Bladet Svampe udgives af Foreningen til Svampekundskabens Fremme. I det
netop udkomne nummer (nr.45) står der en kort omtale af, at nogle kinesiske
forskere har fundet et virushæmmende protein i svampen Gul Fløjsfod, som er
virksomt mod HIV. Det skulle være et ribosom-inaktiverende protein, som er
mindre end 1/10 så stort som almindelige antistofmolekyler. Det binder sig
til cellernes ribosomer og hæmmer både formeringen af HIV-virus og de
glycohydrolaser, som er en forudsætning for at HIV-infektionen kan finde
sted. Proteinet har de meget passende kaldt velutin efter Gul Fløjlsfod
(Flummulina velutipes)
Reference: H. Wang & T.B. Ng: Life Sciences 68 (18): 2151-2158, april 2001.
Er der nogen, der har læst denne artikel, og kan kommentere dem nærmere?
Gul Fløjlsfod er en meget almindelig vintersvamp, der gror på dødt løvtræ og
løvtræsstubbe.
M.v.h.
Poul Evald Hansen
|