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Robert" <robert@rst.dk> skrev i en meddelelse
> news:abu6q7$1tp0$1@news.cybercity.dk...
> > Hej Alle
> > Vores søn´s børnehaveklasselære har sagt, at hun mener at han skal gå
> > børnehaveklassen om.
> >
> > Læreren synes at han klarer sig godt fagligt, men han er for pjattet,
> > umoden, og ukoncentreret, et lille problem er, at han er den højeste
dreng
> i
> > klassen, hvilke han jo nok også vil være hvis han går om - og mere til.
> >
> > Vores spørgsmål går mere på;
> > Er der nogle af jer der har erfaringer med ovenstående.
> > Har i stået i samme situation, og truffet et valg - og har erfaringer
med
> om
> > i gjorde det rigtige = gå om eller ej.
> >
> Vi har 5 børn, og et af dem lod vi vente med at starte i første klasse.
For
> ham var det den helt rigtige beslutning. Han fik på den måde en
fortræffelig
> skolegang med stort udbytte af undervisningen.
>
> Hvis I bliver enige om, at jeres søn skal gå i bhk. et år mere, så skal I
> kraftigt opfordre til og aktivt gå ind i at planlægge og gennemføre det
> lange, seje træk, som skal gøre jeres barn klar til første klasse.
> Det er ikke størrelsen, der betyder noget, men om han er klar til at
> koncentrere sig om at lære.
>
> venlig hilsen og gid jeres valg må være det rigtige for jeres barn.
>
> Niels Aage Schmidt (lærer)
>
>
>

---

"Robert" <robert@rst.dk> skrev i en meddelelse
news:ac0url$1vqd$1@news.cybercity.dk...
> Vi fik en aftale (for 3 måneder siden) med med skolens psykolog, hvor vi
> talte med hende om vores søn.
> Vi spurgte hende mange gange, om hun havde nogle redskaber vi kunne bruge,
> for at få vores søn "gjort klar" til første klasse.
> Men hun mente nu, bare at vi måtte se tiden an.
> Vi ved jo ikke hvor meget man/vi kan gøre/sige til en på 6 år, men jeg
havde
> håbet på at hun kunne give og nogle ideer (Jeg spurgte hende faktisk
direkte
> om dette, og så var det hun sagde at vi bare måtte se tiden an).
> Jeg havde håbet hun havde givet nogle rigtige gode råd, men vi fik intet
ud
> af mødet.
> Og hvis vi vælger at lade ham gå i 1. klasse, er der så noget andet vi
kan
> gøre.?

Lad mig tage tråden op fra mit sidste (lange) indlæg til dig og lige bemærke
et par ting:

I gamle dage havde man formelle skolemodenhedsprøver - de er i princippet
afskaffet. Man kan stadig foretage psykologisk tests, men det er sjældent at
man laver dem, da de ikke udsiger noget finit om fremtiden og chancen for at
de låser en elev fast i en forudfattet opfattelse er temmelig stor.

Man kan nemlig anlægge to hovedsynspunkter på det forhold:

at "moden" er noget man bliver med alderen og derefter lærer man (Piaget
havde den opfattelse i sine tidligere værker) eller man kan hævde den anden
opfattelse, nemlig at læring går forud for modning.
(Vygotsky), men at der i øvrigt er en slags dialektik mellem alder og
læring.

Hvis du altså forventer at psykologen skulle kunne give dig et facit på din
søns adfærd og "modning" må du altså vente forgæves.

Der findes ingen facitliste på tilværelsen: hvis du havde hørt psykologen
sige: jamen du skal blot gøre dette eller hint, og du så måtte opleve at det
ikke virkede over for din dreng, så ville du sige: psykologer giver jeg ikke
fem potter pis for. Du kunne også have haft den modsatte oplevelse, og have
fået noget, der var mere brugbart for netop din søn. Men du kan ikke vide
det på forhånd -og det kan psykologen heller ikke- han /hun er ikke spåmand
/-kvinde.

Problemet er imidlertid dette, at uanset hvad du foretager dig, så vil du
ikke nødvendigvis kunne forcere en udvikling, der OGSÅ kan have med alder,
med læring og i det hele taget med udvikling at gøre.

Et lille barn, der forsøger at komme op på en stol, er der en række
velmenende voksne, der hjælper op og dermed gør de barnet en bjørnetjeneste:
de fratager ham glæden ved selv at løse problemerne og fratager ham
muligheden for at erfare selv.

På samme måde med din søn: hvis jeres skolepsykolog hylder et
udviklingsperspektiv, så vil det være halsløs gerning at forsøge at give
dig/jer en "facitliste" til hvordan I bør/kan/skal håndtere jeres søn i
enhver situation - det er simpelthen ikke muligt, og vil måske have den
negative effekt, at jeres søn bestemt ikke udvikler sig som I ønsker.
Det gamle ord: man skal kravle før man kan gå, er bestemt stadig gangbart.

Derfor er det at mange psykologer blot siger til forældrene: vi må se tiden
an - for man kan ikke springe et led over i udviklingen.

At give dig nogle råd som du kan "bruge til noget", vil svare til at man
sagde til dig, at for at lære kinesisk skal du bare lære de 50-60-tusinde
tegn, der findes og så skal du tale sproget - vi begynder i næste uge og
forventer så at du allerede er parate til det.

Ligesom det at lære et fremmedsprog ikke kan ske ved at man lærer alfabetet
og så derpå ugen efter forventer at man kan kaste sig over faglitteraturen
på sproget, lige så umuligt er det at give dig et råd, der forcerer dit
barns udvikling. Derfor har psykologen ret i at du må se tiden an.

Du kan naturligvis bruge jeres tid på at lære ham almindelig social adfærd i
det kommende år, men hvis du anbringer ham i 1.klasse kan det både gå godt
og skidt - det kan man ikke uden videre sige noget endeligt om.


Jeg synes blot at I forældre skal lytte til de lærere der har haft med jeres
søn at gøre: det er jo fordi de er professionelle og har haft en god
iagttagelsesevne, der gør at de siger som de gør.

Hvis de ikke kunne lide jeres søn, ville de måske have anbefalet jer at han
kom i 1. så de slap for at have med ham at gøre.

Men nej - de siger faktisk til jer: lad ham få lov til at leve sin
legesituation ud og blive læringsparat - det lyder som et godt råd. Men I
kan negligere det og det kan gå godt - og det kan gå rigtig skidt - tør I
satse på det?

Prøv at tænke over, hvad det skyldes at I er så tøvende m.h.t. at lade ham
gå i børnehaveklasse et år mere?
Og når I så - ved at være ærlige over for jer selv - har nået til en bestemt
konklusion, så stil jer selv det spørgsmål: hvad er bedst for barnet!

Jeg har set for mange børn, der er blevet udsat for at blive pacet frem af
hensyn til familien fremfor af hensyn til barnet - jeg hævder ikke at I er
af samme type, men jeg vil blot give jer det råd, at følge det, som I sammen
med skolen kan blive enige om er bedst for barnet.

Det handler ikke om at have ret, men om at handle så godt man nu kan i
henhold til de oplysninger og den viden man er i besiddelse af på det
pågældende tidspunkt.

Med andre ord: gør hvad I finder bedst for jeres søn - men tænk over at der
ikke findes noget facit der er 100 procent korrekt: følger I skolen kan det
være at det var et dårligt forslag og gør I det ikke, kan det samme være
tilfældet.

Afgørelsen ligger i jeres hænder - der findes ikke noget der hedder: en
perfekt opdragelse eller et fejlfrit forløb, hverken i forhold til et barn
eller dets forældre og den opdragelse det får.

Lader i sønnen gå i Bh-klassen igen, så har I gjort noget, som I kan sige
til jer selv senere: måske var det en fejl, men vi gjorde det på baggrund af
mange menneskers råd, så vort valg var grundet på et så solidt grundlag, som
var os muligt på det pågældende tidspunkt.

Følger I ikke det råd, og det så går galt, så har I lidt sværere ved at sige
som før - her handler I mod givne råd, og hvordan mon odds er for at det går
godt? Måske går det godt, men måske ikke -og hvilken "trøst" vil I så have:
ja, vi erkender vi tog fejl,- en ærlig sag - men hvis I så må fortsætte: og
det er altså vores skyld at det er gået som det er gået - bare vi dog havde
lyttet til folk dengang! Så er det måske ikke så "fedt".

I sidstnævnte tilfælde kan I ikke engang skælde ud på dem, der gav jer et
dårligt råd - og det kan være vanskeligt at bære senere hen.

Men følg det, I synes er det rigtigste -og så held og lykke med jeres valg.

--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.

---

"Robert" <robert@rst.dk> skrev i en meddelelse
news:ac0url$1vqd$1@news.cybercity.dk...
> Tak for dit indslag / erfaringer.

> Du skriver;
> /planlægge og gennemføre det lange, seje træk. (hvis han går om)
> Hvad mener du med det.?

Jeg mener:
1. Find så præcist som muligt ud af, hvori problemet/problemerne består.
2. Find derefter ud af, om der er noget, I kan gøre.
(Det svar I citerer tyder på, at det er der ikke!)

Hvis barnet f. eks. savner koncentration, kan det forsøges om I kan inddrage
koncentrationslege i jeres samvær.
Hvis I kan finde hygge ved ofte at læse bøger sammen og snakke om det kan
det gradvist øge udholdenhed og koncentration.
Men det må selvfølgelig under ingen omstændigheder blive tvang/pligt for
nogen af parterne, så kan skaden blive meget større end nytten.

Det er kun et par eksempler fra min egen verden.
Det er bestemt ikke sikkert, at I kan bruge dem til noget som helst, men
snak med børnehaveklasselederne om det.


venlig hilsen

Niels Aage Schmidt

---

Hej Arne, Niels og Finn
Endnu engang tak for jeres indslag.

Jeg/vi er jo "bare" i tvivl om hvad der er det bedste for vores søn.

Jeg vidste ikke hvor jeg skulle indsætte dette mit indslag, og indsatte det
også under dk.familie.barn
Der er kommet mange kommentarer, men den siger generalt det samme som jer;
lad ham gå om.

Mine tanker gik/gå på;
Hvis vi lod ham gå om, så var vi 100% (naturligvis) sikker på at der ville
ske en ændring i hans liv.
Så tankerne gik måske mere på;
Hvis vi lod ham komme i 1.ste klasse, og fra nu af gav den en skalle, og
prøvede med alle sejl at hjælpe ham, så ville alt jo (umiddelbart) være
normal for ham.

Men alle de indslag, skrevet af jer med erfaring, siger det samme; gå om.
Det har i vel også ret i (desværre).
Som nævnt havde jeg håbet på at kunne lade ham fortsætte.
Jeg ved godt at det er vores beslutning, og at vi ikke "bare" skal handle
efter nogle indslag på nettet, men det er nok det bedste, for hvis vi
"satser" og han senere må gå en klasse om, så er "skaden" jo forværret
betydeligt.

Tak

Robert

---

> Er der nogle af jer der har erfaringer med ovenstående.
> Har i stået i samme situation, og truffet et valg - og har erfaringer med
om
> i gjorde det rigtige = gå om eller ej.

Jeg har selv været i samme situation, som elev. Specielt hæfter jeg mig ved
at han er godt med faglig, men ikke kan koncentrere sig. Jeg gik selv om
(efter eget valg) i 8. klasse, og det var en af de bedste begivenheder i mit
skoleliv. Det er en ting at kunne følge med i undervisningen, men at fungere
på samme niveau som resten af klassen er guld værd!
Jeg kan kun anbefale umodne drenge at tage dette skridt, for det gør
udbyttet af skoletiden meget større!

Mvh Thomas