On Mon, 11 Feb 2002 10:04:44 +0100, "Michael Hedeman"
<genealogi@alternativ-forum.dk> wrote:
>På baggrund af Lotte og Brian´s tvist om folketællings ophavsret, er et
>generalt spørgsmålet nu, hvad gør man som slægtsforsker, med folketællinger
>når man gerne vil have disse med på sin non kommerciel hjemmeside ?
Såvidt jeg har forstået, er dit udgangspunkt kommercielt.
Hvis ellers jeg har forstået andre indlæg her i gruppen korrekt,
sælger du genealogiske oplysninger til andre mennesker, som andre
steder er gratis til rådighed for alle, og som du ikke selv har
frembragt.
>Jeg mener ikke Brian på nogen måde har handlet i "ond tro" når som Brian
>selv skriver
>
>"Hver gang jeg har indsendt en FT får jeg et brev, hvor der står,
>at min FT er frit tilgængelig for ikke-kommerciel anvendelse."
Disse udsagn er en grov nedvurdering af vi andres evne til at kunne
tænke selv. Det er jo selvindlysende, at DDA ikke kan disponere over
folks private ressourcer, som hvad de fx. har liggende på deres egne
hjemmesider.
Det eneste DDA kan disponere over, er det fysiske materiale, der er
afleveret til dem. Og hvad nogen har liggende - af egne ting - på
deres egne hjemmesider, er selvklart en helt anden sag.
>Er det rimeligt at når en folketælling er udgivet af DDA at man så skal
>kontakte indtasteren og skal have lov af indtasteren til at ligge
>folketællingen på sin hjemmeside.
Hvis du vil lægge (undskyld mit dansk) noget på din hjemmeside, som
DDA har udgivet, og som DDA kan råde over, må du naturligvis
henvende dig til DDA.
Hvis du vil lægge noget fra Lottes hjemmeside, på din egen hjemmeside
- hvor det mest relevante ellers ville være, at nøjes med at placere
en henvisning - så må du naturligvis henvende dig til Lotte først.
Og disse elementære forhold kan ikke gradbøjes på nogen måde.
>Som slægtsforsker ved man at folk har det med at dø
>Hvad gør man så hvis den pågældende indtaster er død, skal man så til at
>kontakte de pårørende for tilladelse ?
>Ville du som pårørende have det godt med at blive kontaktet af folk du ikke
>kender.
Når nu du har bragt døden på bane, kommer jeg automatisk til at tænke
på dengang, jeg boede til leje i en lille andelsboligforening, hvor
formanden så frygtelig gerne ville overtage min lejlighed til brug for
hans teenagerdatter. På den omtalte tid blev formandens
medmenneskelighed så stor, at han låste sig ind i min lejlighed hver
evige eneste dag, for - som han forklarede - lige at tjekke, om jeg
evt. lå og var død.
På den anden side vurderede jeg, at formanden måske havde nogle helt
andre motiver til at lukke sig ind i min lejlighed, hver evige eneste
dag.
med venlig hilsen
Arne