/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
En kanon novellesamling???
Fra : Lone Hjorth


Dato : 19-02-02 14:23

Hej alle litteraturinteresserede...

Jeg savner en "fed" højtlæsningsbog til 4-5-6 klasse. Det må meget gerne
være novellesamlinger. Jeg har før stødt på forskellige novellesamlinger med
fede, mærkværdige og anderledes pointer, men det var i min studietid, hvor
jeg ubetænksom, som jeg (dengang) var, ikke fik skrevet titlerne ned....

Er der monstro nogle der sidder inde med et par titler på ovenstående ved
hånden???

Jeg (og mine klasser) ville blive meget glade...

Jeg har selvfølgelig været på biblioteket, men jeg synes bare ikke jeg fandt
"lige det"...

På forhånd tak Lone.







 
 
Peter Hindsgaul (19-02-2002)
Kommentar
Fra : Peter Hindsgaul


Dato : 19-02-02 14:58


"Lone Hjorth" <lone@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:kksc8.58$PE.4109@news000.worldonline.dk...
> Jeg savner en "fed" højtlæsningsbog til 4-5-6 klasse. Det må meget gerne
> være novellesamlinger. Jeg har før stødt på forskellige novellesamlinger
med
> fede, mærkværdige og anderledes pointer, men det var i min studietid, hvor
> jeg ubetænksom, som jeg (dengang) var, ikke fik skrevet titlerne ned....

Hej Lone
Håber dette måske kan give dig noget. Hvis du har adgang til SkoleKom
og/eller Skoda kan du finde meget mere.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

Noveller og lignende
Antologi: Gysertimen (red. af Hanne Leth og Jørn E. Albert)
Otte klassiske og nye gyserhistorier for alle aldre. Hårrejsende gys i flere
afskygninger. Flere bind.
Antologi: Jeg tror i hvert fald ikke på spøgelser (red. af Jørn E. Albert og
Astrid Schmidt)
Udenlandske spøgelseshistorier, ofte med et glimt i øjet.
Ireland, Kenneth: Det fløjtende skur - og andre skræmmende historier
6 små historier med gys og okkulte fænomener. Børn og unge er hovedpersoner.
Ireland, Kenneth: Ugens tilbud - og andre ulækre historier
9 engelske noveller om uforklarligheder og usandsynligheder - og grove
historier.
Ireland, Kenneth: Uhyret under sengen
Flere gys. Garanti: alle 7 historier ender grusomt.
Lindgren, Astrid: En tyrefægter fra Småland
Fortællinger og uddrag af bl.a. Bulderby-bøgerne, Vi på Krageøen og Kitte
Kry.
Quist Møller, Carl: Frøen og andre historier
Vildtvoksende løgnehistorier, hvor fantasien ikke fejler noget. To andre
bind i serien.
Lundbye, Vagn: Kongen som ville røre ved månen
14 spændende eventyr fra hele verden. Med orientering om de enkelte eventyr.
Palmenfelt, Ulf: Da Fanden flåede smeden og andre gruelige historier
20 historier fra gamle dage med uhygge og mystik: Dødninge-hoveder,
strandvaskere og varulve.
Palmenfelt, Ulf: Heksedåben og andre gruelige historier
25 ældre og nyere sagn og vandrehistorier fortalt i et levende sprog.
Regnbuens fange - 50 dilemmaeventyr fra Afrika
De traditionelle, afrikanske dilemmaeventyr slutter med et spørgsmål, som
tilhøreren selv skal tage stilling til og svare på. Og det kan virkelig være
et dilemma.

Romaner og lignende
Altschuler, Sally: Jordens salt
Drengen Lala drømmer om at rejse med kamelkaravanerne ud i ørkenen. Han
tages til fange af en røverbande, og sammen med pigen Naima bliver han mere
modig og voksen. 217 s.
Bennett, Rodney: En engels stemme
Ossie er 11 år, blind og gadebarn i 1700-tallets England. Hvad skal hans
syge storesøster Hester gøre, da han bliver kidnappet? 319 s.
Blay, Charlotte: Hot-Dog
Hot-Dog er en hund med sin helt egen vilje, og ofte kommer den galt afsted -
men Sisse elsker sin hund. 77 s. Serie.
Blay, Charlotte: Gys og guld
En dreng tager på skattejagt i vildmarken med et skattekort og en dagbog,
der fortæller om grådighed og kærlighed. De to handlinger væves sammen, da
han møder indianerpigen Beverly. 176 s.
Bluitgen, Kåre: Lossen med guldører
Karsten er på ferie i Sverige. Normalt er han bange og stammer, men mødet
med den stumme pige Flicka ændrer ham. Og man skal være modig, når man jager
den farlige los. 131 s.
Brandt, Aage: Brændt barn skyr ilden
Samuel klarer sammen med betjent Madsen en sag om en pyroman. Byens
flygtninge mistænkes, men den holder ikke. 162 s.
Brandt, Aage: Filippo og friheden
Filippo bor i en sydamerikansk landsby, der kæmper mod militærdiktaturet.
Landsbyen overvinder hæren ved list, og Filippo opsøger diktatoren. Eventyr
og lune i en realistisk ramme. 169 s.
Bredsdorff, Bodil: Krageungen
Krageungen bliver alene i verden, da hendes bedstemor dør. Hun møder både
onde og gode, og får skabt et lille samfund: Kragevig. 120 s. De andre bind
i serien: Eidi (2), Tink (3) og Alek (4).
Bredsdorff, Bodil: Safran
Safran rejser med en karavane for at sælge krydderier. Da karava-nen
overfaldes, har hun kun drengen Snushan at støtte sig til. 99 s.
Bylock, Maj: Hekseprøven
1. bind i serien om heksepigen Anneli og den søn, hun senere får. Foregår i
1600-tallets Sverige. 117 s. Serien består af 4 bind.
Bødker, Cecil: Hungerbarnet
Tjenestedrengen Larus og hungerbarnet Tinke er hovedpersoner, og gennem dem
møder vi uretfærdighed og vilje. 163 s.
Bødker, Cecil: Leoparden
En kvægtyv stjæler fra den flok, Tibeso er hyrde for. Samtidig jager han den
leopard, alle frygter. 191 s.
Bødker, Cecil: Silas og den sorte hoppe
Silas kæmper for at beholde sin hest. Første Silas-bog. Der er 11 andre
bøger i serien. 147 s. (bd. 1). Tv-serie.
Dahl, Roald: Sofie og Den Store Venlige Kæmpe
Sofie bliver fanget af en kæmpe, der både er lidt mindre end de andre
kæmper, som er venlig, og som snakker bagvendt. 188 s.
Defoe, Daniel: Robinson Crusoe
Klassikeren om Robinson findes i mange udgaver. Den sætter tanker i gang om
eventyr og overlevelse. 183 s. (se også under forfatternavnene Campe og
Fisker).
Einspor, Henrik: Vragfiskerens hemmelighed
Karl og Bingo bor på en husbåd i Sydhavnen. De får endelig en sag for deres
bureau Dykkerdetektiverne, men klienten bliver myrdet kort tid efter. 249 s.
Forts. i Bugtalerens kuffert, Hitlers kukur og Rædslernes ø.
Haller, Bent: Blåfolket
Blåfolket er næsten uddødt. Jorden er dækket af is, og under jorden hersker
rotterne. Men to børn fra blåfolket tager kampen op. 179 s.
Haller, Bent: Kaskelotternes sang
Hvalungen Tangøje er en del af kaskelotflokken, men havet er blevet en
forurenet losseplads, og hvalerne er truet. 137 s.
Haller, Bent: Mig littel ponni
Ponyerne på rideskolen bestemmer sig til at gøre oprør, så de kan få deres
frihed. Men det er ikke helt, som de havde troet. 126 s.
Haller, Bent: Silke - en forvandlingshistorie
Silke har eksem. Kun når hun bader eller er ved havet, har hun det godt. Har
hun fiskehud? 99 s.
Haugaard, Erik Christian: Under det sorte flag
Sørøverkaptajnen Sortskæg kidnapper rigmandssønnen Will, men han får held
til at flygte til Jamaica. 212 s.
Helleberg, Maria: Slavebarnet (1) og Børnejægeren (2)
7-årige Shara bliver solgt som slave, sendt på slaveskole og solgt til et
herberg, men stikker af for at finde sine forældre. 122/151 s.
Helledie, Lise: Kan sjælen flyve?
Else Marianne er 9 år, og hun bliver bange, når hendes forældre skændes.
Skal de mon skilles? 133 sider.
Hermann, Iselin C.: Kongen af Sydspanien - og hele balladen
En fandenivoldsk røverhistorie om Guzman, der vokser op i et eventyragtigt
Sydspanien og ender med at blive konge. Undervejs møder han både farverige
skurke og sin drømmepige. 176 s.
Jensen, Louis: Karl Kluges dobbelte skattejagt
Georg og Karl finder et skattekort og forelsker sig også i den samme pige.
152 s. Fortsættes i Karl Kluge og indskaben (183 s).
Jessen, Søren: Otto Mylleberg Madsens besværlige hjerne
Otto kalder sin hjerne Klump - og Klump blander sig i alt det, Otto gør, og
fortæller ham løgnehistorier. Humor og alvor. 166 s.
Kirkegaard, Ole Lund: Gummi-Tarzan
Han er splejset og hedder egentlig Ivan Olsen. Da han møder en heks, får han
uanede kræfter. 121 s. Filmatiseret.
Knudsen, Poul E.: Sikke'n ferie
Med undertitlen: "Da far flød på Donau". Nilles families campingtur gennem
Europa er præget af komiske uheld. 196 s.
Kvamme, Elsa: Maja Stenansigt
Majas far flytter sammen med den unge Birgitte og forlader sin gravide kone
og Maja på 10 år. Men Maja er stædig og bruger indianernes magi for at
bringe faren og moren sammen igen. 179 s.
Kaaberbøl, Lene: Skammerens datter
En fantasyroman om Dina, der lige som sin mor er en "skammer", der kan se
ind i alle mennesker og afsløre deres onde gerninger. Dinas evne får hende
blandet ind i en bloddryppende sag. 217 s.
Lindgren, Astrid: Brødrene Løvehjerte
Lille Tvebak ligger i køkkenet og hoster og er bange for at dø. Sammen med
sin bror Jonatan rejser han til Nangijala, men heller ikke dér er der trygt.
199 s. Filmatiseret.
Lindgren, Astrid: Ronja røverdatter
Ronja fødes ind i røverflokken som barn af anføreren Mattis. I en anden
røverborg bor Borka, og de to hader hinanden. Hvordan skal det gå, da Ronja
stikker af med Borkas søn? 189 s. Film.
MacBride, Roger Lea: Det lille hus på bakken
En serie, der fortsætter, hvor Laura-bøgerne slipper. Forfatteren Roger er
da også Lauras barnebarn. Omkr. 350-400 s.
Olsen, Lars-Henrik: Falkehjerte
Fugleelskeren Katja finder en vandrefalkeunge, og hun skjuler falken og sig
selv i en lastbil. Da hun vågner, er hun kommet til Italien, og her er
falken heller ikke i sikkerhed. 151 s. Film.
Olsen, Lars-Henrik: Som landet lå
Svend Pindehuggers far dræbes og hans mor og søster bortføres i 1200-tallet.
331 s. Forts. i Skjult af skoven og Ravnens skrig.
Olsen, Lars-Henrik: Erik Menneskesøn
Tor kommer i ly af et tordenvejr på besøg i nutiden og henter drengen Erik
til Asgård. Erik skal løse et problem for Tor. 308 s.
Fortsættes i Kampen om sværdet .
Ottesen, Josefine: Dragens kys
Iljana skal erobre landets trone tilbage til sin slægt. Hun opdager, at magt
ikke nytter, og hun oplever at blive forelsket. 360 s.
Reuter, Bjarne: Busters verden
Buster svømmer altid ovenpå. For Buster kan trylle. 135 s. Forts.
