/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
1969 - et godt år! (var: år 33 A.I.)
Fra : Simon Laub


Dato : 27-02-02 17:18

Var igår til foredrag ved Peter Salus
(http://www.matrix.net/company/salus.html) indbudt af
Aarhus Linux User Group (AaLUG) (http://aalug.dk/).
Et rigtigt godt foredrag af en kompetent og rigtig sjov fyr
(godt gået AaLUG at I fik ham til DK).

I forbindelse med gennemgangen af Open softwares historie
kommer årstallet 1969 gang på gang frem. Og tilsidst
sidder man jo nærmest med fornemmelsen af at det var et
af de bedste år i menneskehedens historie

1. Apollo 11 - Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander
på Månen. 20 Juli

2. Birth of UNIX.
Kenneth Thompson (http://www.bell-labs.com/history/unix/thompsonbio.html)
Dennis Ritchie (http://plan9.bell-labs.com/cm/cs/who/dmr/)
og co.skaber Unix (is not an acronym; it is a pun on "Multics". Multics is a
large multi-user operating system that was being developed at Bell Labs). Og
der var gode operativ systemer
til computere i verden ....

3. Starten på Internet.
UCLA, Stanford, UCSB og University of Utah bindes sammen
i det såkaldte ARPANET - der senere bliver til internet.
(http://smithsonian.yahoo.com/internethistory.html)

4. 28 december 1969 Linus Thorvalds fødes.
(http://prixars.aec.at/history/net/1999/artists/E99net_01.html)
og Linux gets under ways......

Nå, det sidste punkt var mest til ære for AaLug, men 1969 er da et
fantastisk
år. Måske virkelig et af de bedste i teknikkens historie nogensinde ?
I såfald burde vi jo så starte en ny kalender med nul der, så vi nu i år har
år 33 A.I.

-Simon



 
 
Henrik Stidsen (27-02-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 27-02-02 17:43

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> wrote in
news:3c7d06e3$0$10853$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

> 1. Apollo 11 - Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander
> på Månen. 20 Juli

gjorde de nu også det ? ;)

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Samleobjekt

Simon Laub (27-02-2002)
Kommentar
Fra : Simon Laub


Dato : 27-02-02 18:05

"Henrik Stidsen" <s-p-a-m@spammer.dk> wrote in message
news:Xns91C2B4136527Dhstidsen@212.54.64.134...
> "Simon Laub" <sil@ccieurope.com> wrote in
> news:3c7d06e3$0$10853$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
> > 1. Apollo 11 - Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander
> > på Månen. 20 Juli
>
> gjorde de nu også det ? ;)



Selvom det da var rigtigt sjovt at diskutere med tossehovederne
med konspirationsteorier vedr. Apollo programmet, så er
det nu også rart ikke at gøre det. Skal vi ikke nøjes med at
henvise til:

http://www.badastronomy.com/bad/tv/foxapollo.html


-Simon

nb.
Og så ellers, lets return!
http://www.silanian.subnet.dk/i/apollo.htm



Henrik Stidsen (27-02-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 27-02-02 23:59

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> wrote in
news:3c7d1214$0$10816$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

>
> Selvom det da var rigtigt sjovt at diskutere med tossehovederne
> med konspirationsteorier vedr. Apollo programmet, så er
> det nu også rart ikke at gøre det. Skal vi ikke nøjes med at
> henvise til:
>
> http://www.badastronomy.com/bad/tv/foxapollo.html

ja det program så jeg også - der er *et* af deres "beviser" jeg kan
godtage som mistænkeligt, og det er det med de to optagelse der
angiveligt skulle være med 4km mellemrum, men hvor sten og bakkens
hældning er 100% identiske

- men det er alt for nemt at modbevise mange af deres såkaldte
beviser

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Samleobjekt

Jeppe Stig Nielsen (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 28-02-02 00:21

Henrik Stidsen wrote:
>
> "Simon Laub" <sil@ccieurope.com> wrote in
> news:3c7d06e3$0$10853$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk
>
> > 1. Apollo 11 - Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander
> > på Månen. 20 Juli
>
> gjorde de nu også det ? ;)

Året 1969 har aldrig eksisteret, det er et bedrag.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Henrik Stidsen (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 28-02-02 20:49

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote in
news:3C7D69BE.32812254@jeppesn.dk

>> > 1. Apollo 11 - Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander
>> > på Månen. 20 Juli
>>
>> gjorde de nu også det ? ;)
>
> Året 1969 har aldrig eksisteret, det er et bedrag.

ja jeg kan heller ikke huske det, så det må helt klart være snyd!

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Samleobjekt

Simon Laub (27-02-2002)
Kommentar
Fra : Simon Laub


Dato : 27-02-02 17:58

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> wrote in message
news:3c7d06e3$0$10853$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> 4. 28 december 1969 Linus Thorvalds fødes.
> (http://prixars.aec.at/history/net/1999/artists/E99net_01.html)
> og Linux gets under ways......

Kigger man i Newsgroups: alt.folklore.computers
for Date: 1990-12-04 15:47:17 PST kan man se at
Linus mener man staver hans navn
Flames to: torvalds@cs.helsinki.fi "Linus Torvalds"
Som mange allerede har gjort mig opmærksom på....
Ok, jeg går ud fra at det er den slags som viser om man er en ægte pingvin
eller ej ?

-Simon




Peter Makholm (27-02-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 27-02-02 23:12

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> writes:

> 4. 28 december 1969 Linus Thorvalds fødes.

> Nå, det sidste punkt var mest til ære for AaLug, men 1969 er da et
> fantastisk
> år.

Punktet er ikke specielt til ære for aalug, det er en standard slide
jeg har set ham bruge flere gange.

(Jeg går ud fra at det er sliden med de første 9 års unix-historie du
taler om. Iøvrigt staves Unix 'Unics' i 1969)

> I såfald burde vi jo så starte en ny kalender med nul der, så vi nu i år har
> år 33 A.I.

Det gør vi jo stort set allerede, bare i form af sekunder efter
19700101 T 00:00.


Hmmm, 2 ud af fire punkter er ontopic i dk.edb.system.unix, men lige
netop den gruppe har du ikke ramt.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

David A. D. Konrad (28-02-2002)
Kommentar
Fra : David A. D. Konrad


Dato : 28-02-02 02:19

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> skrev i en meddelelse news:3c7d06e3$0$10853

> 4. 28 december 1969 Linus Thorvalds fødes.
> (http://prixars.aec.at/history/net/1999/artists/E99net_01.html)
> og Linux gets under ways......

Hmm. Linus kopierede jo mig bekendt intet andet end Tanenbaums Minix, filede
lidt på det og lagde det ud til offentligheden...Så burde Tanenbuams
fødselsdag ikke nævnes i den forbindelse også?




Peter B. Juul (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 28-02-02 02:57

"David A. D. Konrad" <konrad@dadk.dk> writes:

> Hmm. Linus kopierede jo mig bekendt intet andet end Tanenbaums Minix, filede
> lidt på det og lagde det ud til offentligheden...

Sådan startede det måske nok

http://groups.google.com/groups?selm=1991Oct5.054106.4647%40klaava.Helsinki.FI&output=gplain

Men den senere uenighed mellem de to gør nok, at sådanne udsagn bør
hviskes stilfærdigt, ikke råbes.

http://groups.google.com/groups?threadm=12595%40star.cs.vu.nl

> Så burde Tanenbuams
> fødselsdag ikke nævnes i den forbindelse også?

Det burde den nok alligevel.

SCO var en god bog allerede før minix.

--
Peter B. Juul, o.-.o "når nattehimmelen er mørk bag stjernerne,
The RockBear. ((^)) så er det fordi nattehimmelen er dækket
I speak only 0}._.{0 af 'sorte huller'"
for myself. O/ \O -POK

Andreas Kryger Jense~ (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Andreas Kryger Jense~


Dato : 28-02-02 08:03

> Sådan startede det måske nok
>
>
http://groups.google.com/groups?selm=1991Oct5.054106.4647%40klaava.Helsinki.
FI&output=gplain
>
> Men den senere uenighed mellem de to gør nok, at sådanne udsagn bør
> hviskes stilfærdigt, ikke råbes.
>
> http://groups.google.com/groups?threadm=12595%40star.cs.vu.nl


Interessant læsning.
Tak for det.

--
Best regards / Mes meilleures amitiés / Med venlig hilsen
Andreas Kryger Jensen
http://www.compose.subnet.dk
Hodie adsit, cras absit



Charbax (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Charbax


Dato : 28-02-02 11:58

Jo der skete sgu ret mange ting mellem ca. 1960 og 1975 sådan forsknings og
langt-tids investerings mæssigt, jeg tænker specielt på alle de trilliarder
dollars man gad investere i rum-forskning på grund siger man af et eller
andet kolde krig, men jeg tror mere af lyst for der faktisk var folk der
syntes det var interessant og brugt begrundelse kolde krig og russlands
kommunisme for at berolige de koncervative republikanere så der var et
flertal i den amerikanske regering for at bruge alle de penge. Ved midten af
1975 kom de republikanere til magten, og så opga man alle planer om at bygge
stationner på månen og sende mennesker på Mars. HVis man havde blevet ved
med Apollo-tidens investeringer er der kloge folk der mener at man allerede
i 1980 havde sendt astronauter til Mars, nu skal der nærmest en mirakel hvis
man skal få George Bush Junior administrationnen til at bruge så meget som
en hundred del af USA's militær-budjet på noget som helst fantastisk
rum-ekspedition.. Jeg tror mest sådan noget kan lade sig gøre hvis nogen på
et eller andet måde kan sponsorer 10-20 milliarder dollars til Russland
eller Kina's rum-forsknings afdeling og få dem bare til at udtale at det er
deres mål at sende mennesker på Mars f.eks. inden 2008, så kan det sgu være
man kan narre de koncervative dumme republikanere i USA igen til at give op
med at spare på NASA (en del af dem taler endda om lukning af nasa og
overtagelse fra private firmaer, McDonalds og Coca-Cola skulle have lyst til
at bruge 10 milliarder på mars hvis man nogensinde skulle tage derhend).


og lige en notat til alle de IDIOTER herinde som er blevet påvirket af det
ULTRA-IDIOTISKE tv-udsendelse der blev sendt på PUBLIC-SERVICE tv-kanal
DR-2!!!!!!!!!! Hvordan kunne i narres til at se og tage seriøst sådan noget
LORT!!! Det er medlemmer af et eller andet sekt, hvad er det nu det hedder,
med Ron Hubbard som formand som prøver at få dig til at tro at Jesus er alt
og at det ikke kan nogensinde kan lade sig gøre at gå ud af jordens
tyngdekraft selvom alle matematiske love og forkerne kan fortælle dig lige
præcist hvofor og hvordan det kan lade sig gøre at rejse ud i rummet (uden
at vide særlig meget om effekten af 0 tyngdekraft på kroppen, derfor man er
i rum-stationnerne).. min gammel fysik-lærer kan fortælle mig så mange ting
om hvordan man skulle rejse på månen og Mars, men så skulle jeg istedet tro
på et par narko-misbrugere som prøver at bevise at Apollo ikke var noget
fordi at et flag bevæger sig mens astronauten banker den i månen jord og der
ikke skulle være vind på månen? I er IDIOTER alle-sammen og jeg håber i
endag kommer tilbage her til forummet og siger undskyld at i har engang
værret så dumme og at i lover i aldrig nogensindre lader jer blive narret af
sådan lorte-tv-udsendelser.



Og hvis amerikanerne ikke er taget på Månen, så findtes der heller ingen
Osama ben Laden, eller 11 september, eller World Trade Center (ikke så længe
du ikke har set dem for dig selv). Og alt hvad der bliver fortalt på CNN
eller skrevet i aviserne er bare fup!! Dem der sagde at de så raketter flyve
i rummet fra Kennedy Space Center i nærheden af Orlando, de lyver alle
sammen!!



Allan Riise (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Allan Riise


Dato : 28-02-02 16:20

Lad mig med det samme sige at jeg ikke er Astronom Fysiker eller
lignende, men at Apollo projektet nok er det teknologiske projekt i
verden som har betydet mest for udbredelsen af ny teknologi i hele
verden. I USA alene sørgede den for at den tiltagende recession blev
vendt, og flere tusinde ny firmaer så dagens lys, og på den måde bidrog
til ai over 1 million amerikanere kunne få et arbejde, hvad der ellers
ikke var udsigt til at de havde kunnet få i overskuelig fremtid.
Derudover er mange af de landb´vindinger man gjorde under projektet i
dag en integreret del af vores egen hverdag, og havde det ikke været for
Apollo projektet så er det ikke sikkert at de var i alm. brug i dag !!

--
Allan Riise
ICQ 55853098
www.AriSoft.dk
www.WINXP-DK.dk



John Hinge (28-02-2002)
Kommentar
Fra : John Hinge


Dato : 28-02-02 17:48

On 28 feb 2002 Charbax was heard to say:

> og lige en notat til alle de IDIOTER herinde som er blevet
> påvirket af det ULTRA-IDIOTISKE tv-udsendelse der blev sendt på
> PUBLIC-SERVICE tv-kanal DR-2!!!!!!!!!! Hvordan kunne i narres til
> at se og tage seriøst sådan noget LORT!!! Det er medlemmer af et
> eller andet sekt, hvad er det nu det hedder, med Ron Hubbard som
> formand som prøver at få dig til at tro at Jesus er alt og at det
> ikke kan nogensinde kan lade sig gøre at gå ud af jordens
> tyngdekraft selvom alle matematiske love og forkerne kan fortælle
> dig lige præcist hvofor og hvordan det kan lade sig gøre at rejse
> ud i rummet

Øhm... Jeg troede egentlig ikke at det sku overgå mig at jeg
mp tage $cientology i forsvar (ptui ptui) men er der noget som
CO$ i høj grad tror på så er det da rummet, rumflyvninger etc..
Hvis man tager deres indviklede 'hellige' skriblerier for
gode varer, specielt dem man skal tage mange mange (dyre) kurser
for at få adgang til, så bliver det rigtig SciFi agtigt, med
ideer om at vi alle sammen er beboet af små bevistheder som
stammer fra at vi alle sammen er en slags inkarnationer af
rumvæsner som er sat i eksil på jorden.. uha.. :)
Og jeg tror ikke ligefrem at jeg har set Co$ slå på tromme
for at 'Jesus er Alt'
Desuden er den gode L Ron jo ikke ligefrem formand for Co$
for det første er han død (selv Co$ regner ham for død) men
i hans sidste ård var han tilsyneladende årsag til en del
skænderier i Co$ toppen hvor nogen følte hans sjove teorier
og sære skrifter måske var ved at blive *for* sjove.

Nå, vil i have mig undskyldt medens jeg sætter mig over
i et hjørne og begræder at jeg har forsvaret Co$...

Er der iøvrigt ikke et sted jeg kan FUT'e det her hvor
der ikke vil blive klynket længe og inderligt ?

--
John Hinge - shayera / .sPOOn.
On usenet I represent no one but myself.
"Buffy I love you...... Oh God No!" Spike, Buffy tVs
http://www.spoon.dvd-klub.dk

Christian Joergensen (28-02-2002)
Kommentar
Fra : Christian Joergensen


Dato : 28-02-02 15:26

On Wed, 27 Feb 2002 17:17:30 +0100, Simon Laub wrote:

[Peter Salus]

> (godt gået AaLUG at I fik ham til DK).

SVJV var det nogle TDC-driftfolk der under uptime(1) tilbød ham en flaske
whiskey for at kigge til Danmark igen? :)

--
Christian Jørgensen | The knack of flying is learning how to throw
http://www.razor.dk | yourself at the ground and miss.

Anders Lund (02-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 02-03-02 19:00

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> skrev i en meddelelse
news:3c7d06e3$0$10853$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> 1. Apollo 11 - Neil Armstrong og Buzz Aldrin lander
> på Månen. 20 Juli
>
> 2. Birth of UNIX.
> Kenneth Thompson (http://www.bell-labs.com/history/unix/thompsonbio.html)
> Dennis Ritchie (http://plan9.bell-labs.com/cm/cs/who/dmr/)
> og co.skaber Unix (is not an acronym; it is a pun on "Multics". Multics is
a
> large multi-user operating system that was being developed at Bell Labs).
Og
> der var gode operativ systemer
> til computere i verden ....
>
> 3. Starten på Internet.
> UCLA, Stanford, UCSB og University of Utah bindes sammen
> i det såkaldte ARPANET - der senere bliver til internet.
> (http://smithsonian.yahoo.com/internethistory.html)
>
> 4. 28 december 1969 Linus Thorvalds fødes.
> (http://prixars.aec.at/history/net/1999/artists/E99net_01.html)
> og Linux gets under ways......
>
5.ARPA
Et amerikansk universitets netværk som blev oprettet i >1969<, og som var
det største af slagsen. Det er svjh forløberen til det internet vi kender i
dag.


--
Mvh
Anders Lund
www.OwerClocking.dk



Uffe Holst (02-03-2002)
Kommentar
Fra : Uffe Holst


Dato : 02-03-02 19:57


In an article of 2 Mar 2002 Anders Lund wrote:

> > 3. Starten på Internet.
> > UCLA, Stanford, UCSB og University of Utah bindes sammen
> > i det såkaldte ARPANET - der senere bliver til internet.
> > (http://smithsonian.yahoo.com/internethistory.html)

> 5.ARPA
> Et amerikansk universitets netværk som blev oprettet i >1969<, og som var
> det største af slagsen. Det er svjh forløberen til det internet vi kender i
> dag.

Er det ikke det, der også står i punkt 3?

--
Uffe Holst


Anders Lund (03-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 03-03-02 14:13

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:n2.j2.MI2EJxexQSbtUMd.NR@post6.tele.dk...
>Er det ikke det, der også står i punkt 3?
ups. det så jeg ikke.


--
Mvh
Anders Lund
www.OverClocking.dk



Mikael (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Mikael


Dato : 04-03-02 08:32

"Simon Laub" <sil@ccieurope.com> wrote in message
news:3c7d06e3$0$10853$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[Snip]
> 4. 28 december 1969 Linus Thorvalds fødes.
> (http://prixars.aec.at/history/net/1999/artists/E99net_01.html)
> og Linux gets under ways......
>

5. Woodstock

.... og sådan kan man sikkert blive ved.

For nu at provokere lidt, kan man jo diskutere om Linus' fødsel hører til på
listen. Kunne diverse BSD'er (FreeBSD, OpenBSD, etc.) + GNU ikke have
udfyldt den rolle, som Linux spiller i dag?




Per Abrahamsen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 04-03-02 10:58

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Til forskel fra *BSD der gjorde hvordan?
>
> Mig bekendt har *BSD'erne også brugt internettet som
> kommunikation-/distributionskanal siden før Net og Free splittede sig
> ud fra 386BSD engang tilbage i foråret 1992.

Heh, BSD _var_ nettet længe før 386BSD, Net/2 eller Net/1 for den sags
skyld. Der var andre operativsystemer, men de var uden betydning.
All the world is a VAX running BSD. Og BSD blev også udviklet på
nettet med deltagelse af masser af andre institutioner.

Men Bill Jolitz var en totalt klovn til at lede frit software projekt,
han gjorde alt forkert man kan gøre forkert. Og de andre naturlige
BSD ledere gik sammen i BSDi, med en ufri udgave af BSD.

Desuden, allerede inden 386BSD kildeteksten blev offentliggjort havde
Linus skabt sig et velfungerende mini-samfund af enthusiastiske
programmører ved at bygge på det udbrydere samfund der allerede
eksisterede omkring Minix.

Jeg ved ikke om BSD ville have domineret hvis Jolitz havde været mere
tilgængelig, BSD havde gamle erfarne programmører der gjorde store
personlige ofre for at levere et professionelt operativsystem. Linux
var fuld af unge, enthusiastiske programmører, der havde sjov fordi de
gjorde hvad de elskede. BSD havde i starten bedre kode, men Linux var
sjovere at være med til.

Per Abrahamsen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 04-03-02 18:24

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> In article <kkd6ykof76.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>>
>>> Mig bekendt har *BSD'erne også brugt internettet som
>>> kommunikation-/distributionskanal siden før Net og Free splittede sig
>>> ud fra 386BSD engang tilbage i foråret 1992.
>>
>> Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.
>>
>
> Forkert, *BSD'erne har med cvs, ports, etc vist at de mere agressivt
> bruger internettet.

Præcis hvad brugte *BSD cvs, ports, etc til tilbage i 1992?

Bill Jolitz brugte end ikke Usenet, men annoncerede sine sjældne
releases på lukke mailing lister.

