---

Hejsa
Ja jeg tror egentlig stadig det går ret godt med Laban og Freja, når man
ser bort fra, at hun i disse dage er lidt ked og trist pga. den
øjensalve jeg to gange i døgnet skal dryppe i hendes øjne. Laban bryder
sig åbenbart ikke om den opmærksomhed hun får, når vi udsætter hende for
turen, og indimellem skal hun åbenbart trynes lidt. De to sidste dage
har hun holdt sig en del under køkkenbordet, hvor hun er beskyttet af
stolebenene...og indimellem atger hun så turen ind i stuen, hvor hun
enten slapper af på sofaen eller sidder og kigger på fugle gennem ruden.
Årsagen til de lange ophold under køkkenbordet er nok, at vi mennesker
slet ikke er så entydigt søde længere og Labans misundelse (som er svær
at kvæle med ekstra opmærksomhed alene).
I dag lå hun så på sengen i soveværelset og slappede af. Laban var
blevet leget træt med pelsmus, og jeg tænkte jeg kunne lægge mig hos
Freja og lege lidt med en klud, som hun godt kan li at slå ihjel. Laban
var oppe i sengen og snuse til hende et par gange, men gik så igen. Lige
pludselig hoppede han dog op i sengen og bed fat i halsen på hende, og i
det hele taget virkede han pludselig meget vred og truende.
Nåja, jeg går lidt ud fra, at Freja bedre end os mennesker kan
bedømme alvoren. Så, når hun ikke hvæser eller skriger, men kun kommer
med et udråb og ellers forsøger at vise ham underlegenhed ved at løbe
(ikke vild flugt) ud under køkkenbordet igen, forsøger jeg at blande mig
udenom. Ingen af dem puster sig direkte op eller får stor tyk hale...det
meste af tiden hænger halen bare slapt ned og vipper lidt frem og
tilbage....ikke så slemt vel? Men engang imellem bekymrer det mig da
lidt, for han er godt nok stor og hun reagerer ind imellem forskrækket
ved at plukke en tot pels af ham. Sært nok lader det til ikke at betyde
det store for Laban, de gange hvor Freja forskrekket har trukket
kløerne...så reagerer han blot med at gå mere afslappet til værks, og
nærme sig hende på mere venlig og respektfuld vis...dødforvirrende!!
Nå, men jeg syntes ellers det var ved at virke lidt hårdt igen,
fordi han bla. synes det er sjovt (?) at hoppe op på hende bagfra og
træde hende flad....suk. Hun bryder sig tydeligvis ike om at blive trådt
ned, og især ikke efter at de lavede et harmonikasammenstød på jagt
efter en pelsmus, hvor Labans 5,5 kg ikke kunne nå at bremse op på
trægulvet og Freja blev klemt mellem Laban og tv-bord. Suk, efter det
sammenstød, hvor hun sendte Laban på en hovedkuls flugt ind under
sengen, har hun været lidt mere pernitten hvad den slags angår. Hun er
også så bette.
Nu mens jeg skriver dette, har deres ellers meget (synes jeg)
uvenskabelige omgang tilsyneladende udviklet sig til en leg, hvor de
begge med halen løftet farer fra køkkenet gennem soveværelset osv (Freja
efter Laban), og Laban lod netop Freja opholde sig lidt på sengen
igen...hvor er det dog svært at se, hvornår Labans dominerende adfærd
Mener I også, at jeg bare skal lade dem løse disse sammenstød selv?
Jeg ved godt at der ikke må flyve pels rundt i totter, men det gør der
altså engang imellem, når Laban træder for hårdt på hende....og Laban
synes at bekymre sig mindre om sin pels end vi. Det virker heller ikke
så kritisk, når de en time efter sammenstødene igen ligger på hver sin
side af stuedøren og leger "fang hinandens pote"...
Mvh. Gitte

---

Hej Gidde.

Jeg synes det ser ud til at du selv er god til at bedømme situationen og du
har IMHO ganske ret i at man bør lade dem ordne det selv så længe der ikke
ligefrem flyver store totter rundt. Laban har det nok som nogen mennesker
har det... Han aner ikke hvor stærk og tung han rent faktisk er. Jeg er
sikker på at Freja, der så vidt jeg kan forstå på dig er mindre, er vaks nok
til at sige fra. Grunden til at hun render ind under bordet kan også være at
hun ikke gider den voldsomme leg som Laban gør. Så siger hun simpelthen fra
på den måde istedet for at ta' kampen op.

Go' fornøjelse med "bæsterne"!:)

R. Ilsøe

---

Hejsa
Åhh...jeg har ellers indimellem været lidt i tvivl om jeg burde skride mere ind
og om Freja nu også kunne klare det. Men jo, jeg tror du har ret i, at Laban
ikke ved hvor stor og stærk han er, for han virker egtl. ofte overrasket, når
Freja reagerer med at plukke lidt pels af ham.
I aften har de to bæster dog gjort os rigtig godt glade. Vi kunne høre at nogen
hvæssede kløer på entre-tæppet, og fluks måtte Torben jo afsted. Han spurgte på
vej derud hvem den syndige var, og da han kom frem lå begge katte ved siden af
hinanden på tæppet og kiggede nok så uskyldigt op på ham Hæhæ....deres
kontroverser er åbenbart ikke af den slemme slags, for Freja får også lov at
spise Labans foder sammen med ham nu.
Jeg er ellers virkelig overrasket over, hvor meget sjovere det faktisk er at
have to katte. Også selvom de endnu ikke er helt nære venner, så får man
virkelig bare så mange flere oplevelser.....Nå, må hellere komme ud til
øjensalven. Vores køkkenbord er virkelig begyndt at bære præg af Frejas modstand
mod øjensalven, men det er lettere at komme til når hun er i den højde....
Mvh. Gitte

"R. Ilsøe" wrote:

> Hej Gidde.
>
> Jeg synes det ser ud til at du selv er god til at bedømme situationen og du
> har IMHO ganske ret i at man bør lade dem ordne det selv så længe der ikke
> ligefrem flyver store totter rundt. Laban har det nok som nogen mennesker
> har det... Han aner ikke hvor stærk og tung han rent faktisk er. Jeg er
> sikker på at Freja, der så vidt jeg kan forstå på dig er mindre, er vaks nok
> til at sige fra. Grunden til at hun render ind under bordet kan også være at
> hun ikke gider den voldsomme leg som Laban gør. Så siger hun simpelthen fra
> på den måde istedet for at ta' kampen op.
>
> Go' fornøjelse med "bæsterne"!:)
>
> R. Ilsøe

---

Hej Gitte

Julius og Tabasco tager sig også nogle ordentlige ture en gang i mellem.
Nogle gange er det helt tydeligt leg, men der kan også komme store,
buskede haler og flade øren. Det er sket et par gange, at kløerne har
været i brug, så mor har måttet pleje sårede næser og samle et par totter
pels op fra gulvet.

De første par gange var jeg helt elendig - jeg frygtede at komme hjem og
finde dem begge hårdt sårede på stuegulvet. det spøjse er, at de næsten
er helt menneskelige efter sådan et skænderi. De ligger tæt omslynget i
sofaen og vasker hinanden, mens det lyder som om, at der er blevet
installeret en mindre dieselmotor i stuen Så jeg er efterhånden holdt
op med at blande mig. Jeg er ret sikker på, at det er naturlige rangorden
kampe, som de skal have lov til at finde ud af selv.

Tabasco har jo ikke været så tændt på at lege pga alle sine sting i mave
og lyske. Det har Julius haft lidt svært ved at forstå. I forgårs gik
Julius vist over stregen, for Tabasco hvæsede og daskede ham hårdt over
hovedet - heldigvis uden kløer. Så springer jeg da ind og leger vildt med
Julius, for han keder sig vist lidt, her mens Tabasco er rekonvalesent.

Kirstine - som nu har sat Rodalonen op på loftet !!! *S*
--
*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Hej Kirstine
Det er bare så fedt at høre at Rodalonen er gået på pension hos dig, og at
det går den rigtige vej med misseren. Pyhh...jeg synes ellers godt nok det
lød ganske forfærdeligt skræmmende, kompliceret og trist altsammen, indtil du
skrev at operationen var gået godt. Dejligt!!!
Jo, jeg må hellere bare lade dem klare sagerne selv. Halerne bliver
faktisk ikke buskede mere, og det må jo være et godt tegn....dvs. Freja havde
busket hale i dag, da hun spontant tog sig en fræser gennem lejligheden, og
Labans hale busker da også når han gør det....men de puster sig ikke op
overfor hinanden på den måde. Jeg har forsøgt at undersøge dem begge for
skrammer hver gang jeg har set små totter på gulvet...men ingen af dem ser ud
til at bruge kløerne så grundigt - gudskelov.
I dag virker de begge mere afslappede igen. Jeg bruger også lege-metoden
på Laban, så han bliver leget godt træt, når han virker mest anspændt og
irritabelt overfor lillemissen. Freja er bedre til selv at få afløb for
legetrangen - Laban har derimod virkelig brug for megen kontakt i løbet af
dagen. Dejligt at høre at I andre også oplever mindre kontroverser mellem
kattene og ike mener det lyder suspekt. Jeg skal nok også bare regne med at
Freja er lidt sart endnu, for vi har jo kun haft hende i meget kort tid og
hun døjer jo endvidere stadig med øjenbetændelsen.
Mvh. Gitte
+ store vamsede potedask til Julius og Tabasco fra Freja og Laban.



Kirstine wrote:

> Hej Gitte
>
> Julius og Tabasco tager sig også nogle ordentlige ture en gang i mellem.
> Nogle gange er det helt tydeligt leg, men der kan også komme store,
> buskede haler og flade øren. Det er sket et par gange, at kløerne har
> været i brug, så mor har måttet pleje sårede næser og samle et par totter
> pels op fra gulvet.
>
> De første par gange var jeg helt elendig - jeg frygtede at komme hjem og
> finde dem begge hårdt sårede på stuegulvet. det spøjse er, at de næsten
> er helt menneskelige efter sådan et skænderi. De ligger tæt omslynget i
> sofaen og vasker hinanden, mens det lyder som om, at der er blevet
> installeret en mindre dieselmotor i stuen Så jeg er efterhånden holdt
> op med at blande mig. Jeg er ret sikker på, at det er naturlige rangorden
> kampe, som de skal have lov til at finde ud af selv.
>
> Tabasco har jo ikke været så tændt på at lege pga alle sine sting i mave
> og lyske. Det har Julius haft lidt svært ved at forstå. I forgårs gik
> Julius vist over stregen, for Tabasco hvæsede og daskede ham hårdt over
> hovedet - heldigvis uden kløer. Så springer jeg da ind og leger vildt med
> Julius, for han keder sig vist lidt, her mens Tabasco er rekonvalesent.
>
> Kirstine - som nu har sat Rodalonen op på loftet !!! *S*
> --
> *trying to do what works - trying to do what matters*

---

---

d. 03/02/01 12:38 skrev Kirstine på minipip@mail.dk i artiklen
MPG.14e60c0acd8a17d0989731@news.inet.tele.dk:

> Julius og Tabasco tager sig også nogle ordentlige ture en gang i mellem.
> Nogle gange er det helt tydeligt leg, men der kan også komme store,
> buskede haler og flade øren. Det er sket et par gange, at kløerne har
> været i brug, så mor har måttet pleje sårede næser og samle et par totter
> pels op fra gulvet.
>
> De første par gange var jeg helt elendig - jeg frygtede at komme hjem og
> finde dem begge hårdt sårede på stuegulvet. det spøjse er, at de næsten
> er helt menneskelige efter sådan et skænderi. De ligger tæt omslynget i
> sofaen og vasker hinanden, mens det lyder som om, at der er blevet
> installeret en mindre dieselmotor i stuen Så jeg er efterhånden holdt
> op med at blande mig. Jeg er ret sikker på, at det er naturlige rangorden
> kampe, som de skal have lov til at finde ud af selv.

Meget præcis beskrivelse af Donna og Dittes magtkampe fra tid til anden -
dog minus de sårede næser. Jeg har også bekymret mig - men når de ligger arm
i arm lidt efter er det vel ikke så slemt )
Mange hilsner
Ann R

---

Hej Gitte

Jeg synes, at det lyder som om, at de opfører sig
som to normale katte Katte har jo altid en
rangfølge og det virker, som om at de er i gang
med at etablere den i øjeblikket - og det skal
gøres. Hvis man blander sig for meget trækker det
bare i langdrag. Jeg synes faktisk tit, at jeg har
oplevet, at de svinger lidt mellem leg og alvor, når
de sætter de ting på plads. Selvfølgelig kan man
blive nødt til at blande sig, men umiddelbart synes
jeg ikke det lyder så alvorligt. Hvis du synes, at
situationen tilspidses på grænsen af, hvad du
synes er sjovt, kan det gpdt være en god idé at
aflede deres opmærksomhed med f.eks. leg, for
så har du stadig ikke grebet direkte ind. Du skal
ikke være bekymret over, at han er så meget
større end hende. De har ikke den samme
fornemmelse af det som vi - og en lille hunkat kan
sagtens værre mægtig stor - i hendes
personlighed. Min lille hunkat på 2,3 kg er klart den
dominerende i min flok på 5 - og hun er i hvert fald
ikke hæmmet af sin størrelse

--
Hilsen Helle
You know it's time to shave your legs when the cat uses them for scratching behind its ears.