"Kurt Guldbæk" <kurt@guldbaek.net> skrev Mon, 11 Mar 2002 23:43:30 +0100
>Jeg har været ved at læse lidt i Jyske Lov fra 1241.
>Der er nogle ord, som jeg ikke umiddelbart kan forstå betydninge af:
>Gornidding
>
Det fremgår vel næsten af teksten (Bog 3, Kap. 53.)
En Gornidding er een der skal betale erstatning (og bøde til Kongen) for
uretmæssigt(!) at dræbe en anden mands kvæg - dvs. hvis kvæget var
lovligt tøjret, eller hvis kvæget gik på ejerens egen jord, eller hvis
kvæget var under opsyn af en hyrde.
Heraf kan man vel så modsætningsvis drage den konklussion, at det var
lovligt at dræbe en anden mands kvæg, hvis det fandtes utøjret på anden
mands jord (eller på fællesjorden) og ikke var under opsyn.
>Kønsnævn
>
Tilsyneladende en slags forligs- eller vurderingsmænd, udpeget fra sag
til sag, og tydeligvis lavere rangerende end Sandemænd. Udtrykket bruges
mange steder i Jydske lov. Især i forbindelse med arvesager, men også i
andre forhold hvor to mænd kunne være uenige om rettighederne til dette
eller hint.
I Bog 1, kapitel 1 står der:
Kønsnævn er tolv Mænd inden for tredie Led og inden for Syslet. Det er
Sagsøgeren, der skal udtage dem; men han skal dog ikke udtage Modpartens
aabenlyse Uvenner. Tre kan den sagsøgte udskyde uden Ed, og tre andre
skal udtages i deres Sted. Andre tre kan han udskyde med tolv Mænds Ed.
Indenfor tredie led må skulle forståes som indenfor tredie slægtsled til
den person de skulle sværge for. Indenfor syslet vil jo sige indenfor
det geografiske område der dengang blev betegnet sysler (Hardsyssel,
Vendsyssel, osv.)
--
mvh, A:\Feldborg
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/