---

Hvis en riffel monteres 100% vandret affyres, vil projektilet fare vandret
ud af løbet (er jeg ikke skrap?), for på et tidspunkt at nå jorden. Nu er vi
nogle stykker der er kommet til at diskutere, om tyngdeacc. er ens for et
stillestående emne og for et emne i bevægelse.
Altså, hvis man affyrer geværet og slipper et løst projektil med fingrene
fra samme højde nøjagtig samtidig, vil begge projektiler så nå jorden
samtidig? Det forudsættes, at det går lidt op ad bakke således så bakken
100% præcist udligner jordens krumning.

Med venlig hilsen
B.T.

---

"Børge T." wrote:

> Hvis en riffel monteres 100% vandret affyres, vil projektilet fare vandret
> ud af løbet (er jeg ikke skrap?), for på et tidspunkt at nå jorden. Nu er vi
> nogle stykker der er kommet til at diskutere, om tyngdeacc. er ens for et
> stillestående emne og for et emne i bevægelse.
> Altså, hvis man affyrer geværet og slipper et løst projektil med fingrene
> fra samme højde nøjagtig samtidig, vil begge projektiler så nå jorden
> samtidig? Det forudsættes, at det går lidt op ad bakke således så bakken
> 100% præcist udligner jordens krumning.
>
> Med venlig hilsen
> B.T.

Ja, tyngdeacc. er ens.! Hvad havde du forventet.?

Projektilet beskriver en såkaldt parabelbane.
Friktionen i luften vil have indflydelse på tiden det varer før jorden nås, men
ellers har du ret.

Du skal skyde nedad (?) for at udligne jordens krumning.
Men det er ikke umiddelbart sammenligneligt med frit fald, idet jordens krumning
starter allerede hvor projektilet forladet riflen.!

Mvh. Jørgen
--
Prøv noget nyt, læs her: http://www.usenet.dk/

---

Børge T. skrev:

> Altså, hvis man affyrer geværet og slipper et løst projektil med fingrene
> fra samme højde nøjagtig samtidig, vil begge projektiler så nå jorden
> samtidig?

Ja. Tyngdeaccelerationen er den samme for frikadeller, kaniner
og projektiler med eller uden horisontal bevægelse.

Ivar

---

Børge T. skrev

> Nu er vi nogle stykker der er kommet til at diskutere, om tyngdeacc.
> er ens for et stillestående emne og for et emne i bevægelse.

Ja det er den. Opdagelsen af dette forhold bliver så vidt jeg husker
tilskrevet Galileo Galilei.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>

---

Faldtiden er ens, og kan udregnes som : t = sqr(2h/g)
h = højden i meter
g = 9,82 m/s^2 i DK
sqr = kvadratroden af
F.eks. vil det tage 1,43 sekunder at falde fra 10 meters højde (luftmodstand
ikke medregnet)

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

> Altså, hvis man affyrer geværet og slipper et løst projektil med fingrene
> fra samme højde nøjagtig samtidig, vil begge projektiler så nå jorden
> samtidig?
(Der regnes ikke med jordens krumning)
Ja, hvis man også ser bort fra luftmodstanden.
Jeg ved ikke om det affyrede projektil vil få en_eller_anden form for
opdrift pga. hastigheden gennem luften, og derved kunne holde sig svævende
i længere tid en det projktil du slipper med fingrene.
Jeg tror det ikke, men er bestemt ikke sikker.

-Bo-

---

Bo Andersen skrev:

>Jeg ved ikke om det affyrede projektil vil få en_eller_anden form for
>opdrift pga. hastigheden gennem luften,

Et affyret projektil roterer om en akse på en lidt kompleks måde.
Forestil dig at man i et projektil uden spids borer et hul fra
nederste venstre kant til øverste højre kant. Derefter trækker
man en snor igennem, spænder den vandret ud og strammer den. Når
projektilet sættes i rotation, vil det rotere som et afskudt
projektil. Jeg tror ikke at det giver en resulterende opdrift.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:

> Bo Andersen skrev:
>
> >Jeg ved ikke om det affyrede projektil vil få en_eller_anden form for
> >opdrift pga. hastigheden gennem luften,

> Når
> projektilet sættes i rotation, vil det rotere som et afskudt
> projektil. Jeg tror ikke at det giver en resulterende opdrift.

Rent logisk burde det ikke give en opdrift da projektilet er symmetriskt,
og derfor burde have lige så meget opdrift som neddrift.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'

---

Scripsit Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com>
> Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:

> > Når projektilet sættes i rotation, vil det rotere som et afskudt
> > projektil. Jeg tror ikke at det giver en resulterende opdrift.

> Rent logisk burde det ikke give en opdrift da projektilet er symmetriskt,
> og derfor burde have lige så meget opdrift som neddrift.

Sådan vil det være i starten af banen. Men når tyngdekraften har
virket et stykke tid, vil bevægelsen gennem luften ikke længere have
samme retning som rotationsaksen, og så kan man i godt forestille sig
en ikke-symmetrisk effekt, som fx en løftekraft.

I grunden troede jeg at netop det var grunden til at man rifler løb i
skydevåben overhovedet.

--
Henning Makholm "... a specialist in the breakaway
oxidation phenomena of certain nuclear reactors."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com>

> > Rent logisk burde det ikke give en opdrift da projektilet er symmetriskt,
> > og derfor burde have lige så meget opdrift som neddrift.
>
> Sådan vil det være i starten af banen. Men når tyngdekraften har
> virket et stykke tid, vil bevægelsen gennem luften ikke længere have
> samme retning som rotationsaksen, og så kan man i godt forestille sig
> en ikke-symmetrisk effekt, som fx en løftekraft.

Det er selvfølgelig rigtigt.

>
> I grunden troede jeg at netop det var grunden til at man rifler løb i
> skydevåben overhovedet.

Jeg troede ikke det var specifik opdrift eller afdrift baseret på
projektiletsgrundform der var grunden, men at prjektiler ikke
nødvendigvis er produceret helt perfekt. Rotation "fordeler"
ujævnheder i alle retninger, så projektilerne opfører sig nogenlunde
ens.

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'

---

Scripsit Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> > I grunden troede jeg at netop det var grunden til at man rifler løb i
> > skydevåben overhovedet.

> Jeg troede ikke det var specifik opdrift eller afdrift baseret på
> projektiletsgrundform der var grunden, men at prjektiler ikke
> nødvendigvis er produceret helt perfekt. Rotation "fordeler"
> ujævnheder i alle retninger, så projektilerne opfører sig nogenlunde
> ens.

Det giver mening. Den køber jeg.

--
Henning Makholm "The great secret, known to internists and
learned early in marriage by internists' wives, but
still hidden from the general public, is that most things get
better by themselves. Most things, in fact, are better by morning."

---

Henning Makholm skrev:

>I grunden troede jeg at netop det var grunden til at man rifler løb i
>skydevåben overhovedet.

[Om løftekraft]

Nej, det er slet ikke derfor. Projektiler som skydes ud af et
riflet løb, rammer mere præcist. Det må skyldes at flugten er
mere jævn.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
.....
> Sådan vil det være i starten af banen. Men når tyngdekraften har
> virket et stykke tid, vil bevægelsen gennem luften ikke længere have
> samme retning som rotationsaksen, og så kan man i godt forestille sig
> en ikke-symmetrisk effekt, som fx en løftekraft.

Ja, det affyrede projektil vil ramme jorden med spidsen vendende stort
set 'fremad', og der vil optræde en (forholdsvis beskeden) løftekraft.

Det fritfaldende projektil vil ramme jorden med spidsen pegende i en
(ret) 'tilfældig' retning (ville jeg mene!)

> I grunden troede jeg at netop det var grunden til at man rifler løb i
> skydevåben overhovedet.

Korrekt!: For fladbaneskyts (herunder håndvåben) er det ønskeligt, at
projektilet gennem hele banen bevarer sin 'fremadrettede' orientering.
Til dette formål er rotationsstabilisering ved rifling ganske
hensigtsmæssig.
Ved krumbaneskyts (haubitser og morterer fx.) anvendes som hovedregel
finnestabilisering, hvorved projektilets længdeakse bedre kan bringes
til at følge den krumme bane.

--
med venlig hilsen
Hans

---

On Mon, 4 Mar 2002 23:43:34 +0100, h2vh@post6.tele.dk (Hans H.V.
Hansen) wrote:

>Korrekt!: For fladbaneskyts (herunder håndvåben) er det ønskeligt, at
>projektilet gennem hele banen bevarer sin 'fremadrettede' orientering.
>Til dette formål er rotationsstabilisering ved rifling ganske
>hensigtsmæssig.

Noget tilsvarende kan ses i amerikansk fodbold. Der er stor forskel
på, om bolden kastes med eller uden rotation.

Tom

--
A society that will trade a little liberty for a little order will
lose both, and deserve neither - Thomas Jefferson

---

T.Liljeberg wrote:
> Noget tilsvarende kan ses i amerikansk fodbold. Der er stor forskel
> på, om bolden kastes med eller uden rotation.

Keywordet er formodeligt: Magnus effekt. (google 50400 hits)
Der er navnet på den aerodynamiske effekt af rotation.

Det forklarer fx. hvilken form hovedet på golf drivere skal have
for at kunne slå det længste skud.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
Hvilke softwarepatenter har du krænket idag?
Se http://www.softwarepatenter.dk

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Et affyret projektil roterer om en akse på en lidt kompleks måde.
> Forestil dig at man i et projektil uden spids borer et hul fra
> nederste venstre kant til øverste højre kant. Derefter trækker
> man en snor igennem, spænder den vandret ud og strammer den. Når
> projektilet sættes i rotation, vil det rotere som et afskudt
> projektil. Jeg tror ikke at det giver en resulterende opdrift.

Jeg troede, at projektilet ville rotere om sin længdeakse. Din beskrivelse
lyder meget u-aerodynamisk - har du en kilde ?

Claus

---

Claus Rasmussen skrev:

>Jeg troede, at projektilet ville rotere om sin længdeakse. Din beskrivelse
>lyder meget u-aerodynamisk - har du en kilde ?

Nej, men jeg fik det at vide på et ladekursus - et kursus hvor
man lærer at lave sine egne patroner, med støbning og det hele.
Jeg går ud fra at instruktøren vidste hvad han snakkede om, og
han blev da heller ikke modsagt.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Claus Rasmussen skrev:
>
>>Jeg troede, at projektilet ville rotere om sin længdeakse. Din beskrivelse
>>lyder meget u-aerodynamisk - har du en kilde ?
>
> Nej, men jeg fik det at vide på et ladekursus - et kursus hvor
> man lærer at lave sine egne patroner, med støbning og det hele.
> Jeg går ud fra at instruktøren vidste hvad han snakkede om, og
> han blev da heller ikke modsagt.

Ok. Men det overraskede mig bare.

-Claus

---

Claus Rasmussen skrev:

>Ok. Men det overraskede mig bare.

Du kan tro det også overraskede mig, så jeg spurgte ham en ekstra
gang.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Et affyret projektil roterer om en akse på en lidt kompleks måde.

Man må da håbe, for den som affyrer projektilet, at det først begynder
sin besynderlige rotation _efter_ at det har forladt løbet.

Jeg ved godt at du skriver "et affyret projektil", men hvornår er et
projektil egentlig "affyret"?
Når krudtet er brændt af eller når projektilet har forladt løbet?

-------
Tomas

---

Tomas Christiansen skrev:

>Jeg ved godt at du skriver "et affyret projektil", men hvornår er et
>projektil egentlig "affyret"?

Du får tre forsøg til at gætte hvad jeg mente.

Hvis det var oplæg til en sprogfilosofisk diskussion, så værsgo,
men det bliver uden mig.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Du får tre forsøg til at gætte hvad jeg mente.

Ét er nok

> Hvis det var oplæg til en sprogfilosofisk diskussion, så værsgo,
> men det bliver uden mig.

Okay!

-------
Tomas

---

Bertel Lund Hansen wrote:

> Et affyret projektil roterer om en akse på en lidt kompleks måde.
> Forestil dig at man i et projektil uden spids borer et hul fra
> nederste venstre kant til øverste højre kant. Derefter trækker
> man en snor igennem, spænder den vandret ud og strammer den. Når
> projektilet sættes i rotation, vil det rotere som et afskudt
> projektil. Jeg tror ikke at det giver en resulterende opdrift.

Det er en meget forsimplet fremstilling din instruktør dér har leveret,
og den beskrevne bevægelse er vildt overdrevet.
Rotationsstabiliserede projektiler drejer først og fremmest om
længdeaksen, men overlejret heri er andre, langsommere, rotationer i
andre retninger, dog er afvigelserne fra længdeaksen vist kun i
størrelsesordenen 2 procent. Det er i øvrigt disse mindre
uregelmæssigheder som gør at et projektil afskudt i en høj bane
alligevel lander med spidsen forrest.

Ib Therkelsen

---

Jeg har engang lavet et forsøg i en fysiktime på gym. for mange år siden.
Det var dog med runde metalkugler som samtidig blev sluppet, henholdsvis
skudt ud af en fjeder fra samme apparat. Yes, de ramte gulvet samtidig. Det
der med luftmodstanden har kun betydning for hvor langt projektilet når ud,
inden det lander. Med hensyn til luftens manglende indflydelse, må der dog
være grænser for hvilke emner det gælder fænomenet gælder
for.............jeg mener - hvis man f.eks. slipper en Frisbee samtidig med
at man kaster en anden vandret gennem luften, så er jeg da ikke sikker på at
de lander samtidig. Men den er jo heller ikke symetrisk på den eller de
flader som den rammer luften med.
Erik D.



"Børge T." <chanelle4@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c829995@aarhus.net...
> Hvis en riffel monteres 100% vandret affyres, vil projektilet fare vandret
> ud af løbet (er jeg ikke skrap?), for på et tidspunkt at nå jorden. Nu er
vi
> nogle stykker der er kommet til at diskutere, om tyngdeacc. er ens for et
> stillestående emne og for et emne i bevægelse.
> Altså, hvis man affyrer geværet og slipper et løst projektil med fingrene
> fra samme højde nøjagtig samtidig, vil begge projektiler så nå jorden
> samtidig? Det forudsættes, at det går lidt op ad bakke således så bakken
> 100% præcist udligner jordens krumning.
>
> Med venlig hilsen
> B.T.
>
>
>
>

---

Erik skrev:
> for.............jeg mener - hvis man f.eks. slipper en Frisbee
samtidig med
> at man kaster en anden vandret gennem luften, så er jeg da ikke
sikker på at
> de lander samtidig. Men den er jo heller ikke symetrisk på den eller
de
> flader som den rammer luften med.

Nej, man må vist sige at en del af den kinetiske energi, som
"tildeles" en frisbee ved kastet, i én eller anden grad, gradvist
bliver omdannet til opdrift.

Jo hurtigere den kastes (højere fart), des mere opdrift.

Iøvrigt er frisbees ikke særlig gode til at udnytte denne energi. Der
findes andre cirkulære kasteanordninger (jeg kan ikke lige huske
navnet), som flyver meget længere ved samme kastekraft (i høj grad på
grund af en langt mindre luftmodstand). Problemet med disse er blot.
at de har med at flyve så langt. at de bliver væk... (f.eks. 200m ud i
vandet ved en strand).

-------
Tomas

---

Tomas Christiansen skrev:

>Iøvrigt er frisbees ikke særlig gode til at udnytte denne energi.

Frisbee'en er et kompromis mellem svæv og kontrol over retningen.

>Der findes andre cirkulære kasteanordninger (jeg kan ikke lige huske
>navnet), som flyver meget længere ved samme kastekraft

Tag en plasticring med form som en cirkulær, let hvælvet kringle.
Monter en blykerne hele vejen rundt inden i midten og lav
kanterne skarpe. Så kan enhver idiot kaste den 100 m, og let
øvede kastere kan komme ud på 200 m. Rekorden er 348 m. Men hold
da kæft hvor får to mand meget motion hvis de står og kaster til
hinanden.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Tag en plasticring med form som en cirkulær, let hvælvet kringle.
> Monter en blykerne hele vejen rundt inden i midten og lav
> kanterne skarpe.

Kan du ikke linke til et billede af sådan en. Jeg har aldrig set sådan
en fætter og ved ikke lige præcist hvad du snakker om!


Med venlig hilsen
Jes Hansen

---

Jes Hansen skrev:

>Kan du ikke linke til et billede af sådan en.

De her er nogenlunde:

   http://www.flyingdischunter.com/realhomepage.htm

   http://www.wrightlife.com/aerobie.php

>Jeg har aldrig set sådan en fætter og ved ikke lige præcist hvad du snakker om!

Den hedder en Aerobie.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Spekulerer du på om der er nogen relativistisk effekt?

I så fald er den der ikke, da du ikke bevæger dig i forhold til jordens
kerne, den er ligeglad med hvor præcist du befinder dig, når blot radius er
den samme.

Thomas Doktor


"Børge T." <chanelle4@hotmail.com> wrote in message
news:3c829995@aarhus.net...
> Hvis en riffel monteres 100% vandret affyres, vil projektilet fare vandret
> ud af løbet (er jeg ikke skrap?), for på et tidspunkt at nå jorden. Nu er
vi
> nogle stykker der er kommet til at diskutere, om tyngdeacc. er ens for et
> stillestående emne og for et emne i bevægelse.
> Altså, hvis man affyrer geværet og slipper et løst projektil med fingrene
> fra samme højde nøjagtig samtidig, vil begge projektiler så nå jorden
> samtidig? Det forudsættes, at det går lidt op ad bakke således så bakken
> 100% præcist udligner jordens krumning.
>
> Med venlig hilsen
> B.T.
>
>
>
>