"christiansbro" <christiansbro@hotmail.com> skrev....
> Hvad betyder RAID og hvorfor er det godt at have på sit mobo?
RAID er en måde at udnytte flere harddiske bedre. Når vi snakker RAID 
på motherboards(softRAID) er der typisk 2 muligheder: Enten kan man 
lægge 2 eller flere diske sammen så de optræder som én disk(RAID0). 
Derved opnår man at 2 eller flere skrive-/læsehoveder arbejder på 
samme tid og man opnår en hastighedsforbedring. Eller man kan lade en 
disk kopiere(spejle) en anden disk i real time(RAID1). Derved opnår 
man en større sikkerhed mod datatab hvis den ene disk fejler.
 
> Kan i komme med plusser og minusser,
Det er en relativ billig måde at opnå større hastighed eller bedre 
sikkerhed.
Når vi snakker RAID0 er der en større risiko for datatab, idet al 
data på de 2 diske går tabt hvis den ene disk fejler.
Det er mere risikabelt/umuligt at flytte et RAID0 system fra en 
computer til en anden uden at data mistes.
> dvs er det det værd?
Det afhænger i høj grad af hvad man benytter sin computer til, og med 
hvilken software.
Det skal siges at der findes mange flere RAID muligheder, men de 
kræver en 'rigtig' RAID controller. Nogle softRAID controllere 
understøtter dog også RAID0+1, hvor man typisk har 2x2 diske der hver 
især kører RAID0, og så spejler det ene par det andet(RAID1). Derved 
opnår man større hastighed uden at gå på kompromis med sikekrheden. 
-- 
Kent Oldhøj - Dansk Overclocking FAQ:
http://oldhoj.dk/overclockingfaq.htm