Reuter, Bjarne: Den korsikanske bisp
Kalles far er død, og Kalle og Max ser på en videofilm, som faren har
efterladt. Få fat i et vandhjul i Sudan! siger han. Film. 193 s.
Reuter, Bjarne: En som Hodder
En fe har udvalgt drengen Hodder til den ikke helt lille opgave at redde
verden. Men Hodder er ikke sådan at imponere. 139 s.
Reuter, Charlotte: Aja Dobbo
Aja Dobbo er den største killing i kuldet, men han ligner ikke en racekat
som de andre. Det spændende liv sammen med vildkattene er mere fristende.
120 s. Serie.
Rindel, Gerd: Himmelhesten
Dina Filippa er violinspiller og vidunderbarn, men ensom. Hun stikker af og
flytter ind hos spåkonen Hortensia. 107 s.
Rindel, Gerd: Øretævens vej
Børnearbejde er en nødvendighed i 1800-tallets København. Bernhard på 11 år
må arbejde under usle vilkår. 142 s.
Smith, Doris Buchanan: Husker du smagen af brombær?
Hovedpersonen oplever, at hans bedste ven Jamie dør efter bistik. Hvordan
kommer man over døden? 80 s.
Stark, Ulf: Lad isbjørnene danse
Lasses mor og far bliver skilt, og Lasse flytter med moren. Hendes kæreste
gør Lasse til et helt andet menneske. Alligevel ender Lasse med at flytte
sammen med sit rodehoved af en far. 165 s. Film.
Steinhöfel, Andreas: Dirk + mig = ballade
Der sker utrolige ting for Anders og hans lillebror Dirk - og det ender ofte
i ballade. 141 s.
Staalesen, Gunnar: Vikingeskattens hemmelighed
Professor Hovland og hans datter og nevø er på jagt efter en vikingeskat. En
dramatisk historie i Indiana Jones-stil. 242 s. Forts.i Vikingeskattens
forbandelse og Vikingeskattens vogtere.
Thomsen, Thorstein: Søs og mig og Mister Harrison
Søs og Brians far klarer finansieringen af deres sommerferie ved at fremvise
sin ryg - hvor der er tatoveret et Picasso-billede. 85 s.
Waluszeck, Christian: Dukkespillerens hemmelighed
Dukkespilleren bærer på en hemmelighed. Sammen med ham rejser hovedpersonen
på 14 år ud i verden. Gys og spænding. 230 s.
Wilder, Laura Ingalls: Det lille hus i den store skov (Laura-bøgerne)
Børnene kender bøgerne fra tv's meget "søde" udgave. Her danner de deres
egne billeder af det hårde nybyggerliv, når de lytter til et af bindene i
serien. 237 s. (bd. 1). Ialt 9 bind.
Schaldemose, Anne Prytz: Bulen i hatten og andre rim for børn (lyrik)
26 rim for børn, både vrøvlevers og eftertænksomme digte. 60 s.



kartilla (21-02-2002)
Kommentar
Fra : kartilla


Dato : 21-02-02 13:21


"Lone Hjorth" <lone@hjorth.com> skrev i en meddelelse
news:kksc8.58$PE.4109@news000.worldonline.dk...
> Hej alle litteraturinteresserede...
>
> Jeg savner en "fed" højtlæsningsbog til 4-5-6 klasse. Det må meget gerne
> være novellesamlinger. Jeg har før stødt på forskellige novellesamlinger
med
> fede, mærkværdige og anderledes pointer, men det var i min studietid, hvor
> jeg ubetænksom, som jeg (dengang) var, ikke fik skrevet titlerne ned....
>
> Er der monstro nogle der sidder inde med et par titler på ovenstående ved
> hånden???
>
> Jeg (og mine klasser) ville blive meget glade...
>
> Jeg har selvfølgelig været på biblioteket, men jeg synes bare ikke jeg
fandt
> "lige det"...
>
> På forhånd tak Lone.

Prøv "Kontinent" af Jim Grace, den er morsom, måske mest til de lidt ældre
klasser
>
>
>
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177549
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408818
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste