Hej
Jeg har lige installeret en dansk Windows XP Home på en af vore computere
og...det gik da meget godt
Men min bedre halvdel har et speciel program til at designe strikkemønstre i
og her kommer oplevelsen frem.
Kort fortalt så opstår problemet når mønstret skal overføres fra PC´en til
strikkemaskinen. Dette foregår gennem et - specielt købt til det brug -
serielkabel.
Altså PC´en forbindes med det specielle serielkabel til strikkemaskinen og
vi beder så om at få downloaded mønstret til strikkemaskinen.
Det har der ikke været nogen ben i på samme maskine med både en Win98 og en
WinME installation. Men nu hvor vi har installeret en WinXP, så kommer der
en grå boks frem, som siger "at der ikke er nogen forbindelse til COM1
porten".
Luk derfor Windows - sluk derfor computeren - sæt kablet rigtigt i - og prøv
igen
Det er måske ikke helt ordret, men det er meningen, der tæller
Det har vi så gjort 5-6 gange, samt byttet comporte og hvad ved jeg - men
med samme resultat.
Efter en god times tid med en masse irritation, så trykkede jeg af bare
ærgelse et par gange yderligere på OK-tasten i ovenfor omtalte grå boks og
det førte til at downloadvinduet dukkede op og vi kunne overføre mønstret og
det virkede så sandelig også efter overførslen.
Det har vi så gjort et par gange og det har virket som det skulle, men....
Det kan vel ikke være rigtigt, at vi skal have en fejlmeddelelse om, at der
ikke er nogen forbindelse til en comport og når vi så ikke tror på det, men
bare siger OK fra 2- 8 gange efterfølgende, så ender det op med, at tingene
arter sig, som de skulle have gjort uden at der overhovedet var kommet nogen
fejlmeddelelse fra starten af.
Lidt lang historie, men det er vanskeligt at give et billede af problemet
uden at tegne baggrunden.
Så hvad er problemet ?
Nogen der har en løsning, således at vi får det, som vi plejer. Altså at vi
undgå den åndsvage fejlmeddelelse og at det bare virker, som det formodes at
skulle.
Med i en evt. vurdering skal lige med:
Com-portene er OK
Kablerne er OK
Softwaren "DesignKnit 7.06.03 Pro UK version" fra Softbyte har altid virket
på Win95, Win98 og WinME. Og den ser også ud til at virke på WinXP - jeg har
dog for en sikkerheds skyld sat compatibiliteten til Win98/WinME under
DK7.EXE filens egenskaber.
Og herudover skal siges, at jeg troede/tror, at hele den del af et OS, som
handler om COM-ports programmering og opsætning var fuldstændigt ens fra det
ene OS til det andet.
Med andre ord, så har jeg bildt mig ind at den del af systemerne mere eller
mindre bare kunne kopieres fra OS til OS. Opsætningsskærmene osv. virker da
ellers, som de gjorde det i Win 3.1x hvad angår hastigheder osv.
Men en ting der muligvis kunne give et problem er, at bundkortet er et ASUS
BX6 og bios´en er fra 21-2-2000. Men det har ellers support for harddiske
over 32MB osv. 384MB RAM er der også. CPU´en er på 400Mhz
Så selvom jeg ikke tro det er problemet, så har I nu fået informationen
Nogen gode løsningsforslag ?
Bjørn