/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Så fik vi nr. 2!
Fra : Jacob og Mette


Dato : 05-02-01 23:09

Hejsa!

Lad mig lige starte med at sige tusind tak for alle jeres gode svar!

Som jeg skrev tidligere har vi fået en 15 uger gammel gråstribet
hun-killing, som vi har kaldt Diva. Vi har hele tiden været besluttet for at
få to katte så de kunne lege med hinanden, når vi ikke er hjemme, ikke
mindst fordi de bliver indekatte.

Vi var meget i tvivl om hvem vi skulle vælge som Divas "partner", og vi var
bl.a. ude på internatet i Tingskoven (Århus) i forgårs. Her synes vi dog
ikke, vi fandt nogen, der rigtig passede på de råd, vi har fået.

Sagen løste heldigvis sig selv, da vi blev ringet op af en bekendt, der
havde en dejlig lille sort han på 12 uger, som han skulle af med. Den
hentede vi så i går eftermiddags, så vi har haft den godt og vel et døgn nu.

Nu er vi imidlertid blevet lidt i tvivl om, om den har det godt her. Diva er
meget imødekommende og nysgerrig, men den lille sorte er ekstremt reserveret
og knurrer og hvæser af Diva, bare hun nærmer sig! Den virker heller ikke
helt tryg overfor os mennesker. Udover det kan den nu godt finde ud af at
lege lidt (med sig selv) ind imellem, og den har også været nysgerrig og har
kigget sig rundt omkring i lejligheden. Der er ingen problemer med madskålen
og kattebakken, for Diva er som sagt meget sød overfor den.

Hvad mener I, hvorfor er den lille sorte mon så afvisende? Det er måske alt
for tidligt at bekymre sig, men jeg er ked af at se, at den ikke befinder
sig så godt her. Det er jo også lidt synd for Diva, at den slet ikke må
komme i nærheden af sin nye legekammerat.

Håber I har nogle erfaringer med den slags (det har I jo ), og at I kan
give os lidt ro i sindet!!

Mvh.,
Jacob og Mette





 
 
Trine Stubbe Teglbja~ (05-02-2001)
Kommentar
Fra : Trine Stubbe Teglbja~


Dato : 05-02-01 23:13

On Mon, 5 Feb 2001 23:08:54 +0100, "Jacob og Mette"
<jacobogmette@mail1.stofanet.dk> wrote:

>Hvad mener I, hvorfor er den lille sorte mon så afvisende? Det er måske alt
>for tidligt at bekymre sig, men jeg er ked af at se, at den ikke befinder
>sig så godt her. Det er jo også lidt synd for Diva, at den slet ikke må
>komme i nærheden af sin nye legekammerat.

   Nu har I jo lige flyttet lillemissen ind på helt fremmed
territorium hos fremmede mennesker og tilmed ind til en pusseløjerlig
pelskugle der kommer farende og .... ja puha! Han skal lige have
lidt tid til at lære jer to at kende, omgivelserne og naturligvis osse
Diva. Han er sikkert forskrækket over at Diva vil snakke med ham og
det er derfor han hvæser. Han skal bare have tid til at se hende an -
så længe der ikke flyver pelstotter ot sådan noget som andre sikkert
ville sige det så går det. De finder ud af det med tiden
--
- Trine
snoe@nospam.dk
ICQ: 47942088
Carpe Diem

Gidde (05-02-2001)
Kommentar
Fra : Gidde


Dato : 05-02-01 23:30


Jacob og Mette wrote:

> Hvad mener I, hvorfor er den lille sorte mon så afvisende? Det er måske alt
> for tidligt at bekymre sig, men jeg er ked af at se, at den ikke befinder
> sig så godt her. Det er jo også lidt synd for Diva, at den slet ikke må
> komme i nærheden af sin nye legekammerat.

Tålmodighed!! Nysgerrigheden vil efter nogen tid tage over, når den lille finder
ud af, at hverken I eller Diva eller de nye omgivelser er fjendtlige. Laban var
også lidt reserveret og nervøs i starten...ja han kradsede og bed endda lidt,
når vi blev for nærgående, for han ville ha lov at se os an først. Bare leg og
kæl ekstra meget med Diva, så hun ikke blir jaloux, og lad den lille være den,
der søger kontakt hos jer i stedet for. Jeg tror den meget hurtigere bliver
tryg, hvis den får lov at komme til jer, i stedet for at I fx forsøger at komme
til den.
Det lyder da ganske lovende
Mvh. Gitte


mimivilford & svante~ (06-02-2001)
Kommentar
Fra : mimivilford & svante~


Dato : 06-02-01 09:11

Hej
Hvis Diva allerede er imødekommende tror jeg nok det skal gå.
Jeg fik nr. 2 killing, da jeg i forevejen havde en 7 mdr. gammel kasteret
hankat. Han var også utrolig imødekommende overfor den lille ny, og fulgte den
overalt, selvom den lille ny hvæste og slog ud efter ham. Men efter 2-3 dage på
den måde begyndte de at lege sammen, og nu ligger de stort set oven i hinanden
altid. Så prøv at se tiden lidt an.
Hej fra Mimi

Jacob og Mette wrote:

> Hejsa!
>
> Lad mig lige starte med at sige tusind tak for alle jeres gode svar!
>
> Som jeg skrev tidligere har vi fået en 15 uger gammel gråstribet
> hun-killing, som vi har kaldt Diva. Vi har hele tiden været besluttet for at
> få to katte så de kunne lege med hinanden, når vi ikke er hjemme, ikke
> mindst fordi de bliver indekatte.
>
> Vi var meget i tvivl om hvem vi skulle vælge som Divas "partner", og vi var
> bl.a. ude på internatet i Tingskoven (Århus) i forgårs. Her synes vi dog
> ikke, vi fandt nogen, der rigtig passede på de råd, vi har fået.
>
> Sagen løste heldigvis sig selv, da vi blev ringet op af en bekendt, der
> havde en dejlig lille sort han på 12 uger, som han skulle af med. Den
> hentede vi så i går eftermiddags, så vi har haft den godt og vel et døgn nu.
>
> Nu er vi imidlertid blevet lidt i tvivl om, om den har det godt her. Diva er
> meget imødekommende og nysgerrig, men den lille sorte er ekstremt reserveret
> og knurrer og hvæser af Diva, bare hun nærmer sig! Den virker heller ikke
> helt tryg overfor os mennesker. Udover det kan den nu godt finde ud af at
> lege lidt (med sig selv) ind imellem, og den har også været nysgerrig og har
> kigget sig rundt omkring i lejligheden. Der er ingen problemer med madskålen
> og kattebakken, for Diva er som sagt meget sød overfor den.
>
> Hvad mener I, hvorfor er den lille sorte mon så afvisende? Det er måske alt
> for tidligt at bekymre sig, men jeg er ked af at se, at den ikke befinder
> sig så godt her. Det er jo også lidt synd for Diva, at den slet ikke må
> komme i nærheden af sin nye legekammerat.
>
> Håber I har nogle erfaringer med den slags (det har I jo ), og at I kan
> give os lidt ro i sindet!!
>
> Mvh.,
> Jacob og Mette


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste