/ Forside / Teknologi / Operativsystemer / Linux / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Linux
#NavnPoint
o.v.n. 11177
peque 7911
dk 4814
e.c 2359
Uranus 1334
emesen 1334
stone47 1307
linuxrules 1214
Octon 1100
10  BjarneD 875
LIAB (Linux in a box) intro foredrag
Fra : Simon Laub


Dato : 28-02-02 23:30

Med nogen forsinkelse mit referat
af Mikael Dichs
foredrag i ingeniørforeningen
om "Linux til styring og overvågning".
(Som jeg kom til at love nogen her på nettet).
Foredraget var virkeligt et højdepunkt!

Linksene
(http://www.liab.dk/) og
(http://www.linuxforum.dk/2001/program/abstracts/liab/)
vil give en (bedre og) mere officiel forklaring på hvad
en LIAB er for noget ...

------------------------------

Var så torsdag inde og høre
Mikael Dich
(http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=6060)
(http://cph.ing.dk/tema/linux/liab.html)
holde foredrag om
"Linux til styring og overvågning" -
embedded Linux.

Mikael Dich har tidligere været lærer
på DTU - men har så startet eget firma og er flyttet
til Nibe - grundet de lavere huspriser.....

Embeddede Linux systemer er jo der hvor man afslører
om man er hip eller ej.
Han sælger sådan en LIAB for 800 kr (plus lidt mere). Hvor man så
kan sætte husholdningsmaskiner sammen i netværk og
hvad ved jeg.

Umiddelbart er det lidt svært at forstå hvordan
man kan kører UNIX - undskyld Linux - på en
LIAB - som indeholder en FPROM og et par DRAM kredse-
plus processoren. Der foresvæver een et eller
andet om der skal være et filsystem/Harddisk på en UNIX
installation - men det er der så også !

Man har flashed Linux ind på FPROM'en og der har man så
også komprimeret fil systemet (ialt under 2 MB,
hvoraf Linux vist kun var 300 Kb). Ved opstart af LIAB'en
installeres det så på RAMmen - og voila - man har sin
"harddisk". Og så er man så
oppe med et operativ system.

Dette OS var så skuffende for nogle af de enddog meget
nørdede tilhørere, der ikke kunne få nok af selv at skrive
drivere til Linux og lign. En kom fra et firma - hvor c
åbenbart ikke var opfundet - ihvertfald fandt han det naturligt
at skrive assembler kode istedet. osv.
Disse (tør man bruge ordet) nørder ville helst selv
have kontrol over det hele
- og var så betænkelige ved et operativ system -
men når det var Linux kunne det lige gå an.

Man så lidt Linux kernel kode, som min sidemand
sagtens kunne finde hoved og hale i. Jeg overvejede at sige
gyllekode - men ville jo så sikkert være blevet buet ud.
Men ok med flere hundrede udviklere på denne kerne
skal det vel blive noget gyllekode (hvorfor
tror jeg mon at denne kommentar giver anledning til flames?)
Men på en eller anden måde virker det jo fabelagtigt godt.
Linux Kernen synes da ihvertfald stabil nok.

En god ting ved at flashe et fuld Redhat ind på
ens FPROM (overvejer man at gøre det hjemme på
DVD'en eller lign.??? - så har man Linux kørende på DVD'en??? - cool
or not?), er at man så også får
sin Apache Webserver med over på LIAB'en (til de 800 kr.).
Er LIAB monteret i et køleskab har man altså
en apache webserver kørende på køleskabe med
de sædvanlige TCP/IP protokoller.
Faktisk var hans LIAB født med denne installation -
hvor han havde flashed div hjemmesider ind på
dansk på FPROM'en - da hans firma eksporterer til
USA skulle man tro at amerikanske kunder
har problemer med at læse danske hjemmesider - men
det er åbenbart småting i Linux hardcore kredse, så
det gør de bare. En ægte pingvin har ikke brug for at det
står på engelsk også?

LIAB'ens processor er kun en 60 Mhz hvilket ikke
er så godt når man skal dekode MP3s - så her havde han så
sat en ekstra chip på (til 70 kr.) som kunne
klare det - Mono dekodning går vist lige, men til
stereo skal man helst have en pentium 2,
Hans LIAB brugte så den sædvanlige ftp til at smide
mp3'en ind et sted hvor hans 70 kr. s processor så stod og hungrede
efter data (i virkelighden mountede han vist
sin PC'ers drev fra LIAB'en men det sprang han let og
elefant henover, der var ihvertfald noget woodoo her).

Ellers så vi diverse dioder blinke og ting snore rundt på
input (shells) fra Linux.

LIAB'en - ja nu er vi jo i nørd kredse - det tog mig nogen tid at
fatte hvad han egentlig mente med det - men det var vist
Linux in a Box - selvklart ikke !
- havde så iøvrigt den feature at han proppede
div ting ind i dens porte - tog den ud igen - og tilbage -
og alt kørte gladeligt videre... For os ikke
Linux nørder er det lettere forunderligt. Men det er åbenbart
kun Microsoft der helst vil reboote, når man gør sådan noget.

Havde man en ny dims man gerne ville have plugget i sin
LIAB var det jo ikke noget problem - en ny driver
kunne jo så bare indsættes - og igen hørte vi historier
om hvordan man kunne sætte dem ind i Linux Kernel bare
"med en rolig hånd" .... Mange af hans LIAB'er havde kørt
i 3 -5 mdr. uden problemer.

En af de mere nørdede eftermiddage var tilendebragt.
Vi gik hjem med det råd at hvis den bedre halvdel,
vi taler her om 50 mænd, ikke syntes 800 kr.
(plus lidt mere) til LIAB'en
er en god ide - så skal man gøre opmærksom
på at der ikke er køle vifte i sådan en LIAB - ergo
den larmer ikke. Og kæresten bliver ikke
forstyret. Salget er nu en formsag.....

Mærkeligt nok var der ikke lange tirade om Windows'
irritations-momenter i forsamlingen (Måske er disse
tirader nu en indforstået selvfølge? som man ikke
længere behøver at svælge i jo længere Linux
er bevæget sig over i mainstream verdenen).
Men der er nu nok et stykke tid endnu inden LIABs
kommer ud blandt helt,helt almindelige mennesker?

-Simon



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408893
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste