/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Opgave - ikke IQ-test
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-03-02 11:02

Hej!

Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?
( Opgaven er uden sammenhæng med polemikken om det
faldende videnniveau i Danmark)

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen



 
 
Bertel Lund Hansen (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-03-02 11:21

Per A. Hansen skrev:

>Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
>flyder rundt.

Forudsat at det før knækket var helt fri af vandet:

>Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
>tykkelsen 500 m

Beregn jordens overflade, gang den med 2/3 (så meget er vist
vand), og del de 500 m med et passende forholdstal.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

ymer (03-03-2002)
Kommentar
Fra : ymer


Dato : 03-03-02 12:20


"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse news:symg8.28$ko.708@news.get2net.dk...
> Hej!
>
> Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
> flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
> tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
> Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?

Det gør ingen forskel

> ( Opgaven er uden sammenhæng med polemikken om det
> faldende videnniveau i Danmark)
>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen
>
>


Per A. Hansen (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-03-02 13:41


ymer <polymer@spamnet.gl> skrev i en news:UGng8.55$ko.869@news.get2net.dk...
>
> "Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:symg8.28$ko.708@news.get2net.dk...
> > Hej!
> >
> > Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
> > flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
> > tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
> > Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?
>
> Det gør ingen forskel

Du var først med det rigtige svar - det gør naturligvis ingen forskel
Archimedes lov )

For en del år siden rasede denne opgave i mange dagblade -
grunden var et isbjerg på størrelse med Frankrig brækkede af.
Den diskussion var meget sjovere, da der gik sport i at beregne det med
flest decimaler.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen




Bertel Lund Hansen (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-03-02 16:31

Per A. Hansen skrev:

>> > Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og

>Du var først med det rigtige svar

Opgaven er dårligt formuleret. Der er ingen isbjerge på en
gletcher, og et isbjerg knækker ikke af en gletcher. Det kan evt.
brække midt over eller vælte.

Men jeg kan ikke bortforklare at jeg gik i vandet.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 03-03-02 21:52


Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev i en
news:5bg48u8ldr4d6jvqhkea7lup8s1804tplu@sunsite.auc.dk...
> Per A. Hansen skrev:
>
> >> > Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
>
> >Du var først med det rigtige svar
>
> Opgaven er dårligt formuleret. Der er ingen isbjerge på en
> gletcher, og et isbjerg knækker ikke af en gletcher. Det kan evt.
> brække midt over eller vælte.

Isbjerge dannes ved at gletchere kælver - dvs. der brækker et
stykke af - et isbjerg er dannet.
Det får vandstanden til at stige - derfor var formuleringen således
at opgaven startede efter den flød rundt på vandet.

> Men jeg kan ikke bortforklare at jeg gik i vandet.

Skal vi sige - gled på isen. Det er knap så koldt på det sted.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Karsten Feddersen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 04-03-02 17:08

Per A. Hansen wrote:

> Du var først med det rigtige svar - det gør naturligvis ingen forskel
> Archimedes lov )


Men du tager fejl. Det afhænger af temperaturen. Såfremt temperaturen
byder at massefylden i frossen og smeltet tilstand er den samme så er
det korrekt at der ikke er nogen forskel, men hvis massefylden falder
væsentligt på grund af temperaturstigningen så vil havet også stige.

Vand har den egenskab at det er tungest ved ca 4 grader celsius. Ved
temperaturer over eller under vil massefylden falde fordi vandet udvider
sig. Så man kan også få vandstanden til at falde ved at tage en -20
grader kold isblok og lade den tø op til 4 grader.

Tager jeg mit akvarium på 200 liter og lægger en 20 kilo stor isblok i
som er -15 grader og fylder mig akvarium op til randen, så er det
stensikkert at vandstanden stiger og jeg får et vådt gulv.

I verdenshavet taler vi marginaler som er umålelige, men en forskel vil
det gøre når ikke massefylden tages med i betragtning.


--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Henning Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-03-02 17:21

Scripsit Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk>
> Per A. Hansen wrote:

> > Du var først med det rigtige svar - det gør naturligvis ingen forskel
> > Archimedes lov )

> Men du tager fejl. Det afhænger af temperaturen. Såfremt temperaturen
> byder at massefylden i frossen og smeltet tilstand er den samme så er
> det korrekt at der ikke er nogen forskel, men hvis massefylden falder
> væsentligt på grund af temperaturstigningen så vil havet også stige.

Men det gør den jo ikke når der er tale om et isbjerg. Is har lavere
massefylde end vand - det er derfor ibjerget flyder ovenpå (og i et
større perspektiv derfor dybhavet ikke er frosset til). Netop på grund
af Archimedes lov sørger isbjerget for at stikke tilstrækkelig meget
op over havoverfladen til at det udligner det volumentab det giver at
isen smelter.

> Så man kan også få vandstanden til at falde ved at tage en -20
> grader kold isblok og lade den tø op til 4 grader.

Er du sikker på at den omvendte temperaturafhængighed også gælder for
isfasen?

--
Henning Makholm "These are a nasty breed. They sting
you without waiting to be insulted first."

Karsten Feddersen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 04-03-02 17:48

Henning Makholm wrote:

> Er du sikker på at den omvendte temperaturafhængighed også gælder for
> isfasen?


Ja - vand er mig bekendt de eneste stof som udvider sig ved både højere
og lavere temperaturer. Jeg ved ikke om der er en grænse for hvor meget
det kan udvide sig eller om det stopper ved et eller andet antal
minusgrader - altså før ca -273grader.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Henning Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-03-02 19:27

Scripsit Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk>
> Henning Makholm wrote:

> > Er du sikker på at den omvendte temperaturafhængighed også gælder for
> > isfasen?

> Ja - vand er mig bekendt de eneste stof som udvider sig ved både højere
> og lavere temperaturer.

Jeg har lige fundet et link der antyder at is tæt på frysepunktet har
positiv temperaturudvidelseskoefficient:

http://www.sbu.ac.uk/water/explan.html#density
| A similar but unrelated phenomena occurs in hexagonal, cubic and
| amorphous ices which all expand slightly with cooling below about 50
| K. This appears to be due to alteration in the net bending motion of
| three tetrahedral hydrogen bonded molecules with temperature, as
| higher frequency modes are reduced [209].

hvilket jeg læser som at is udvider sig med stigende temperatur over
50 K (indtil faseskiftet omkring 0 K som naturligvis er en anden
historie).

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

Bertel Lund Hansen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-03-02 17:59

Karsten Feddersen skrev:

>Tager jeg mit akvarium på 200 liter og lægger en 20 kilo stor isblok i
>som er -15 grader og fylder mig akvarium op til randen, så er det
>stensikkert at vandstanden stiger og jeg får et vådt gulv.

Jeg tvivler. Isen fortrænger præcis så stort et rumfang vand - af
det vand der omgiver den - at det svarer til dens egen vægt. Når
isen har antaget dette vands temperatur, fylder det lige præcis
'hullet' ud.

Der er en lille fejl i ovenstående ræsonnement fordi isen sænker
gennemsnitstemperaturen i vandbeholderen, men næppe nok til at få
karret i dit eksempel til at løbe over.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Karsten Feddersen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 04-03-02 18:15

Bertel Lund Hansen wrote:

> Karsten Feddersen skrev:
>
>
>>Tager jeg mit akvarium på 200 liter og lægger en 20 kilo stor isblok i
>>som er -15 grader og fylder mig akvarium op til randen, så er det
>>stensikkert at vandstanden stiger og jeg får et vådt gulv.
>>
>
> Jeg tvivler. Isen fortrænger præcis så stort et rumfang vand - af
> det vand der omgiver den - at det svarer til dens egen vægt. Når
> isen har antaget dette vands temperatur, fylder det lige præcis
> 'hullet' ud.
>
> Der er en lille fejl i ovenstående ræsonnement fordi isen sænker
> gennemsnitstemperaturen i vandbeholderen, men næppe nok til at få
> karret i dit eksempel til at løbe over.

Nu vil jeg ikke lige udsætte mine fisk for et faktisk eksperiment, men
det var fristende.

En isklump som fylder en vis mængde og som vejer et vist antal kilo vil
efter en smeltning stadig veje det samme, men vil fylde noget andet.
Derfor vil vandmassen få en anden massefylde end den oprindelige havde,
medmindre vi rammer en temperatur på den anden side af de ca 4 grader
som fylder det samme.

Archimedes lov tager kun hensyn til vægten i det der nedsænkes i vand
ikke at legemet ændrer massefylde.


Men som du selv skriver så er opgaven dårligt formuleret idet der er alt
for mange ubekendte faktorer.

En tidligere lærer sagde engang til mig: "Start altid dine svar med:
'Det kommer an på....'".

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Henning Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-03-02 18:30

Scripsit Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk>

> En isklump som fylder en vis mængde og som vejer et vist antal kilo vil
> efter en smeltning stadig veje det samme, men vil fylde noget andet.
> Derfor vil vandmassen få en anden massefylde end den oprindelige havde,
> medmindre vi rammer en temperatur på den anden side af de ca 4 grader
> som fylder det samme.

Du ser stadig bort fra at et stykke af isklumpen stikker op over
vandoverfladen. Hvis den får større rumfang mens man varmer den op mod
frysepunktet, vil den bare give sig til at stikke mere op over
vandoverfladen - rumfanget af den den af klumen der er under
overfladen vil stadig være det samme.

--
Henning Makholm "Der er ingen der sigter på slottet. D'herrer konger agter
at triumfere fra balkonen når de har slået hinanden ihjel."

Karsten Feddersen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 04-03-02 19:40

Henning Makholm wrote:

>
> Du ser stadig bort fra at et stykke af isklumpen stikker op over
> vandoverfladen. Hvis den får større rumfang mens man varmer den op mod
> frysepunktet, vil den bare give sig til at stikke mere op over
> vandoverfladen - rumfanget af den den af klumen der er under
> overfladen vil stadig være det samme.


Uanset hvilket stof vi taler om så ændrer det massefylde ved
temperaturændringer. Nogle er mere stabile end andre. Normalt vil ting
udvide sig ved varme og skrumpe ved kulde. Vand er en undtagelse ved, at
det har den største massefylde ved ca 4 grader, men temperaturafvigelser
i begge retninger medfører en udvidelse af vandet og dermed en ændret
massefylde. Som ordet massefylde antyder er det et udtryk for hvor meget
en given masse fylder eller hvor meget et rum vejer.

Om isbjerget har dele over eller under vand er underordnet - så længe du
ændrer isbjergets temperatur ændrer du også dets størrelse - så selvom
det presser en vandmængde bort svarende til dets vægt så vil det i
smeltet tilstand fyldet noget andet.

Lad os antage at (temmelige fiktive tal):

Vand: 1 liter vejer 1 kilo ved 4 grader
Vand: 1 liter vejer 0,99 kilo ved 1 grad
Vand: 1 liter vejer 0,9 kilo ved 20 grader
IS: 1 liter vejer 0,95 kilo ved -20 grader

Hvis vi så tager en balje med 1000 liter vand (4 grader) og smider en
isklump på 50 liter (-20 grader) så vil klumpen umiddelbart fortrænge
50*0,95 = 47,5 kilo/liter vand - det vil sige at 2,5 liter af klumpen
rager ovenud. Så nu har vi tilsammen 1047,5 kilo vand i delvis smeltet
og fast form som tilsammen fylder 1050 liter - fordelt på 1047,5 liter
under vandspejlet og 2,5 liter over. Isklumpen vil i den vandmasse
sansynligvis smelte og samtidig sænke vandtemperaturen lidt - for
lethedens skyld siger vi 1 grad som slutresultat. Nu fylder de 1000 kilo
vand(4 grader) ca 1010,1 liter ved 1 grad og de 47,5 kilo is er blevet
til 47,5/0,99 = 47,98 liter - i alt 1058,08 liter. Lad os så for sjovs
skyld opvarme de 1058,08 liter til 20 grader = (1058,08 * 0,99) / 0,9 =
1163,89.

Nu vil jeg så gerne se hvordan du får 1050 liter (1000 liter vand + 50
liter is) og 1058,08 til at være det samme

Så hvis du har et hav med en vandbred - så vil vandkanten alt andet lige
kravle lidt op.

Dog kommer det an på temperaturerne. Og igen må jeg påpege at
afvigelserne i massefylden ikke er nær så store som her, så praktisk
talt vil det være umålelig.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Henning Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 04-03-02 20:37

Scripsit Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk>

> Om isbjerget har dele over eller under vand er underordnet

Nej, det er lige netop ikke underordnet.

> - så længe du ændrer isbjergets temperatur ændrer du også dets
> størrelse - så selvom det presser en vandmængde bort svarende til
> dets vægt så vil det i smeltet tilstand fyldet noget andet.

Nej. Eftersom vægten er uafhængig af isens temperatur vil den
fortrængte mængde vand også være uafhængig af isens temperatur.

> Lad os antage at (temmelige fiktive tal):
>
> Vand: 1 liter vejer 1 kilo ved 4 grader
> Vand: 1 liter vejer 0,99 kilo ved 1 grad
> Vand: 1 liter vejer 0,9 kilo ved 20 grader
> IS: 1 liter vejer 0,95 kilo ved -20 grader
>
> Hvis vi så tager en balje med 1000 liter vand (4 grader) og smider en
> isklump på 50 liter (-20 grader) så vil klumpen umiddelbart fortrænge
> 50*0,95 = 47,5 kilo/liter vand - det vil sige at 2,5 liter af klumpen
> rager ovenud. Så nu har vi tilsammen 1047,5 kilo vand i delvis smeltet
> og fast form som tilsammen fylder 1050 liter - fordelt på 1047,5 liter
> under vandspejlet og 2,5 liter over. Isklumpen vil i den vandmasse
> sansynligvis smelte og samtidig sænke vandtemperaturen lidt - for
> lethedens skyld siger vi 1 grad som slutresultat. Nu fylder de 1000 kilo
> vand(4 grader) ca 1010,1 liter ved 1 grad og de 47,5 kilo is er blevet
> til 47,5/0,99 = 47,98 liter - i alt 1058,08 liter.

Men den forskel skyldes at det omgivende *vand* har udvidet sig når du
køler det ned, og den er uafhængig af hvad isen fyldte oprindeligt. Du
får nøjagtig samme resultat uanset hvor meget du regner med at dine
47½ kg is har fyldt oprindeligt.

> Nu vil jeg så gerne se hvordan du får 1050 liter (1000 liter vand + 50
> liter is)

Du skal ikke lægge alle de 50 liter til. Det er kun de 47½ liter
fortrængt vand der har betydning for havniveauet i dit akvarium.

> Så hvis du har et hav med en vandbred - så vil vandkanten alt andet lige
> kravle lidt op.

Hele din udregning antager at verdenshavets temperatur er netop 4°
(hvor vandet fylder mindst) til at begynde med. Og en evt. ændring
skyldes altså ikke (nu gentager jeg lige mig selv igen) at isen er
smeltet, men at vandet har ændret temperatur.

--
Henning Makholm "Monsieur, vous êtes fou."

Karsten Feddersen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 04-03-02 21:39

Henning Makholm wrote:

> Hele din udregning antager at verdenshavets temperatur er netop 4°
> (hvor vandet fylder mindst) til at begynde med. Og en evt. ændring
> skyldes altså ikke (nu gentager jeg lige mig selv igen) at isen er
> smeltet, men at vandet har ændret temperatur.


Vi er helt enige - alt der skal beskues skal man kigge på med fælles
udgangspunkt og her har vi vist alle sat vores egne forudsætninger.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Bertel Lund Hansen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-03-02 19:41

Karsten Feddersen skrev:

>En isklump som fylder en vis mængde og som vejer et vist antal kilo vil
>efter en smeltning stadig veje det samme, men vil fylde noget andet.

Ja, men det 'hul' den laver i vandet er *præcis* så stort som
dens egen vandmængde vil fylde når den har opnået vandets
temperatur - uanset om dens massefylde måtte ændre sig undervejs.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Karsten Feddersen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 04-03-02 19:52

Hej - igen igen

Bertel Lund Hansen wrote:

>>En isklump som fylder en vis mængde og som vejer et vist antal kilo vil
>>efter en smeltning stadig veje det samme, men vil fylde noget andet.
>>
>
> Ja, men det 'hul' den laver i vandet er *præcis* så stort som
> dens egen vandmængde vil fylde når den har opnået vandets
> temperatur - uanset om dens massefylde måtte ændre sig undervejs.


OK - jeg havde det dårligt formuleret i første omgang.

Ja - såfremt isklumpen opnår det omkringliggende vands temperatur,
ellers vil billedet se anderledes ud - det må vi da også kunne blive
enig om.
I øvrigt et interessant link som Makholm fandt.


Men igen - der er for mange åbne ender i den oprindelige opgave.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen

http://www.feddersen.dk


Bertel Lund Hansen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 04-03-02 21:18

Karsten Feddersen skrev:

>OK - jeg havde det dårligt formuleret i første omgang.

Du havde nu også misforstået noget - nemlig at isens (ændrede)
massefylde spillede en rolle for vandstanden. Det smukke ved
Arkimedes' lov er jo at det er massen og intet andet (når vi
atter glemmer temperaturændringer i det omgivende vand) der
betyder noget.

>Ja - såfremt isklumpen opnår det omkringliggende vands temperatur,
>ellers vil billedet se anderledes ud - det må vi da også kunne blive
>enig om.

Absolut, men hvis ismængden er lille i forhold til vandmængden,
er det nok en effekt man kan negligere.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 05-03-02 21:33


Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk> skrev i en
news:3C839BF0.2060701@feddersen.dk...
> Per A. Hansen wrote:
>
> > Du var først med det rigtige svar - det gør naturligvis ingen forskel
> > Archimedes lov )
>
>
> Men du tager fejl. Det afhænger af temperaturen. Såfremt temperaturen
> byder at massefylden i frossen og smeltet tilstand er den samme så er
> det korrekt at der ikke er nogen forskel, men hvis massefylden falder
> væsentligt på grund af temperaturstigningen så vil havet også stige.

Nej - det er faktisk ligegyldigt - isbjerget fortrænger vand svarende til
massen.
Men det er et meget interessant spørgsmål om ændringen af temperaturen.
Rent umiddelbart tror jeg kun der er tale om en størrelsesorden på en
molekylediameter. Isbjerget tør op forneden af polarstrømmen, der
er ret så stærk ( ca. 1 m/s). Herved ændres vandtemperaturen ( 0 gr C)
stort set ikke. Ifølge loven om energiens bevarelse vil der være balance
mellem fordampning/fortætning - isdannelse/smeltning sålængde der dannes
lige så meget sne/is som der smelter - globalt set.

> Tager jeg mit akvarium på 200 liter og lægger en 20 kilo stor isblok i
> som er -15 grader og fylder mig akvarium op til randen, så er det
> stensikkert at vandstanden stiger og jeg får et vådt gulv.

Hvad hvis vandets temperatur er f.eks. 6 gr. og det afkøles til 4 gr ved
smeltningen? Så falder vandstanden. Med andre forhold kan man
også få lidt oversvømmelse.
Jeg tror ikke rigtig en lokal begivenhed kan anvendes til at bevise
en global hændelse. Ved smeltningen tilføres jo varme fra omgivelserne.
Men et interessant spørgsmål.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen





Ivar (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 03-03-02 12:32

Per A. Hansen skrev:

> Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
> flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
> tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
> Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?

Hvis der sker en ændring, vil det ske når isbjerget knækker af,
ikke når det smelter. Med mindre isen indeholder sten og
grus, for da vil vandstanden falde. Saltindhold har måske
også betydning.

> ( Opgaven er uden sammenhæng med polemikken om det
> faldende videnniveau i Danmark)

Forhåbentlig ikke, da der kræves noget faktuel viden for at
løse opgaven.


Ivar



Uffe Holst (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 03-03-02 12:32


In an article of 3 Mar 2002 Per A. Hansen wrote:

> Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
> flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
> tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
> Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?

Havoverflade vil ikke stige. Densiteten af is er ca. 1/10 mindre end
densiteten af vand -- det er netop derfor is flyder på vand. Når de 9/10
af isen, der er under havoverfladen, er smeltet, vil der være "plads"
til den 1/10, der er over havoverfladen.

--
Uffe Holst


Brian Axelgaard (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Brian Axelgaard


Dato : 03-03-02 12:35


"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:symg8.28$ko.708@news.get2net.dk...
> Hej!
>
> Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
> flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
> tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
> Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?
> ( Opgaven er uden sammenhæng med polemikken om det
> faldende videnniveau i Danmark)

Hvis de mål du opgiver er målene på isklumpen, som knækkede af, der bare
flyder rundt i havet, så stiger vandstanden ikke en micrometer mere som
følge af smeltning! Tag fx en isterning og smid den i et glas med vand.
Markér vandstanden og lad glasset stå, gerne med låg. Vent indtil
isterningen er smeltet og se at vandstanden ikke er steget.

Nu forholder det sig også sådan, at når vand varmes op fylder det mere, men,
hvis vi kun snakker om smeltningen stiger vandstanden ikke.... tilgengæld
gør den, hvis det nu smeltede vand opvarmes



Morten Bjergstrøm (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 03-03-02 13:02

"Brian Axelgaard" <axelgaard@mail1.stofanet.dk> skrev:

> Hvis de mål du opgiver er målene på isklumpen, som knækkede af,
> der bare flyder rundt i havet, så stiger vandstanden ikke en
> micrometer mere som følge af smeltning!

Det er rigtigt, at is, der allerede flyder i vand ikke giver anledning
til stigning i vandstanden medmindre vandet, som du også rigtigt nok
skriver, opvarmes.

Men når der er tale om is, der knækker af fra land eller smeltevand fra
smeltende landis, der kommer ud i havet så vil det give anledning til
en stigning i vandstanden. Hvor stor den stigning bliver vil dog nok
blive et relativt svært regnestykke.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

klaus (03-03-2002)
Kommentar
Fra : klaus


Dato : 03-03-02 13:33


"Morten Bjergstrøm" <nospam@dafnie.dk> skrev i en meddelelse
> Men når der er tale om is, der knækker af fra land eller smeltevand
fra
> smeltende landis, der kommer ud i havet så vil det give anledning til
> en stigning i vandstanden. Hvor stor den stigning bliver vil dog nok
> blive et relativt svært regnestykke.

Men dette her isbjerg var på størrelse med Danmark. Det dumper vel ikke
bare ned i havet med et plask. Man må vel gå ud fra at det i forvejen
var så godt som flydende, og at en sprække har gjort de muligt for det
at drive frit omkring.

/Klaus



Bertel Lund Hansen (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 03-03-02 16:30

Morten Bjergstrøm skrev:

>Men når der er tale om is, der knækker af fra land eller smeltevand fra
>smeltende landis, der kommer ud i havet så vil det give anledning til
>en stigning i vandstanden.

Ja - men ikke når der spørges "... når det smelter."

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Morten Bjergstrøm (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 03-03-02 18:28

Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> skrev:

> Ja - men ikke når der spørges "... når det smelter."

Det er ikke Pers spørgsmål jeg besvarer. Det er derimod en kommentar
til Axelgaards besvarelse. Hvor jeg giver en forklaring på, hvorfor den
nævnte is *har* givet anledning til en vandstandsstigning.

--
Mvh. Morten http://miljokemi.dk
Miljøtemaer: http://tema.miljokemi.dk
Miljøkemisk Forum: http://forum.miljokemi.dk

Mikkel Ramskov Kjær (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel Ramskov Kjær


Dato : 03-03-02 17:06


> Hej!
>
> Et isbjerg på Pine Island gletcheren, Vestantarktis, knækker af og
> flyder rundt. Målene er 50.000 km^2 ( godt og vel Danmarks størrelse.) -
> tykkelsen 500 m - dvs ca. 55 m titter over vandoverfladen.
> Hvor meget vil havoverfladen stige, når denne kolos smelter?
> ( Opgaven er uden sammenhæng med polemikken om det
> faldende videnniveau i Danmark)
>
> --
> Med venlig hilsen
> Per A. Hansen

Goddag vidensfolk

Vandstanden ville ikke stige, for den massefylde-forskel der er på is og
vand bliver udlignet, det er netop derfor at et isbjerg stikker 1/10 op over
havoverfladen.
Når man snakker om en stigende havoverflade, så er det når, og hvis
indlandsisen på Antarktis og Grøndland, og hvor der ellers er indlandsis,
vil smelte

Hilsen Mikkel Kjær



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408544
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste