Hejsa.
Jo der er jo sket flere store ting i bassemands liv. HAn fik for ti måneder
siden en lillesøster og begyndte i børnehave 1 juli. Mon ikke det kan være
det der kommer op til overfladen nu. Der har ikke været noget som helst da
han fik lillesøster og heller ikke nogen reaktion på børnehaven. Jeg tror
måske at det kan være det og så måske kan han mærke at jeg ikke har det for
godt. Har rendt meget på sygehuset efter at jeg fødte.
Jeg tror jeg vil prøve at blive ved med at sove inde ved han og så give ham
lidt flere kram.
Tusind mange tak for svaret!!! Du åbnede lige mine øjne...
- Kristina
"Henriette Arup Veltzé" <henriette.av@privat.dk> wrote in message
news:3c7bec13$0$46111$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Kristina
>
> Ja, det lyder underligt og jeg har kun til dels oplevet noget lignende.
> Nemlig da vores ældste datter blev storesøster for 5 måneder siden. I en
> periode derefter var hun pludselig bange for alt muligt om aftenen. Men
hun
> virkede ikke sådan rigtig rædselsslagen/bange og vi fandt hurtigt ud af at
> et mere handlede om utryghed overfor den nye situation og ønsketr om
stadig
> bekræftelse/opmærksomhed.
>
> Så det får mig til at spørge om der er sket nogen form for forandring i
> jeres/hans liv. Ikke nødvendigvis storebrorrolle (så ville I jo nok selv
> være opmærksom på det
), men bare den mindste forandring kan jo måske
> virke stor for ham. Det kan også være at en af jer forældre har ændret i
> jeres liv, nyt job, en eller anden form for sorg eller andet der gør at I
> har tankerne andetsteds uden dog at være klar over det.
>
> Jeg håber endelig at du læser dette med de rigtige "briller". Jeg skriver
> det kun fordi man af og til i bakspejlet jo sommetider kan se at man måske
> ikke har været "til stede" lige så meget som man plejer. Og det kan jo
> sagtens være situationer man bare ikke kan gøre noget ved. Er man ked af
> noget ja, så kan man jo ikke lade som ingenting . Men det her er bare lige
> for at sige at jeg absolut ikke klandrer dig for ikke at være opmærksom
på
> jeres dreng. Og du siger jo også seklv at du sover hos ham m.m.
>
> Men det kan altså godt være et eller andet (en lille ting) der har gjort
ham
> utryg eller at han nu ønsker mere opmærksomhed, kærlighed m.m.
>
> Hvad med hans børnehave - er der sket ændringer der ? Nyt personale ?
>
> Vær opmærksom på at det også kan være en forsinket reaktion. Du skriver
han
> er 3½. Det får mig til at tænke på om han er skiftet fra
vuggestue/dagpleje
> til børnehave. Hvordan tog han det ?
>
> Vores datter var glad for skiftet og faldt hurtigt godt ind i børnehaven,
> men alligevel reagerede hun kraftigt i søvne, men først efter et par
> måneder.
>
> Jeg ved ikke om det kan hjælpe, men ellers er der næsten kun at sige at vi
> jo desværre ikke altid kan finde en årsag til hvorfor vores børn gør som
de
> gør.
> Og det er bare så fortvivlende en gang imellem, men ja, der er ikke så
meget
> at gøre ved det andet end at acceptere det. Men hvor viklle det dog være
> rart hvis vi kunne finde en årsag til det for så vi ville vi forældre nok
> bedre kunne klare mange ting.
>
> Og jeg tror sagtens at jeg kan forstå hvor fortvivlende det må være at ens
> søn er bange og at man ikke kan forstå hvorfor. Jeg siger absolut ikke at
I
> skal "lade stå til", men hvis I overhovedet ikke kan komme i tanke
om/finde
> ud af hvad det er ja, så må I jo fortsætte med det I gør allerede nu: Vise
> at I er der for ham og at I elsker ham.
>
> Held og lykke
>
> Henriette
>
>
> "Kristina Andreassen" <kristina@infomail.dk> wrote in message
> news:3c7ba7b4$0$10850$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Min dreng Sebastian på 3 1/2 år er pludselig blevet bange hele tiden.
Han
> > kan ikke noget som helst uden at han kan se sin mor eller far. Det
> begyndte
> > med at han vågnede om natten og sagde at han var bange. Nu er det bare
> hele
> > tiden. Han er blevet vildt bange for mørke, tør ikke gå ovenpå hvis
lyset
> > ikke er tændt (han plejer selv at tænde det inden han går op), han tør
> ikke
> > gå ind i stuen hvis lyset ikke er tændt, selv om der skinner lys fra
> > køkkenet (fransk dør) og fra gangen så stuen er næsten helt lyst op. Han
> > skal for at være lidt på værelset have både lampe sengelampe og lyskæde
> > tændt ellers vil han ikke være der. I går lykkes det mig at få ham til
at
> > fortælle hvad han er bange for. Vi bor omgivet af skov. Han siger at han
> er
> > bange for skoven og dyrene. Er det mon bare noget der lige vil stå på
lidt
> > og hvordan hjælper jeg ham bedst?? Jeg er begyndt at sove inde hos ham.
I
> > går aftes prøvede jeg den med at finde en bamse der så ville passe på
ham
> > men det hjalp ikke. Lige for tiden sover jeg sammen med ham og han
vågner
> > mange gange på en nat.
> >
> > Mange hilsner
> > Kristina Andreassen
> >
> >
>
>