Hej i gruppen,
Jeg har skrevet et indlæg i dk.edb.internet, før jeg opdagede at denne
gruppe var mere relevant. Jeg har derfor gentaget indlægget her, håber
nogen af jer vil kommentere
Her kommer det:
--------------
Jeg har et lidt pudsigt problem:
I WinXP Pro bruger jeg IE6 som browser (begge er opdateret). Jeg var
irriteret over MSN/Keywords-søgningen som starter op automatisk, hvis man
taster et domæne der ikke findes, så jeg har slog det fra. Hvis jeg
dobbeltchecker, så står indstillingen også til : "Søg ikke fra
adresselinie".
Hvis jeg f.eks. søger på "hans", får jeg: "Cannot find server..." og det
er jo rigtigt nok. Hvis jeg derimod prøver at søge efter "høns" hopper
browseren gladeligt over til MSN og derefter hopper den ved gud også over
til MSN hvis jeg taster: "hans". Et check i indstillingerne viser også at:
"Søg ikke fra adresselinie" IKKE er aktiveret mere, men derimod en af de
andre indstillinger der gør at søgningen nu er aktiveret!
Det som jeg får ud af det, er at hvis man i adresselinien skriver et ord
med f.eks æ, ø eller å, så ændres indstillingen bag om ryggen en! Eller
også har jeg overset den indstilling, hvor man kan sætte et hak for at man
ikke vil have at IE selv ændrer i ens indstillinger
Er der nogen af jer der kan fremprovokere den samme bug/feature?
/Jens Ulrik