/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Præsentation af slægtsdata på internettet
Fra : Ole Munk


Dato : 26-04-02 21:32

Affødt af en tidligere tråd (Winfamily genererede hjemmesider) om hvordan
data bedst præsenteres på en hjemmeside har jeg et bud.

Jeg har bibeholdt en slægtsbase på hjemmesiden genereret ved hjælp af
Gedpage. Den er kun en appetitvækker, men disse statiske html-sider betyder
alligevel, at min hjemmeside bliver fundet via Google. Specielt når folk
søger på et specielt navn eller en kombination af et navn og et stednavn.

Selvfølgelig kan det blive dyrt, hvis alle oplysninger skal hentes ved at
bladre rundt mellem disse statiske sider (de indeholder heller ikke noter,
kilder med videre). Jeg har derfor lagt mine data ud, så de kan downloades.
Her sakser jeg lige fra min hjemmeside:

---klip start

Her har du mulighed for at downloade mine slægtsdata. Jeg tager der som en
selvfølge, at du angiver mig som kilde, når du bruger mine oplysninger. Når
du selv har slået oplysningerne efter i kirkebøger med videre, angiver du
selvfølgelig blot din primære kilde. Jeg tager der også for givet, at du
sender mig en kopi af dine data, hvis vi har noget tilfælles. Det kan blive
starten til et langt og godt samarbejde.

Jeg anvender selv slægtsprogrammet TMG (The Master Genealogist), du kan
derfor hente mine data som TMG data 1,0Mb (komprimeret med WinZip). Disse
data indeholder flere detaljer end gedcomfiler, blandt andet de begivenheder
som den enkelte person er "vidne" til. Det er typisk begivenheder som fadder
til en barnedåb, barn ved en folketælling eller nævnt i forbindelse med et
skifte. GENViewer Lite (Gratis) kan læse TMG datasæt, så jeg vil absolut
anbefale, at du henter mine data som TMG data 1,0Mb og bruger GENViewer Lite
til at læse dem med. GENViewer Lite har begrænset funktionalitet i forhold
til GENViewer, men rigelig funktionalitet til at kigge i data med.

En anden mulighed er, at du henter GenViewOle 1,1Mb (selvudpakkende). Det er
min gedcomfil pakket ind i GENViewer med fuld funktionalitet. Det vil sige
du ikke selv behøver at have et program, der kan læse gedcomfiler. Der er
funktionalitet til at ekstrakte den "rå" gedcomfil, hvis du alligevel
hellere vil have den. Med hensyn til "vidner" er der samme begrænsning som i
almindelige gedcomfiler.

Hvis du blot vil have data som en ganske almindelig gedcomfil til indlæsning
i slægtsprogrammer og lignende er det OleGed 0,7Mb (komprimeret med WinZip)
du skal have fat i.

-----> klip slut

Kan andre genkende problemet med at få "vidnede" begivenheder gengivet
korrekt i en gedcomfil? Jeg må tilstå, at jeg ikke har undersøgt om
problemet ligger i dannelsen af filen eller fortolkningen.

Her er linket til ovennævnte side http://www.ole-munk.dk/sider/download.htm
kommentarer til de forskellige valgmuligheder modtages gerne.

mvh Ole

--
E-mail: ole@ole-munk.dk
Hjemmeside: www.ole-munk.dk



 
 
Lars Kr. Lundin (27-04-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kr. Lundin


Dato : 27-04-02 01:07

On Fri, 26 Apr 2002 22:31:31 +0200, Ole Munk wrote:

> Kan andre genkende problemet med at få "vidnede" begivenheder gengivet
> korrekt i en gedcomfil? Jeg må tilstå, at jeg ikke har undersøgt om
> problemet ligger i dannelsen af filen eller fortolkningen.

Hvis jeg ellers forstår dig ret, så ligger problemet i dit
programs GEDCOM-eksport. For GEDCOM-standarden er det ihvert
fald ikke et problem. At en person er fadder til et barn('s dåb),
kan man nemlig angive med en (eller som her et par)
ASSO-konstruktion(er):

0 @I1@ INDI
1 NOTE Dette er fadderen
1 ASSO @I2@
2 TYPE INDI
2 RELA Gudbarn
0 @I2@ INDI
1 NOTE Dette er barnet
1 ASSO @I1@
2 TYPE INDI
2 RELA Fadder

Mere fuldstændige eksempler på GEDCOM-ASSOciation kan ses i
http://www.lklundin.dk/lklundin.ged

Specifikationen af ASSO-strukturen findes på
http://www.gendex.com/gedcom55/55gcch2.htm#ASSOCIATION_STRUCTURE

Men det lader desværre til at meget få programmer udnytter denne
del af GEDCOM-standarden.

Udover mit egen GEDCOM-fil har jeg nemlig kun set 2 eksempler på
brug af ASSO-strukturen, nemlig korrekt (GEDCOM v. 5.5) brug i
programmet:
1 SOUR GENTREE
2 VERS 99.0

og ukorrekt (GEDCOM v. 5.5) i programmet:
1 SOUR TMG 1.1b


Mvh,
Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

Erik Helmer Nielsen (27-04-2002)
Kommentar
Fra : Erik Helmer Nielsen


Dato : 27-04-02 18:59

"Ole Munk" <ole@ole-munk.dk> skrev:
26 Apr 2002 22:31:31 +0200 i dk.videnskab.historie.genealogi

>Kan andre genkende problemet med at få "vidnede" begivenheder gengivet
>korrekt i en gedcomfil?
Jeg kender kun tre slægtsprogrammer som kan håndtere Vidner og
det er The Master Genealogist (TMG), Cumberland Family Tree (CFT)
og Brothers Keeper6 (BK6) og de har alle tre deres problemer med
at beskrive Vidner i en Gedcom fil.
Det skyldes ikke Gedcom standarden, for den har flere forskellige
muligheder for at beskrive oplysninger om Vidner.
Den 'rigtige' måde er nok at bruge beskrivelsen ASSO, men den
anvendes bare ikke af nogen programmer jeg kender.

>En anden mulighed er ...min gedcomfil pakket ind i GENViewer med fuld funktionalitet.... Med hensyn til "vidner" er der samme begrænsning som i
>almindelige gedcomfiler.
GENViewer er et godt program, det læser næsten alt, men kan
(endnu) ikke forstå beskrivelsen ASSO.

Programmerne TMG og BK6 udelader, så vidt jeg ved, alle
oplysninger om Vidner i deres Gedcom filer.
Cumberland Family Tree beskriver derimod Vidner således:
1 EVEN
2 TYPE WITN: Witness
2 NOTE I000003 0002
3 CONT This person witnessed event # 2 for person #I000003.

Denne løsning er måske ikke særlig elegant, men dog bedre end
ingenting. Konstruktionen har den fordel, at den kan læses af
både GENViewer og mange andre programmer, også programmer som
ikke selv håndterer Vidner.

Erik Helmer Nielsen

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste