/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Trollingtræf på Bornholm
Fra : Jens Bruun


Dato : 03-04-02 09:12

Ja, så er jeg atter hjemme efter en begivenhedsrig uge på Bornholm:

Vi startede med at blæse inde både lørdag og søndag, så der var rig mulighed
for at udveksle løgnehistorier med de andre gutter i hytten. Udbyttet på de
to dage blev nogle hundrede kroner, vundet i Uno og poker.

Mandag havde vinden (men ikke tømmermændende) lagt sig, så der stod vi ud
fra Melsted havn. Vi fik en noget rullende dag på havet med kvalme, sol og
vind i håret. Et enkelt hug sidst på dagen, men fisken stod af to meter fra
båden. Ligemeget; den kan allerhøjest have været liiige over målet.

Tirsdag tegnede meget bedre. Havet var roligt og sindet klart. Vi ville nu
forsøge at finde fiskene et helt andet sted, så vi kørte båden til Aarsdale
havn, der ligger mellem Svaneke og Nexø. Perfekt havn med god og ikke mindst
gratis rampe. Fem minutters sejlads og vi kunne sætte grej. Kanondag med
fisk jævnt fordelt over hele dagen. Seks i alt fra tre til seks kg.

Onsdag var vejret endnu bedre og vi lagde endnu engang ud fra Aarsdale (man
er vel ikke helt idiot, vel?), men fiskene havde ændret opførsel. Bortset
fra et enkelt hug først på dagen (som jeg mistede, da jeg skulle spille
smart og håndlande en laks på små fire kg), skete der ikke meget i vores
båd. Der blev dog taget utroligt mange fisk på de andre både.

Skærtorsdag var vi helt nede på jorden igen, og satte med lidt lavere
forventninger ud fra Aarsdale. Vejret var stadig i top med sol, stigende
temperatur og næsten ingen vind. Igen flaskede det sig for os og vi sluttede
dagen med fem fisk i båden, fra tre til turens største på 10 kg.

Langfredag næsten samme historie. Nu var der ægte forår i luften og vi fik
to gode fisk på omkring de seks kilo. Tog til Svaneke samme aften og spiste
og stuur portion spareribs på det udmærkede sted "Bryggeriet", der serverer
eget hjemmebrygget øl og har levende musik. Kan varmt anbefales.

Lørdag var sidste hele dag på vandet, så nu skulle der fiskes igennem. Vi
startede i fin stil med en mellemfisk på fem kg, hvorefter der intet skete i
timevis. Så lige en gylden time sidst på dagen med tre gode fisk op til syv
kg på nøjagtig samme spot. Her oplevede vi turens bedste fighter; der "kun"
vejede små fem kg. Størrelse er ikke altid vigtigst

Vi prøvede også et par timer søndag, men mærkede intet (andet end begyndende
hjemlængsel og fisketræthed).

Alt i alt en ualmindelig dejlig tur med gode kammerater, godt vejr og i alt
17 laks til båden.

Og så lige et spørgsmål til sidst: Hvor kommer alle disse laks fra, nu da
klækkeriet i Nexø er lukket (og vist har været det i de sidste tre år)?

--
-Jens B.



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste