"Kim Melchior" <scangen@netutah.com> skrev i en meddelelse:
> Kender noget noget til Dorthe Johansdatter? Hun var 29 Aar gammel i
> 1834 Folketaellingen for Følslev.
Du mener formentlig ikke Følslev men Førslev?
> Hun havde et uaegte barn, Hans Hansen fodt 17 september 1837.
Jeg så, at du et andet sted i din tråd spurgte om alimen-
tationsprotokoller, og hvordan du kan få adgang til disse i
USA.
Såvidt jeg ved, har mormonerne fotograferet så godt som
alle ældre danske arkivalier, og derfor har du adgang til
alle disse arkivalier på de familiehistoriske centre i USA.
Har du fx. undersøgt, om Alimentationsprotokollerne fra
Sorø Amt er filmet?
I den tid vi her taler om, er alimentation (børnepenge) vist
snarere en undtagelse end en regel. Dels havde kvinden
nemlig ikke pligt til at fortælle, hvem der var far til hendes
udenomægteskabelig barn/børn. Dels kunne en udlagt
barnefar nøjes med at aflægge ed på, at han ikke var
far til barnet.
Hvis en udlagt barnefar derimod tilstod, kunne han pålæg-
ges at skulle betale alimentationsbidrag indtil barnets fyldte
10 år.
Et udenomægteskabeligt født barn, havde ingen arveret
efter sin far, og derfor nytter det fx. ikke at tjekke en evt.
mulig barnefars senere skifte, for der bliver barnet ikke
nævnt.
Du skal faktisk helt frem til 1937 førend et faderskab
kunne/skulle bevises ved hjælp af blodprøver. Og
samtidig fik de udenomægteskabeligt fødte børn så
også arveret efter deres biologiske far.
I den tid vi her snakker om, kunne en ugift kvinde
godt anlægge en faderskabssag mod en udlagt
barnefar ved retten: Men, hvor store chancer havde
hun mon for at få noget ud af sådan en sag?
Hvis en mand tilstod og ville betale, skete det typisk
hos præsten, der skrev det ind i kirkebogen.
I sådan et tilfælde skal du bruge en Alimentationssag
fra det område, hvor barnefaderen bor.
Og da det her drejer sig om en sag på landet, skal
du bruge Amtsjournalen - altså Alimentationsjournalen
for Sorø Amt for det eller de år, hvor sagen kan være
afgjort.
(I København skulle du have fat i Alimentationsjournalen
fra Overpræsidiet (der nemlig i KBH svarer til et Amt).
Hvis en udlagt barnefar hverken ville tilstå eller betale,
må du igang med at finde en faderskabssag (hvis der
i det hele taget har været en sådan).
For at kunne finde en faderskabssag, må du vide,
hvem faderen var og hvilken retskreds han boede i.
Eller, du må i det mindste kende disse data på en
mand, som du mistænker for at være barnefaderen.
Her skal du så koncentrere dig om by eller herreds-
fogeden, hvor den pgl. mand bor. Og der vil det så
være politiprotokollerne, du har brug for.
Jeg går meget stærkt ud fra, at alle disse her nævnte
protokoller er filmede og dermed er tilgængelige på
alle de familiehistoriske centre i USA - og vel ikke
mindst i Utah.
med venlig hilsen
Arne
|