Jeg har kompileret et selvstændigt PHP-modul (gettext), som jeg så har
forsøgt at indlæse vha. dl. Det virker fint på den maskine, jeg har
kompileret modulet på (SuSE Linux 7.3), men når jeg eksporterer
gettext.so og PHP-scriptet til en anden Linux-maskine (Slackware
7.etellerandet), så virker det ikke. Kører man "php -q test.php", får
man bare "segmentation fault" smidt i hovedet. Kører man det via webbet,
får man en forbindelsesfejl. Der bliver ikke efterladt nogen beskeder i
Apache-fejlloggen.
Hvad kan det skyldes, at dl("gettext.so") ikke virker? Kan det være
noget med glibc-versionen?
Det skal lige siges, at jeg ikke er panisk for at få en løsning lige her
og nu. Jeg skal egentlig ikke bruge modulet til noget. Mit formål var at
se, om det overhovedet kan betale sig at bruge dl() og selvstændige
moduler frem for at lave tingene manuelt i PHP-scriptet. Et eksempel:
Laver man et postprogram, som skal kunne køre overalt, kan man enten
vælge at lave hele POP/IMAP-skidtet manuelt vha. fsockopen og fwrite,
eller man kan bruge PHPs IMAP-funktioner og dl'e IMAP-modulet, hvis
PHP-installationen på den pågældende maskine ikke i forvejen har
understøttelse for IMAP. Sidstnævnte løsning er umiddelbart smartest,
men hvis dl("imap.so") alligevel ikke virker halvdelen af gangene, så er
der ikke den store fidus i det.
--
Jonas Koch Bentzen
http://understroem.dk/