Jeg har fået en gammel spidsgatter.
Den har tidligere båret navnet MARIE og har stået et ukendt antal år
på Frem's eller KAS's bådeplads i Svanemøllen. Derefter har den stået
på Københavns Tekniske Skole på Drejervej, hvor den skulle have været
et elevprojekt. Elever kom aldrig rigtigt igang med den.
Efter alt at dømme, skulle det være en 26m2 M.S.J.Hansen-konstruktion
med nummer 142. Det er, såvidt jeg kan bedømme det, den der er nævnt
på side 87 i DFÆL's fartøjsregister 2001.
Kan I hjælpe mig med at finde ud af, hvor den er bygget, hvem der
tidligere har ejet den eller lignende?
Den ligner ikke en almindelig Hansen båd, men er muligvis bygget om,
bl. a. cockpittet er større end normalt.
Findes der en fortegnelse over alle de både, der er bygget efter
"Hansen-tegninger"? Og findes der et sted, hvor man kan finde
tegningerne til de enkelte både?
Jeg vil blive meget glad hvis I kan hjælpe mig.
Med venlig hilsen
Tommi Tromborg
|