/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Kunne man undlade at oplyse barnefader?
Fra : Jette Pedersen


Dato : 28-04-02 19:07

Min far, født i januar 1937, er barn af en ugift mor. Og i kirkebogen er
der ikke anført nogen far. Ved de to andre børn, hun fik udenfor
ægteskab, er faderens navn opgivet (og nej - ingen af dem er min
farfar). Kunne min farmor undlade at opgive faderens navn? Og det var
ikke fordi hun ikke vidste, hvem det var. Jeg ved faktisk en del om ham
- bortset fra alder og navn. Nu sidder jeg så her og mangler en
fjerdedel af min slægt, men som "kompensation", bruger jeg den mand, som
adopterede min far og giftede sig med min farmor, da min far var 9.

Hvis man kan finde ham, hvor tror I så, man skal lede?


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

 
 
Bent Fleron (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Bent Fleron


Dato : 28-04-02 19:32


"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
news:b14a2d4bd490afeb7b9082e6a712cacc.34032@mygate.mailgate.org...
> Min far, født i januar 1937, er barn af en ugift mor. Og i
kirkebogen er
> der ikke anført nogen far.

> Kunne min farmor undlade at opgive faderens navn? Og det var
> ikke fordi hun ikke vidste, hvem det var.
>
> Hvis man kan finde ham, hvor tror I så, man skal lede?
>
Jeg stod med samme problem i forbindelse med min mors far, så på vegne
af hende skrev jeg til Overpræsidiet i København og fik det oplyst der
igennem.


--
Med venlig hilsen Bent Fleron
www.fleron.dk



Ole P. Bielefeldt (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Ole P. Bielefeldt


Dato : 28-04-02 21:37

"Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse
news:3ccc400f$0$73201$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
> news:b14a2d4bd490afeb7b9082e6a712cacc.34032@mygate.mailgate.org...
> > Min far, født i januar 1937, er barn af en ugift mor. Og i
> kirkebogen er
> > der ikke anført nogen far.
>
> > Kunne min farmor undlade at opgive faderens navn? Og det var
> > ikke fordi hun ikke vidste, hvem det var.
> >
> > Hvis man kan finde ham, hvor tror I så, man skal lede?
> >
> Jeg stod med samme problem i forbindelse med min mors far, så på vegne
> af hende skrev jeg til Overpræsidiet i København og fik det oplyst der
> igennem.
>
>
> --
> Med venlig hilsen Bent Fleron
> www.fleron.dk
>
>
Nu kender jeg ikke de specielle forhold for København, som Bent omtaler, men i
"provinsen", vil der typisk være "noget" hos Amtet.

Her fandt jeg både min mors far, og min svigermors far, som havde været ukendte indtil jeg
gik i gang.

I kirkebogen stod de begge som ukendte, men da der - af naturlige årsager - havde været
kørt en "alimentationssag" (bidragssag) fik jeg (efter ansøgning, da de var yngre en d 80
år) adgang til disse sager.

Prøv at kigge i disse kilder under alimentationssager, men i nogle tilfælde skal det være
under det Amt, hvor manden henhører!

Der findes også noget i politiprotokollerne, men begge er undelagt 80-års reglen, men hvis
du er nærtstående, burde det ikke være noget problem.

Det var det ikke for mig.

--
Ole P. Bielefeldt
Ry
FTM: http://www.familytreemaker.dk




Lars Jørgen Helbo (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgen Helbo


Dato : 28-04-02 22:10

On Sun, 28 Apr 2002 22:36:50 +0200, "Ole P. Bielefeldt"
<ole.bielefeldt@adslhome.dk> wrote:

>Nu kender jeg ikke de specielle forhold for København, som Bent omtaler, men i
>"provinsen", vil der typisk være "noget" hos Amtet.

Nej det er statsamtet, der netop ikke må forveksles med amtet.
Statsamtet er nærmest en slags lokal afdeling af den statslige
forvaltning i mosætning til amtet, som er en kommunal myndighed.

Adresserne på statsamterne findes her:

http://www.danmark.dk/gruppe.asp?page=gruppe&objno=118508
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

Bent Fleron (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Bent Fleron


Dato : 28-04-02 23:12


"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:k5pocucrnic0kt7bcv73bej0s72hbgt73s@4ax.com...
> On Sun, 28 Apr 2002 22:36:50 +0200, "Ole P. Bielefeldt"
> <ole.bielefeldt@adslhome.dk> wrote:
>
> >Nu kender jeg ikke de specielle forhold for København, som Bent
omtaler, men i
> >"provinsen", vil der typisk være "noget" hos Amtet.
>
> Nej det er statsamtet, der netop ikke må forveksles med amtet.
> Statsamtet er nærmest en slags lokal afdeling af den statslige
> forvaltning i mosætning til amtet, som er en kommunal myndighed.
>
Lige præcis disse argumenter har tidligere været oppe og vende her.
Det er egentlig meget muligt at det er specielt for København, idet
min mor blev født på Rigshospitalet, men indført i kirkebogen for Fejø
hvor hendes mor opholdt sig på 10 mdrs dagen før fødslen.
Men ovenstående fik mig til at tænke på om der var noget der hed
Statsamtet i 1915 ? Da jeg skrev til Overpræsidiet var det på
anbefaling af Landsarkivet for Sjælland ... osv.


--
Med venlig hilsen Bent Fleron
www.fleron.dk



Arne Eckmann (29-04-2002)
Kommentar
Fra : Arne Eckmann


Dato : 29-04-02 02:07

On Mon, 29 Apr 2002 00:12:22 +0200, "Bent Fleron" <bent@fleron.dk>
skrev:

> Men ovenstående fik mig til at tænke på om der var noget der hed
> Statsamtet i 1915 ? Da jeg skrev til Overpræsidiet var det på
> anbefaling af Landsarkivet for Sjælland ... osv.

I tiden før 1970 var amterne statslige, men i 1970 blev de såkaldte
amtskommuner dannet - det er disse amtskommuner vi idag - lidt forkert
- bliver ved med at kalde for amter.

Ved reformen i 1970 blev en smule af de gamle statslige amters
funktioner bevaret i de institutioner, som vi idag kalder for
Statsamter.

Så, dit spørgsmål må besvares således: Nej, der var formentlig ikke
noget der blev kaldt for Statsamter i 1915 - men, de statslige amter
var der i høj grad, og blev simpelthen kaldt for amter. Og det vi
idag kalder statsamtet, er blot en lille rest af, hvad der i sin tid
blev kaldt for amtet.

Som du sikkert er klar over, har vi i Danmark en række Amtmænd, der
før 1970 stod i spidsen for amterne, og som efter 1970 stadig står i
spidsen for de såkaldte Statsamter. Disse amtmænd var - i tidligere
tider - og er vel stadig i princippet en slags vice-konger m/k.

I København, der er Regentens residensstad, har vi intet statsamt og
ingen statsamtmand/vice-konge m/k: Istedet har vi så et Overpræsidium
og en Overpræsident m/k.

Og Overpræsidiet varetager de statsamtlige administrationsopgaver i
det egentlige København, og er altså - de facto - statsamt for det
egentlige København.

Det kan så virke forvirrende, at der også findes et Københavns
Statsamt, men - og dette er vigtigt - Københavns Statsamt er IKKE
statsamt for det egentlige København (fik du fat i den).

Københavns Statsamt er derimod statsamt for den del af hovedstaden,
der ikke er det egentlige København - dette gælder fx Frederiksberg,
der netop hører under Københavns Amt.

Da jeg i 1988 blev far, måtte vi ind i Overpræsidiet og aftale den
fælles forældremyndighed: Fordi mit barns mor hørte til i København.

Mht. børnepengene måtte vi i Københavns Statsamt: Fordi jeg hørte til
på Frederiksberg.

med venlig hilsen
Arne

ps. der tales ind imellem om, at vi burde afskaffe amterne, men det er
aldrig gået op for mig, om det er amtskommunerne eller om det er
statsamterne, vi bør afskaffe ))


Bent Fleron (29-04-2002)
Kommentar
Fra : Bent Fleron


Dato : 29-04-02 10:09


"Arne Eckmann" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
news:lm6pcus1482llmr1smj3iu94v3g4i4ov2h@4ax.com...
> On Mon, 29 Apr 2002 00:12:22 +0200, "Bent Fleron" <bent@fleron.dk>
> skrev:
>
> > Men ovenstående fik mig til at tænke på om der var noget der hed
> > Statsamtet i 1915 ? Da jeg skrev til Overpræsidiet var det på
> > anbefaling af Landsarkivet for Sjælland ... osv.
>
>
> Og Overpræsidiet varetager de statsamtlige administrationsopgaver i
> det egentlige København, og er altså - de facto - statsamt for det
> egentlige København.
>
Så fik vi da klaret det af med en ret detaljeret forklaring. Jette
skal med andre ord søge Overpræsidiet i København, hvis hendes far er
født i København - eller Statsamtet i den landsdel hvor han er født.
Jeg må hellere gemme dit svar i en særskilt mappe. Spørgsmålet skal
såmænd nok komme op igen på et senere tidspunkt. )

--
Med venlig hilsen Bent Fleron
Når man dør kommer man til Paris (Kine 6 år)





Lars Jørgen Helbo (29-04-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgen Helbo


Dato : 29-04-02 06:24

On Mon, 29 Apr 2002 00:12:22 +0200, "Bent Fleron" <bent@fleron.dk>
wrote:

>Lige præcis disse argumenter har tidligere været oppe og vende her.
>Det er egentlig meget muligt at det er specielt for København, idet
>min mor blev født på Rigshospitalet, men indført i kirkebogen for Fejø
>hvor hendes mor opholdt sig på 10 mdrs dagen før fødslen.
>Men ovenstående fik mig til at tænke på om der var noget der hed
>Statsamtet i 1915 ? Da jeg skrev til Overpræsidiet var det på
>anbefaling af Landsarkivet for Sjælland ... osv.

Overpræsidiet er en speciel myndighed for Københavns kommune; men
udenfor København hedder det altså statsamtet.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

Bodil Grove Christen~ (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Bodil Grove Christen~


Dato : 28-04-02 21:43


"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> wrote in message
news:b14a2d4bd490afeb7b9082e6a712cacc.34032@mygate.mailgate.org...
> Min far, født i januar 1937, er barn af en ugift mor. Og i kirkebogen er
> der ikke anført nogen far. Ved de to andre børn, hun fik udenfor
> ægteskab, er faderens navn opgivet (og nej - ingen af dem er min
> farfar). Kunne min farmor undlade at opgive faderens navn? Og det var
> ikke fordi hun ikke vidste, hvem det var. Jeg ved faktisk en del om ham
> - bortset fra alder og navn. Nu sidder jeg så her og mangler en
> fjerdedel af min slægt, men som "kompensation", bruger jeg den mand, som
> adopterede min far og giftede sig med min farmor, da min far var 9.
>
> Hvis man kan finde ham, hvor tror I så, man skal lede?

Det kan man stadigvæk gøre.
Ikke at jeg billiger det, for det er mig meget imod,
af den grund, som nævnes i brevet ovenfor.

Et barn har krav på at kende sit biologiske ophav.
Men i dag er der mange flere, som ikke kommer
til at kende det. F.eks. pga. insemination osv.

Med venlig hilsen
Bodil.



dannebrog (28-04-2002)
Kommentar
Fra : dannebrog


Dato : 28-04-02 20:19

Først slår man fødslen op i kirkebogen. Er der anført noget om
fødehjemstedsret eller at barnet er født et andet sted, så slår man også op
i det sogns kirkebog.

Er faderen ikke angivet i nogen af kirkebøgerne, kan man søge efter en
faderskabssag. Den skal være mindst 80 år gammel. - Derudover er der kun den
mulighed, at der blev indgået privat aftale, og at manden så ikke overholdt
den; i så fald - men det er vel sjældent - kunne barnemoderen anlægge privat
søgsmål for at få sit tilgodehavende børnebidrag.

Med venlig hilsen

Ulrich

--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark

http://www.dk-yeoman.dk
http://www.dannebrog.subnet.dk
dannebrog@post.tele.dk
dannebrog@post.tele.dk
"Jette Pedersen" <jette@nebrot.dk> skrev i en meddelelse
news:b14a2d4bd490afeb7b9082e6a712cacc.34032@mygate.mailgate.org...
> Min far, født i januar 1937, er barn af en ugift mor. Og i kirkebogen er
> der ikke anført nogen far. Ved de to andre børn, hun fik udenfor
> ægteskab, er faderens navn opgivet (og nej - ingen af dem er min
> farfar). Kunne min farmor undlade at opgive faderens navn? Og det var
> ikke fordi hun ikke vidste, hvem det var. Jeg ved faktisk en del om ham
> - bortset fra alder og navn. Nu sidder jeg så her og mangler en
> fjerdedel af min slægt, men som "kompensation", bruger jeg den mand, som
> adopterede min far og giftede sig med min farmor, da min far var 9.
>
> Hvis man kan finde ham, hvor tror I så, man skal lede?
>
>
> --
> Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408541
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste