Der er opfundet et skema, der skal vurdere børns adfærd: det hedder Child
Behaviour Check List (CBCL)
Man kan her sætte tal på det enkelte barns adfærd og dermed få et mål for
dets opførsel og sociale kompetance.
En dejlig måde at sørge for at vores afmagt som forældre og lærere kan få en
årsag: barnet er utilpasset, barnet er ubegavet, barnet er uroligt, barnet
er ...
Helt i tidens stil med at individualisere problemerne, akkurat som man har
gjort -og gør - over for lærerne: hvis du som lærer (eller forældre) har
problemer, så skyldes det ikke forhold i samfundet, men din person -du alene
bærer skylden.
Vi behøver derfor ikke at sørge for at der kommer færre børn i klasserne,
to-lærersystemer, bedre materialer og bedre forhold for børnene i det hele
taget: vi tager blot et skema og vupti, har vi fundet årsagen hos barnet
selv. Vi andre kan blive dejligt fri for at kræve noget af samfundet og
systemet - det næste bliver så at vi ansætter adfærdsterapeuter og laver
skemaer til adækvat adfærd, sørger for at den programmerede undervisning får
en renaissance, og når vi så har opnået færdigheder i disse teknikker, har
vi et system for hvordan vi opdrager vores børn efter en maskinel skabelon.
Det barn, der falder uden for vores "normalfordeling" er altså det barn vi
skal sørge for at det bliver adfærdsmodificeret - og derefter kan man så
fortsætte lignende programmer efter at barnet har forladt skolen så vi får
ukritiske, villige voksne, der vil acceptere hvad som helst magthaverne
siger.
Lad os ikke tøve med at få det indført - jo før, jo bedre!
--
ahw
|