---

De fleste her har nok stiftet bekendtskab med ovenstående skala. I den
forbindelse er der sikkert også nogle, der har fået udregnet et gennemsnit.

Men hvordan kan man udregne et gennemsnit på sådan en skala: 00-03-5-6-7-8-
9-10-11-13?

Forudsætter det ikke at der er lige langt mellem trinene?
Skal der ikke være lige langt mellem 03-5 og 8-9? Og er det sådan?

Kan nogen uddybe det?



Venlig hilsen
Søren Friberg

---

> Forudsætter det ikke at der er lige langt mellem
trinene?
> Skal der ikke være lige langt mellem 03-5 og
8-9? Og er det sådan?
>
> Kan nogen uddybe det?

03 trækker bare mere ned i gennemsnittet fordi det
er en særlig dårlig karakter.
13 trækker meget op fordi det er en særlig god
karakter.
Man vægter altså ekstremerne mere.

Kasper

---

"Søren Friberg" <soeren_friberg_news@hotmail.com> skrev:

> Men hvordan kan man udregne et gennemsnit på sådan en skala:
> 00-03-5-6-7-8- 9-10-11-13?

Du ligger alle karaktererne sammen og dividerer med det samlede antal
karakterer. (I nogle tilfælde skal karakterer i visse fag vægtes).

At der ikke er lige langt mellem alle tallene er uden betydning for
beregningen af gennemsnittet.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" wrote in news:

> Du ligger alle karaktererne sammen og dividerer med det samlede antal
> karakterer. (I nogle tilfælde skal karakterer i visse fag vægtes).

Ja, det er definitionen. Problemet er datasættet.

> At der ikke er lige langt mellem alle tallene er uden betydning for
> beregningen af gennemsnittet.

Jo, meget. Se forrige svar.

Generelt er det ikke så simpelt. Ifølge en ældre lærebog, Steve Miller:
"Experimental design and Statistics" kan jeg kun vælge "means" "when the
scores are faily symmetrically distributed about the central value."

13-skalaen kan ikke klare det krav, men den praktiske betydning vil jeg
ikke udtale mig om.

Søren Friberg

---

"Søren Friberg" wrote:
>
> Generelt er det ikke så simpelt. Ifølge en ældre lærebog, Steve Miller:
> "Experimental design and Statistics" kan jeg kun vælge "means" "when the
> scores are faily symmetrically distributed about the central value."
>
> 13-skalaen kan ikke klare det krav, men den praktiske betydning vil jeg
> ikke udtale mig om.

Hvis du ignorerer 'outsider'-karakteren 00, som jo kun gives ved
udeblivelse e.l., så opfylder 13-skalaen da bogens krav.

--
mvh. Karsten Strandgaard Jørgensen - http://www.hammerich.cjb.net
"I call upon our Staffordshire delegate to explain this weird behaviour"

---

> Hvis du ignorerer 'outsider'-karakteren 00, som
jo kun gives ved
> udeblivelse e.l., så opfylder 13-skalaen da
bogens krav.
Selv med 00 med så er fordelingen "fairly
symmteric". Han tænker på meget
mere grelle tilfælde.

Kasper

---

Karsten S. Jørgensen skrev:

>Hvis du ignorerer 'outsider'-karakteren 00, som jo kun gives ved
>udeblivelse

Vrøvl. 00 gives for den helt uacceptable præstation, og det
forekommer skam i praksis.

Det er ikke første gang jeg træffer den myte. Jeg har hørt en der
troede at bare man trådte over dørtærskelen til eksamensrummet,
så kunne man ikke få 00.

Hvad i alverden skulle det dog belønnes for at man træder gennem
en dør? Eksamen drejer sig om at vurdere en persons viden - ikke
vedkommendes evne til at gå.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Karsten S. Jørgensen skrev:
>
> >Hvis du ignorerer 'outsider'-karakteren 00, som jo kun gives ved
> >udeblivelse
>
> Vrøvl. 00 gives for den helt uacceptable præstation, og det
> forekommer skam i praksis.

Citatfusk. Jeg skrev: "udeblivelse e.l.".

I de 18 år jeg har gået i skole (skræmmende tanke egentlig), har jeg
aldrig mødt nogen der fik 00 for andet end udeblivelse - men de findes
da sikkert. Det er bare mit indtryk at dette sker så sjældent, at
udtrykket "fairly symmetric" kan bruges.

--
mvh. Karsten Strandgaard Jørgensen - http://www.hammerich.cjb.net
"I call upon our Staffordshire delegate to explain this weird behaviour"

---

"Karsten S. Jørgensen" skrev i en meddelelse:
>
> I de 18 år jeg har gået i skole (skræmmende tanke egentlig), har jeg
> aldrig mødt nogen der fik 00 for andet end udeblivelse - men de findes
> da sikkert.

Jo - det forekommer skam - men du har nok ret i, at det er meget
sjældent.....

Vi havde en på EDB-skolen, der havde besvaret samtlige spørgsmål i matematik
ved at skrive nogle løsninger af fra de tilladte noter - men løsningerne
havde ikke noget med spørgsmålene at gøre - så han fik 0 selvom han havde
"svaret" på alle spørgsmålene.

/Jan

---

Karsten S. Jørgensen skrev:

>Citatfusk. Jeg skrev: "udeblivelse e.l.".

Det gør ingen forskel. En elev der møder frem og snakker som et
vandfald, kan godt få 00. Man får ikke 00 for at blive væk eller
noget der ligner. Man får 00 fordi man ikke kan svare noget
relevant på spørgsmålet - uanset om årsagen er udeblivelse eller
uvidenhed.

>I de 18 år jeg har gået i skole (skræmmende tanke egentlig)

Skulle det være noget særligt? Jeg har gået i skole i 42 år.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Karsten S. Jørgensen skrev:
>
> >I de 18 år jeg har gået i skole (skræmmende tanke egentlig)
>
> Skulle det være noget særligt?
Næ.

> Jeg har gået i skole i 42 år.
Det kunne jo så fx skræmme mig over dobbelt så meget, ik'?

Hvad er dit indtryk af hyppigheden af 00? Og hvor tit er det for
uvidenhed og ikke udeblivelse?
Medmindre du har haft din daglige gang på Skolen Fra Helvede, så gætter
jeg på det er sket meget sjældent. Men jeg kan naturligvis tage fejl.
--
mvh. Karsten Strandgaard Jørgensen - http://www.hammerich.cjb.net
"I call upon our Staffordshire delegate to explain this weird behaviour"

---

.........Gået i skole i 42 år........hehehe--- feeeed kommentar i denne
kontekst........lol

mvh ivan

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:9rrr9ucg1pm88mosevajigrcd0omjugmpf@sunsite.auc.dk...
> Karsten S. Jørgensen skrev:
>
> >Citatfusk. Jeg skrev: "udeblivelse e.l.".
>
> Det gør ingen forskel. En elev der møder frem og snakker som et
> vandfald, kan godt få 00. Man får ikke 00 for at blive væk eller
> noget der ligner. Man får 00 fordi man ikke kan svare noget
> relevant på spørgsmålet - uanset om årsagen er udeblivelse eller
> uvidenhed.
>
> >I de 18 år jeg har gået i skole (skræmmende tanke egentlig)
>
> Skulle det være noget særligt? Jeg har gået i skole i 42 år.
>
> --
> Bertel
> http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Karsten S. Jørgensen" wrote:
>
> Hvis du ignorerer 'outsider'-karakteren 00, som jo kun gives ved
> udeblivelse e.l., så opfylder 13-skalaen da bogens krav.

Det er rigtigt at hvis man fjerner 00 fra skalaen, så er den symmetrisk
omkring karakteren 8. Derfor er 8 både median og middelværdi for mængden
af karakterer fraregnet 00.

Men rent faktisk er 00 jo med i skalaen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Søren Friberg" <soeren_friberg_news@hotmail.com> skrev:

> "Morten Bjergstrøm" wrote in news:
>
>> Du ligger alle karaktererne sammen og dividerer med det samlede
>> antal karakterer. (I nogle tilfælde skal karakterer i visse fag
>> vægtes).
>
> Ja, det er definitionen. Problemet er datasættet.

Der er kun et problem, hvis man vælger at gøre det til et problem. Som
Kasper også skriver handler det om, at 03 skal trække mere ned og 13
mere op end, hvis karaktererne 01,02,04 og 12 havde eksisteret.

>> At der ikke er lige langt mellem alle tallene er uden betydning
>> for beregningen af gennemsnittet.
>
> Jo, meget.

Nej.

> Generelt er det ikke så simpelt. Ifølge en ældre lærebog,

Der ikke handler om danske karakterer og beregning af gennemsnittet af
disse og derfor ikke relevant. Jeg beklager

At et karaktergennemsnit så sikkert ikke passer ind på definitionen af
et gennemsnit skal nok være rigtigt.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

On 23 Mar 2002 18:13:11 GMT, "Søren Friberg"
<soeren_friberg_news@hotmail.com> wrote:

>> At der ikke er lige langt mellem alle tallene er uden betydning for
>> beregningen af gennemsnittet.
>
>Jo, meget. Se forrige svar.
>
>Generelt er det ikke så simpelt. Ifølge en ældre lærebog, Steve Miller:
>"Experimental design and Statistics" kan jeg kun vælge "means" "when the
>scores are faily symmetrically distributed about the central value."

Det er en udtalelse om værdien af en gennemsnitsberegning. Hvis ikke
der er rimelig symmetrisk distribution eller hvis der er mange
ekstreme observationer, så er median-tallet ofte et bedre mål.

Karaktergennemsnit er et helt igennem gyldigt og brugbart (matematisk)
mål.
>
>13-skalaen kan ikke klare det krav, men den praktiske betydning vil jeg
>ikke udtale mig om.

13-skalaen er da rimeligt symmetrisk.

Tom

--
A society that will trade a little liberty for a little order will
lose both, and deserve neither - Thomas Jefferson

---

"Søren Friberg" wrote:
>
> Generelt er det ikke så simpelt. Ifølge en ældre lærebog, Steve Miller:
> "Experimental design and Statistics" kan jeg kun vælge "means" "when the
> scores are faily symmetrically distributed about the central value."

Dét du citerer her, handler vist kun om hvorvidt middelværdien er et
synderligt informativt mål for et større datasæt. Det er det naturlig-
vis ikke hvis fordelingen er »skæv«.

For eksempel er gennemsnittet af [ 2 , 2 , 2 , 2 , 10000 ] på 2001,6.
Men dette siger jo ikke specielt meget om de tal vi startede med.

Det er lidt uklart hvad du spørger om. Jeg kan fortolke dit spørgsmål
på tre måder:

(A) Hvordan udregner man gennemsnittet af alle en elevs karakterer?
Her er svaret at man simpelthen bruger den sædvanlige formel (aritme-
tisk middeltal). Det er dette gennemsnit der bruges ved optagelse på
videregående uddannelser. Som jeg allerede har været inde på, siger
sådan et tal ikke så meget om fordelingen. To elever der begge scorer
9,1 i gennemsnit kan have meget forskellige karakterer.

(B) Hvad er gennemsnittet af alle karakterer der gives ved en eksamen?
Svaret her afhænger af hvilken eksamen man snakker om. I mange tilfælde
har man det som ideal at gennemsnittet skal være præcis 8. Men sådan er
det ikke med alle eksaminer. Selv når det er »meningen« at gennem-
snittet af alle afgivne karakterer skal være 8, kan det faktiske snit
som rammes, afvige meget fra 8.

(C) Hvad er gennemsnittet af [00,03,5,6,7,8,9,10,11,13]?
Det er 7,2. Hvis du altså er til ti eksaminer og du får hver karakter
én gang, bliver dit gennemsnit 7,2.


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> Generelt er det ikke så simpelt. Ifølge en ældre
lærebog, Steve Miller:
> "Experimental design and Statistics" kan jeg kun
vælge "means" "when the
> scores are faily symmetrically distributed about
the central value."
>
> 13-skalaen kan ikke klare det krav, men den
praktiske betydning vil jeg
> ikke udtale mig om.

Jo, for det første er 13 skalaen "fairly
symmetric". For det andet hentyder Miller til at
gennemsnittet ikke altid er et godt estimat for
middelværdien i en fordeling. Men at
det helt sikkert er tilfældet når fordelingen er
"fairly symmetric".

Det man bruger gennemsnittet til i praksis er jo
at sammenligne elever - og det har intet
at gøre med om gennemsnittet er et godt udtryk for
middelværdien.

Kasper

---

Søren Friberg skrev:

>> At der ikke er lige langt mellem alle tallene er uden betydning for
>> beregningen af gennemsnittet.

>Jo, meget. Se forrige svar.

Afstanden er uden betydning for *beregningen*, men ikke for
resultatet deraf.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Jeg takker for de mange svar. Problemet var jo ikke, at få oplyst en
definition på beregning af gennemsnit. Hvad enten vi så taler dansk eller
engelsk, så er kravene til data nok de samme.

Hvis der var kæmpe praktiske problemer, havde skalaen nok været ændret.
Derfor spurgte jeg efter de matematiske apekter i det.

For at det kan give matematisk mening, må forudsætningen til data
tilnærmelses være :

1) Der skal foreligge en skala af reelle tal i deres naturlige rækkefølge.

Der gør der måske også her, hvor så blot 1, 2 og 12 udgår. I så fald tæller
00-03 3 og 11-13 tilsvarende 2 som en skrev. Men hermed er ikke en gang
sandsynliggort, at den enkelte lærer anvender samme afstand mellem de
øvrige karakterer.

2) Der skal være en hvis symmetri. Om 7,2 er tæt nok på 8 ved jeg ikke.

Men jeg anser klart skalaproblemet for størst. Det er jo en subjectiv skala
(til dels i hvert fald)


Nå men jeg takker for de nye indfaldsvinkler til problemet.
Og jeg tror heller ikke karakterer bliver afskaffet af disse grunde



Søren Friberg

---

"Søren Friberg" wrote:
>
> 2) Der skal være en hvis symmetri. Om 7,2 er tæt nok på 8 ved jeg ikke.

Nej, det er lidt noget vrøvl.

Der er ikke nogen der siger at skalaen skal være symmetrisk omkring
sin middelværdi.

De 7,2 skal ikke være lig med 8.
De 7,2 er det gennemsnit der ville være hvis alle karakterer blev
givet lige hyppigt. Det gør de jo ikke, og det er heller ikke meningen.

Én måde at bruge skalaen på, tilstræber at gennemsnittet af alle elever
skal være 8. Det kan man sagtens opnå selvom skalaen ikke er symmetrisk.

En anden måde at bruge skalaen på, er »absolut«. Her får hver elev det
han er værd i forhold til det ønskede, og gennemsnittet kan blive hvad
som helst. (Hvis gennemsnittet bliver 6 er det et udtryk for at mange
elever ikke kan det ønskede).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Søren Friberg skrev:

>Det er jo en subjectiv skala (til dels i hvert fald)

Skalaen kan ikke være subjektiv. Det kan kun anvendelsen af den.
Og selv verdens allermest symmetriske og jævnt fordelte skala
ville blive brugt subjektivt.

Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en besvarelse af en
eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse. Besvarelsen blev sendt
til beskikkede censorer [1] fra hele landet. Bedømmelsen lå fra 6
til 11.

[1] Man skal have mindst 10 års erfaring som censor for at kunne
blive beskikket.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en besvarelse af en
> eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse. Besvarelsen blev sendt
> til beskikkede censorer [1] fra hele landet. Bedømmelsen lå fra 6
> til 11.

Hmm...
Véd du også hvor mange censorer der gav hver af karaktererne?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Véd du også hvor mange censorer der gav hver af karaktererne?

Nej.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Véd du også hvor mange censorer der gav hver af karaktererne?
>
> Nej.

Hvis fx 95% var enige om karakteren 9 og der kun var nogle få der
havde helt afvigende vurderinger, ville det ikke forskrække mig
synderligt.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:

> Hvis fx 95% var enige om karakteren 9 og der kun var nogle få der
> havde helt afvigende vurderinger, ville det ikke forskrække mig
> synderligt.

Jeg har en lignende historie.

I folkeskolen tog en af mine lærere en af mine stile med til en
censor-kongres (eller hvad det nu hedder). Den blev bedømt fra 6
til 10 (SVJH), men min lærer fortalte også, at laangt flertallet
havde bedømt den til en 8-9 stykker.

Da der er to, der retter ens opgave, vil sandsynligheden for en
ekstrem karakter dermed være meget lille.

-Claus

---

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Hvis fx 95% var enige om karakteren 9 og der kun var nogle få der
>havde helt afvigende vurderinger, ville det ikke forskrække mig
>synderligt.

Som jeg husker det (en artikel i Politiken for 20-30 år tilbage),
var der ikke nogen speciel koncentration omkring en karakter, men
det kan godt ske at 6 og 11 kun blev givet én gang.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:

> Hvis fx 95% var enige om karakteren 9 og der kun var nogle få der
> havde helt afvigende vurderinger, ville det ikke forskrække mig
> synderligt.

Heller ikke, hvis du ramte ind i den censor, der gav et 6 tal mens 95%
af censorerne gav en karakter på eksempelvis 9?

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm wrote:

> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:
>
>> Hvis fx 95% var enige om karakteren 9 og der kun var nogle få der
>> havde helt afvigende vurderinger, ville det ikke forskrække mig
>> synderligt.
>
> Heller ikke, hvis du ramte ind i den censor, der gav et 6 tal mens 95%
> af censorerne gav en karakter på eksempelvis 9?

Nej, fordi du har altid to censorer. Hvis to censorers første
bedømmelse varierer fra 6 til 11, vil de nok bruge lidt ekstra
tid på læse besvarelsen een gang til.

Eksamensresultater er i øvrigt aldrig helt retfærdige. Der vil
altid være karakterer, der er for høje/lave, men så længe afvigelsen
til den "rigtige" karakter er på 1-2 point vil det jævne sig ud
over et helt eksamensforløb.

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> skrev:

> Nej, fordi du har altid to censorer. Hvis to censorers første
> bedømmelse varierer fra 6 til 11, vil de nok bruge lidt ekstra
> tid på læse besvarelsen een gang til.

Du har selvfølgelig ret i, at der her er et sikkerhedsnet.

> Eksamensresultater er i øvrigt aldrig helt retfærdige. Der vil
> altid være karakterer, der er for høje/lave, men så længe afvigelsen
> til den "rigtige" karakter er på 1-2 point vil det jævne sig ud
> over et helt eksamensforløb.

Tja. Rent bedømmelsesmæssigt er 13-skalaen bestemt ikke fyldestgørende
men hvad man kan bruge istedet for er svært at sige.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm skrev:

>Tja. Rent bedømmelsesmæssigt er 13-skalaen bestemt ikke fyldestgørende

Den er aldeles fortræffelig. Hvad synes du problemet er?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Morten Bjergstrøm skrev:

>> Hvis fx 95% var enige om karakteren 9 og der kun var nogle få der
>> havde helt afvigende vurderinger, ville det ikke forskrække mig
>> synderligt.

>Heller ikke, hvis du ramte ind i den censor, der gav et 6 tal mens 95%
>af censorerne gav en karakter på eksempelvis 9?

Du forveksler statistik med en konkret hændelse. Hvis man fik at
vide at risikoen for at få en tagsten i hovedet var
0,0000000001%, ville man nok sige at det ikke var noget man
bekymrede sig om.

   - Heller ikke hvis du fik en tagsten i hovedet?

ville jo være et irrelevant spørgsmål.

Hvis man får en uretfærdig karakter til eksamen, har man mulighed
for at klage.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:

> Hvis man får en uretfærdig karakter til eksamen, har man mulighed
> for at klage.

Klagemuligheden er ofte en meget teoretisk mulighed som ikke er meget
værd i praksis.

Du husker måske mit eksempel fra et års tid siden (måske mere) hvor jeg
fortalte om en fra min gymnasieklasse, der fik et 6 tal i fysik som hun
klagede over. Klagen blev afvist. På dette tidspunkt havde man indført
muligheden for at tage eksaminer om, hvis man ville forsøge at forbedre
sin karakter. Dette gjorde den pågældende og til omeksamen fik hun et
11 tal. En anden gik fra 6 til 8 og en tredje fra 8 til 11 i
forbindelse med samme eksamen.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm wrote:

> Du husker måske mit eksempel fra et års tid siden (måske mere) hvor jeg
> fortalte om en fra min gymnasieklasse, der fik et 6 tal i fysik som hun
> klagede over. Klagen blev afvist. På dette tidspunkt havde man indført
> muligheden for at tage eksaminer om, hvis man ville forsøge at forbedre
> sin karakter. Dette gjorde den pågældende og til omeksamen fik hun et
> 11 tal. En anden gik fra 6 til 8 og en tredje fra 8 til 11 i
> forbindelse med samme eksamen.

Uden at kende til historien i øvrigt, så er der altså en hel del
karakterer på mine eksamensbeviser, som jeg ville kunne have forbedret
ved at få en ekstra chance. Omvendt er der også karakterer som ville
blive justeret tilsvarende ned ved en reeksamination.

-Claus

---

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> skrev:

> Uden at kende til historien i øvrigt, så er der altså en hel del
> karakterer på mine eksamensbeviser, som jeg ville kunne have
> forbedret ved at få en ekstra chance.

Måske men, at 3 ud af 3 får forbedret deres karakter og, at en af de
tre endda går 5 karakterer op bør nok sige lidt om klagesystemets
beskaffenhed idet en ændring i 5 karakterer næppe kan siges at være
tilfældigt. Ændringen i gennemsnittet er iøvrigt fra 6,7 til 10.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> writes:

> en ændring i 5 karakterer næppe kan siges at være tilfældigt.

Nej, man fristes næsten til at tro, at vedkommende tog sig sammen og
læste på stoffet inden reeksamenen.

--
"Am I still infinite?"

---

Stefan Holm <stefan@aub.dk> skrev:

> Nej, man fristes næsten til at tro, at vedkommende tog sig sammen og
> læste på stoffet inden reeksamenen.

Jeg kan garantere for, at det ikke var tilfældet for den pågældende
pige, der steg 5 karakterer.

Jeg var også selv en af dem, der gik om og steg 3 karakterer og jeg
læste ikke anderledes på stoffet end til den første eksamen og det var
ikke et emneområde jeg var hverken bedre eller dårligere til end det
oprindelige spørgsmål jeg trak.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> writes:

> Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> skrev:
>
> > Uden at kende til historien i øvrigt, så er der altså en hel del
> > karakterer på mine eksamensbeviser, som jeg ville kunne have
> > forbedret ved at få en ekstra chance.
>
> Måske men, at 3 ud af 3 får forbedret deres karakter og, at en af de
> tre endda går 5 karakterer op bør nok sige lidt om klagesystemets
> beskaffenhed idet en ændring i 5 karakterer næppe kan siges at være
> tilfældigt. Ændringen i gennemsnittet er iøvrigt fra 6,7 til 10.

Hvis alle i klassen havde været tvunget til at gå op igen, så havde
det nok været repræsentativt. Hvis det var frivilligt, så er det jo nok
kun de der mneer de scorede under deres evner der prøver igen, specielt
kun dem med dårlige karakterer. Derfor må man forvente en stigning.

D.v.s., man kan ikke sige noget som helst ud fra tre tilfælde.
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'

---

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@infimum.dk> skrev:

> Hvis alle i klassen havde været tvunget til at gå op igen, så
> havde det nok været repræsentativt. Hvis det var frivilligt, så er
> det jo nok kun de der mneer de scorede under deres evner der
> prøver igen, specielt kun dem med dårlige karakterer. Derfor må
> man forvente en stigning.

Dette handler om nytten af klagesystemet. At afvise en klage med en
person, der ved en omeksamen stiger 5 karakterer er mere end tvivlsomt.

Dette er iøvrigt bare et eksempel af mange på, at eksamensklager skal
meget højt op i systemet ofte til Undervisningsministeriet før der
reelt sker noget.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm skrev:

>Måske men, at 3 ud af 3 får forbedret deres karakter og, at en af de
>tre endda går 5 karakterer op bør nok sige lidt om klagesystemets
>beskaffenhed

Næ. Jeg ville faktisk forvente at karakteren blev højere når man
gik op i det samme stof anden gang efter en fornyet læseperiode.

>idet en ændring i 5 karakterer næppe kan siges at være
>tilfældigt.

Ikke? Det er tilfældigt hvad man trækker. Jeg kender én der
engang fik ug- i fysik (10 eller 11). Det *eneste* vedkommende
overhovedet vidste noget om, var dampmaskinen - og det var
tilfældigvis lige det spørgsmål vedkommende trak.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:

>>Måske men, at 3 ud af 3 får forbedret deres karakter og, at en af de
>>tre endda går 5 karakterer op bør nok sige lidt om klagesystemets
>>beskaffenhed
>
> Næ. Jeg ville faktisk forvente at karakteren blev højere når man
> gik op i det samme stof anden gang efter en fornyet læseperiode.

Tja tidligere mente du faktisk noget andet, hvad angår klagen jvf. en
privat mail fra 9. august 2000.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Claus Rasmussen" <clr@cc-consult.dk> wrote in message
news:a7l4a4$ir9$1@sunsite.dk...
> Morten Bjergstrøm wrote:
>
> > Du husker måske mit eksempel fra et års tid siden (måske
> > mere) hvor jeg fortalte om en fra min gymnasieklasse, der fik
> > et 6 tal i fysik som hun klagede over. Klagen blev afvist. På
> > dette tidspunkt havde man indført muligheden for at tage
> > eksaminer om, hvis man ville forsøge at forbedre
> > sin karakter. Dette gjorde den pågældende og til omeksamen
> > fik hun et 11 tal. En anden gik fra 6 til 8 og en tredje fra 8 til
> > 11 i forbindelse med samme eksamen.
>
> Uden at kende til historien i øvrigt, så er der altså en hel del
> karakterer på mine eksamensbeviser, som jeg ville kunne have
> forbedret ved at få en ekstra chance. Omvendt er der også
> karakterer som ville blive justeret tilsvarende ned ved en
> reeksamination.
>
> -Claus
Hej Claus

Svjh er det "gratis" at tage eksaminer om. Dvs. at man får den
bedste af de to karakterer. Lidt al la ved klager. Det er kun muligt
at få en bedre karakter.
--
Mikkel Bundgaard
IT University of Copenhagen
http://officehelp.gone.dk
Codito, Ergo Sum

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:

> Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en besvarelse af en
> eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse. Besvarelsen blev sendt
> til beskikkede censorer [1] fra hele landet. Bedømmelsen lå fra 6
> til 11.

Umiddelbart lyder det rent faktisk ret foruroligende.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm <nospam@dafnie.dk> wrote:

> Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:

> > Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en besvarelse af en
> > eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse. Besvarelsen blev sendt
> > til beskikkede censorer [1] fra hele landet. Bedømmelsen lå fra 6
> > til 11.

> Umiddelbart lyder det rent faktisk ret foruroligende.

Der har været foretaget en del tilsvarende forsøg. De lider dog alle af
den ulempe, at de ikke har været dobbeltblinde.

Censorerne har udmærket været klare over det, når der har været
foretaget forsøg. De har sikkert også udmærket været klare over at
opgavebesvareren har heddet Klaus Rifbjerg.

Men når man kulturelt ikke selv bryder sig om karaktergivning kan man
let give sådanne karakterer. Så længe det ikke er »for alvor«.

Når jeg selv har været oppe til eksamen, og bagefter snakket med
eksaminator, har jeg højst hørt om en uenighed mellem et stort 8-tal og
et lille 9-tal. Som man hurtigt har snakket sig til rette om. I en
normal klasse vil der være 1-2 sådanne små uenigheder; resten er
eksaminator og censor enige om fra starten.

Noget der i øvrigt passer med mine egne erfaringer som såvel censor som
eksaminator. Ja, uden at jeg havde prøvet at sidde på den anden side af
eksamensbordet kunne jeg som censor umiddelbart give en karakter, som
den rutinerede eksaminator var fuldt enig i. Og som i øvrigt gav en pæn
normalfordelt spredning omkring 8 .
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

---

Bertel Lund Hansen skrev:

> Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en besvarelse af en
> eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse. Besvarelsen blev sendt
> til beskikkede censorer [1] fra hele landet. Bedømmelsen lå fra 6
> til 11.

Stil er efter min mening den dårligste eksamensform der findes
(hvis den altså stadig findes). Eksempler som ovenstående er
ikke sjældne. Den eneste fordel er, at opgaven er simpel at lave
for opgavestilleren. Man burde i stedet splitte opgaven op i flere
små, der var udformet således at kvaliteten af besvarelserne
var mere entydige.

Hvorledes ville en opgave til eksamen i matematik se ud,
hvis den var lave på samme måde som en til dansk stil ?
Måske: "Bevis de formler der er nødvendige for at drive en
købmandsforretning."


Ivar

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> wrote in
news:lu2q9usi4r2oatti6thraalpj2759br2ot@sunsite.auc.dk:

> Søren Friberg skrev:
>
> Og selv verdens allermest symmetriske og jævnt fordelte skala
> ville blive brugt subjektivt.

ja, og med den viden er gennemsnit ikke et fornuftigt valg.

> Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en besvarelse af en
> eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse. Besvarelsen blev sendt
> til beskikkede censorer [1] fra hele landet. Bedømmelsen lå fra 6
> til 11.
>
> [1] Man skal have mindst 10 års erfaring som censor for at kunne
> blive beskikket.
>

Historien er god nok, men ret speciel. Han havde valgt - naturligvis - en
usædvanlig skrivestil, som så vidt vides ikke en gang normaltfordelte
karaktererne, men mere mod polerne.


Søren Friberg

---

> Klaus Rifbjerg blev engang bedt om at skrive en
besvarelse af en
> eksamensopgave i dansk stil for 9. klasse.
Besvarelsen blev sendt
> til beskikkede censorer [1] fra hele landet.
Bedømmelsen lå fra 6
> til 11.
>
> [1] Man skal have mindst 10 års erfaring som
censor for at kunne
> blive beskikket.

Jeg har hørt om lignende greelle eksempler på
universitetstudiet i dansk.

Jeg vil - ganske uvidenskabeligt - påstå at den
slags afvigelser specielt
forekommer i de humanistiske fag hvor der er en
større subjektiv
vurdering af præstationen. Det er ikke for at
nedgøre de fag - det er
nærmest indbygget i dem at der ikke af samme grad
af absolutte svar som
i naturvidenskab.

Kasper

---

Kasper Daniel Hansen skrev:

>Jeg vil - ganske uvidenskabeligt - påstå at den
>slags afvigelser specielt
>forekommer i de humanistiske fag hvor der er en
>større subjektiv
>vurdering af præstationen.

Jeg er så ganske enig med dig, men jeg henviser ret ofte til det
for at minde folk om at karakterer er subjektive, uanset hvor
mege t umage man gør sig som lærer.

>Det er ikke for at nedgøre de fag - det er nærmest indbygget i dem
>at der ikke af samme grad af absolutte svar som i naturvidenskab.

Nemlig.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Kasper Daniel Hansen" <kdh@omk.dk> skrev:

> Jeg har hørt om lignende greelle eksempler på
> universitetstudiet i dansk.
>
> Jeg vil - ganske uvidenskabeligt - påstå at den
> slags afvigelser specielt
> forekommer i de humanistiske fag hvor der er en
> større subjektiv
> vurdering af præstationen.

Det er helt utvivlsomt rigtigt.

Når en matematikopgave rettes er, der som du selv er inde på, ikke ret
mange muligheder for at have mere end ét korrekt svar.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" wrote:
>
> Når en matematikopgave rettes er, der som du selv er inde på, ikke ret
> mange muligheder for at have mere end ét korrekt svar.

Jeg kan ikke lade være med at kommentere at ovenstående kommafejl er
ret meningsforstyrrende.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev:

>> Når en matematikopgave rettes er, der som du selv er inde på,
>> ikke ret mange muligheder for at have mere end ét korrekt svar.
>
> Jeg kan ikke lade være med at kommentere at ovenstående kommafejl
> er ret meningsforstyrrende.

En fejl er der men meningsforstyrrende mener du det?

Hvis vi fjerner den indskudte sætning fås:

"Når en matematikopgave rettes er ikke ret mange muligheder for at have
mere end ét korrekt svar."

Altså bliver det bare til en sætning, hvor der mangler et enkelt ord.


Men her får du den rettede udgave

"Når en matematikopgave rettes er der, som du selv er inde på,
ikke ret mange muligheder for at have mere end ét korrekt svar."

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

---

Det fremgår ikke helt tydeligt om 13-skalaen er en nominal-skala eller en
ordinal-skala, når jeg kigger de mange besvarelser igennnem. Nogen synes
måske endda at antyde, at det er en intervalskala. Hvad er så det rigtige
svar her på?


Søren Friberg

---

"Søren Friberg" wrote:
>
> Det fremgår ikke helt tydeligt om 13-skalaen er en nominal-skala eller en
> ordinal-skala, når jeg kigger de mange besvarelser igennnem. Nogen synes
> måske endda at antyde, at det er en intervalskala. Hvad er så det rigtige
> svar her på?

At udgangspunktet er helt forfejlet,
det er en politisk fastsat skala, der unddrager sig alle
spindfindige semistatistiske analyser, og en klar forbedring
fra den foregående skala.

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

---

Erik G Christensen <egc@fjernpost1.tele.dk> wrote in
news:3CA4DBE0.32E531E7@fjernpost1.tele.dk:

> "Søren Friberg" wrote:
>>
>> Det fremgår ikke helt tydeligt om 13-skalaen er en nominal-skala
>> eller en ordinal-skala, når jeg kigger de mange besvarelser igennnem.
>> Nogen synes måske endda at antyde, at det er en intervalskala. Hvad
>> er så det rigtige svar her på?
>
> At udgangspunktet er helt forfejlet,
> det er en politisk fastsat skala, der unddrager sig alle
> spindfindige semistatistiske analyser, og en klar forbedring
> fra den foregående skala.
>

nå nå

---

Søren Friberg skrev:

>> At udgangspunktet er helt forfejlet,
>> det er en politisk fastsat skala, der unddrager sig alle
>> spindfindige semistatistiske analyser, og en klar forbedring
>> fra den foregående skala.

>nå nå

Det er da en præcis beskrivelse.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On 29 Mar 2002 20:33:07 GMT, "Søren Friberg"
<soeren_friberg_news@hotmail.com> wrote:

>Det fremgår ikke helt tydeligt om 13-skalaen er en nominal-skala eller en
>ordinal-skala, når jeg kigger de mange besvarelser igennnem. Nogen synes
>måske endda at antyde, at det er en intervalskala. Hvad er så det rigtige
>svar her på?

13-skalaen er en kvantitativ, diskret skala.

En nominal skala bruges til kvalitative værdier fx. rød/grøn/blå.

En ordinal skale er et specialtilfælde af en nominal skala, og bruges
når værdierne på den ene side kan rangordnes indbyrdes, men det på den
anden side ikke er muligt at fastsætte intervaller og størelsesforhold
mellem de forskellige værdier, fx. dårlig/normal/god

mvh
Kurt
-------
[Ved email: fjern 'x'-et i adressen]

---

KBL wrote in news:
>
> 13-skalaen er en kvantitativ, diskret skala.
>


tak, det var en ny ting for mig



Søren Friberg

---

KBL <Kurt@xKurt-Larsen.dk> wrote in
news:

>
> 13-skalaen er en kvantitativ, diskret skala.
>

Hvorfor ikke en ordinalskala, egentlig?




Søren Friberg

---

"Søren Friberg" <soeren_friberg_news@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3ca6129d$0$55174$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> KBL <Kurt@xKurt-Larsen.dk> wrote in
> news:
>
> > 13-skalaen er en kvantitativ, diskret skala.
>
> Hvorfor ikke en ordinalskala, egentlig?

På grund af Blooms taksonomi, som det danske (som det eneste?)
karaktersystem er modelleret efter.

Kort introduktion:
http://www.coun.uvic.ca/learn/program/hndouts/bloom.html
Niveauer sættes sædvanligves op i en pyramide.

--
Jens Axel

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>På grund af Blooms taksonomi, som det danske (som det eneste?)
>karaktersystem er modelleret efter.

Hvorfor er den så ikke 6-delt? Og hvorfor forekommer Blooms
betegnelser slet ikke i de vejledende 'oversættelser' af
talværdierne?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:n79cau43bpvmqivn0v810tt3619pth1deg@sunsite.auc.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:
>
> >På grund af Blooms taksonomi, som det danske (som det eneste?)
> >karaktersystem er modelleret efter.
>
> Hvorfor er den så ikke 6-delt? Og hvorfor forekommer Blooms
> betegnelser slet ikke i de vejledende 'oversættelser' af
> talværdierne?

Det gør de indirekte. Jeg er ikke i tvivl om, at du kender både
Bloom og "oversættelserne", men det er der sikkert andre der ikke gør.
Jeg har derfor tilladt mig at citere lidt vel rigeligt nedenfor.

Det jeg gerne vil frem til, er at lagene i Bloom kan genfindes som
de elementer, der ligger til grund for bedømmelsen.

Den Blooms taksonomi, jeg har set er den, der i Damberg er fremstillet
som en tredelt pyramide:

vurdering
syntese

analyse
anvendelse

forståelse
viden


Det er gymnasiebekendtgørelsen, jeg kender, så det er den jeg vil citere
fra.
Den kan findes på <http://www.uvm.dk/lov/bek/1995/0000513.htm>.

Selvom du sikkert kender procedurene, er nok andre der ikke gør;
så lad os bare se på fremgangsmåden for mundtlig eksamen.

§ 3. [...] først placeres inden for en af følgende fire karaktergrupper:
1) Udmærket, karaktererne 13, 11 og 10.
2) Middel, karaktererne 9, 8 og 7.
3) Det netop acceptable, 6.
4) Usikker, karaktererne 5, 03 og 00.

Stk. 2 . Efter placeringen afgøres det for så vidt angår karaktergrupperne
1, 2 og 4, hvilken karakter inden for gruppen præstationen eller
standpunktet
skal vurderes til.

[Bemærk, at dette betyder, at man aldrig kan diskutere om en karakter
skal være være 9 eller 10 (praksis...)]

Man kan opfatte de tre lag i pyramiden om grupperne 1, 2 og 3.
De elementer, man bedømmer, stammer fra Bloom. For at få en
karakter i øverste gruppe skal man kunne beherske alle elementerne.
Blooms seks lag skal derfor kunne genfindes i lovteksten:

§ 4. Til karaktergruppen »udmærket« (karaktererne 13, 11 og 10) hører
præstationer
og standpunkter, hvor den uddannelsessøgende

1) viser omfattende og sikker viden henholdsvis omfattende og sikker
færdighed i faget,
2) skelner klart mellem væsentligt og uvæsentligt,
3) viser en meget omfattende viden om begreber og metoder henholdsvis
omfattende
færdighed i begreber og metoder,
4) redegør for disse og disponerer et emne på en sådan måde, at næsten
alle relevante
forhold medtages,
5) giver en dækkende begrundelse for at fremdrage disse forhold,
6) sammenligner eller kombinerer begreber, metoder og informationer på
meget sikker
måde og vurderer og generaliserer tilsvarende ud fra dem og
7) anvender sin viden henholdsvis sin færdighed over for kendte
problemstillinger på meget
sikker måde og eventuelt over for ikke kendte problemer ved at
kombinere
foreliggende principper sådan, at løsningsmuligheder opstilles.

Jeg mener med god ret, at man kan sige, at Blooms elementer findes i
ovenstående.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" wrote:
>
> Den Blooms taksonomi, jeg har set er den, der i Damberg er fremstillet
>[...]
> Det er gymnasiebekendtgørelsen, jeg kender, så det er den jeg vil citere

Du fik vist 13 i pædagogikum ...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse
news:3CA65602.1FA602D4@jeppesn.dk...
> "Jens Axel Søgaard" wrote:
> >
> > Den Blooms taksonomi, jeg har set er den, der i Damberg er fremstillet
> >[...]
> > Det er gymnasiebekendtgørelsen, jeg kender, så det er den jeg vil citere
>
> Du fik vist 13 i pædagogikum ...

Ikke helt

--
Jens Axel

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>Jeg mener med god ret, at man kan sige, at Blooms elementer findes i
>ovenstående.

Jeg kan godt se hvad du mener ( og så fik jeg lige opfrisket
nogle tekster).

Jeg kan afsløre at praksis er en lidt anden i vide kredse.
Karaktererne grupperes som følger:

00 03 5
6 7 8
9 10 11
13

Somme tider kommer et færdigt karakterforslag på bordet med det
vuns. Lige så tit enes man først om gruppe 1 2 eller 3 inden man
snævrer det ind.

Hvis man har en elev til 13, er det som regel klart med det
samme.

De sværeste karakterer at blive sikker på er 7, 8 og 9.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:58deaucsvg7afhbpopuunii393gq7tuju3@sunsite.auc.dk...

> Jeg kan afsløre at praksis er en lidt anden i vide kredse.

Er der egentlig forskel på folkeskolens og gymnasiets
fremgangsmåde (jeg mener i lovteksten, ikke i praksis)?
Altså med hensyn til gruppe-først-karakter-senere-fremgansmåden.

> Karaktererne grupperes som følger:
>
> 00 03 5
> 6 7 8
> 9 10 11
> 13
>
> Somme tider kommer et færdigt karakterforslag på bordet med det
> vuns.

Det kommer vel med erfaringen

> De sværeste karakterer at blive sikker på er 7, 8 og 9.

Jeg synes især det er svært, når folks niveau i forskellige dele
ikke er det samme.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" wrote:
>
> "Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Jeg kan afsløre at praksis er en lidt anden i vide kredse.
>
> Er der egentlig forskel på folkeskolens og gymnasiets
> fremgangsmåde (jeg mener i lovteksten, ikke i praksis)?
> Altså med hensyn til gruppe-først-karakter-senere-fremgansmåden.

Den samme bruges da også på universiteterne, hvad med dem ?

--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864

---

"Erik G Christensen" <egc@fjernpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3CA7B68C.5A4FD606@fjernpost1.tele.dk...
> "Jens Axel Søgaard" wrote:
> >
> > "Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
> >
> > > Jeg kan afsløre at praksis er en lidt anden i vide kredse.
> >
> > Er der egentlig forskel på folkeskolens og gymnasiets
> > fremgangsmåde (jeg mener i lovteksten, ikke i praksis)?
> > Altså med hensyn til gruppe-først-karakter-senere-fremgansmåden.
>
> Den samme bruges da også på universiteterne, hvad med dem ?

Altså - hvad praksis er på universitet?
Aner det ikke.

--
Jens Axel Søgaard

---

Scripsit "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net>

> Altså - hvad praksis er på universitet?

De gange jeg har været indblandet i karaktergivning på universitetet
har vi brugt bekendtgørelsens model 00,03,5 - 6 - 7,8,9 - 10,11,13

--
Henning Makholm "Luk munden og se begavet ud!"

---

Jens Axel Søgaard skrev:

>Er der egentlig forskel på folkeskolens og gymnasiets
>fremgangsmåde (jeg mener i lovteksten, ikke i praksis)?

Det er længe siden jeg læste vejledninger, men jeg kan ikke tro
at der er forskel hvad det angår.

>> Somme tider kommer et færdigt karakterforslag på bordet med det
>> vuns.

>Det kommer vel med erfaringen

Nej, det kommer mere an på præstationen og 'omstændighederne'.
Somme tider kan man sidde med en fornemmelse af at der skal gives
en 7 stykker, hvor en snak og gennemgang egentlig viser at der
var en bedre besvarelse end man først lige fornemmede. Andre
gange passer indtryk og reel præstation bedre sammen.

>> De sværeste karakterer at blive sikker på er 7, 8 og 9.

>Jeg synes især det er svært, når folks niveau i forskellige dele
>ikke er det samme.

Det lyder mere som et gymnasiebedømmelsesproblem, men jeg har kun
afholdt mundlig eksamen i fysik. Det kan også være at det er et
'humanistisk' problem?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:94edau41i7gv5k7u4sakpe0aj8hv6tn5ii@sunsite.auc.dk...
> Jens Axel Søgaard skrev:

> >Jeg synes især det er svært, når folks niveau i forskellige dele
> >ikke er det samme.
>
> Det lyder mere som et gymnasiebedømmelsesproblem, men jeg har kun
> afholdt mundlig eksamen i fysik.

Det kan tænkes.

> Det kan også være at det er et 'humanistisk' problem?

Det skal jeg ikke kunne sige. Andre?

--
Jens Axel Søgaard