Patch Kit folkene brugte Usenet og ftp ligesom Linus, men var hæmmet
af at de ikke kunne distribuere et komplet system.

> Linux distribueres stadig som en simple tarball, ikke?

Og bitkeeper, og cvs fra mange servere. Og Red Carpet og meget andet.

Linux er en stor ting idag, spredt ud over mange mindre, men
sammenhængene projekter og produkter. Det kan vanskeligt sammenlignes
med *BSD.

Per Abrahamsen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-03-02 15:41

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
> Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
> af ens kode :-|

Jeg antager at du taler om udvidelser til kernen.

I så fald, nej det er ikke særlig fedt. Til gengæld er det jo ganske
fedt at man får et kopi af konkurenternes kode.

Hvilken del der er vigtigst afhænger af hvor stor en del af den
færdige kode man selv regner med at skrive. Hvis man regner med at
kunne skrive mere og bedre kode end alle ens konkurenter tilsammen, så
kan det bedst betale sig at bygge på kode under BSDL licensen. Hvis
man er Microsoft er det en helt rimelig antagelse, og det er derfor
ikke underligt at Microsoft foretrækker kode baseret på BSDL.

Hvis man derimod ikke regner med at kunne skrive mere og bedre kode
end alle dem der er hoppet på et GPL projekt, kan det bedre betale sig
at slutte sig til dem. Det er derfor at de fleste kommercielle Unix
leverandører efterhånden hopper med på Linux vognen, licensen tvinger
dem til at dele samarbejde, hvilket er nødvendigt hvis de vil have en
chance mod Microsoft, som ingen af dem kan klare alene.

De har tidligere forsøgt et frivilligt, lukket samarbejde i Unix
International og OSF, hvor de har delt udvalgte dele af deres software
med hinanden. Det er ikke gået godt, de har dolket hinanden i ryggen
ved første givne lejlighed. Det er derfor ikke overraskende hvis de
mere intellgente af dem er glade for at Linux bygger på en licens der
tvinger dem til at spille fair og med åbne kort.

Per Abrahamsen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-03-02 22:13

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> On Tue, 5 Mar 2002 20:25:41 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>
>> Og hvis konkurrenten laver nogen ændringer, så har de pludselig sparet
>> en masse arbejde. Husk på at det gælder begge veje.
>
> Sådan virker den virkelige verden ikke ...

Sådan virker BSD verdenen måske ikke, men i Linux verdenen er det en
vigtig, måske den vigtigste, drivkraft i kernel udviklingen.

Hvilket er den væsentligste årsag til at at jeg ikke tror på BSD på
langt sigt. Det vil fortsat have interesse for hobbyister i en tid
endnu, men for praktisk og kommerciel anvendelse vil Linux hurtigt
blive for overlegen.


Per Abrahamsen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-03-02 22:23

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Jo, de kan lancere et produkt som kan 100% det samme, uden at have
> udgifter til udvikling, og de kan gøre det med det samme, ergo det firma
> som har haft udgifterne til udvikling, kan ikke overleve, og vil gå
> fallit.

Sådan tænker PHB'er ofte, som om kildetekst bare var et produkt i stil
med elpærer. Men sådan er virkeligheden ikke, specielt på kernel
niveau. Man er nødt til at have kompetente folk der kender kildekoden
ud og ind, for at kunne levere og supportere et brugbart produkt.

Og selv når "kopi-firmaet" har hyret og trænet den slags folk, vil der
være behov for tilpasninger og forbedringer, samt rettelse af hvad der
måtte dukke op af fejl. Og eftersom kopi-firmaet ikke er først på
markedet, vil de også have behov for nye features til at profilere
produktet.

> Netto resultat, udviklingen vil slet ikke ske ...

Forkert. Netto resultat, de GPL baserede produkter har pludselig fået
mange flere udviklere, og udviklingen vil gå mange gange hurtigere end
de stakkels firmaer der har satset på et BSDL baseret grundsystem, og
derfor må genopfinde de samme lukkede udvidelser.

Jesper Skriver (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 06-03-02 10:03

On Tue, 05 Mar 2002 22:22:57 +0100, Per Abrahamsen wrote:

> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Jo, de kan lancere et produkt som kan 100% det samme, uden at have
>> udgifter til udvikling, og de kan gøre det med det samme, ergo det
>> firma som har haft udgifterne til udvikling, kan ikke overleve, og
>> vil gå fallit.
>
> Sådan tænker PHB'er ofte, som om kildetekst bare var et produkt i stil
> med elpærer. Men sådan er virkeligheden ikke, specielt på kernel
> niveau. Man er nødt til at have kompetente folk der kender kildekoden
> ud og ind, for at kunne levere og supportere et brugbart produkt.

De folk kunne jo eksistere i forvejen, antag at begge firmaer er
erfarne, men at firma A har fået den revolutionerende ide, som skulle
gøre dem til milliardære.

> Og selv når "kopi-firmaet" har hyret og trænet den slags folk, vil der
> være behov for tilpasninger og forbedringer, samt rettelse af hvad
> der måtte dukke op af fejl. Og eftersom kopi-firmaet ikke er først
> på markedet, vil de også have behov for nye features til at profilere
> produktet.

Afhængigt af hvor meget der er "udenom", så kan det tage ganske lang
tid at være klar, men der vil også være situationer hvor alt GUI tingen
kan genbruges, og det er nogle kernel hacks som gør at den lag 999
load balancer pludseligt kan håndtere 10 gange så mange connections
som generationen før, så kan konkurenten som også laver lag 999 load
balancers blot nuppe koden, og være klar på et par dage ...

>> Netto resultat, udviklingen vil slet ikke ske ...
>
> Forkert. Netto resultat, de GPL baserede produkter har pludselig fået
> mange flere udviklere, og udviklingen vil gå mange gange hurtigere end
> de stakkels firmaer der har satset på et BSDL baseret grundsystem, og
> derfor må genopfinde de samme lukkede udvidelser.

Det er klart at der er flere som arbejde på GPL kode, men når alting
alligevel skal gennem Linus's hånd for at blive commit'et i kernen, så
er der en naturlig stopklods i hvor hurtigt ting kan udvikle sig ...

Men det har jo ikke noget med GPL vs. BSD licens at gøre, men noget med
hvilken model man har valgt for Linux projectet vs. *BSD projecterne.

Det kan ikke siges så sort eller hvidt som nogen af os har forsøgt, jeg
startede med at sige at licensen måtte være et problem for dem som laver
kommercielle produkter baseret på Linux, det mener jeg stadigt at det er
- der kan så være dem som "betaler prisen"/"tager chancen"

Men i *BSD verdenen ser vi mange som er i gang med at porte deres
"appliance" fra Linux til FreeBSD/NetBSD/OpenBSD fordi det er gået op
for dem hvad GPL licensen betød.

Faktisk er det ganske ofte at de firma'er frigiver dele af deres kode
under en BSD licens nogle måneder senere, når de har fået deres box
sikkert på markedet.

Der er også den motivation, at hvis de ikke frigiver koden under BSD
licens, så skal de selv sørge for at den virker med næste version af
f.eks. FreeBSD ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 13:40

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> De folk kunne jo eksistere i forvejen, antag at begge firmaer er
> erfarne, men at firma A har fået den revolutionerende ide, som skulle
> gøre dem til milliardære.

Der eksisterer ikke folk der kender koden i forvejen.

Men du har ret, hvis der er tale om et firma der

a) allerede har en dominerende position på markedet, eller

b) har en så revolutionerende nyskabelse at det alene kan skabe et
nyt marked, eller sikre knuse alle konkurenterne på det
eksisterende marked

giver det god mening at bygge et lukket produkt, således at man kan få
lov at lege Microsoft på det markedet. At få en nær-monopol situation
hvor markedskrafterne i praksis er sat ud af kraft er den måde hvor
man virkelig kan score kassen.

Men hvis der er tale om et marked hvor man ikke sider på en
dominerende position, og de inkrementale forbedringer man har lavet
ikke alene er nok til straks at knuse konkurenterne, giver GPL bedre
mening. Specielt hvis der er en eksisterende "dominerende spiller" på
markedet med et lukket system man skal knuse.

Jeg tror den sidste situation er mere hyppig end den førte, men de
norme gevinster ved en nær-monopolsituation gør nok at mange vil
gamble og satse på den.

Det ville være tåbeligt af Cisco as skifte til GPL, men det gav
glimrende mening for Cobalt (nu Sun).

> Det er klart at der er flere som arbejde på GPL kode, men når alting
> alligevel skal gennem Linus's hånd for at blive commit'et i kernen, så
> er der en naturlig stopklods i hvor hurtigt ting kan udvikle sig ...

Nu skifter du emne, jeg har ikke talt om Linux eller *BSD. Kun om
hvordan de forskellige licenser virker, det gælder uafhængigt af de
aktuelle projekter.

Men når du nu er inde på det sidespor, så passer det ikke at alt skal
gennem Linus hånd. Hans eneste funktion er at bestyre en
referenceversion af kernen. Det er en vigtig funktion fordi det giver
et referencepunkt for sammenligning og udveksling af kode mellem de
forskellige distributioner (og her tænker jeg både på desk-top, server
og embedded). Mig bekendt er der ingen kommercielt interessante
distributioner der direkte bygger på Linus' udgave. Faktisk er de
fleste nok nærmere på Cox' eller Tosattis udgaver, men heller ikke
identiske med disse.

Linux verdenen er langt mere organisk end *BSD, for godt og for ondt.

> Men det har jo ikke noget med GPL vs. BSD licens at gøre, men noget med
> hvilken model man har valgt for Linux projectet vs. *BSD projecterne.

Jeg har ikke sagt et ord om modeller.

> Men i *BSD verdenen ser vi mange som er i gang med at porte deres
> "appliance" fra Linux til FreeBSD/NetBSD/OpenBSD fordi det er gået op
> for dem hvad GPL licensen betød.

Mange? Jeg har hørt om et tilfælde.

Men jeg vil gætte på at det hjælper at WindRiver er gået ind på BSD
siden, de er et stort navn i embedded verdenen. Til gengæld er
Cygnus, et andet stort navn, jo opkøbt af Red Hat.

Den slags ting tror jeg ofte er vigtigere end licensen.

> Der er også den motivation, at hvis de ikke frigiver koden under BSD
> licens, så skal de selv sørge for at den virker med næste version af
> f.eks. FreeBSD ...

Det er hvad Mozilla-projektet kalder "stupidity tax". Jeg er enig i
at den giver BSD nogen af de samme fordele som GPL sikrer, men den var
ikke nok til at sikre den gamle kommercielle Unix verden at det
samarbejde der begyndte med UI og OSF holdt. "Stupidity tax" virker
kun når firmaerne ikke er ledes af stupide folk.

Thomas Bjorn Anderse~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 06-03-02 14:01

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Det ville være tåbeligt af Cisco as skifte til GPL, men det gav
> glimrende mening for Cobalt (nu Sun).

Der var vel heller ikke noget revolutionerende i Cobalt's servere?
Var alt hvad de lavede ikke blot at tage noget eksisterende teknologi
(IA-32 baserede computere) og pakke dem ned i en smart blå kasse,
sammen med noget fintpudset GPL software? Som jeg erindrer
marketingskampagnerne, solgte Cobalt sig på brugervenlighed, ikke
nyskabende teknologiske landvindinger.

Mere interessant var det måske at kigge på IBM og deres linux til
S/390 serien. Så vidt jeg har forstået, kører linux instanser på
390'ere stadig under VM som er lukket kode.
--
Thomas Bjorn Andersen - tba@gen-v.net
+++ATH

Andreas Plesner Jaco~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Andreas Plesner Jaco~


Dato : 06-03-02 14:46

In article <m3vgc9zw7v.fsf@gen-v.net>, Thomas Bjorn Andersen wrote:
>
> Mere interessant var det måske at kigge på IBM og deres linux til
> S/390 serien. Så vidt jeg har forstået, kører linux instanser på
> 390'ere stadig under VM som er lukket kode.

Og ikke al hardware kan understøttes uden lukkede kernemoduler.

--
Andreas Plesner Jacobsen | I brake for chezlogs!

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 17:27

Den 06 Mar 2002 14:01:24 +0100 skrev Thomas Bjorn Andersen:
>Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Det ville være tåbeligt af Cisco as skifte til GPL, men det gav
>> glimrende mening for Cobalt (nu Sun).
>
>Der var vel heller ikke noget revolutionerende i Cobalt's servere?
>Var alt hvad de lavede ikke blot at tage noget eksisterende teknologi
>(IA-32 baserede computere) og pakke dem ned i en smart blå kasse,
>sammen med noget fintpudset GPL software? Som jeg erindrer
>marketingskampagnerne, solgte Cobalt sig på brugervenlighed, ikke
>nyskabende teknologiske landvindinger.
>
>Mere interessant var det måske at kigge på IBM og deres linux til
>S/390 serien. Så vidt jeg har forstået, kører linux instanser på
>390'ere stadig under VM som er lukket kode.

Linux kører som regel under VM, ja. Men den kan også sagtens køre
i en LPAR, eller direkte på hardwaren, (efter hvad jeg har læst). Det
eneste VM gør er faktisk at emulere hardwaren.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 15:38

Thomas Bjorn Andersen <tbanews@gen-v.net> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Det ville være tåbeligt af Cisco as skifte til GPL, men det gav
>> glimrende mening for Cobalt (nu Sun).
>
> Der var vel heller ikke noget revolutionerende i Cobalt's servere?

Ja, det var også pointen.

> Var alt hvad de lavede ikke blot at tage noget eksisterende teknologi
> (IA-32 baserede computere) og pakke dem ned i en smart blå kasse,
> sammen med noget fintpudset GPL software?

Borset fra at jeg mener serverne i hvert fald i starten var MIPS
baserede, og at Cobalt var meget aktiv i udviklingen af Linux/MIPS.


Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 18:05

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
> i stedet for den elendige native-version.

Hvor lang tid siden er det at du har brugt IE?

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 18:18

Den Wed, 06 Mar 2002 18:04:49 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
>> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
>> i stedet for den elendige native-version.
>
>Hvor lang tid siden er det at du har brugt IE?

Næsten en time siden. SVJV har de fx. stadig ikke fået fixet problemet
med transparente PNG'er (IE 6.0), og det er da også stadig så langsomt
så det gør noget.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 19:40

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Den Wed, 06 Mar 2002 18:04:49 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>>
>>> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
>>> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
>>> i stedet for den elendige native-version.
>>
>>Hvor lang tid siden er det at du har brugt IE?
>
> Næsten en time siden.

Ok. Jeg renede med at det måtte være 4.0 ud fra ovenstående
kommentar.

> SVJV har de fx. stadig ikke fået fixet problemet med transparente
> PNG'er (IE 6.0), og det er da også stadig så langsomt så det gør
> noget.

Tjah, Mozilla på min 600 MHz Pentium 3 føles endelig, med version
0.9.8, lige så hurtig som MSIE 6.0 på min 200 MHz Pentium Pro. Og
subjektivt føles den rigelig hurtig.

De teknsike mangler MSIE har er irrelevante for en bruger som mig, da
stort set alle sites kompenserer for dem.

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 20:34

Den Wed, 06 Mar 2002 19:39:59 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Den Wed, 06 Mar 2002 18:04:49 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>>>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>>>
>>>> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
>>>> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
>>>> i stedet for den elendige native-version.
>>>
>>>Hvor lang tid siden er det at du har brugt IE?
>>
>> Næsten en time siden.
>
>Ok. Jeg renede med at det måtte være 4.0 ud fra ovenstående
>kommentar.

Dog ikke. Der er faktisk sket nogle få forbedringer siden IE 4.0 - de
er dog så små at jeg ikke kan huske hvad det var.

>> SVJV har de fx. stadig ikke fået fixet problemet med transparente
>> PNG'er (IE 6.0), og det er da også stadig så langsomt så det gør
>> noget.
>
>Tjah, Mozilla på min 600 MHz Pentium 3 føles endelig, med version
>0.9.8, lige så hurtig som MSIE 6.0 på min 200 MHz Pentium Pro. Og
>subjektivt føles den rigelig hurtig.

Snakker vi opstartstid, den tid det tager at hente en side, eller noget
helt tredje?

Mozilla er absolut heller ikke perfekt - den tæver IE, men den har lang
vej endnu (jeg burde egentlig forsøge Galeon, nu jeg har fået ADSL).

>De teknsike mangler MSIE har er irrelevante for en bruger som mig, da
>stort set alle sites kompenserer for dem.

Men absolut ikke irrelevante for mig, da jeg forsøger at få min homepage
til at virke i alle browsere. Indtil videre har jeg løst problemet ved
at lave de transparante dele sorte i stedet for, men det medfører så at
samtlige grafik-elementer skal udskiftes den dag jeg finder på at skifte
baggrundsfarve.

En fejl mere ved IE, som jeg lige glemte at få med på listen... Den er
et af windows-verdenens største sikkerhedshuller.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 09:52

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Den Wed, 06 Mar 2002 19:39:59 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>>
>>Ok. Jeg renede med at det måtte være 4.0 ud fra ovenstående
>>kommentar.
> Dog ikke. Der er faktisk sket nogle få forbedringer siden IE 4.0 - de
> er dog så små at jeg ikke kan huske hvad det var.

Ok, jeg har ikke brugt tidligere versioner end 5.0? tror jeg, og jeg
har hørt rygter om at der var engang hvor MSIE ikke var den suverænt
gode browser den er i dag.

På det tidspunk var konkurenterne helt til grin i sammenligning,
Netscape 4.x var nærmest ubrugelig, og de andre meget begrænsede.

> Snakker vi opstartstid, den tid det tager at hente en side, eller noget
> helt tredje?

Jeg lukker normalt ikke browseren ned, så det er mest interfacet.
Mozilla har haft store problemer med at få XUL til performe
acceptabelt.

> Men absolut ikke irrelevante for mig, da jeg forsøger at få min homepage
> til at virke i alle browsere.

Min virker i alle browsere, det var ikke spor svært. Vel, faktisk
virkede den ikke i Mozilla da jeg først downloadede den til min store
overraskelse, det viser sig at specifikationen for relative URL'er har
ændret sig, og Mozilla ikke er bagudkompatibel med den gamle
specification. MSIE har aldrig givet problemer i den retning.

Den giver slet ikke problemer for den typiske MS Windows bruger, der
kun tester deres hjemmeside med MSIE (og sikkert skiver den med
Frontpage).

Kent Friis (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 07-03-02 18:40

Den Thu, 07 Mar 2002 09:51:52 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Den Wed, 06 Mar 2002 19:39:59 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>>>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>>>
>>>Ok. Jeg renede med at det måtte være 4.0 ud fra ovenstående
>>>kommentar.
>> Dog ikke. Der er faktisk sket nogle få forbedringer siden IE 4.0 - de
>> er dog så små at jeg ikke kan huske hvad det var.
>
>Ok, jeg har ikke brugt tidligere versioner end 5.0? tror jeg, og jeg
>har hørt rygter om at der var engang hvor MSIE ikke var den suverænt
>gode browser den er i dag.
>
>På det tidspunk var konkurenterne helt til grin i sammenligning,
>Netscape 4.x var nærmest ubrugelig, og de andre meget begrænsede.
>
>> Snakker vi opstartstid, den tid det tager at hente en side, eller noget
>> helt tredje?
>
>Jeg lukker normalt ikke browseren ned, så det er mest interfacet.
>Mozilla har haft store problemer med at få XUL til performe
>acceptabelt.

Prøv at tage et kig på Galeon - den bruger native GTK-widgets.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Per Abrahamsen (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 08-03-02 13:17

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Prøv at tage et kig på Galeon - den bruger native GTK-widgets.

Hvorfor det? Mozilla _har_ løst deres problemer, den føles "hurtig
nok" nu på min 600 MHZ maskine.

Kent Friis (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 08-03-02 17:11

Den Fri, 08 Mar 2002 13:17:29 +0100 skrev Per Abrahamsen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Prøv at tage et kig på Galeon - den bruger native GTK-widgets.
>
>Hvorfor det? Mozilla _har_ løst deres problemer, den føles "hurtig
>nok" nu på min 600 MHZ maskine.

Udfra "Mozilla har haft store problemer med at få XUL til performe
acceptabelt." men ok, der står rent faktisk _har haft_

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Peter Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 04-03-02 09:14

Unix-historie hører hjemme i dk.edb.system.unix. XFUT dertil...

"Mikael" <nospam@nospam> writes:

> For nu at provokere lidt, kan man jo diskutere om Linus' fødsel hører til på
> listen. Kunne diverse BSD'er (FreeBSD, OpenBSD, etc.) + GNU ikke have
> udfyldt den rolle, som Linux spiller i dag?

De kunne godt, man kunne også godt have sejlet til amerika midt i det
fjortende århundrede, men man gjorde det ikke.

Linus mente selv at hans projekt bare var et hobbyprojekt som slet
ikke ville kunne hamle op med GNU Hurd. Nu er det vel nærmere
omvendt.

Jeg tror også at vi kan takke AT&T for at Linux er blevet andet end et
hobbyprojekt. Hele det juridiske tovtrækkeri omkring Net/2 satte nok
meget af BSD-samfundet i stå så 386BSD ikke nåede til Linus før at han
var for dybt involveret i sit eget hobbyprojekt. (Og hvad ikke skyldes
AT&T skyldes nok at Bill Jolitz ikke var bedre end Tannenbaum til at
vedligeholde et system for hackere)

Jo, der var andre projekter der kunne have taget Linux' plads --- men
de gjorde det ikke og det er det der tæller når historien
skrives. Columbus var ikke nødvendigvis den bedste søfare, men det
var ham der sejlede vest på og bliver husket i historien.


Er du uenig i listen må du tage det op med Peter Salus. Det er en
liste han ofte bruger.


(Det eneste sted Linux spiller en reel rolle og *BSD'erne ikke gør er
i den globale mediebevidsthed. Der gør Den Ensomme Finske Hacker(tm)
sig nok bedre end en gruppe nørder der bare hackede videre på et 20 år
gammelt system. Og Stallman gør sig slet ikke i medierne, men jeg
tillægger slet ikke Hurd nogen betydning i vore dage.)

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 04-03-02 09:37

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Jeg tror også at vi kan takke AT&T for at Linux er blevet andet end et
> hobbyprojekt. Hele det juridiske tovtrækkeri omkring Net/2 satte nok
> meget af BSD-samfundet i stå så 386BSD ikke nåede til Linus før at han
> var for dybt involveret i sit eget hobbyprojekt. (Og hvad ikke skyldes
> AT&T skyldes nok at Bill Jolitz ikke var bedre end Tannenbaum til at
> vedligeholde et system for hackere)

Hvad du ikke maa glemme, er at Linus i modsaetning til de andre, havde
Internettet som distribution og kommunikationskanal. Den intense brug
af Internet til at frigive nye versioner har efter min mening vaeret
det der adskiller Linux fra alle de andre, og som har gjort at Linux
er blevet saa populaert som det er.

Der er en himmelvid forskel paa om det er et system som de maegtige
programmorer frigiver til en paa naade og barmhjertighed, eller et
hvor folk foeler at de virkelig er med til at goere en forskel.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 10:55

Thomas Bjorn Andersen <tbanews@gen-v.net> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Du mener den virkelige verden hvor BSD er hot stuf som Sony, IBM, Sun,
>> SGI, HP, Intel, Nokia og et utal småfirmaer alle satser på, og Linux
>> et obskurt system der kun bruges af en lille gruppe hobbyister i
>> Finland?
>
> Hmm, er Nokia's FireWall-1 bokse ikke baserede på BSD?

Det ved jeg ikke, det var deres Linux baserede media terminal jeg
tænke på.

Arne Jørgensen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Arne Jørgensen


Dato : 06-03-02 14:10

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> Man kan ikke sikre frihed ved at lave restriktioner (punktum). En
> restriktion er svjv det modsatte af en frihed.

Men med restriktioner kan man (forsøge at) sikre at andre overholder
det frihedsbegreb man selv har defineret (næhhh ... det er jo næsten
det samme som lovgivningen ude i den virkelige verden

mvh

/arne
--
stud. scient. Arne Jørgensen
Kollegium 5, 2., v. 222, Universitetsparken, 8000 Århus C
tlf: 89 42 72 22, mobil: 21 65 01 13
e-post: arne@daimi.au.dk, http://www.daimi.au.dk/~arne/

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 15:44

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> Man kan ikke sikre frihed ved at lave restriktioner (punktum).

Så når moderne civiliserede lande har love der sikrer at man ikke kan
indgå slaveligenende kontrakter, så er de i virkeligheden mindre frie
end tidligere tider hvor den slags var muligt?

Amerikanerne er glæde for et begreb der hedder "inalienable rights",
det vil sige rettigheder man ikke miste. Det er centralt for deres
frihedsbegreb.

> En restriktion er svjv det modsatte af en frihed.

Det er lokkende for enhver matematisk minded person at definere frihed
på en så simpel måde, men der begreb man får ud af det er hverken
særlig praktisk, eller i god overenstemmelse med hvordan ordet ellers
bliver brugt.

Ole Guldberg Jensen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 06-03-02 16:41

In article <rjpu2h92ol.fsf@ssv2.dina.kvl.dk>, Per Abrahamsen wrote:
> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> Man kan ikke sikre frihed ved at lave restriktioner (punktum).
>
> Så når moderne civiliserede lande har love der sikrer at man ikke kan
> indgå slaveligenende kontrakter, så er de i virkeligheden mindre frie
> end tidligere tider hvor den slags var muligt?
>

GPL er ikke en lov, og kan ikke sammenlignes med en sådan! Lad være at drage
love ind i billedet - vi er allerede langt fra topic

> Amerikanerne er glæde for et begreb der hedder "inalienable rights",
> det vil sige rettigheder man ikke miste. Det er centralt for deres
> frihedsbegreb.
>
>> En restriktion er svjv det modsatte af en frihed.
>
> Det er lokkende for enhver matematisk minded person at definere frihed
> på en så simpel måde, men der begreb man får ud af det er hverken
> særlig praktisk, eller i god overenstemmelse med hvordan ordet ellers
> bliver brugt.

... her har du måske ret - men mit ærinde var ikke at definerer _frihed_ som
begreb - det er for kompliceret

/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

When a broken appliance is demonstrated for the repairman,
it will work perfectly.

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 15:49

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.
>
> Jeg har aldrig forstået dette argument. Der vil jo aldrig blive
> fjernet noget frihed ved at en viderudvikling af en BSD-licensieret
> produkt bliver distribueret under et lukket licens.

Slutbrugerne vil ikke have de friheder som de ville have haft hvis
videreudvikleren havde bibeholdt den oprindelige licens.

Om det er at "miste" en frihed afhænger af om man tror
videreudvikleren ville have brugt koden hvis den havde haft en licens
der sikrede at rettigehederne blev bibeholdt i afledte produkter.

Per Abrahamsen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-03-02 21:59

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Min pointe er at givet vi har 2 operativsystemer, et med GPL licens og
> et med BSD licens, som begge kan det som er nødvendigt, begge vil kræve
> videreudvikling for at have et færdigt produkt, så forstår JEG ikke
> hvorfor en virksomhed vil bruge det OS som er under GPL licens, når de
> kunne vælge det med BSD licens.

Fordi de ikke er totalt hjernelamme?

De firmaer der satser på et BSDL baseret system vil ikke være sikret
adgang til deres konkurenters udvidelser til grundsystemet, og de vil
derfor kun have deres egne features at sælge.

De firmaer der satser på et GPL baseret system vil også have adgang
til deres konkurenters udvidelser til grundsystemet, og de vil derfor
have et meget mere komplet system at sælge.

Kunderne vil derfor foretrække de mere komplette produkter leveret af
de firmaer der satsede på det GPL baserede grundsystem, og de firmaer
der satsede på et BSDL baseret grundsystem vil gå konkurs.

Dette gælder selvfølgelig ikke hvis man tror man _alene_ kan klare
_alle_ konkurenterne. Altså hvis man er Microsoft.

For alle andre giver det mest komemerciel mening at satse på det GPL
baserede system.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 22:19

On Tue, 05 Mar 2002 21:59:21 +0100, Per Abrahamsen wrote:
> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Min pointe er at givet vi har 2 operativsystemer, et med GPL licens og
>> et med BSD licens, som begge kan det som er nødvendigt, begge vil kræve
>> videreudvikling for at have et færdigt produkt, så forstår JEG ikke
>> hvorfor en virksomhed vil bruge det OS som er under GPL licens, når de
>> kunne vælge det med BSD licens.
>
> Fordi de ikke er totalt hjernelamme?
>
> De firmaer der satser på et BSDL baseret system vil ikke være sikret
> adgang til deres konkurenters udvidelser til grundsystemet, og de vil
> derfor kun have deres egne features at sælge.
>
> De firmaer der satser på et GPL baseret system vil også have adgang
> til deres konkurenters udvidelser til grundsystemet, og de vil derfor
> have et meget mere komplet system at sælge.

I en teoretisk verden, hvor alle frit giver sine ændringer fra sig, og
alle vælger GPL ...

Jeg tror du skal have et kursus i den virkelige verden, uden for kvl ...

> Kunderne vil derfor foretrække de mere komplette produkter leveret af
> de firmaer der satsede på det GPL baserede grundsystem, og de firmaer
> der satsede på et BSDL baseret grundsystem vil gå konkurs.

Nej, kunderne vil vælge det produkt som på bedst mulige vis løser deres
behov, til den rigtige pris, og hvis firma A putter en masse penge i
at udvikle et produkt, som B "stjæler" og sælger under eget navn til
en reduceret pris (som de kan fordi de ikke havde nogen udviklings
omkostninger), så vil alle kunderne købe af firma B, og firma A vil gå
konkurs.

GPL vil effektivt sikre at sådanne firmaer som A, aldrig igen vil bruge
GPL som basis for deres produkter ...

> Dette gælder selvfølgelig ikke hvis man tror man _alene_ kan klare
> _alle_ konkurenterne. Altså hvis man er Microsoft.

I en fuldstændig ideel verden har du ret, men antag at du har brugt en
masse tid og penge på at udvikle produktet, som jeg blot tager en kopi
af og sælger til halv pris, så du går fallit, hvordan har det så hjulpet
nogen ?

> For alle andre giver det mest komemerciel mening at satse på det GPL
> baserede system.

Ikke enig.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 23:11

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> > Min pointe er at givet vi har 2 operativsystemer, et med GPL licens og
> > et med BSD licens, som begge kan det som er nødvendigt, begge vil kræve
> > videreudvikling for at have et færdigt produkt, så forstår JEG ikke
> > hvorfor en virksomhed vil bruge det OS som er under GPL licens, når de
> > kunne vælge det med BSD licens.
>
> Fordi de ikke er totalt hjernelamme?

Eller fordi fordelene ved opensource ikke overstiger ulemperne. Jeg
mener at Eric Raymond har skrevet en artikel hvor han snakker om den
her slags ting.

Hvis man har et unikt produkt hvor det kan betale sig i kroner og
oerer at holde kildeteksten vaek, saa har vi Jespers situation. Hvis
man ikke mere er unik, men har interesse i at dele kagen, saa har vi
de andres situation.

Eksemplet med hvorfor alle hardwareleverandoerne stille og roligt
driver over til linux er da selvfoelgelig fordi der er ingen fordel i
at lave operativsystemer selv, og fordi de netop faar faellesskabet
med de andre.

Apple er en undtagelse. Jeg har ikke endnu helt gennemskuet hvorfor
de har valgt at lave en ny *BSD i stedet for at porte Linuxkernen, men
det skyldes formentlig at det har vaeret en hellig ko for Jobs at
bevare Mach-kernen saa det egentlig blot er NeXT-10-years-after.

Aqua kunne lige saa godt have vaeret bygget paa en Linuxkerne.

> Kunderne vil derfor foretrække de mere komplette produkter leveret af
> de firmaer der satsede på det GPL baserede grundsystem, og de firmaer
> der satsede på et BSDL baseret grundsystem vil gå konkurs.
>
> Dette gælder selvfølgelig ikke hvis man tror man _alene_ kan klare
> _alle_ konkurenterne. Altså hvis man er Microsoft.

Eller Apple.

> For alle andre giver det mest komemerciel mening at satse på det GPL
> baserede system.

Er der nogen oekonomer som har sagt det her? Det er dem der skal sige
det, forend der sker noget.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Mikkel T. Kromann (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 07-03-02 18:20

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Er der nogen oekonomer som har sagt det her? Det er dem der skal sige
> det, forend der sker noget.

Desværre begrænser det sig sjv. indtil videre til en enkelt artikel i et
større tidsskrift, dog af to rimeligt store kanoner:

Josh Lerner & Jean Tirole: "The Open Source Movement: Key Research
Questions", European Economic Review 45 (2001), pp. 819-26

Som titlen antyder er økonomer desværre først nu ved at få øjnene op for
Open Source, og der er et stykke vej til bredere forståelse (især taget i
betragtning at de herrer Lerner og Tirole kun er kommet til at Open Source
software bliver skabt fordi programmørerne har nytte af at koden bliver
kendt (fx. ære, bedre jobmuligheder, samarbejdspartnere etc.). Der mangler
et godt stykke vej før der kommer analytisk økonomisk svar på under hvilke
omstændigheder BSDL og GPL er passende licenser (ikke at sammenligne med
praktisk økonomisk svar, som kan aflæses i antallet af brugere og
udviklere).

Jeg synes dog Thorbjørns argumenter er meget fine, og deres lige vil
rimeligvis udgøre grundstenen i en analytisk økonomisk skelnen mellem
forskellige licenstyper.

--
Venlige hilsner fra økonom-Mikkel

Per Abrahamsen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 05-03-02 22:38

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Jeg tror du skal have et kursus i den virkelige verden, uden for kvl ...

Du mener den virkelige verden hvor BSD er hot stuf som Sony, IBM, Sun,
SGI, HP, Intel, Nokia og et utal småfirmaer alle satser på, og Linux
et obskurt system der kun bruges af en lille gruppe hobbyister i
Finland?

Det er en anden virkelig verden end den jeg lever i.

> GPL vil effektivt sikre at sådanne firmaer som A, aldrig igen vil bruge
> GPL som basis for deres produkter ...

Kan du give et eneste eksempel på et firma som "A"?

> I en fuldstændig ideel verden har du ret, men antag at du har brugt en
> masse tid og penge på at udvikle produktet, som jeg blot tager en kopi
> af og sælger til halv pris, så du går fallit, hvordan har det så hjulpet
> nogen ?

Hvis du er i stand til at gå fra "et kernel patch" til "et færdigt
produkt" uden selv at hyre kompetente folk til at analysere koden,
eller kan finde sådanne folk der ikke selv vil rette eller forbedre
koden, eller kan gøre det så hurtigt at jeg endnu ikke sidder solidt
på markedet, eller du kan komme ind på markedet uden nogen form for
produktdifferentiering, så er du nok så ufattelig dygtig at jeg ikke
ville have haft en chance under nogen omstændigheder.

Thomas Bjorn Anderse~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 05-03-02 23:19

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Du mener den virkelige verden hvor BSD er hot stuf som Sony, IBM, Sun,
> SGI, HP, Intel, Nokia og et utal småfirmaer alle satser på, og Linux
> et obskurt system der kun bruges af en lille gruppe hobbyister i
> Finland?

Hmm, er Nokia's FireWall-1 bokse ikke baserede på BSD?

--
Thomas Bjorn Andersen - tba@gen-v.net
+++ATH

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 00:17

Den 05 Mar 2002 23:18:33 +0100 skrev Thomas Bjorn Andersen:
>Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Du mener den virkelige verden hvor BSD er hot stuf som Sony, IBM, Sun,
>> SGI, HP, Intel, Nokia og et utal småfirmaer alle satser på, og Linux
>> et obskurt system der kun bruges af en lille gruppe hobbyister i
>> Finland?
>
>Hmm, er Nokia's FireWall-1 bokse ikke baserede på BSD?

Hvis det er den boks vi kiggede på da vi skulle have firewall, så findes
den både i en NT og en Linux version (og en mere - et eller andet
obskurt system).

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 06-03-02 00:34

On 05 Mar 2002 23:18:33 +0100, Thomas Bjorn Andersen wrote:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Du mener den virkelige verden hvor BSD er hot stuf som Sony, IBM,
>> Sun, SGI, HP, Intel, Nokia og et utal småfirmaer alle satser på, og
>> Linux et obskurt system der kun bruges af en lille gruppe hobbyister
>> i Finland?
>
> Hmm, er Nokia's FireWall-1 bokse ikke baserede på BSD?

BSDi mig bekendt.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Thomas Bjorn Anderse~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 06-03-02 00:36

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> On 05 Mar 2002 23:18:33 +0100, Thomas Bjorn Andersen wrote:
>
> > Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
> >
> >> Du mener den virkelige verden hvor BSD er hot stuf som Sony, IBM,
> >> Sun, SGI, HP, Intel, Nokia og et utal småfirmaer alle satser på, og
> >> Linux et obskurt system der kun bruges af en lille gruppe hobbyister
> >> i Finland?
> >
> > Hmm, er Nokia's FireWall-1 bokse ikke baserede på BSD?
>
> BSDi mig bekendt.

Jeg kiggede lige efter; De kører noget der hedder IPSO, som er afledt
af FreeBSD.

--
Thomas Bjorn Andersen - tba@gen-v.net
+++ATH

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 10:53

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Apple er en undtagelse. Jeg har ikke endnu helt gennemskuet hvorfor
> de har valgt at lave en ny *BSD i stedet for at porte Linuxkernen, men
> det skyldes formentlig at det har vaeret en hellig ko for Jobs at
> bevare Mach-kernen saa det egentlig blot er NeXT-10-years-after.
>
> Aqua kunne lige saa godt have vaeret bygget paa en Linuxkerne.

Hellig ko, nej, det giver teknisk set god mening for Apple, eftersom
MacOS X er en videreudvikling af NeXTStep, der er BSD baseret. At
skulle skifte til Linux ville være en yderligere forsinkelse, noget
Apple næppe kunne tåle, uden nogen kortsigtede fordele. LinuxPPC var
næppe i væsentligt bedre stand end NeXTStep.

På langt sigt kunne det måske have været en fordel, men hvad hjælper
det hvis Apple var gået fallit i mellemtiden (de var tæt på).

> Er der nogen oekonomer som har sagt det her? Det er dem der skal sige
> det, forend der sker noget.

Men der sker jo noget, Linux er allerede en stærk medspiller indenfor
embedded devices

<http://www.linuxdevices.com/articles/AT4936596231.html>

og dedikerede servers (Cobalt m.m.).

BSD er nok stærkere indenfor dedikerede servers (Cisco bruger vist
BSD) på grund af dets historie, men jeg tvivler på at det når Linux
til hælene i embedded verdenen.

Mit gæt er at Linux er det stærkeste general purpose OS der har fundet
vej til embedded, men jeg har intet at bygge det på.

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 14:21

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>>>Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
>>>frit, mere lukket end BSD licens software.
>>
>> s/faktum/din mening/g
>
> Hvor er det sjovt er så mange GPL-tilhængere benægter at GPL er mere
> restriktiv end (Free)BSD-licensen.

Men Kent er ikke end af dem. Han mener derimod at brugen af det
stærkt politiske ord "fri" i den sammenhæng må være et subjectivt
valg. Hvilket han har helt ret

> Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Men, øh, det har en form for interruptbaseret frivillig trådning i et
fælles adresserum... er det ikke meget bedre?

Peter Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 04-03-02 09:48

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Hvad du ikke maa glemme, er at Linus i modsaetning til de andre, havde
> Internettet som distribution og kommunikationskanal.

Til forskel fra *BSD der gjorde hvordan?

Mig bekendt har *BSD'erne også brugt internettet som
kommunikation-/distributionskanal siden før Net og Free splittede sig
ud fra 386BSD engang tilbage i foråret 1992.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 04-03-02 10:28

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> > Hvad du ikke maa glemme, er at Linus i modsaetning til de andre, havde
> > Internettet som distribution og kommunikationskanal.
>
> Til forskel fra *BSD der gjorde hvordan?
>
> Mig bekendt har *BSD'erne også brugt internettet som
> kommunikation-/distributionskanal siden før Net og Free splittede sig
> ud fra 386BSD engang tilbage i foråret 1992.

Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.

Jeg tror at en grundig analyse af den forskellige indfaldsvinkel til
brugen af Internettet, vil vise en fundamental forskel, som har vaeret
afgoerende her.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Ole Guldberg Jensen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 04-03-02 15:12

In article <kkd6ykof76.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
>> > Hvad du ikke maa glemme, er at Linus i modsaetning til de andre, havde
>> > Internettet som distribution og kommunikationskanal.
>>
>> Til forskel fra *BSD der gjorde hvordan?
>>
>> Mig bekendt har *BSD'erne også brugt internettet som
>> kommunikation-/distributionskanal siden før Net og Free splittede sig
>> ud fra 386BSD engang tilbage i foråret 1992.
>
> Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.
>

Forkert, *BSD'erne har med cvs, ports, etc vist at de mere agressivt
bruger internettet. Linux distribueres stadig som en simple tarball, ikke?

> Jeg tror at en grundig analyse af den forskellige indfaldsvinkel til
> brugen af Internettet, vil vise en fundamental forskel, som har vaeret
> afgoerende her.

Ja, linux er noget bag efter *BSD i den henseende - men det var ikke det du
mente

/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

The total behavior of large systems cannot be predicted.

Thorbjoern Ravn Ande~ (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 04-03-02 20:11

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> > Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.
> >
>
> Forkert, *BSD'erne har med cvs, ports, etc vist at de mere agressivt
> bruger internettet. Linux distribueres stadig som en simple tarball, ikke?

Ja _nu_, men hvad med dengang hvor det battede? Hvor det drejede sig
om at faa lokket brugerne over?



> > Jeg tror at en grundig analyse af den forskellige indfaldsvinkel til
> > brugen af Internettet, vil vise en fundamental forskel, som har vaeret
> > afgoerende her.
>
> Ja, linux er noget bag efter *BSD i den henseende - men det var ikke det du
> mente

Jeg kender udmaerket godt diverse *BSD'er og jeg har da ogsaa
installeret et par stykker i tidens loeb. Jeg kender ogsaa udmaerket
godt diverse Linuxdistributioner og har installeret en hel del i
tidens loeb. Jeg har ikke nogen principiel praeferance for nogen af
dem, udover at Linux har en bedre Java end *BSD, og det er det jeg
bruger for tiden.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Ole Guldberg Jensen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 04-03-02 21:16

In article <kkwuwsno7s.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> > Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.
>> >
>>
>> Forkert, *BSD'erne har med cvs, ports, etc vist at de mere agressivt
>> bruger internettet. Linux distribueres stadig som en simple tarball, ikke?
>
> Ja _nu_, men hvad med dengang hvor det battede? Hvor det drejede sig
> om at faa lokket brugerne over?
>

rigtigt! jeg har ikke helt været i samme "historiske periode" som resten af
tråden

Jeg kender ikke nok til *BSD'ernes tidligere historie til at komme med en
god sammenligning af tidligt linux og *BSD.

Men jeg vil godt holde ved at linux (nu) ikke er elegant i sin omgang med
internettet i samme grad som *BSD - og ja jeg har også installeret både
linux og *BSD

>
>
>> > Jeg tror at en grundig analyse af den forskellige indfaldsvinkel til
>> > brugen af Internettet, vil vise en fundamental forskel, som har vaeret
>> > afgoerende her.
>>

Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der en
styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een diktator,
som bestemmer det hele.. jeg syntes at have hørt visken i krogene om at især
linux lider under dette faktum (i openBSD er det brugerne der får hug ).

>> Ja, linux er noget bag efter *BSD i den henseende - men det var ikke det du
>> mente
>
> Jeg kender udmaerket godt diverse *BSD'er og jeg har da ogsaa
> installeret et par stykker i tidens loeb. Jeg kender ogsaa udmaerket
> godt diverse Linuxdistributioner og har installeret en hel del i
> tidens loeb. Jeg har ikke nogen principiel praeferance for nogen af
> dem, udover at Linux har en bedre Java end *BSD, og det er det jeg
> bruger for tiden.
>

FreeBSD skulle i v4.5 have "ordentligt" java understøttelse - det har manglet!

/ole

- der faktisk godt kan lide både linux og openBSD...

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

You can't expect to hit the jackpot
if you don't put a few nickles in the machine.

Thorbjoern Ravn Ande~ (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 04-03-02 21:22

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der en
> styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een diktator,
> som bestemmer det hele.. jeg syntes at have hørt visken i krogene om at især
> linux lider under dette faktum (i openBSD er det brugerne der får hug ).

Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.

Du kan finde et hav af Linuxdistributioner hvilket betyder at markedet
skifter hvis der er en distirbution som ikke er god nok. Da jeg
startede var det med Slackware, og siden Redhat. Nu er det Mandrake
paa min desktop, og naar den doer, flytter jeg mine filer til en ny
distribution og er ioevrigt ligeglad.

Jeg tror at denne diversitet er meget vigtig i at betyde at Linux
saetter *BSD'erne totalt i skyggen i kommerciel sammenhaeng.

> FreeBSD skulle i v4.5 have "ordentligt" java understøttelse - det har manglet!

Er det en officielt understoettet portering, eller er det en
Linuxudgave i emulering?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 01:05

On 04 Mar 2002 21:22:10 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der
>> en styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een
>> diktator, som bestemmer det hele.. jeg syntes at have hørt visken i
>> krogene om at især linux lider under dette faktum (i openBSD er det
>> brugerne der får hug ).
>
> Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
> Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
> vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.
>
> Du kan finde et hav af Linuxdistributioner hvilket betyder at markedet
> skifter hvis der er en distirbution som ikke er god nok. Da jeg
> startede var det med Slackware, og siden Redhat. Nu er det Mandrake
> paa min desktop, og naar den doer, flytter jeg mine filer til en ny
> distribution og er ioevrigt ligeglad.
>
> Jeg tror at denne diversitet er meget vigtig i at betyde at Linux
> saetter *BSD'erne totalt i skyggen i kommerciel sammenhaeng.

Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
af ens kode :-|

>> FreeBSD skulle i v4.5 have "ordentligt" java understøttelse - det har
>> manglet!
>
> Er det en officielt understoettet portering, eller er det en
> Linuxudgave i emulering?

Det er en officiel port - men den missede 4.5 RELEASE, den skulle blive
commit'et RSN.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 07:33

Den 05 Mar 2002 00:05:17 GMT skrev Jesper Skriver:
>On 04 Mar 2002 21:22:10 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>
>> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>>
>>> Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der
>>> en styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een
>>> diktator, som bestemmer det hele.. jeg syntes at have hørt visken i
>>> krogene om at især linux lider under dette faktum (i openBSD er det
>>> brugerne der får hug ).
>>
>> Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
>> Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
>> vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.
>>
>> Du kan finde et hav af Linuxdistributioner hvilket betyder at markedet
>> skifter hvis der er en distirbution som ikke er god nok. Da jeg
>> startede var det med Slackware, og siden Redhat. Nu er det Mandrake
>> paa min desktop, og naar den doer, flytter jeg mine filer til en ny
>> distribution og er ioevrigt ligeglad.
>>
>> Jeg tror at denne diversitet er meget vigtig i at betyde at Linux
>> saetter *BSD'erne totalt i skyggen i kommerciel sammenhaeng.
>
>Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
>Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
>af ens kode :-|

Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres software
selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme og ben.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 09:15

On Tue, 5 Mar 2002 06:32:40 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
> Den 05 Mar 2002 00:05:17 GMT skrev Jesper Skriver:
>>On 04 Mar 2002 21:22:10 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>>
>>Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
>>Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
>>af ens kode :-|
>
> Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres software
> selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme og ben.

Det er da noget vrøvl, tag f.eks. Juniper, som bruger FreeBSD til deres
kontrol plan i deres routere, det er en masse userland ting, som de
selvfølgeligt frit kunne lave, men der er også en hel del kerne ting,
hvis de havde brugt Linux, så ville de være tvunget til at offentligøre
kilde koden til alle deres kernel ændringer, ergo de ville give gode væk
til deres konkurenter.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 09:24

Den 05 Mar 2002 08:15:28 GMT skrev Jesper Skriver:
>On Tue, 5 Mar 2002 06:32:40 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>> Den 05 Mar 2002 00:05:17 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>On 04 Mar 2002 21:22:10 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>>>
>>>Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
>>>Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
>>>af ens kode :-|
>>
>> Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres software
>> selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme og ben.
>
>Det er da noget vrøvl, tag f.eks. Juniper, som bruger FreeBSD til deres
>kontrol plan i deres routere,

Med andre ord: de brugte FreeBSD i stedet for at skrive deres egen
software.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

frank damgaard (05-03-2002)
Kommentar
Fra : frank damgaard


Dato : 05-03-02 11:42

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> wrote:
......
>>>Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
>>>Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
>>>af ens kode :-|
>>
>> Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres software
>> selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme og ben.

> Det er da noget vrøvl, tag f.eks. Juniper, som bruger FreeBSD til deres
> kontrol plan i deres routere, det er en masse userland ting, som de
> selvfølgeligt frit kunne lave, men der er også en hel del kerne ting,
> hvis de havde brugt Linux, så ville de være tvunget til at offentligøre
> kilde koden til alle deres kernel ændringer, ergo de ville give gode væk
> til deres konkurenter.

Er det så slemt ?

Ideen med Linux og den licens den anvender er at alle i fællesskab
skal kunne forbedre produktet, og at forbedringer/ændringer er
under samme åbne licens, og det er et valg gjort af Linus og de
andre der har copyright på linux kernen.

FreeeBSD (og BSD) licens er anderledes, og det er også at valg lavet
af af dem der har copyright på FreeBSD.

Det er altså forskellige syn på de rettigheder "slutbrugeren" skal
have, og om den ene eller anden løsning er bedre må bero på ens
egne holdninger.

Og det vigtigste; der er *ikke* tvang i valget, så hvis Juniper syntes
FreeBSD er bedre til deres opgave, så er det jo fint for dem :)


--
Frank Damgaard |


Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 19:29

On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> wrote:
> .....
>>>>Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
>>>>Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
>>>>af ens kode :-|
>>>
>>> Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres software
>>> selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme og ben.
>
>> Det er da noget vrøvl, tag f.eks. Juniper, som bruger FreeBSD til deres
>> kontrol plan i deres routere, det er en masse userland ting, som de
>> selvfølgeligt frit kunne lave, men der er også en hel del kerne ting,
>> hvis de havde brugt Linux, så ville de være tvunget til at offentligøre
>> kilde koden til alle deres kernel ændringer, ergo de ville give gode væk
>> til deres konkurenter.
>
> Er det så slemt ?

Ja for et firmaer som Juniper, RedBack, CacheFlow etc. der alle baserer
deres systemer på en *BSD med egne modifikationer i kernel, userland
programmer og properitær hardware.

> Ideen med Linux og den licens den anvender er at alle i fællesskab
> skal kunne forbedre produktet, og at forbedringer/ændringer er under
> samme åbne licens, og det er et valg gjort af Linus og de andre der
> har copyright på linux kernen.

Ja - derfor kan virksomheder som ønsker at tjene penge på deres produkt,
ikke bruger Linux som basis, da de så skal forære deres produkt væk til
konkurenterne.

> FreeeBSD (og BSD) licens er anderledes, og det er også at valg lavet
> af af dem der har copyright på FreeBSD.

Korrekt.

> Det er altså forskellige syn på de rettigheder "slutbrugeren" skal
> have, og om den ene eller anden løsning er bedre må bero på ens egne
> holdninger.

Enig.

> Og det vigtigste; der er *ikke* tvang i valget, så hvis Juniper syntes
> FreeBSD er bedre til deres opgave, så er det jo fint for dem :)

Det jeg oponerer mod er udsagn som

"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme
og ben."

Det er det rene vrøvl.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 19:49

Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
>On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
>
>> Og det vigtigste; der er *ikke* tvang i valget, så hvis Juniper syntes
>> FreeBSD er bedre til deres opgave, så er det jo fint for dem :)
>
>Det jeg oponerer mod er udsagn som
>
>"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
>software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme
>og ben."
>
>Det er det rene vrøvl.

Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
gad skrive deres software selv?

De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP eller
IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen til
slutproduktet.

De har bare været heldige at der sidder nogen BSD-folk og forærer deres
kode væk.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Thomas Bjorn Anderse~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 05-03-02 20:17

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
> >On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
> >
> >Det jeg oponerer mod er udsagn som
> >
> >"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
> >software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme
> >og ben."
> >
> >Det er det rene vrøvl.
>
> Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
> gad skrive deres software selv?
>
> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP eller
> IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen til
> slutproduktet.

At frigive sourcen til slutproduktet /er/ et ægte problem i den
virkelige verden.

Forskellen er, at Linux dermed er uinteressant for firmaer, som ellers
ville kunne spare mange timers arbejde (eller udgifter til andre
closed-source systemer). I og med at BSD licensen blot kræver at man
anerkender en copyright kan producenter pludseligt få deres produkter
på markedet før deres konkurrenter.

Hvis et firma valgte QnX eller Embedded Windows til deres netværksboks
vil det koste dem en lille bondegård i licensafgifter. BSD koster
intet i licensafgifter. I de mest ekstreme tilfælde ville brugen af
Linux kræve, at firmaet åbnede deres produkt og dermed afgav alle de
hemmeligheder, der gjorde deres produkt konkurrentens overlegent.

--
Thomas Bjorn Andersen - tba@gen-v.net
+++ATH

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 20:30

Den 05 Mar 2002 20:16:50 +0100 skrev Thomas Bjorn Andersen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
>> >On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
>> >
>> >Det jeg oponerer mod er udsagn som
>> >
>> >"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
>> >software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme
>> >og ben."
>> >
>> >Det er det rene vrøvl.
>>
>> Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
>> gad skrive deres software selv?
>>
>> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
>> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP eller
>> IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen til
>> slutproduktet.
>
>At frigive sourcen til slutproduktet /er/ et ægte problem i den
>virkelige verden.

Hvis man ikke vil betale prisen, så må man handle et andet sted, eller
lave sit arbejde selv.

>Forskellen er, at Linux dermed er uinteressant for firmaer, som ellers
>ville kunne spare mange timers arbejde

Altså, folk der ikke gider skrive deres software selv.

>(eller udgifter til andre
>closed-source systemer). I og med at BSD licensen blot kræver at man
>anerkender en copyright kan producenter pludseligt få deres produkter
>på markedet før deres konkurrenter.
>
>Hvis et firma valgte QnX eller Embedded Windows til deres netværksboks
>vil det koste dem en lille bondegård i licensafgifter. BSD koster
>intet i licensafgifter. I de mest ekstreme tilfælde ville brugen af
>Linux kræve, at firmaet åbnede deres produkt og dermed afgav alle de
>hemmeligheder, der gjorde deres produkt konkurrentens overlegent.

Det er med vilje. Noget for noget. Hvis jeg programmerede et produkt
folk var interesserede i, ville de få lov til at vælge mellem GPL,
eller at betale fuld pris - hvor fuld pris = den pris jeg skal give
at få sourcen til deres produkt, og kunne gøre med den hvad jeg vil.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 20:36

On Tue, 5 Mar 2002 19:29:34 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
> Den 05 Mar 2002 20:16:50 +0100 skrev Thomas Bjorn Andersen:
>>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>>
>>> Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
>>> >On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
>>> >
>>> >Det jeg oponerer mod er udsagn som
>>> >
>>> >"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
>>> >software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme
>>> >og ben."
>>> >
>>> >Det er det rene vrøvl.
>>>
>>> Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
>>> gad skrive deres software selv?
>>>
>>> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
>>> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP eller
>>> IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen til
>>> slutproduktet.
>>
>>At frigive sourcen til slutproduktet /er/ et ægte problem i den
>>virkelige verden.
>
> Hvis man ikke vil betale prisen, så må man handle et andet sted, eller
> lave sit arbejde selv.

Ja, det er en fri verden, man kan vælge Linux fra, og vælge ægte fri
software.

>>Forskellen er, at Linux dermed er uinteressant for firmaer, som ellers
>>ville kunne spare mange timers arbejde
>
> Altså, folk der ikke gider skrive deres software selv.

Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
frit, mere lukket end BSD licens software.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 21:31

Den 05 Mar 2002 19:36:20 GMT skrev Jesper Skriver:
>On Tue, 5 Mar 2002 19:29:34 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>> Den 05 Mar 2002 20:16:50 +0100 skrev Thomas Bjorn Andersen:
>>>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>>>
>>>> Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>> >On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
>>>> >
>>>> >Det jeg oponerer mod er udsagn som
>>>> >
>>>> >"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
>>>> >software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med arme
>>>> >og ben."
>>>> >
>>>> >Det er det rene vrøvl.
>>>>
>>>> Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
>>>> gad skrive deres software selv?
>>>>
>>>> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
>>>> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP eller
>>>> IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen til
>>>> slutproduktet.
>>>
>>>At frigive sourcen til slutproduktet /er/ et ægte problem i den
>>>virkelige verden.
>>
>> Hvis man ikke vil betale prisen, så må man handle et andet sted, eller
>> lave sit arbejde selv.
>
>Ja, det er en fri verden, man kan vælge Linux fra, og vælge ægte fri
>software.

Det er jo kun frit, indtil de går igang.

>>>Forskellen er, at Linux dermed er uinteressant for firmaer, som ellers
>>>ville kunne spare mange timers arbejde
>>
>> Altså, folk der ikke gider skrive deres software selv.
>
>Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
>frit, mere lukket end BSD licens software.

s/faktum/din mening/g

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 21:39

On Tue, 5 Mar 2002 20:31:09 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
> Den 05 Mar 2002 19:36:20 GMT skrev Jesper Skriver:
>>On Tue, 5 Mar 2002 19:29:34 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>>>>
>>>>At frigive sourcen til slutproduktet /er/ et ægte problem i den
>>>>virkelige verden.
>>>
>>> Hvis man ikke vil betale prisen, så må man handle et andet sted, eller
>>> lave sit arbejde selv.
>>
>>Ja, det er en fri verden, man kan vælge Linux fra, og vælge ægte fri
>>software.
>
> Det er jo kun frit, indtil de går igang.

Ja, men koden er fri nok til at folk kan bruge den til hvad som helst,
uden at spørge nogen om lov, det er den ultimative frihed.

>>>>Forskellen er, at Linux dermed er uinteressant for firmaer, som ellers
>>>>ville kunne spare mange timers arbejde
>>>
>>> Altså, folk der ikke gider skrive deres software selv.
>>
>>Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
>>frit, mere lukket end BSD licens software.
>
> s/faktum/din mening/g

Vrøvl, jeg kan gøre hvad jeg ved vil BSD licenceret kode, det kan
jeg ikke med GPL licenseret kode.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Henry Vest (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Henry Vest


Dato : 05-03-02 23:25

Jesper Skriver wrote:

> Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
> frit, mere lukket end BSD licens software.

Det afhænger af hvad man mener med frit. Og af, om man tænker på kort eller
lang sigt.


/Henry



Michael Lyngbøl (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Michael Lyngbøl


Dato : 05-03-02 23:56

On Tue, 5 Mar 2002 19:29:34 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:

[...]

>>> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
>>> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP eller
>>> IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen til
>>> slutproduktet.
>>
>>At frigive sourcen til slutproduktet /er/ et ægte problem i den
>>virkelige verden.
>
> Hvis man ikke vil betale prisen, så må man handle et andet sted, eller
> lave sit arbejde selv.

Software under BSD licens.

>>Forskellen er, at Linux dermed er uinteressant for firmaer, som ellers
>>ville kunne spare mange timers arbejde
>
> Altså, folk der ikke gider skrive deres software selv.

Det er da noget pjat. Hvorfor skulle et firma som fx. Juniper, skrive
noget a la et komplet OS fra bunden, når de helt frit får et komplet OS
som FreeBSD stillet tilrådighed, hvor de kan:

- Modificere kernel til at snakke med deres custom hardware.

- Skrive en stak userland utilities til route processing, watchdog,
SNMP etc., evt. modificere diverse libs for at

- Udvide extisterende utilities, som fx. traceroute, ping mm., med
extra funktionalitet som nu er påkrævet.

Det er da frihed?

>>(eller udgifter til andre
>>closed-source systemer). I og med at BSD licensen blot kræver at man
>>anerkender en copyright kan producenter pludseligt få deres produkter
>>på markedet før deres konkurrenter.
>>
>>Hvis et firma valgte QnX eller Embedded Windows til deres netværksboks
>>vil det koste dem en lille bondegård i licensafgifter. BSD koster
>>intet i licensafgifter. I de mest ekstreme tilfælde ville brugen af
>>Linux kræve, at firmaet åbnede deres produkt og dermed afgav alle de
>>hemmeligheder, der gjorde deres produkt konkurrentens overlegent.
>
> Det er med vilje. Noget for noget. Hvis jeg programmerede et produkt
> folk var interesserede i, ville de få lov til at vælge mellem GPL,
> eller at betale fuld pris - hvor fuld pris = den pris jeg skal give
> at få sourcen til deres produkt, og kunne gøre med den hvad jeg vil.

Omvendt vil jeg blot være interesseret i at folk _brugte_ min kode, derfor
BSD licens.

--
Michael Lyngbøl -- Opinions are mine[TM];
CBR 600F

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 20:35

On Tue, 5 Mar 2002 18:49:10 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:

> Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
>
>>On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
>>
>>> Og det vigtigste; der er *ikke* tvang i valget, så hvis Juniper
>>> syntes FreeBSD er bedre til deres opgave, så er det jo fint for dem
>>> :)
>>
>>Det jeg oponerer mod er udsagn som
>>
>>"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
>>software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med
>>arme og ben."
>>
>>Det er det rene vrøvl.
>
> Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
> gad skrive deres software selv?

Jeg forstår ikke hvad du mener.

Det handler om at få maksimal udbredelse, og pga. licensen så kan Linux
ikke bruges til den type virksomheder, for dem handler det om time to
market, og samtidigt beholde deres ændringer for sig selv, så deres
konkurent ikke blot kopierer det hele, og dermed kan lancere et produkt
magen til uden at have haft omkostningerne til udvikling.

Jeg tror du skal have et kursus i den virkelige verden ...

> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP
> eller IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen
> til slutproduktet.
>
> De har bare været heldige at der sidder nogen BSD-folk og forærer
> deres kode væk.

Ja, for BSD folk tror på ægte fri source kode !

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 21:24

Den 05 Mar 2002 19:34:32 GMT skrev Jesper Skriver:
>On Tue, 5 Mar 2002 18:49:10 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>
>> Den 05 Mar 2002 18:29:14 GMT skrev Jesper Skriver:
>>
>>>On 05 Mar 2002 10:41:37 GMT, frank damgaard wrote:
>>>
>>>> Og det vigtigste; der er *ikke* tvang i valget, så hvis Juniper
>>>> syntes FreeBSD er bedre til deres opgave, så er det jo fint for dem
>>>> :)
>>>
>>>Det jeg oponerer mod er udsagn som
>>>
>>>"Licensen er kun et problem for folk som ikke gider skrive deres
>>>software selv - folk som Microsoft der tror de bare kan stjæle med
>>>arme og ben."
>>>
>>>Det er det rene vrøvl.
>>
>> Ville dine eksempler have noget problem med at Linux er GPL, hvis de
>> gad skrive deres software selv?
>
>Jeg forstår ikke hvad du mener.
>
>Det handler om at få maksimal udbredelse,

For hvem?

>og pga. licensen så kan Linux
>ikke bruges til den type virksomheder, for dem handler det om time to
>market, og samtidigt beholde deres ændringer for sig selv, så deres
>konkurent ikke blot kopierer det hele, og dermed kan lancere et produkt
>magen til uden at have haft omkostningerne til udvikling.

Cisco havde ingen problem i at Linux er GPL, da de lavede IOS (ok,
IOS kom sikkert først, men se lige bort fra det), for de lavede nemlig
deres kode selv i stedet for bare at "stjæle" hvad andre har lavet.

>Jeg tror du skal have et kursus i den virkelige verden ...

Den virkelige verden drejer sig om penge, og hvis prisen er for høj,
så må man jo handle et andet sted. GPL kan godt være en ret høj pris,
hvis man omregner det til penge, men man får hvad man betaler for.

>> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller IOS. Princippet
>> er det samme, det er bare prisen der er forskellig. sourcen til XP
>> eller IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til Linux koster sourcen
>> til slutproduktet.
>>
>> De har bare været heldige at der sidder nogen BSD-folk og forærer
>> deres kode væk.
>
>Ja, for BSD folk tror på ægte fri source kode !

Men kun fri indtil nogen laver nogle smarte ændringer. GPL garanterer
at koden *bliver ved med* at være fri.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 21:49

On Tue, 5 Mar 2002 20:23:39 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>>og pga. licensen så kan Linux
>>ikke bruges til den type virksomheder, for dem handler det om time to
>>market, og samtidigt beholde deres ændringer for sig selv, så deres
>>konkurent ikke blot kopierer det hele, og dermed kan lancere et produkt
>>magen til uden at have haft omkostningerne til udvikling.
>
> Cisco havde ingen problem i at Linux er GPL, da de lavede IOS (ok,
> IOS kom sikkert først, men se lige bort fra det), for de lavede nemlig
> deres kode selv i stedet for bare at "stjæle" hvad andre har lavet.

Man stjæler ikke noget som er 100% frit, som forfatteren har givet alle
ret til at bruge til hvad de vil.

Min pointe er at givet vi har 2 operativsystemer, et med GPL licens og
et med BSD licens, som begge kan det som er nødvendigt, begge vil kræve
videreudvikling for at have et færdigt produkt, så forstår JEG ikke
hvorfor en virksomhed vil bruge det OS som er under GPL licens, når de
kunne vælge det med BSD licens.

>>Jeg tror du skal have et kursus i den virkelige verden ...
>
> Den virkelige verden drejer sig om penge, og hvis prisen er for høj,
> så må man jo handle et andet sted. GPL kan godt være en ret høj pris,
> hvis man omregner det til penge, men man får hvad man betaler for.

Hvordan kan en virksomhed som har brugt millioner (eller endda
milliarder) på udvikling overleve, hvis en konkurent kan tage koden,
kopiere det hele, og lancere et produkt som kan det samme, uden de
udviklings udgifter ?

>>> De får jo heller ikke bare foræret koden til XP, eller
>>> IOS. Princippet er det samme, det er bare prisen der er forskellig.
>>> sourcen til XP eller IOS koster x milliner + en NDA, sourcen til
>>> Linux koster sourcen til slutproduktet.
>>>
>>> De har bare været heldige at der sidder nogen BSD-folk og forærer
>>> deres kode væk.
>>
>>Ja, for BSD folk tror på ægte fri source kode !
>
> Men kun fri indtil nogen laver nogle smarte ændringer. GPL garanterer
> at koden *bliver ved med* at være fri.

Ja, men min pointe er, at denne slags ændringer bliver alligevel ikke
frie, da den slags virksomheder ikke kan overleve at frigive deres
source, og hvis der ikke var noget BSD licens software, så ville de
skulle skrive alting fra bunden, med større udgifter til følge, så deres
produkt ikke var konkurence dygtigt.

I den sidste ende, vil det betyde en lavere produktion i verden.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Per Abrahamsen (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 08-03-02 13:14

Peter Brodersen <professionel@nerd.dk> writes:

> On Thu, 07 Mar 2002 09:23:26 +0100, Per Abrahamsen
> <abraham@dina.kvl.dk> wrote:
>
>>>>GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.
>>> Det er der da ikke meget frihed ved?
>>Det kommer helt an på om man er den der fjerner frihederne, eller den
>>hvis frihed bliver fjernet.
>
> Eh? Man fjerner jo ikke noget ved det oprindelige, frie produkt.

Næh, men det gør man fra det afledte produkt.

> Til gengæld kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle undgå at lyve, hvis
> jeg siger "Det er helt frit, men du må ikke bruge det til...".

Det er fordi du har en firkantet forståelse af frihed, som hverken er
særlig anvedelig, eller har nogen stor relation til hvordan order
bruges i praksis.

Peter Brodersen (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 08-03-02 23:09

On Fri, 08 Mar 2002 13:13:41 +0100, Per Abrahamsen
<abraham@dina.kvl.dk> wrote:

>> Eh? Man fjerner jo ikke noget ved det oprindelige, frie produkt.
>Næh, men det gør man fra det afledte produkt.

Og? Vi taler om det oprindelige, frie produkt.

>Det er fordi du har en firkantet forståelse af frihed, som hverken er
>særlig anvedelig, eller har nogen stor relation til hvordan order
>bruges i praksis.

Det var dog et trist personangreb.

Hvis vi ser bort fra at alle elsker at bruge ordet "frit" som et
positivt salgsargument, så er der to sider af sagen:

"frit for udvikleren" - altså at han har frie hænder til at bestemme
hvad, det skal bruges til.

"frit for alle brugerne" - altså at de har frie hænder til at bruge
det til hvad, de tilfældigvis har lyst til.

Noget kildetekst er ikke frit for mig, hvis jeg ikke kan bruge det til
hvad, jeg ønsker. Derfor finder jeg det ikke synderligt relevant, at
udvikleren kalder sit produkt for "frit". Der er intet frit i det for
mig, hvis han bestemmer hvad, det må bruges til.

--
- Peter Brodersen

Peter Makholm (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 08-03-02 14:12

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Det er fordi du har en firkantet forståelse af frihed, som hverken er
> særlig anvedelig,

Har du overvejet om det er dig der har den firkantede forståelse, nu
vi er holdt op med at gå efter bolden?

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Per Abrahamsen (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 08-03-02 14:39

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Det er fordi du har en firkantet forståelse af frihed, som hverken er
>> særlig anvedelig,
>
> Har du overvejet om det er dig der har den firkantede forståelse, nu
> vi er holdt op med at gå efter bolden?

Jeg mener at ordet frihed i vores kultur dækker over et komplekst og
stærkt subjectiv politisk ladet begreb. Således kan både BSDL og GPL
kaldes "mest fri", alt efter hvilke elementer der lægges vægt på. Jeg
har svært ved at se hvordan en sådan forståelse kan karakteriseres som
"firkantet". Prøv "overdrevent relativistisk" hvis du skal finde på
en negativ ladet betegnelse.

Mange nørder forsøger at give ordet en objektiv og simpel betydning,
fordi sådan tænker nørder nu engang. Det mener jeg bare ikke yder
begrebet retfærdighed, eller er i overensstemmelse med gængs
sprogbrug.

Jesper Harder (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 08-03-02 18:58

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Mange nørder forsøger at give ordet en objektiv og simpel betydning,
> fordi sådan tænker nørder nu engang. Det mener jeg bare ikke yder
> begrebet retfærdighed, eller er i overensstemmelse med gængs
> sprogbrug.

Enig. Den helt banale definition af frihed som

frihed = fravær af restriktioner

er i sig selv en absurd position. En konsistent position må
nødvendigvis indføre restriktioner, som går ud på at man ikke må fratage
andre visse friheder.

Hele dén problemstilling er et af de væsentligste diskussionspunkter i
liberalistisk politisk filosofi. Selv hvis man begrænser sig til den
bestemte tradition, er det noget folk er vildt uenige om -- fx den
ultraliberalistiske Nozick i den ene ende og den mere socialliberale
Rawls i den anden.

Det var så bare én tradition. Hvis man ser på fx de konservative eller
kollektivistiske traditioner i politisk filosofi, vil de typisk indvende
at udgangspunktet i den liberalistiske traditions /negative/
frihedsbegreb, altså frihed som frihed *fra* noget, er forkert. Det
væsentlige er i stedet et /positivt/ frihedsbegreb, altså frihed *til*
at opnå noget. (NB: der ligger ikke noget bedømmende i /negativt/ og
/positivt/ -- det er bare de fagudtryk, man plejer at bruge).

Pointen: det er naivt at tro, at man kan finde en definition af begrebet
/frihed/, som særligt mange kan blive enige om.


Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 08:39

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software på
> Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en kopi
> af ens kode :-|

Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
bygge det ind i kernen og faa det officielt med.

Se fx Netscape 4, som alle dage har vaeret lukket, kildetekstfri osv.

> >> FreeBSD skulle i v4.5 have "ordentligt" java understøttelse - det har
> >> manglet!
> >
> > Er det en officielt understoettet portering, eller er det en
> > Linuxudgave i emulering?
>
> Det er en officiel port - men den missede 4.5 RELEASE, den skulle blive
> commit'et RSN.

Ud fra informationen i http://www.freebsd.org/java/ er det en 1.1.8
port. Det er desvaerre uinteressant naar Linux har en 1.3.1, isaer da
1.1.8 er foer end HotSpot som betyder en hel del mht
afviklingshastighed.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 09:18

On 05 Mar 2002 08:39:28 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software
>> på Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en
>> kopi af ens kode :-|
>
> Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
> bygge det ind i kernen og faa det officielt med.

Man kan vel slet ikke lavet noget i kernen, uden at skulle offentligøre
de kode ændringer man har lavet.

> Se fx Netscape 4, som alle dage har vaeret lukket, kildetekstfri osv.

userland ...

>> >> FreeBSD skulle i v4.5 have "ordentligt" java understøttelse - det
>> >> har manglet!
>> >
>> > Er det en officielt understoettet portering, eller er det en
>> > Linuxudgave i emulering?
>>
>> Det er en officiel port - men den missede 4.5 RELEASE, den skulle
>> blive commit'et RSN.
>
> Ud fra informationen i http://www.freebsd.org/java/ er det en 1.1.8
> port. Det er desvaerre uinteressant naar Linux har en 1.3.1,
> isaer da 1.1.8 er foer end HotSpot som betyder en hel del mht
> afviklingshastighed.

Det er muligvis rigtigt, jeg ved intet om hverken Java generelt, eller
det project generelt.

Men som jeg forstår det, så er 1.1.8 blot step 1 nu da jura'en er gået i
orden om at offentligøre koden uder en BSD licens, bagefter tager man så
senere versioner.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 09:39

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> >> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel software
> >> på Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens konkurenter en
> >> kopi af ens kode :-|
> >
> > Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
> > bygge det ind i kernen og faa det officielt med.
>
> Man kan vel slet ikke lavet noget i kernen, uden at skulle offentligøre
> de kode ændringer man har lavet.

Vi snakker forbi hinanden. Du snakker om at rette i kernen. Jeg
snakker om at koere programmer paa det.

> > Ud fra informationen i http://www.freebsd.org/java/ er det en 1.1.8
> > port. Det er desvaerre uinteressant naar Linux har en 1.3.1,
> > isaer da 1.1.8 er foer end HotSpot som betyder en hel del mht
> > afviklingshastighed.
>
> Det er muligvis rigtigt, jeg ved intet om hverken Java generelt, eller
> det project generelt.
>
> Men som jeg forstår det, så er 1.1.8 blot step 1 nu da jura'en er gået i
> orden om at offentligøre koden uder en BSD licens, bagefter tager man så
> senere versioner.

Java er et ikke-trivielt program. Det er imponerende hvis Sun har
villet slippe det. Alternativt kan man sige at 1.1.8 ikke just er
dugfrisk kode - maaske en Ghostscript lignende model, hvor koden
bliver GPL'et efter et par aar.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 19:26

On 05 Mar 2002 09:38:39 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> >> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel
>> >> software på Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens
>> >> konkurenter en kopi af ens kode :-|
>> >
>> > Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
>> > bygge det ind i kernen og faa det officielt med.
>>
>> Man kan vel slet ikke lavet noget i kernen, uden at skulle
>> offentligøre de kode ændringer man har lavet.
>
> Vi snakker forbi hinanden. Du snakker om at rette i kernen. Jeg
> snakker om at koere programmer paa det.

Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
naturligvis ikke er interesseret i.

>> > Ud fra informationen i http://www.freebsd.org/java/ er det en 1.1.8
>> > port. Det er desvaerre uinteressant naar Linux har en 1.3.1,
>> > isaer da 1.1.8 er foer end HotSpot som betyder en hel del mht
>> > afviklingshastighed.
>>
>> Det er muligvis rigtigt, jeg ved intet om hverken Java generelt,
>> eller det project generelt.
>>
>> Men som jeg forstår det, så er 1.1.8 blot step 1 nu da jura'en er
>> gået i orden om at offentligøre koden uder en BSD licens, bagefter
>> tager man så senere versioner.
>
> Java er et ikke-trivielt program. Det er imponerende hvis Sun har
> villet slippe det.

Det har de ...

> Alternativt kan man sige at 1.1.8 ikke just er dugfrisk kode - maaske
> en Ghostscript lignende model, hvor koden bliver GPL'et efter et par
> aar.

Der er forskel på BSD og GPL licens ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 19:44

Den 05 Mar 2002 18:26:21 GMT skrev Jesper Skriver:
>On 05 Mar 2002 09:38:39 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>
>> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>>
>>> >> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel
>>> >> software på Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens
>>> >> konkurenter en kopi af ens kode :-|
>>> >
>>> > Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
>>> > bygge det ind i kernen og faa det officielt med.
>>>
>>> Man kan vel slet ikke lavet noget i kernen, uden at skulle
>>> offentligøre de kode ændringer man har lavet.
>>
>> Vi snakker forbi hinanden. Du snakker om at rette i kernen. Jeg
>> snakker om at koere programmer paa det.
>
>Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
>kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
>producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
>naturligvis ikke er interesseret i.

Hvordan definerer du "kommerciel software", siden det skulle kræve
ændringer i kernen? En office-pakke kræver fx. ingen ændringer.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 20:32

On Tue, 5 Mar 2002 18:43:45 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
> Den 05 Mar 2002 18:26:21 GMT skrev Jesper Skriver:
>>On 05 Mar 2002 09:38:39 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>>
>>> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>>>
>>>> >> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel
>>>> >> software på Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens
>>>> >> konkurenter en kopi af ens kode :-|
>>>> >
>>>> > Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
>>>> > bygge det ind i kernen og faa det officielt med.
>>>>
>>>> Man kan vel slet ikke lavet noget i kernen, uden at skulle
>>>> offentligøre de kode ændringer man har lavet.
>>>
>>> Vi snakker forbi hinanden. Du snakker om at rette i kernen. Jeg
>>> snakker om at koere programmer paa det.
>>
>>Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
>>kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
>>producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
>>naturligvis ikke er interesseret i.
>
> Hvordan definerer du "kommerciel software", siden det skulle kræve
> ændringer i kernen? En office-pakke kræver fx. ingen ændringer.

Jeg taler ikke om rene userland programmer, jeg taler om komplette
løsninger, som det ofte ses i det embeddede marked, det kræver ofte
ændringer i kernen.

Og den type virksomheder kan ikke bruge Linux pga. licensen.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 20:36

Den 05 Mar 2002 19:32:02 GMT skrev Jesper Skriver:
>On Tue, 5 Mar 2002 18:43:45 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>> Den 05 Mar 2002 18:26:21 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>On 05 Mar 2002 09:38:39 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>>>
>>>> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>>>>
>>>>> >> Licensen må være et problem for alle som bygger kommerciel
>>>>> >> software på Linux, det er ikke særligt fedt at skulle give ens
>>>>> >> konkurenter en kopi af ens kode :-|
>>>>> >
>>>>> > Du kan sagtens lave properitaer kode under Linux. Du kan bare ikke
>>>>> > bygge det ind i kernen og faa det officielt med.
>>>>>
>>>>> Man kan vel slet ikke lavet noget i kernen, uden at skulle
>>>>> offentligøre de kode ændringer man har lavet.
>>>>
>>>> Vi snakker forbi hinanden. Du snakker om at rette i kernen. Jeg
>>>> snakker om at koere programmer paa det.
>>>
>>>Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
>>>kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
>>>producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
>>>naturligvis ikke er interesseret i.
>>
>> Hvordan definerer du "kommerciel software", siden det skulle kræve
>> ændringer i kernen? En office-pakke kræver fx. ingen ændringer.
>
>Jeg taler ikke om rene userland programmer, jeg taler om komplette
>løsninger, som det ofte ses i det embeddede marked, det kræver ofte
>ændringer i kernen.

Embeddede løsninger - det er da 50% hardware. I det ovenstående står
der "kommerciel software"...

>Og den type virksomheder kan ikke bruge Linux pga. licensen.

En del gør faktisk.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 20:37

On Tue, 5 Mar 2002 19:36:20 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
> Den 05 Mar 2002 19:32:02 GMT skrev Jesper Skriver:
>>On Tue, 5 Mar 2002 18:43:45 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>>> Den 05 Mar 2002 18:26:21 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>>On 05 Mar 2002 09:38:39 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>>>
>>> Hvordan definerer du "kommerciel software", siden det skulle kræve
>>> ændringer i kernen? En office-pakke kræver fx. ingen ændringer.
>>
>>Jeg taler ikke om rene userland programmer, jeg taler om komplette
>>løsninger, som det ofte ses i det embeddede marked, det kræver ofte
>>ændringer i kernen.
>
> Embeddede løsninger - det er da 50% hardware. I det ovenstående står
> der "kommerciel software"...

Hardware'en kan være en helt almindeligt PC på et board, det kan man jo
købe på ethvert gade hjørne ...

>>Og den type virksomheder kan ikke bruge Linux pga. licensen.
>
> En del gør faktisk.

Så har de et problem med at alle deres konkurenter har en kopi af deres
kode ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 21:26

Den 05 Mar 2002 19:37:25 GMT skrev Jesper Skriver:
>On Tue, 5 Mar 2002 19:36:20 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>> Den 05 Mar 2002 19:32:02 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>On Tue, 5 Mar 2002 18:43:45 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>>>> Den 05 Mar 2002 18:26:21 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>>>On 05 Mar 2002 09:38:39 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>>>>
>>>> Hvordan definerer du "kommerciel software", siden det skulle kræve
>>>> ændringer i kernen? En office-pakke kræver fx. ingen ændringer.
>>>
>>>Jeg taler ikke om rene userland programmer, jeg taler om komplette
>>>løsninger, som det ofte ses i det embeddede marked, det kræver ofte
>>>ændringer i kernen.
>>
>> Embeddede løsninger - det er da 50% hardware. I det ovenstående står
>> der "kommerciel software"...
>
>Hardware'en kan være en helt almindeligt PC på et board, det kan man jo
>købe på ethvert gade hjørne ...

Produktet er stadig (normalt) en klump hardware med noget software
skjult indeni. Ikke det jeg normalt betragter under "kommerciel
software".

>>>Og den type virksomheder kan ikke bruge Linux pga. licensen.
>>
>> En del gør faktisk.
>
>Så har de et problem med at alle deres konkurenter har en kopi af deres
>kode ...

Og hvis konkurrenten laver nogen ændringer, så har de pludselig sparet
en masse arbejde. Husk på at det gælder begge veje.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 21:35

On Tue, 5 Mar 2002 20:25:41 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
> Den 05 Mar 2002 19:37:25 GMT skrev Jesper Skriver:
>>On Tue, 5 Mar 2002 19:36:20 +0000 (UTC), Kent Friis wrote:
>>> Den 05 Mar 2002 19:32:02 GMT skrev Jesper Skriver:
>>>
>>> Embeddede løsninger - det er da 50% hardware. I det ovenstående står
>>> der "kommerciel software"...
>>
>>Hardware'en kan være en helt almindeligt PC på et board, det kan man jo
>>købe på ethvert gade hjørne ...
>
> Produktet er stadig (normalt) en klump hardware med noget software
> skjult indeni. Ikke det jeg normalt betragter under "kommerciel
> software".

Så kald det kommercielle produkter, der skal bruge et operativsystem.

>>>>Og den type virksomheder kan ikke bruge Linux pga. licensen.
>>>
>>> En del gør faktisk.
>>
>>Så har de et problem med at alle deres konkurenter har en kopi af deres
>>kode ...
>
> Og hvis konkurrenten laver nogen ændringer, så har de pludselig sparet
> en masse arbejde. Husk på at det gælder begge veje.

Sådan virker den virkelige verden ikke ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Thomas Bjorn Anderse~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Bjorn Anderse~


Dato : 05-03-02 21:33

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Så har de et problem med at alle deres konkurenter har en kopi af deres
> kode ...

De fleste firewalls baseret på linux sælges på userland programmer,
såsom GUI, der sjovt nok ikke er underlagt GPL.


--
Thomas Bjorn Andersen - tba@gen-v.net
+++ATH

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 21:38

On 05 Mar 2002 21:32:51 +0100, Thomas Bjorn Andersen wrote:
> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Så har de et problem med at alle deres konkurenter har en kopi af deres
>> kode ...
>
> De fleste firewalls baseret på linux sælges på userland programmer,
> såsom GUI, der sjovt nok ikke er underlagt GPL.

Jeg taler ikke om "low end" produkter, hvor det handler om hvem der
har den smarteste gui, jeg taler om produkter hvor folk har tusindvis
af mandetimer i et produkt, hvor det handler om at det kan noget ingen
eller kun få konkurenter kan, der er det fatalt at overgive sin kode til
konkurenterne.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 19:48

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
> kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
> producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
> naturligvis ikke er interesseret i.

Her kan man jo se hvordan grafikkortproducenterne har gjort. Ikke
meget open source der.
> > Alternativt kan man sige at 1.1.8 ikke just er dugfrisk kode - maaske
> > en Ghostscript lignende model, hvor koden bliver GPL'et efter et par
> > aar.
>
> Der er forskel på BSD og GPL licens ...

Korrekt. Meget rigtigt. Isaer derfor er det imponerende at Sun har
givet saa meget at de kan bygge en java-disribution. Men maaske er
det kun til JVM'en? Javabibiotekerne som kompilerede filer? Hmmm.
Det er da vaerd at undersoege.

Takker for tippet.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Rasmus Bøg Hansen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Bøg Hansen


Dato : 05-03-02 20:08

Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Her kan man jo se hvordan grafikkortproducenterne har gjort. Ikke
> meget open source der.

Nej. Og det endda med fremragende resultater (NOT).

Jeg kender kun til NVIDIA's. De er temmelig ustabile IMHO. Desuden anser
jeg det i høj grad for bloat, at der i modulerne ligger tekststrenge som
"\\HKEY_LOCAL_MACHINE\software\windows" ol.

Så galt var det nok ikke gået med opensource-udgaver...

Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
The Internet is full. Go away.
-- Joel Furr
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 20:17

Den Tue, 05 Mar 2002 20:08:00 +0100 skrev Rasmus Bøg Hansen:
>Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
>
>> Her kan man jo se hvordan grafikkortproducenterne har gjort. Ikke
>> meget open source der.
>
>Nej. Og det endda med fremragende resultater (NOT).
>
>Jeg kender kun til NVIDIA's. De er temmelig ustabile IMHO. Desuden anser
>jeg det i høj grad for bloat, at der i modulerne ligger tekststrenge som
>"\\HKEY_LOCAL_MACHINE\software\windows" ol.

Yikes...Endnu en grund til at holde sig fra Nvidia grafikkort når man
kører linux.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Allan Olesen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 05-03-02 21:03

Rasmus Bøg Hansen <moffespam@amagerkollegiet.dk> wrote:

>Så galt var det nok ikke gået med opensource-udgaver...

Lige for en ordens skyld:
Nvidias drivere er, så vidt jeg kan se, open source.


--
Allan Olesen, Lunderskov

"UNIX er overflødigt." - Lars P. Fischer

Kent Friis (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 05-03-02 21:32

Den Tue, 05 Mar 2002 21:03:29 +0100 skrev Allan Olesen:
>Rasmus Bøg Hansen <moffespam@amagerkollegiet.dk> wrote:
>
>>Så galt var det nok ikke gået med opensource-udgaver...
>
>Lige for en ordens skyld:
>Nvidias drivere er, så vidt jeg kan se, open source.

Prøv at åbne øjnene - så ser du sikkert lidt bedre.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Rasmus Bøg Hansen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Bøg Hansen


Dato : 05-03-02 22:26

Allan Olesen wrote:

> Rasmus Bøg Hansen <moffespam@amagerkollegiet.dk> wrote:
>
>>Så galt var det nok ikke gået med opensource-udgaver...
>
> Lige for en ordens skyld:
> Nvidias drivere er, så vidt jeg kan se, open source.

Nvidias drivere består af en række filer. Nogle .h og .c filer, der linkes
med Module-linux (50kb) og Module-nvkernel (880kb)...

Så opensource vil jeg ikke heelt kalde dem...

Rasmus

--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
When you have multiple CPUs with one interrupt controller, you don't
have much choice. You either use spin-locks or you Blue-Screen.
Since Linux doesn't have a "Blue-screen of death", it needs spin-
locks.
-- Richard B. Johnson
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 20:30

On 05 Mar 2002 19:48:22 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
>> kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
>> producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
>> naturligvis ikke er interesseret i.
>
> Her kan man jo se hvordan grafikkortproducenterne har gjort. Ikke
> meget open source der.

Jeg taler ikke om dem som leverer et indstiks kort til montering i
en PC, jeg taler om dem som leverer et produkt hvor det ikke
nødvendigvis har noget med en PC at gøre, hvor firmaet leverer et
komplet produkt, hardware software etc. som udfører en funktion.

Eksempler kunne være:

routere
caches
embedded systemer

Jeg er enig i at det sikkert ikke er et problem at levere en binary
driver, som kan loades som kernel module, hvis det handler om f.eks. et
grafik kort ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Soeren Sandmann (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Soeren Sandmann


Dato : 05-03-02 21:43

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc., man
> kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil tvinge
> producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter, noget de
> naturligvis ikke er interesseret i.

Hvorfor er det noget problem? Konkurrenterne kan jo ikke - med din
egen logik - bruge koden til noget?

Jesper Skriver (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 05-03-02 21:50

On 05 Mar 2002 21:43:18 +0100, Soeren Sandmann wrote:

> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Ofte indvolverer et produkt ændringer i kernel, nye drivere etc.,
>> man kan ikke bruge Linux på sådanne systemer pga. licensen, der vil
>> tvinge producenten til at udlevere sin kode til sine konkurenter,
>> noget de naturligvis ikke er interesseret i.
>
> Hvorfor er det noget problem? Konkurrenterne kan jo ikke - med din
> egen logik - bruge koden til noget?

Jo, de kan lancere et produkt som kan 100% det samme, uden at have
udgifter til udvikling, og de kan gøre det med det samme, ergo det firma
som har haft udgifterne til udvikling, kan ikke overleve, og vil gå
fallit.

Netto resultat, udviklingen vil slet ikke ske ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 23:15

Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:

> Jo, de kan lancere et produkt som kan 100% det samme, uden at have
> udgifter til udvikling, og de kan gøre det med det samme, ergo det firma
> som har haft udgifterne til udvikling, kan ikke overleve, og vil gå
> fallit.

Per har en pointe.

De firmaer som lever af Open Source, goer det ikke af programmerne
alene, men af at have en MASSE viden om systemet og en masse
ekstraprodukter.

Den viden er penge vaerd.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Jesper Skriver (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 06-03-02 09:50

On 05 Mar 2002 23:15:10 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
>
>> Jo, de kan lancere et produkt som kan 100% det samme, uden at have
>> udgifter til udvikling, og de kan gøre det med det samme, ergo det
>> firma som har haft udgifterne til udvikling, kan ikke overleve, og
>> vil gå fallit.
>
> Per har en pointe.
>
> De firmaer som lever af Open Source, goer det ikke af programmerne
> alene, men af at have en MASSE viden om systemet og en masse
> ekstraprodukter.
>
> Den viden er penge vaerd.

Ja, det benægter jeg ikke, men en konkurrent har alligevel fået en masse
arbejde forærende, og skal derfor lave mindre selv, og kan i den sidste
ende sælge produktet billigere.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Peter Brodersen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 07-03-02 01:24

On 06 Mar 2002 08:49:41 GMT, Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> wrote:

>> De firmaer som lever af Open Source, goer det ikke af programmerne
>> alene, men af at have en MASSE viden om systemet og en masse
>> ekstraprodukter.
>>
>> Den viden er penge vaerd.
>
>Ja, det benægter jeg ikke, men en konkurrent har alligevel fået en masse
>arbejde forærende, og skal derfor lave mindre selv, og kan i den sidste
>ende sælge produktet billigere.

Det virker som om, du stadigvæk overser "Den viden er penge værd".
Hvis forretningsmodellen ikke er baseret på at "sælge produktet" (med
konkurrent til efterfølgende "sælge produktet billigere"), men på
konsulentarbejde, etc., så får konkurrenter ikke nogen stor fordel af
at kunne sælge produktet billigere - eksempelvis hvis produktet er
meget billigt i forvejen, og det er tydeligt, at det ikke er her,
pengene skal vindes ind.

Du har snakket meget om "den virkelige verden" (din netværksverden,
velsagtens :) - grundlæggende kan det vel blot deles op i
forretningsmodeller. Skal der (1) primært tjenes penge på produktet i
sig selv, eller skal der (2) primært tjenes penge på service i samme
forbindelse? To forskellige forretningsmodeller.

Eksempelvis Juniper har uden tvivl en vigtig indtjening pga. (1),
hvorfor værktøjerne i brug for denne forretningsmodel må passe hertil.
Et vilkårligt Open Source-produkt med et firma bag, har en vigtig
indtjening pga. (2), og vælger tilsvarende værktøjer herefter.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at netværksverdenen for kasser
(som jeg fornemmer er den, du gerne vil snakke om, når du nævner "den
virkelige verden") forretningsmæssigt bliver nødt til at se meget
anderledes ud end verdenen for "den .tar.gz-fil, man da bare lige selv
kan hente og smide ind på sin egen maskine, hvis man vil".

--
- Peter Brodersen

Ole Guldberg Jensen (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 05-03-02 15:21

In article <kk8z9813t9.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der en
>> styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een diktator,
>> som bestemmer det hele.. jeg syntes at have hørt visken i krogene om at især
>> linux lider under dette faktum (i openBSD er det brugerne der får hug ).
>
> Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
> Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
> vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.
>

Du går glip af min pointe - linux er styret (af Linus T.) og han er
diktator. Hvad man vil ligge i dette må man selv om.

Der er lige så stor mulighed for fragmentation indenfor *BSD området, måske
mere end linux, vi ser det i det små (griner) - emBSD, PicoBSD, OpenBSD er
udviklet af netBSD.. Jeg kunne også lave OleBSD hvis mine evner rakte så
langt..

> Du kan finde et hav af Linuxdistributioner hvilket betyder at markedet
> skifter hvis der er en distirbution som ikke er god nok. Da jeg
> startede var det med Slackware, og siden Redhat. Nu er det Mandrake
> paa min desktop, og naar den doer, flytter jeg mine filer til en ny
> distribution og er ioevrigt ligeglad.
>
> Jeg tror at denne diversitet er meget vigtig i at betyde at Linux
> saetter *BSD'erne totalt i skyggen i kommerciel sammenhaeng.
>

Jeg forstår ikke din pointe ??

>> FreeBSD skulle i v4.5 have "ordentligt" java understøttelse - det har manglet!
>
> Er det en officielt understoettet portering, eller er det en
> Linuxudgave i emulering?
>

Officiel se:
http://www.freebsd.org/java/newsflash.html
http://daily.daemonnews.org/view_story.php3?story_id=2602


Newsflash!
The FreeBSD Foundation has secured a license from Sun Microsystems to
distribute a native FreeBSD version of both the Java Development Kit
(JDK) and the Java Runtime Environment (JRE). Thanks to the great efforts
of the FreeBSD Java team, these should be available for inclusion with the
upcoming release of FreeBSD 4.5 in January, 2002.


/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

Any given program will expand to fill all available memory.

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 15:30

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> > Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
> > Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
> > vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.
> >
>
> Du går glip af min pointe - linux er styret (af Linus T.) og han er
> diktator. Hvad man vil ligge i dette må man selv om.

Det har hidtil vaeret saadan at Linus har siddet ekstremt haard paa
selve kernen, men at - jvf GPL - han ikke har haft noget med de
distributioner der bygger paa hans arbejde.

Er vi enige om det?

> > Jeg tror at denne diversitet er meget vigtig i at betyde at Linux
> > saetter *BSD'erne totalt i skyggen i kommerciel sammenhaeng.
> >
>
> Jeg forstår ikke din pointe ??

At vi snakker om BSD versus Linux. Det er et faktum at den
Unix-variant firmaet, folk og meningmand har hoert om er Linux, og
ikke diverse BSD-varianter. Der er langt mellem nye brugere her i
gruppen som har hoert om *BSD og ikke om Linux.

Der _MAA_ vaere en grund til forskellen - da det ikke er en teknisk
grund, maa det vaere noget andet. Mit bud er som sagt at diversiteten
i Unixverdenen har vaeret vigtig. Per Abrahamsen siger at det skyldes
at Linux har vaeret sjovt.

> Officiel se:
> http://www.freebsd.org/java/newsflash.html
> http://daily.daemonnews.org/view_story.php3?story_id=2602

Versionen staar der ikke. Den er vigtig.

Der ville jo heller ikke vaere meget ved at Microsoft goer
kildeteksten til Win3.1 offentlig.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Ole Guldberg Jensen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 06-03-02 11:57

In article <kkg03ft7da.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> > Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
>> > Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
>> > vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.
>> >
>>
>> Du går glip af min pointe - linux er styret (af Linus T.) og han er
>> diktator. Hvad man vil ligge i dette må man selv om.
>
> Det har hidtil vaeret saadan at Linus har siddet ekstremt haard paa
> selve kernen, men at - jvf GPL - han ikke har haft noget med de
> distributioner der bygger paa hans arbejde.
>
> Er vi enige om det?
>

Ja..

>> > Jeg tror at denne diversitet er meget vigtig i at betyde at Linux
>> > saetter *BSD'erne totalt i skyggen i kommerciel sammenhaeng.
>> >
>>
>> Jeg forstår ikke din pointe ??
>
> At vi snakker om BSD versus Linux. Det er et faktum at den
> Unix-variant firmaet, folk og meningmand har hoert om er Linux, og
> ikke diverse BSD-varianter. Der er langt mellem nye brugere her i
> gruppen som har hoert om *BSD og ikke om Linux.
>
> Der _MAA_ vaere en grund til forskellen - da det ikke er en teknisk
> grund, maa det vaere noget andet. Mit bud er som sagt at diversiteten
> i Unixverdenen har vaeret vigtig. Per Abrahamsen siger at det skyldes
> at Linux har vaeret sjovt.
>

linux er et buzzword - markedsføringsmæssigt er linux kendt og historien
bag OS'et er jo gribende...

>> Officiel se:
>> http://www.freebsd.org/java/newsflash.html
>> http://daily.daemonnews.org/view_story.php3?story_id=2602
>
> Versionen staar der ikke. Den er vigtig.
>

Java2 mig bekendt.. kan ikke lige finde links..

> Der ville jo heller ikke vaere meget ved at Microsoft goer
> kildeteksten til Win3.1 offentlig.


... nej - for den sags skyld kan MS åbne 2000/Xp jeg er ligeglad..

/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

Workers won't.

Thorbjoern Ravn Ande~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 06-03-02 12:15

Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:

> > Der ville jo heller ikke vaere meget ved at Microsoft goer
> > kildeteksten til Win3.1 offentlig.
>
>
> .. nej - for den sags skyld kan MS åbne 2000/Xp jeg er ligeglad..

Det burde du ikke vaere.

Hvad Microsoft goer, vil til hver en tid paavirke os alle sammen
uanset hvad vi laver.

Hvad tror du fx der ville ske, hvis Internet Explorer og Office kom
til Linux (i gode udgaver)?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Ole Guldberg Jensen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 06-03-02 12:28

In article <kkwuwqne1l.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> > Der ville jo heller ikke vaere meget ved at Microsoft goer
>> > kildeteksten til Win3.1 offentlig.
>>
>>
>> .. nej - for den sags skyld kan MS åbne 2000/Xp jeg er ligeglad..
>
> Det burde du ikke vaere.
>
> Hvad Microsoft goer, vil til hver en tid paavirke os alle sammen
> uanset hvad vi laver.
>
> Hvad tror du fx der ville ske, hvis Internet Explorer og Office kom
> til Linux (i gode udgaver)?

Folk ville have flere programmer at vælge i mellem? Det jeg mener er, at jeg
ikke ville bruge MS fordi det er åbent - jeg hader ikke MS, jeg elsker bare
de muligheder min FreeBSD box giver mig.


/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

If it happens, it must be possible.

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 13:56

Den 06 Mar 2002 12:14:46 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>Ole Guldberg Jensen <ole_guldberg@mail.dk> writes:
>
>> > Der ville jo heller ikke vaere meget ved at Microsoft goer
>> > kildeteksten til Win3.1 offentlig.
>>
>>
>> .. nej - for den sags skyld kan MS åbne 2000/Xp jeg er ligeglad..
>
>Det burde du ikke vaere.
>
>Hvad Microsoft goer, vil til hver en tid paavirke os alle sammen
>uanset hvad vi laver.

Jeps, fx. er der utallige programmører der ville dø af grin,hvis sourcen
til 2k/XP blev frigivet

>Hvad tror du fx der ville ske, hvis Internet Explorer og Office kom
>til Linux (i gode udgaver)?

IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
i stedet for den elendige native-version.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Ole Guldberg Jensen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 06-03-02 14:07

> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
> i stedet for den elendige native-version.
>

*griner*

/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

A consultant is an ordinary person a long way from home.

Thorbjoern Ravn Ande~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 06-03-02 14:12

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Jeps, fx. er der utallige programmører der ville dø af grin,hvis sourcen
> til 2k/XP blev frigivet
>
> >Hvad tror du fx der ville ske, hvis Internet Explorer og Office kom
> >til Linux (i gode udgaver)?
>
> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
> i stedet for den elendige native-version.

Her troede jeg lige at man kunne diskutere serioest med dig.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 17:24

Den 06 Mar 2002 14:12:20 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Jeps, fx. er der utallige programmører der ville dø af grin,hvis sourcen
>> til 2k/XP blev frigivet
>>
>> >Hvad tror du fx der ville ske, hvis Internet Explorer og Office kom
>> >til Linux (i gode udgaver)?
>>
>> IE i en god udgave? Så ville en masse windows-brugere få travlt med at
>> lede efter et program så man kan køre linux-versionen af IE på windows,
>> i stedet for den elendige native-version.
>
>Her troede jeg lige at man kunne diskutere serioest med dig.

Så vis mig en god udgave af IE... (Hmm, ved nærmere eftertanke skulle
IE5.0 til Mac vist være lige så god som Mozilla)

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 07-03-02 09:39

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Så vis mig en god udgave af IE... (Hmm, ved nærmere eftertanke skulle
> IE5.0 til Mac vist være lige så god som Mozilla)

IE 5.1 til OS X er kvalitetsmæssig cirka på højde med Mozilla. De går
ned nogenlunde lige tit, og kører nogenlunde lige hurtigt.

Mozilla er dog et brugerfacilitetsmæssigt betydeligt mere avanceret
program end IE. IE har fx et helt afsnit til at holde styr på
auktioner.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Kent Friis (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 07-03-02 18:39

Den 07 Mar 2002 09:38:33 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Så vis mig en god udgave af IE... (Hmm, ved nærmere eftertanke skulle
>> IE5.0 til Mac vist være lige så god som Mozilla)
>
>IE 5.1 til OS X er kvalitetsmæssig cirka på højde med Mozilla. De går
>ned nogenlunde lige tit, og kører nogenlunde lige hurtigt.

Så må vi håbe at *hvis såfremt ifald* MS skulle finde på at lave en IE
til Linux, at de tager udgangspunkt i Mac-udgaven, og ikke Windows-
eller Solaris-udgaven.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Michael Lyngbøl (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Michael Lyngbøl


Dato : 05-03-02 20:01

On 05 Mar 2002 14:20:48 GMT, Ole Guldberg Jensen wrote:

>>> Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der en
>>> styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een diktator,
>>> som bestemmer det hele.. jeg syntes at have hørt visken i krogene om at især
>>> linux lider under dette faktum (i openBSD er det brugerne der får hug ).
>>
>> Det er forkert. Linuxkernen er meget strengt styret.
>> Linuxdistributionerne er ikke styret og alle kan goere alt vhad de
>> vil. Der er kun een FreeBSD, kun een OpenBSD og kun een NetBSD.
>>
>
> Du går glip af min pointe - linux er styret (af Linus T.) og han er
> diktator. Hvad man vil ligge i dette må man selv om.
>
> Der er lige så stor mulighed for fragmentation indenfor *BSD området, måske
> mere end linux,

Nja, det er jo netop det der ikke er sket. Free- og NetBSD har en
core-gruppe, som styrer projektet overordnet, ikke kun een person som
det er tilfældet med Linux.

Det, og der samtidig er en hel folk af commit'ere, gør i mine øje
Free- og NetBSD overlegne.

Nok har nogle FreeBSD folk mere 'at sige' end andre, blot er der ikke
een person der har det sidste ord at skulle havde sagt.

> vi ser det i det små (griner) - emBSD, PicoBSD, OpenBSD er udviklet af
> netBSD.. Jeg kunne også lave OleBSD hvis mine evner rakte så langt..
>

Det eneste rigtige 'fork' der er sket i BSD, er at Theo blev smidt ud af
NetBSD for en del år siden og startede så 'sit eget' projekt, OpenBSD.

Nok er OpenBSD ikke helt styret på samme måde som Linux (der er en hel
flok med commit-bit), men det er stadig Theo der bestemmer i den sidste
ende.

PicoBSD er blot en 'mini'-udgave af FreeBSD.

--
Michael Lyngbøl -- Opinions are mine[TM];
CBR 600F

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 09:22

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Hvis #1 bliver resultatet har GPL givet en større samlet frihed end
>> BSDL. I forhold til BSDL har man altså *mistet* noget frihed.
>
> Uenig.

Så du mener altså ikke at et frit produkt giver slutbrugeren mere
frihed end et ufrit produkt?

> Jeg tror kun det er i teorien at folk lader sig tvinge i at
> gøre et produkt open source. Altså er forskellen neglicibel.

Irrelevant. Ovenfor er behandler alene den _hypotetiske_ situation at
der bliver udviklet et frit afledt produkt hvis og kun hvis licensen
kræver det. I den _hypotetiske_ situation resulterer GPL i en større
samlet frihed for slutbrugeren end BSDL.

Er du stadig uenig?

Hvis ikke, så kommer vi til dit trosspørgsmål. Du forstår ikke GPL
tilhængere taler om at BSDL tillader folk at fjerne friheder fordi du
TROR at at ingen vil udvikle frie produkter med den begrundelse at
licensen siger det.

For det første burde du i det mindst ekunne forstå at andre folk TROR
anderledes.

For det andet er din tro er heldigvis triviel at modbevise med facts,
det kanoniske eksempel er selvfølgelig eksistensen af en fri
Objective-C front-end til GCC, selvom NeXT ønskede at distribuere den
som et binært plug-in til GCC. Medmindre, selfølgelig, at du
foretrækker at tro at FSF lyver om den sag.

Eben Moglan kan give mange flere eksempler, han hævder at FSF
behandler ca. en GPL overtrædelse om måneden, og at ca. i halvdelen af
de tilfælde ender det med at distributionen stoppes, den anden halvdel
med at kildetekst leveres.

Læg dertil GPL sager der ikke vedrører FSF eget kode.

Og det tal skal ganges med et estimat af hvor mange der vælger at
spille efter reglerne fra starten af, selvom de ønsker de var
anderledes, i stedet for at skulle presses til det.

Mit konservative estimat vil være at der skal ganges med to for at få
ikke-FSF sager, og ti for at få antallet af folk der modvilligt men
frivilligt følger FSF's krav. Det giver, nedrundet, minimalt 100 fri
produkter per år der kun er fri på grund af GPL's

Jeg finder intet overraskende i dette, i langt de fleste kommercielle
situationer er software kun en lille del af et samlet produkt, hvor
medarbejdernes viden, service, branding m.m. er den differentierende
del af produktet. Så det er ofte mere en general konservativ "hvorfor
give noget væk hvis man ikke er tvunget til det" holdning, end
egentlig bundlinieovervejelser der forhindrer et firma i at levere
kildetekst. I de situationer kræver det bare en lille gulerod at få
åbnet kildeteksten, en gulerod BSDL ikke giver, men GPL giver, nemlig
betinget adgang til at spare penge ved at bygge på eksisterende
kildetekst.

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 09:23

Peter Brodersen <professionel@nerd.dk> writes:

> On Wed, 6 Mar 2002 12:49:42 +0000 (UTC), kfr@fleggaard.dk (Kent Friis)
> wrote:
>
>>GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.
>
> Det er der da ikke meget frihed ved?

Det kommer helt an på om man er den der fjerner frihederne, eller den
hvis frihed bliver fjernet.


Peter Brodersen (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 08-03-02 03:19

On Thu, 07 Mar 2002 09:23:26 +0100, Per Abrahamsen
<abraham@dina.kvl.dk> wrote:

>>>GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.
>> Det er der da ikke meget frihed ved?
>Det kommer helt an på om man er den der fjerner frihederne, eller den
>hvis frihed bliver fjernet.

Eh? Man fjerner jo ikke noget ved det oprindelige, frie produkt. At
man så bruger noget "fri kode" til skumle ting uden at give
kildeteksten fri hertil, ændrer stadigvæk ikke noget ved det
oprindelige, frie produkt.

Jeg mister ikke frihed ved at noget, jeg har foræret til fri
afbenyttelse, bliver brugt til ting, jeg ikke bryder mig om.

Til gengæld kan jeg ikke se, hvordan jeg skulle undgå at lyve, hvis
jeg siger "Det er helt frit, men du må ikke bruge det til...".

--
- Peter Brodersen

Kent Friis (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 04-03-02 23:20

Den 04 Mar 2002 20:15:57 GMT skrev Ole Guldberg Jensen:
>
>Den store forskel på linux og *BSD er at i netBSD og freeBSD er der en
>styregruppe der styrer udviklingen - i linux og openBSD er der een diktator,
>som bestemmer det hele..

Det gælder kun selve linux kernen. Og der er tale om en diktator med
98% flertal. Linus Thorvalds er ikke mere diktator, end at enhver kan
lave sin egen kernel-fork, og forsøge at gøre det bedre. Men der er ikke
nogen af dem der har evnerne, som ønsker at gøre det.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 09:56

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Lars Balker skrev for nogen tid siden at qmail led meget under at der
> manglede en maintainance-release som kun DJB kan lave. Dette skyldes
> - sjvh - licensen.
>
> Det ville være et emm godt eksempel på en uheldig licens.

Den er heller ikke en fri licens.

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 10:13

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Det kan vel klares med varemærker. Eksempel: Mozilla er fri software,
>> men hvis du prøver at kalde din egen afledte version af Mozilla for
>> "Netscape Navigator" er jeg ret sikker på at AOL kommer efter dig.
>
> Det ville svare til at jeg ikke måtte ændre GNU Emacs og kalde den
> YEmacs. En restriktion, der ikke findes i GPL. Det er korrekt at det
> er noget lidt andet end det juridiske område GPL dækker, men vil det
> ikke alligevel være lidt en omgåelse af ånden i GPL?

Snarere omvendt, at du _skal_ ændre den fordi GNU Emacs er et
varemærke. Både varemærker og patenter kommer lidt på tværs af GPL,
specielt har jeg hørt at patenter kan bruges til at omgås GPL. Der
kommer vist til at stå noget om det i GPL v. 3.

Jeg tror ikke varemærker er i farezonen, varemærker har altid været
den form for "Intellectual Property" som FSF godt kan støtte.

Men præcis hvordan de tre (varemærker, patenter, og ophavsret) spiller
ind med hinanden kræver altså mere juridisk viden end jeg tør bluffe
mig til for at vurdere.


Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 19:35

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Pointen er netop at jeg intet mister ved et nyt produkt uanset om det
> er en viderudvikling eller om det nye produkt et frit.

Der er fire situationer:

1. Et nyt frit produkt.
2. Et nyt afledt ufrit produkt.
3. Et nyt urelateret ufrit produkt.
4. Intet nyt produkt.

Er vi enige om at #1 giver den største frihed, og #4 den mindste?

I forhold til BSDL eliminerer GPL mulighed #2. Om det leder til
større, den samme eller mindre frihed afhænger af hvilket alternativ
der så kommer i stedet.

Hvis #1 bliver resultatet har GPL givet en større samlet frihed end
BSDL. I forhold til BSDL har man altså *mistet* noget frihed.

Det gælder selvfølgelig ikke hvis der bliver #3, og hvis det bliver #4
har man mistet noget frihed (friheden til at vælge et ufrit produkt).

Peter Makholm (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 07-03-02 09:46

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Det kan vel klares med varemærker. Eksempel: Mozilla er fri software,
> men hvis du prøver at kalde din egen afledte version af Mozilla for
> "Netscape Navigator" er jeg ret sikker på at AOL kommer efter dig.

Det ville svare til at jeg ikke måtte ændre GNU Emacs og kalde den
YEmacs. En restriktion, der ikke findes i GPL. Det er korrekt at det
er noget lidt andet end det juridiske område GPL dækker, men vil det
ikke alligevel være lidt en omgåelse af ånden i GPL?

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 11:42

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> De sælger faktisk også GPL'ed kode.
>
> Har du en URL?

< http://www.microsoft.com/windows2000/interix/features.asp >

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 17:59

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Til gengaeld savner jeg lidt argumentation for hvorfor man skal bruge
> en aaben licens? Du ved, shareware og alt det der, med binaere filer.

Den slags har RMS og ESR allerede beskrevet udemærket. I hvert fald
bedre end jeg kunne.

Min artikel er for de allerede frelste. Den "interne" diskussion om
hvilken fri licens man skal bruge lider, når den er bedst, af en
manglende forståelse for de forskelligartede motivationer der driver
udviklingen af fri software. Når den er værst lider den af manglende
forståelse for hvad licenserne faktisk betyder.

Mit håb er at få nogen til at tænke på i termer af "hvilken fri licens
passer bedst til netop denne situation", i stedet for "hvilken fri
licens er bedst." Eller endnu værre, "hvilken fri licens er mest
fri". Det ville gøre debatten betydeligt mere interessant.

Thorbjoern Ravn Ande~ (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 07-03-02 09:41

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Min artikel er for de allerede frelste. Den "interne" diskussion om
> hvilken fri licens man skal bruge lider, når den er bedst, af en
> manglende forståelse for de forskelligartede motivationer der driver
> udviklingen af fri software. Når den er værst lider den af manglende
> forståelse for hvad licenserne faktisk betyder.

Lars Balker skrev for nogen tid siden at qmail led meget under at der
manglede en maintainance-release som kun DJB kan lave. Dette skyldes
- sjvh - licensen.

Det ville være et emm godt eksempel på en uheldig licens.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 09:37

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Det danske skattevæsen udvikler et program til at hjælpe med beregning
> af ens skat og inkluderer en eller anden blåstempling af
> programmet. De lægger programmet under en opensource-licens, der dog
> kræver at hvis man ændre i selve logikken af programmet, skal man
> fjerne det der kan betragtes som en blåstempling.

Det kan vel klares med varemærker. Eksempel: Mozilla er fri software,
men hvis du prøver at kalde din egen afledte version af Mozilla for
"Netscape Navigator" er jeg ret sikker på at AOL kommer efter dig.

> Dette finder jeg fuld forståelse for. Problemet er bare at
> skattevæsnet ikke kan bygge deres produkt på gnutls eller gnupg.

Hmm... god pointe. Jeg tror det kan løses ved at deres varemærker og
"blåstempling" ligger i en datafil, og de leverer en alternativ "fri"
datafil til brug for afledte versioner.

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 18:02

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:
>
>> Slutbrugerne vil ikke have de friheder som de ville have haft hvis
>> videreudvikleren havde bibeholdt den oprindelige licens.
>
> Jo, slutbrugeren vil have præcis de samme friheder som før
> viderudviklingen. Det gamle produkt forsvinder ikke pludselig bare
> fordi der er nogle der viderudvikler det.

Hvilken del af

>> Om det er at "miste" en frihed afhænger af om man tror
>> videreudvikleren ville have brugt koden hvis den havde haft en licens
>> der sikrede at rettigehederne blev bibeholdt i afledte produkter.

havde du svært ved at forstå?

Per Abrahamsen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 07-03-02 09:55

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Microsoft har IKKE fået lov til at tage min kode. Derfor vælger jeg
>> GPL - hvad fordrejning er der i det.
>
> Bestem dig. Microsoft har lige så meget lov som alle andre til at
> bruge GPL og BSDL kode.

De sælger faktisk også GPL'ed kode.

Thorbjoern Ravn Ande~ (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 07-03-02 10:09

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> De sælger faktisk også GPL'ed kode.

Har du en URL?

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Per Abrahamsen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 06-03-02 16:13

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Kan valget af kodelicens fra udviklerens ikke ogsaa afspejle ens
> holdning til sin kode? Hvis koden er god, faerdig osv kan man frigive
> den under BSD. Hvis koden er under udvikling og man har et oenske om
> at alle skal hjaelpe hinanden saa er det GPL der er bedst?

Jeg er enig i GPL hvis man er selv er interesseret i at deltage i
videreudviklingen, og BSDL er velegenet til "færdig" kode man ikke
længere interesserer sig for. Men BSDL er også velegnet til "dårlig"
kode. Hvis man f.eks. har skrevet et eller andet nyttigt med grimt
hack som man ikke ønsker nogensinde at høre om igen, kan man lægge det
ud som BSDL. Hvis nogen så vælger at lave et lukket produkt omkring
det er det deres problem.

Jeg skrev en artikel om hvad der /bør/ motivere udviklere af fri
software til at vælge de forskellige licenser, se:

<http://www.dina.kvl.dk/~abraham/rants/license.html>.

Thorbjoern Ravn Ande~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 06-03-02 16:49

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Jeg skrev en artikel om hvad der /bør/ motivere udviklere af fri
> software til at vælge de forskellige licenser, se:
>
> <http://www.dina.kvl.dk/~abraham/rants/license.html>.

Den er ikke daarlig. Jeg synes du har kommet godt rundt i krogene paa
en sober maade, samtidig med at alle er godskrevet.

Til gengaeld savner jeg lidt argumentation for hvorfor man skal bruge
en aaben licens? Du ved, shareware og alt det der, med binaere filer.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Peter Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 04-03-02 15:18

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.

Du hentyder til 'Linux is obsolete' tråden? ellers kan jeg ikke lige
se hvordan du mener at Linus har brugt internettet specielt agresivt.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 04-03-02 20:44

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> > Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.
>
> Du hentyder til 'Linux is obsolete' tråden? ellers kan jeg ikke lige
> se hvordan du mener at Linus har brugt internettet specielt agresivt.

Den ihaerdighed hvormed nye versioner blev skubbet ud til de hungrende
horder via Internettet.

Jeg mener ikke at han som saadan var aggresiv eller vred eller noget,
men bare at han udnyttede mediet til det yderste. Herudover var det
universitetsstuderende indenfor dataverdenen der var hovedmaalgruppen,
og de var nogen af de faa der havde ordetnligt internetforbindelser
dengang.

Jeg har selv siddet og vaeret lykkelig over at kunne hente hjem via
ftp med 3-4 kb i sekundet. Fra _Tyskland_!

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Ole Guldberg Jensen (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 04-03-02 21:19

In article <kkk7ssnmno.fsf@mimer.null.dk>, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:
> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
>> > Ikke saa aggresivt som Linus gjorde det.
>>
>> Du hentyder til 'Linux is obsolete' tråden? ellers kan jeg ikke lige
>> se hvordan du mener at Linus har brugt internettet specielt agresivt.
>
> Den ihaerdighed hvormed nye versioner blev skubbet ud til de hungrende
> horder via Internettet.
>

Med cvs er både kernel og userland altid update, uden at man skal "presse"
mediet til det yderste - men igen jeg taler i nutid og du i dagtid. Er der
nogen der ved hvornår brugen af cvs begyndte i *bsd-projekterne.

> Jeg mener ikke at han som saadan var aggresiv eller vred eller noget,
> men bare at han udnyttede mediet til det yderste. Herudover var det
> universitetsstuderende indenfor dataverdenen der var hovedmaalgruppen,
> og de var nogen af de faa der havde ordetnligt internetforbindelser
> dengang.
>
> Jeg har selv siddet og vaeret lykkelig over at kunne hente hjem via
> ftp med 3-4 kb i sekundet. Fra _Tyskland_!
>

/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

You can't expect to hit the jackpot
if you don't put a few nickles in the machine.

Peter Makholm (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 04-03-02 23:30

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> 98% flertal. Linus Thorvalds er ikke mere diktator, end at enhver kan
> lave sin egen kernel-fork, og forsøge at gøre det bedre. Men der er ikke

Og præcis det samme gør sig gældende for Theo de OpenBSD. Elelr hvis
folk er utilfredse med coreteamene i de to andre *BSD'er.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (04-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 04-03-02 23:46

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Og præcis det samme gør sig gældende for Theo de OpenBSD. Elelr hvis
> folk er utilfredse med coreteamene i de to andre *BSD'er.

Hvilket svjv netop var grunden til at OpenBSD blev oprettet.

Hvis kernesystemet var ens i de tre BSD'er kunne jeg forstaa at man
havde gjort det saadan, men naar der er tre uafhaengige udviklinger
(hvor man til en hvis graense hugger uhaemmet fra hinanden) saa er det
da noget vaerre rod.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Peter Makholm (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 05-03-02 09:31

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Med andre ord: de brugte FreeBSD i stedet for at skrive deres egen
> software.

Ja, det er en fordel for både dem og deres køberer at de ikke spilder
tiden på at skrive noget lort selv når der allerede findes et godt og
stabilt grundlag, de kan bygge deres produkt på.

Jeg kan ikke se nogen det ikke er en fordel for.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 09:37

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Ja, det er en fordel for både dem og deres køberer at de ikke spilder
> tiden på at skrive noget lort selv når der allerede findes et godt og
> stabilt grundlag, de kan bygge deres produkt på.
>
> Jeg kan ikke se nogen det ikke er en fordel for.

Uha, nu bliver vi filosofiske.

Det er ikke en fordel for koebere der stoeder paa en fejl, som Juniper
ikke vil rette. Kildeteksten foelger garanteret ikke med.

--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Peter Makholm (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 05-03-02 09:40

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Det er ikke en fordel for koebere der stoeder paa en fejl, som Juniper
> ikke vil rette. Kildeteksten foelger garanteret ikke med.

Og det ville de have hvis Juniper hackede deres eget skodos
sammen. Bortset fra at de nok ville have problemet ofterer, tror jeg
ikke de ville have nogen fordel af det.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (05-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 05-03-02 09:55

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> > Det er ikke en fordel for koebere der stoeder paa en fejl, som Juniper
> > ikke vil rette. Kildeteksten foelger garanteret ikke med.
>
> Og det ville de have hvis Juniper hackede deres eget skodos
> sammen. Bortset fra at de nok ville have problemet ofterer, tror jeg
> ikke de ville have nogen fordel af det.

Hvis det var bygget ind i Linuxkernen, havde man formentlig ikke et
skodos, samtidig med man havde kildeteksten.

Var det ikke det vi diskuterede.

Jeg siger ikke firmaer skal, men at det formentlig er ovenstaaende som
der oprindeligt blev taenkt paa.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://bigfoot.com/~thunderbear

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 08:58

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

>>Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
>>frit, mere lukket end BSD licens software.
>
> s/faktum/din mening/g

Hvor er det sjovt er så mange GPL-tilhængere benægter at GPL er mere
restriktiv end (Free)BSD-licensen. Det er indlysende at der er
restriktioner i GPL, der ikke findes i (Free)BSD-licensen.

Istedet for at benægte det faktum, skulle du hellere argumenterer for
at copyleft-restriktionerne er nødvendige. Generelt bryder jeg mig
ikke om GPL-tilhængere der ryger i fælden med bare at benægte at
GPL handler om at indskrænke en række friheder til fordel for en række
andre, heldivis findes der GPL-tilhængere der er fuldstændig klar over
det.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 13:50

Den Wed, 06 Mar 2002 08:57:49 +0100 skrev Peter Makholm:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>>>Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
>>>frit, mere lukket end BSD licens software.
>>
>> s/faktum/din mening/g
>
>Hvor er det sjovt er så mange GPL-tilhængere benægter at GPL er mere
>restriktiv end (Free)BSD-licensen. Det er indlysende at der er
>restriktioner i GPL, der ikke findes i (Free)BSD-licensen.

De restriktioner handler netop om at sikre friheden.

>Istedet for at benægte det faktum, skulle du hellere argumenterer for
>at copyleft-restriktionerne er nødvendige.

For at firmaer som fx. Microsoft ikke bare skal stjæle ens arbejde.

>Generelt bryder jeg mig
>ikke om GPL-tilhængere der ryger i fælden med bare at benægte at
>GPL handler om at indskrænke en række friheder til fordel for en række
>andre, heldivis findes der GPL-tilhængere der er fuldstændig klar over
>det.

GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Ole Guldberg Jensen (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Ole Guldberg Jensen


Dato : 06-03-02 14:05

In article <a65395$dai$1@sunsite.dk>, Kent Friis wrote:
> Den Wed, 06 Mar 2002 08:57:49 +0100 skrev Peter Makholm:
>>>>Det er en udlængning - men det er et faktum at GPL licens kode er mindre
>>>>frit, mere lukket end BSD licens software.
>>>
>>> s/faktum/din mening/g
>>
>>Hvor er det sjovt er så mange GPL-tilhængere benægter at GPL er mere
>>restriktiv end (Free)BSD-licensen. Det er indlysende at der er
>>restriktioner i GPL, der ikke findes i (Free)BSD-licensen.
>
> De restriktioner handler netop om at sikre friheden.
>

Man kan ikke sikre frihed ved at lave restriktioner (punktum). En
restriktion er svjv det modsatte af en frihed.

/ole

--
see my pgp public key at http://home20.inet.tele.dk/ole_guldberg
or at: http://pgp.mit.edu:11371/pks/lookup?op=get&search=0xEC74D4C5

A consultant is an ordinary person a long way from home.

Peter Brodersen (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 07-03-02 01:33

On Wed, 6 Mar 2002 12:49:42 +0000 (UTC), kfr@fleggaard.dk (Kent Friis)
wrote:

>GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.

Det er der da ikke meget frihed ved?

Hvis noget er frit, må man acceptere det på godt og ondt. Jeg kan ikke
påstå, at min kode er til fri afbenyttelse, hvis jeg lægger
restriktioner på.

Tænk blot på "free speech" - det går ligeledes begge veje. Også frihed
overfor at sige upopulære ting, eller måske netop at kritisere "free
speech".

--
- Peter Brodersen

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 09:08

Henry Vest <henry_vest@get2net.dk> writes:

> Det afhænger af hvad man mener med frit. Og af, om man tænker på kort eller
> lang sigt.

Vrøvl. Det handler om at copyleft-fløjen af opensource-verden mener at
der er nogle friheder der kan ofres for at tvangsfastholde andre
friheder.

BSD-folk mener at de friheder som copyleftfløjen ofre er for vigtige
til at ofre.


Vægtningen af hvilke friheder der er essentielle og hvilke der kan
ofres for andre kan så diskuteres. Bare man holder for øje hvad det er
FSF vil med GPL og hvordan de vil opnå det.

Fra <http://www.gnu.org/licenses/licenses.html#WhatIsCopyleft>:

Copyleft also provides an incentive for other programmers to add to
free software.

Det er selvfølgelig den pæne måde at sige det på.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Henry Vest (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Henry Vest


Dato : 06-03-02 10:31

Peter Makholm wrote:

> Vrøvl.

Ja, ja.

> Det handler om at copyleft-fløjen af opensource-verden mener at
> der er nogle friheder der kan ofres for at tvangsfastholde andre
> friheder.

Den frihed der ofres, ofres jo netop for at sikre fortsat frihed. Dermed
mener jeg godt man kan sige, at GPL er mest frit på længere sigt.


/Henry


Jesper Skriver (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 06-03-02 11:06

On Wed, 6 Mar 2002 10:30:34 +0100, Henry Vest wrote:

> Peter Makholm wrote:
>
>> Vrøvl.
>
> Ja, ja.
>
>> Det handler om at copyleft-fløjen af opensource-verden mener at
>> der er nogle friheder der kan ofres for at tvangsfastholde andre
>> friheder.
>
> Den frihed der ofres, ofres jo netop for at sikre fortsat
> frihed. Dermed mener jeg godt man kan sige, at GPL er mest frit på
> længere sigt.

Det som "ofres" er friheden til at gøre hvad som helst man ønsker med
koden ...

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 11:01

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Det ved jeg ikke, det var deres Linux baserede media terminal jeg
> tænke på.

De er lidt skrøblige endnu. Det lykkedes mig i det mindste at ødelægge
en i fredags uden egentligt at gøre noget særligt ved den.

(Ok, en generel reset fik den vist op at køre igen, så helt ødelagt
var den ikke.)

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 14:07

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> De restriktioner handler netop om at sikre friheden.

Altså en vægtning af af nogle friheder ikke er særlig vigtige. Denne
vægtning kan være interessant af diskutere.

> For at firmaer som fx. Microsoft ikke bare skal stjæle ens arbejde.

Du kan ikke stjæle noget du har fået lov til at tage. Hvorfor
insisterer du på at fordreje virkeligheden ved at bruge det ord?

> GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.

Jeg har aldrig forstået dette argument. Der vil jo aldrig blive
fjernet noget frihed ved at en viderudvikling af en BSD-licensieret
produkt bliver distribueret under et lukket licens.

Men korrekt, copyleft-licenser er lavet ud fra en betragtning om at
visse friheder er så vigtige at det er i orden at slække på andre
friheder for at forøge mængde af software der sikre de vigtige
friheder.


Og så er sagens kerne nok at GPL-folk vægter Stallmans fire friheder
højt mens BSD-folk mere ønsker at koden bare skal bruges af hvem der
nu kan få nytte af det.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 06-03-02 14:23

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> Og så er sagens kerne nok at GPL-folk vægter Stallmans fire friheder
> højt mens BSD-folk mere ønsker at koden bare skal bruges af hvem der
> nu kan få nytte af det.

Jeg funderede lige over det her.

Kan valget af kodelicens fra udviklerens ikke ogsaa afspejle ens
holdning til sin kode? Hvis koden er god, faerdig osv kan man frigive
den under BSD. Hvis koden er under udvikling og man har et oenske om
at alle skal hjaelpe hinanden saa er det GPL der er bedst?

I den sammenhaeng kom jeg til at taenke paa den version af "tail" der
foelger med OS X. Det er en helt almindelig BSD tail, og den kan ikke
finde ud af at lave "tail -f *". Det overraskede mig foerst, fordi
jeg er vant til GNU tail, men - selvfoelgelig - det er jo BSD-udgaven.

Jeg har nu filosoferet mig frem til at det haenger noeje sammen med
mentaliten bag projektet som afspejles i licensen. GPL er dynamisk og
fremmer aendringer. BSD er pragmatisk og tenderer mod stagnering,
fordi man er godt tilfreds med koden som den ser ud.

Jeg har kun hoert om eet BSD-projekt som ikke fandtes til Linux. Det
var noget med noget indbygget IP-traffikregulering, og var MEGET
noerdet. Jeg tror det var et systemadministratorvaerktoej som var
blevet gjort klar til release.


Nu faar jeg sikkert paa puklen, men der maa altsaa vaere grund til
forskellen paa projekterne.

Hvordan gaar det ioevrigt med FreeBSD nu hvor hovedmanden er hos Apple?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Jesper Skriver (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Skriver


Dato : 06-03-02 14:58

On 06 Mar 2002 14:23:20 +0100, Thorbjoern Ravn Andersen wrote:

> Hvordan gaar det ioevrigt med FreeBSD nu hvor hovedmanden er hos Apple?

Jordan var ikke hovedmand i den forstand, han var mest PM ansvarlig,
projectets ansigt udad til, han har stort set ikke skrevet kode de
sidste mange år.

Iøvrigt er han stadigt indvolveret i FreeBSD, sidder i core osv.

--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 17:17

Den Wed, 06 Mar 2002 14:07:07 +0100 skrev Peter Makholm:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> De restriktioner handler netop om at sikre friheden.
>
>Altså en vægtning af af nogle friheder ikke er særlig vigtige. Denne
>vægtning kan være interessant af diskutere.

Friheden til ikke at have frihed er ikke vigtig, nej.

>> For at firmaer som fx. Microsoft ikke bare skal stjæle ens arbejde.
>
>Du kan ikke stjæle noget du har fået lov til at tage. Hvorfor
>insisterer du på at fordreje virkeligheden ved at bruge det ord?

Microsoft har IKKE fået lov til at tage min kode. Derfor vælger jeg
GPL - hvad fordrejning er der i det.

>> GPL handler om at fjerne andres ret til at fjerne friheder, ja.
>
>Jeg har aldrig forstået dette argument. Der vil jo aldrig blive
>fjernet noget frihed ved at en viderudvikling af en BSD-licensieret
>produkt bliver distribueret under et lukket licens.

Set fra slut-brugerens synspunkt: Nej, for man har aldrig haft den
frihed, i forbindelse med software. Men med GPL er man sikret at
man får den.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Peppe (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peppe


Dato : 06-03-02 17:41

Således berettede Kent Friis <kfr@fleggaard.dk>
> Den Wed, 06 Mar 2002 14:07:07 +0100 skrev Peter Makholm:
> >kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> >> For at firmaer som fx. Microsoft ikke bare skal stjæle ens arbejde.

> >Du kan ikke stjæle noget du har fået lov til at tage. Hvorfor
> >insisterer du på at fordreje virkeligheden ved at bruge det ord?

> Microsoft har IKKE fået lov til at tage min kode. Derfor vælger jeg
> GPL - hvad fordrejning er der i det.

Hvis alternativet er BSDL, er "stjæle" mig en ualmindelig negativ udlægning
af genbruge (i BSDL kontekst).
--
"Before you criticize someone, walk
Preben "Peppe" Guldberg __/-\__ a mile in his shoes. That way, if
c928400@student.dtu.dk (o o) he gets angry, he'll be a mile away
----------------------oOOo (_) oOOo-- - and barefoot." --Sarah Jackson

Kent Friis (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 06-03-02 18:13

Den Wed, 6 Mar 2002 16:40:32 +0000 (UTC) skrev Peppe:
>Således berettede Kent Friis <kfr@fleggaard.dk>
>> Den Wed, 06 Mar 2002 14:07:07 +0100 skrev Peter Makholm:
>> >kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> >> For at firmaer som fx. Microsoft ikke bare skal stjæle ens arbejde.
>
>> >Du kan ikke stjæle noget du har fået lov til at tage. Hvorfor
>> >insisterer du på at fordreje virkeligheden ved at bruge det ord?
>
>> Microsoft har IKKE fået lov til at tage min kode. Derfor vælger jeg
>> GPL - hvad fordrejning er der i det.
>
>Hvis alternativet er BSDL, er "stjæle" mig en ualmindelig negativ udlægning
>af genbruge (i BSDL kontekst).

Alternativet er ikke BSDL, for den opfylder simpelthen ikke mine krav.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 07-03-02 09:36

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Microsoft har IKKE fået lov til at tage min kode. Derfor vælger jeg
> GPL - hvad fordrejning er der i det.

Bestem dig. Microsoft har lige så meget lov som alle andre til at
bruge GPL og BSDL kode.

Hvis du mener at de stjæler din kode, så burde du måske overveje
hvorfor du frigiver den i første omgang.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk

Kent Friis (07-03-2002)
Kommentar
Fra : Kent Friis


Dato : 07-03-02 18:36

Den 07 Mar 2002 09:35:31 +0100 skrev Thorbjoern Ravn Andersen:
>kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:
>
>> Microsoft har IKKE fået lov til at tage min kode. Derfor vælger jeg
>> GPL - hvad fordrejning er der i det.
>
>Bestem dig. Microsoft har lige så meget lov som alle andre til at
>bruge GPL og BSDL kode.

Sålænge de hjælper til, og frigiver sourcen til deres rettelser, har
jeg ikke noget problem i at de er med. Det er kun når de bare TAGER
uden at give noget til gengæld, at jeg har et problem med det.

Mvh
Kent
--
http://www.celebrityshine.com/~kfr/ - Ny tegning uploadet.

Thorbjoern Ravn Ande~ (08-03-2002)
Kommentar
Fra : Thorbjoern Ravn Ande~


Dato : 08-03-02 09:56

kfr@fleggaard.dk (Kent Friis) writes:

> Sålænge de hjælper til, og frigiver sourcen til deres rettelser, har
> jeg ikke noget problem i at de er med. Det er kun når de bare TAGER
> uden at give noget til gengæld, at jeg har et problem med det.

Saa skal du nok holde dig til GPL ting.

BSDL folkene insisterer jo netop paa at det er den slags ting de har
det helt fint med. Jeg er temmelig sikker paa at Microsoftansatte har
faaet at vide at de ikke engang maa _kigge_ paa GPL-kode.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 15:05

Thorbjoern Ravn Andersen <thunderbear@bigfoot.com> writes:

> Kan valget af kodelicens fra udviklerens ikke ogsaa afspejle ens
> holdning til sin kode?

Jeg tror ikke din formodning er rigtig.

Jeg tror at de fleste vælger unix før de vælger licens, og så er der
altså en forskel på hvilke folk, der bliver tiltrukket at BSD'erne og
hvem der bliver tiltrukket af Linux og GNU. Når man så har valgt unix,
så bliver man så opdraget/hjernevasket af den pågældende licens der er
mest udbredt på den pågældende unix.

Jeg tror ikke det er GPL der forårsagede den hjerneblødning hos
linuxudviklerne der har fået den til at skifte VM midt i en
stable-serie. Meget kan jeg give GPL skylden for, men næppe det.

BSD-folk er generelt mere konservative på nogle områder.


> Jeg har kun hoert om eet BSD-projekt som ikke fandtes til Linux. Det

Hvad snakker vi nu helt præcist om?

Rene user-space ting er sjældent bundet særlig meget til Linux *eller*
BSD.

GPL-versionen af SSH2 er vist et halvdødt projekt, alt det sjove sker
i den SSH2 som primært bliver udviklet af OpenBSD-projektet.

Jeg har hørt rygter om at nogen havde lavet en ordentlig
jail-implementation til Linux, ellers er det noget som FreeBSD havde
alene i lang tid.

fsck af rw-mountede filsystemer i baggrunden i multiuser-mode. (jaja,
jounaliserende filsystemer, men jeg synes bedre om SoftUpdates og fsck
i baggrunden)

Var OpenSSL også ikke oprindeligt et OpenBSD spin-off af SSLeay. Men
nu når gnutls er ved at være moden tæller den vel heller ikke rigtigt
med. (Jeg er lidt i tvivl om jeg har ret her, nogen der ved det bedre
end jeg gør?)



> Nu faar jeg sikkert paa puklen, men der maa altsaa vaere grund til
> forskellen paa projekterne.

Jeg tror primært at licensen er historisk arvegods i det
udvikler-samfund man nu primært bliver en del af. Ens mentalitet er så
nok meget afgørende for om man ender hos Linux eller hos BSD-folkene
efter et par år.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 16:33

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Slutbrugerne vil ikke have de friheder som de ville have haft hvis
> videreudvikleren havde bibeholdt den oprindelige licens.

Jo, slutbrugeren vil have præcis de samme friheder som før
viderudviklingen. Det gamle produkt forsvinder ikke pludselig bare
fordi der er nogle der viderudvikler det.

Slutbrugeren mister ikke noget frihed ved at der kommer flere
ikke-frie produkter på markedet. Jeg mister hverken noget frihed ved
at Microsoft laver en Win2004 eller at BSDI inkoporerer FreeBSD5.0 i
BSD/OS. Jeg får intet ud af det, men jeg mister heller ikke noget.

Så slutbrugerens frihed er den samme (såfremt han ikke skifter til den
ufrie viderudvikling).


Slutbrugeren ville kunne udvide sine muligheder (læs friheder hvis I
har lyst) hvis viderudvikleren gør sin kode fri. Og det er så min
fortolkning: Copyleft søger at øge mængden af frie muligheder mens
BSD-licenserne har andre interesser end at øge mængden af frie
muligheder.


*Jeg* mener ikke at copyleft-licensernes løfte er interessant nok til
at opgive de friheder de ser sig nødsaget til at begrænse for at
opfylde løftet. Jeg kan godt se pointen i løftet og har ikke noget
imod folk derfinder løftet mere interessant end jeg gør.

Hvis en licens på en eller anden måde gav mulighed for retroaktivt at
fjerne min adgang til det licensierede software, så ville jeg nok vere
mere skeptisk. Men denne mulighed giver hverken GPL eller BSD. Der er
nogle af de GPL-ligende licenser der i tidlige udgaver har haft et
"TERMINATION OF LICENSE"-afsnit. *Det* får mig til at løbe skrigende
væk.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 18:26

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Hvilken del af
[...]
> havde du svært ved at forstå?

Relevansen for min kommentar, der gik på hvordan det stod til med
friheden uanset hvilke rettigheder det afledte produkt gav
slutbrugeren af det oprindelige produkt.

Pointen er netop at jeg intet mister ved et nyt produkt uanset om det
er en viderudvikling eller om det nye produkt et frit.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 18:49

Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:

> *Jeg* mener ikke at copyleft-licensernes løfte er interessant nok til
> at opgive de friheder de ser sig nødsaget til at begrænse for at
> opfylde løftet.

Pointen er selvfølgelig ikke fordi jeg ønsker at lave lukket kode.Jeg
finder dog at der er nogle interessante restriktioner som jeg ikke kan
bruge og stadigvæk bygge på GPL'et kode.

Der er visse restriktioner der skal sikre den oprindelige forfatters
integritet jeg kunne finde nyttige. Eksempel:

Det danske skattevæsen udvikler et program til at hjælpe med beregning
af ens skat og inkluderer en eller anden blåstempling af
programmet. De lægger programmet under en opensource-licens, der dog
kræver at hvis man ændre i selve logikken af programmet, skal man
fjerne det der kan betragtes som en blåstempling.

Jeg har altså frihenden til at porterer programmet til QNX, Gnome
eller Qt/embedded og stadigvæk bibeholde blåstemplingen, men opdaterer
jeg det til at kunne beregne svensk skat eller næste års skat så skal
jeg fjerne blåstemplingen.

'Blåstempling' skal selvfølgelig være nærmere defineret en her.


Dette finder jeg fuld forståelse for. Problemet er bare at
skattevæsnet ikke kan bygge deres produkt på gnutls eller gnupg.


Det er selvfølgelig en afvejning om man finder ligende eksempler
interessante. Jeg tror netop at en organisations integritet er noget
der er vigtigt at sikre hvis vi skal have solgt open source-tanken til
især offentlige institutioner.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Peter Makholm (06-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter Makholm


Dato : 06-03-02 19:42

Per Abrahamsen <abraham@dina.kvl.dk> writes:

> Hvis #1 bliver resultatet har GPL givet en større samlet frihed end
> BSDL. I forhold til BSDL har man altså *mistet* noget frihed.

Uenig. Jeg tror kun det er i teorien at folk lader sig tvinge i at
gøre et produkt open source. Altså er forskellen neglicibel.

--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177503
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408544
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste