/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Bevilling af scooter på 3 hjul
Fra : Sara Lee Olsen


Dato : 18-03-02 17:00

Hej,



Det er første gang jeg poster i denne nyhedsgruppe, så nu håber jeg, jeg gør
det rigtigt.



Jeg har et spørgsmål til jer som går på bevilling af hjælpemidler. Er der
nogle af jer som ved om det er muligt at få bevilget en scooter/knallert på
3 hjul som et hjælpemiddel eller "bare" få økonomisk tilskud til køb af en
sådan? Jeg tænker ikke på de såkaldte Mini Crossere eller el-scootere, men
på en scooter, der kan køre 30 km/t, er benzindreven og ja har 3 hjul. Disse
scootere koster en del mere end Mini Crosserne, og derfor tvivler jeg på at
kommunen vil betale hele scooteren.



Min situation er ellers den, at jeg har muskelsvind, er gangbesværet (lille
gåradius), "deltids" kørestolsbruger (manuel) og respiratorbruger om natten.
Jeg har en paragraf 77 hjælperordning med døgnhjælp, er studerende (på
revalidering) og bor i Københavns Kommune. Jeg har for en del år siden fået
bevilget en invalidebil, som både jeg selv og mine hjælpere kan køre.



En scooter på 3 hjul vil lette mit liv en del på flere punkter. Sommetider
kan det f.eks. være et helvede at komme rundt i København i bil (parkering,
kørsel forbudt m.v.). Med en lille scooter vil jeg derfor kunne undgå at
skulle medbringe bilen, når jeg skal på mine daglige indkøb m.v. Jeg vil
kunne undgå altid at skulle være afhængig af, at mine hjælpere skal skubbe
mig i min manuelle kørestol ("nu vil jeg gerne derover, nej lidt mere til
venstre, tak"). Jeg kunne tage med min familie og mine venner på "cykelture"
.. I nogle af de beskrevne sitautioner vil en Mini Crosser komme til kort, og
det er derfor jeg helst vil have en scooter, der kan køre lidt hurtigere.



Hvis der er nogle af jer, som har gode eller dårlige erfaringer med
scootere/knallerter på 3 hjul, skal sælge en brugt, så må I også meget gerne
skrive. Jeg selv kender ingen som kører på en sådan scooter.



Se evt. på www.scootcar.dk under 3 hjulede scootere (mærke P3) eller
www.mediconord.dk/Hovedsider/P3.htm



Det blev en længere smøre fra,



Sara




 
 
Annette Skovbon (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Annette Skovbon


Dato : 18-03-02 18:58

Hej Sara,
Jeg tror det bliver meget svært at få dem til at gå med til det,
eftersom du allerede har bilen.
Du må meget gerne skrive til mig,- jeg har også muskelsvind og ville
gerne skrive sammen med andre i samme situation.
Skriv på annetteskovbon@yahoo.dk hvis du får lyst til at udveksle
erfaringer.
Vh. Annette Skovbon.


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Sverre Stokke (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 18-03-02 18:32

s_lee_olsen@hotmail.com,Ny-Internet writes:
>Hej,
>
>
>
>Det er første gang jeg poster i denne nyhedsgruppe, så nu håber jeg, jeg
>gør
>det rigtigt.

Det gjorde du, og velkommen til. Rart med endnu en svindler. Hvilken type
er du ? Jeg er CMT.

Mht. scooteren tror jeg at vor alvidende Lotte kan svare - men principielt
tror jeg ikke at der er grænser for, hvad kommunen kan bevillige.
Spørgsmålet er om de vil, hvordan de vurderer din gavn af den osv.

Hilsen Sverre.



Sara Lee Olsen (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Sara Lee Olsen


Dato : 18-03-02 20:59

Hej Sverre

Tak for dit svar.

Jeg er ikke så stærk i alle muskelsvinddiagnoserne, så jeg er ikke helt klar
over hvad CMT står for / dækker over. Jeg har selv en form for myopati.

Sara

"Sverre Stokke" <sverre@enterpol.dk> wrote in message
news:fc.0073fb6b0047e2a73b9aca000184682a.3f824dd@net.dialog.dk...
> s_lee_olsen@hotmail.com,Ny-Internet writes:
> >Hej,
> >
> >
> >
> >Det er første gang jeg poster i denne nyhedsgruppe, så nu håber jeg, jeg
> >gør
> >det rigtigt.
>
> Det gjorde du, og velkommen til. Rart med endnu en svindler. Hvilken type
> er du ? Jeg er CMT.
>
> Mht. scooteren tror jeg at vor alvidende Lotte kan svare - men principielt
> tror jeg ikke at der er grænser for, hvad kommunen kan bevillige.
> Spørgsmålet er om de vil, hvordan de vurderer din gavn af den osv.
>
> Hilsen Sverre.
>
>



Kaj Svenningsen (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 18-03-02 19:20

Sara Lee Olsen skrev:

>Det er første gang jeg poster i denne nyhedsgruppe, så nu håber jeg, jeg gør
>det rigtigt.

Velkommen Sara. Til nu klarer du det da fint.

>Jeg har et spørgsmål til jer som går på bevilling af hjælpemidler. Er der
>nogle af jer som ved om det er muligt at få bevilget en scooter/knallert på
>3 hjul som et hjælpemiddel eller "bare" få økonomisk tilskud til køb af en

Jeg havde på et tidspunkt en Trilet. Det er en 3-hjulet 30 km
knallert.
Den havde min nærige kommune betalt 100% efter noget tovtrækkeri, og
de havde udstyret den med 'frontrude', køretæppe og bagagekuffert, så
det er muligt.

>bevilget en invalidebil, som både jeg selv og mine hjælpere kan køre.

Jeg aner ikke, om det har indflydelse på bevillingen.

>En scooter på 3 hjul vil lette mit liv en del på flere punkter. Sommetider

Det var ca. mit argument.

>Hvis der er nogle af jer, som har gode eller dårlige erfaringer med
>scootere/knallerter på 3 hjul, skal sælge en brugt, så må I også meget gerne
>skrive. Jeg selv kender ingen som kører på en sådan scooter.

Tjah. Kommunen fik jo bare 'min' tilbage, da jeg ikke kunne bruge den
mere.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

Søren C. Fischer (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 18-03-02 21:16

"Sara Lee Olsen" <s_lee_olsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c960ee5$0$227$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jeg har en paragraf 77 hjælperordning med døgnhjælp, er studerende (på
[snip]
> det er derfor jeg helst vil have en scooter, der kan køre lidt hurtigere.

Hvad så med dine hjælpere...?
Skal de løbe ved siden af, eller cykle...?

Har du overvejet en elektrisk kørestol ?

Og velkommen til
(Min kæreste har også muskelsvind; måske den art der hedder Friedrichs
Ataxi...)

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk/scf
gæstebog, dagbog, dragracing, nordkap m.m. !


Sara Lee Olsen (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Sara Lee Olsen


Dato : 18-03-02 22:52

Hej,

> Hvad så med dine hjælpere...?
> Skal de løbe ved siden af, eller cykle...?

Godt nok kan jeg sommetider være en skrap arbejdsgiver (tror jeg), men ikke
så skrap at jeg vil forlange at mine hjælpere skal løbe ved siden af .
Tanken var de skulle cykle.

Sara

"Søren C. Fischer" <soren@fischer-streton.dk> wrote in message
news:a75le4.1ms.1@fischer-streton.dk...
> "Sara Lee Olsen" <s_lee_olsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:3c960ee5$0$227$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg har en paragraf 77 hjælperordning med døgnhjælp, er studerende (på
> [snip]
> > det er derfor jeg helst vil have en scooter, der kan køre lidt
hurtigere.
>
> Hvad så med dine hjælpere...?
> Skal de løbe ved siden af, eller cykle...?
>
> Har du overvejet en elektrisk kørestol ?
>
> Og velkommen til
> (Min kæreste har også muskelsvind; måske den art der hedder Friedrichs
> Ataxi...)
>
> --
> Mvh. Søren C. Fischer
> http://www.fischer-streton.dk/scf
> gæstebog, dagbog, dragracing, nordkap m.m. !
>



Søren C. Fischer (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 18-03-02 23:00

"Sara Lee Olsen" <s_lee_olsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> "Søren C. Fischer" <soren@fischer-streton.dk> wrote in message
> > "Sara Lee Olsen" <s_lee_olsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > > Jeg har en paragraf 77 hjælperordning med døgnhjælp, er studerende (på
> > [snip]
> > Hvad så med dine hjælpere...?
> > Skal de løbe ved siden af, eller cykle...?
>
> > Hvad så med dine hjælpere...?
> > Skal de løbe ved siden af, eller cykle...?
>
> Godt nok kan jeg sommetider være en skrap arbejdsgiver (tror jeg), men
ikke
> så skrap at jeg vil forlange at mine hjælpere skal løbe ved siden af .
> Tanken var de skulle cykle.

Ok

Btw, er du ikke rar at svare under det tidligere indlæg, og klippe det fra
som du ikke kommenterer ?
Læs evt. mere her: http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk/scf
gæstebog, dagbog, dragracing, nordkap m.m. !


Sverre Stokke (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 18-03-02 22:03

s_lee_olsen@hotmail.com,Ny-Internet writes:
>Hej Sverre
>
>Tak for dit svar.
>
>Jeg er ikke så stærk i alle muskelsvinddiagnoserne, så jeg er ikke helt
>klar
>over hvad CMT står for / dækker over.
>

CMT = Charcot Marie Tooth = navnene på tre læger, der har gjort sig
særligt bemærkede ved forskning eller diagnostisering.
CMT er den mest udbredte form for muskelsvind, og det anslås at vi er ca.
1.500 her i landet. Som regel sker der udelukkende svækkelse af
muskulaturen fra knæene og ned samt fra albuerne og ud.

>Jeg har selv en form for myopati.
Ja, og det betyder såmænd bare at der er noget galt med dine muskler
Jeg synes at du skal gå i struben på din (special)læge og få en korrekt
diagnose og / eller få Muskelsvindfondens privathospital til at kigge på
dig. Det er nemlig ikke uvæsentlig, hvordan man behandler sin krop /
træner / lever - alt afhængig af muskelsvindstype.

Hilsen Sverre.



Lotte M (18-03-2002)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 18-03-02 23:45

"Sara Lee Olsen" <s_lee_olsen@hotmail.com> skrev

> Det er første gang jeg poster i denne nyhedsgruppe, så nu håber jeg, jeg gør
> det rigtigt.

Velkommen til! Det er altid rart at se nye "ansigter"...

> Jeg har et spørgsmål til jer som går på bevilling af hjælpemidler. Er der
> nogle af jer som ved om det er muligt at få bevilget en scooter/knallert på
> 3 hjul som et hjælpemiddel eller "bare" få økonomisk tilskud til køb af en
> sådan?

Det er muligt at få bevilget en 3-hjulet scooter, men jeg er t tvivl om
det er et hjælpemiddel, eller et forbrugsgode - jeg er mest tilbøjelig til at
tro det er et forbrugsgode, fordi de 3-hjulede scootere ikke forhandles
udelukkende med henblik på at kompencere for et handicap.

Betingelserne for bevilling er de samme, men på forbrugsgoder er der
en egenbetaling, hvor hjælpemidler udlånes. Der bevilges efter
Servicelovens §97 og 98.

Betingelsen for at få bevilget et hjælpemiddel (§97) / forbrugsgode
(§98) er:
At ansøgeren skal have en _varigt nedsat funktionsevne_, ligesom den
søgte genstand _i væsentlig grad_ skal afhjælpe følgerne af funktions-
nedsættelsen, og _i væsentlig grad_ skal lette ansøgerens dagligdag, eller
være _nødvendig_ for udførelsen af et erhverv.

> Min situation er ellers den, at jeg har muskelsvind, er gangbesværet (lille
> gåradius), "deltids" kørestolsbruger (manuel) og respiratorbruger om natten.
> Jeg har en paragraf 77 hjælperordning med døgnhjælp, er studerende (på
> revalidering) og bor i Københavns Kommune. Jeg har for en del år siden fået
> bevilget en invalidebil, som både jeg selv og mine hjælpere kan køre.

Det store spørgsmål er om det du allerede har fået bevilget, kompenserer
for din funktionsnedsættelse. Når man får bevilget en handicapbil, så
skal den formelt dække hele ens transportbehov, men da det ikke er
alle steder en bil kan/må køre, så kan der jo være steder, hvor du har
brug for at komme og hvor en scooter vil være en /væsentlig/ lettelse.

(Væsentlighedskriteriet skal tages helt bogstaveligt, det er ikke nok at
et hjælpemiddel/forbrugsgode vil højne livskvaliteten, eller vil lette
dagligdagen lidt.)

> En scooter på 3 hjul vil lette mit liv en del på flere punkter. Sommetider
> kan det f.eks. være et helvede at komme rundt i København i bil (parkering,
> kørsel forbudt m.v.). Med en lille scooter vil jeg derfor kunne undgå at
> skulle medbringe bilen, når jeg skal på mine daglige indkøb m.v.

Det vil næppe betragtes som en _væsentlig_ lettelse.

> Jeg vil
> kunne undgå altid at skulle være afhængig af, at mine hjælpere skal skubbe
> mig i min manuelle kørestol ("nu vil jeg gerne derover, nej lidt mere til
> venstre, tak").

Det argument handler om din livskvalitet og vil næppe være gangbart.
Hjælperne (der principielt også er hjælpemidler) får deres hyre for
at skubbe dig i kørestolen - du er altså kompenseret allerede. Hvis det
er for hårdt for dem, eller du er belastet af ikke at kunne navigere selv,
så vil forvaltningen angiveligt foreslå en elkørestol. Med en elstol vil du
også være fremtidssikret, da man også kan køre bil siddende i så'n en.

> Jeg kunne tage med min familie og mine venner på "cykelture"

Det er et spørgsmål om livskvalitet og vil næppe udløse en bevilling.

> . I nogle af de beskrevne sitautioner vil en Mini Crosser komme til kort, og
> det er derfor jeg helst vil have en scooter, der kan køre lidt hurtigere.

Umiddelbart synes jeg det taler imod en scooter, at du har hjælperne,
som jo skal kunne følge med dig, ligesom du ikke (umiddelbart) kan
medtage din kørestol på scooteren. Det betyder, at du vil have en
begrænset aktionsradius, når du forlader scooteren. Desuden at du har
fået bevilget en bil.

En anden ting er, at du har en såkaldt progredierende lidelse (en
lidelse hvor funktionsniveauet ændrer sig), hvorfor man almindeligvis
tager højde for en ændring i funktionsniveauet, når man bevilger et
hjælpemiddel/forbrugsgode.

> Hvis der er nogle af jer, som har gode eller dårlige erfaringer med
> scootere/knallerter på 3 hjul, skal sælge en brugt, så må I også meget gerne
> skrive. Jeg selv kender ingen som kører på en sådan scooter.

Det varer ikke så længe før der er Rehab-messe, det kunne tænkes
der var et godt tilbud på en ny scooter. Hvis du vil købe brugt, så prøv
en af handicaporganisationernes blade, der er ofte køb/salg annoncer.

Det blev vist lidt rodet, håber du kan finde hoved og hale ....
--
Lotte M

http://www.lotte-m.dk
http://www.handiinfo.dk



Sara Lee Olsen (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Sara Lee Olsen


Dato : 19-03-02 08:22

Tak Lotte for dit lange og udførlige svar.

Dejligt sådan at kunne få vejledning og kommentarer fra andre handi'er. Jeg
undersøger lidt videre og tager så senere beslutning om, om jeg skal søge.

Sara




Lotte M (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 19-03-02 13:33

"Sara Lee Olsen" <s_lee_olsen@hotmail.com> skrev

> Tak Lotte for dit lange og udførlige svar.

Du skal være velkommen

> Jeg undersøger lidt videre og tager så senere beslutning om, om jeg
> skal søge.

Hvis du søger, så søg uden at præcisere om du søger et
hjælpemiddel eller forbrugsgode - det er kommunens
opgave at sondre mellem de 2 bevillingsmuligheder og
hmmm, det kunne være du var heldig, at din kommune
er en af dem, der ikke er så gode til at sondre mellem
de 2 regelsæt.

Søg skriftligt og argumenter udfra væsentlighedskriteriet,
dermed er du sikker på din ansøgning bliver realitets-
behandlet.
--
Lotte M

http://www.lotte-m.dk
http://www.handiinfo.dk




Sverre Stokke (19-03-2002)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 19-03-02 00:03

s_lee_olsen@hotmail.com,Ny-Internet writes:
>Godt nok kan jeg sommetider være en skrap arbejdsgiver (tror jeg), men
>ikke
>så skrap at jeg vil forlange at mine hjælpere skal løbe ved siden af .
>Tanken var de skulle cykle.

Hvad med en rickshaw ?

Hilsen Sverre.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177455
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408149
Brugere : 218880

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste