|
| Er der nogen der kender dette spil? - spil~ Fra : E. K. Ødegaard |
Dato : 06-02-02 21:05 |
|
Hej Alle
Er der nogen der kender dette spil?
Dette spil havde jeg meget glæde af omkring 1970- 1975.
I en flad æske ligger 2 rækker a´ 7-8 kvadratiske brikker der er delt
diagonalt, den ene halvdel er rød den anden er hvid. Bag på hver brik
står tallene fra 1 til 14-16. I æsken står der også tallene fra 1 til
14-16.
Til dette hører en eller flere bøger med opgaver a´ 14- 16, for hver
opgave man løser skal man lægge den tilsvarende brik på et bestemt
felt i æsken. Når man har løst et sæt opgaver og således fået lagt
alle brikkerne i æsken, lukker man æsken vender den og åbner den igen.
Her vil så være dannet et mønster af de kvadatiske brikkers farvede
side og man vil kunne i facitlisten bag i bogen kunne se om mønsteret
er rigtigt
Det ser nogenlunde sådan ud, jeg har lavet en mere udførlig tegning
der ligger i den vedhæftede fil.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
l l l l l l l l l
l l l l l l l l l
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
l l l l l l l l l
l l l l l l l l l
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kender du dette spil har du det selv eller ved du hvor man få fat i
det. Jeg har forhørt mig i boghandleren men uden held.
Mvh Elenna
ved email fjern ordet "fjern" fra adressen
| |
Birgitte Abkjær (06-02-2002)
| Kommentar Fra : Birgitte Abkjær |
Dato : 06-02-02 23:29 |
|
Hej
Jeg kender godt spillet, som stadig findes på de skoler, hvor man har passet
godt på det.
Det findes i flere udgaver - vi har to fra forskellige forlag såvidt jeg
husker. Der findes mange forskellige opgavebøger til, og til mange
forskellige fag - sprog, matematik m.m.
Den ene udgave hedder Combibox.
I en af udgaverne har hver plasticbrik et hul. Hvis brikkerne er lagt
rigtigt, vil man efter at have placeret et kontrolark og vendt spillet,
kunne se den samme farve i alle hullerne.
I den anden udgave er der nedenunder opgaven en lille skitse af nogle
trekanter eller lignende, som er det korrekte mønster, man bør kunne se, når
man lukker og vender og lukker æsken op igen.
Min mand påstår, det var hans gamle skoleinspektør fra Malling, der opfandt
ideen, og at bl.a hans klasse var forsøgskaniner i 60erne.
Eleverne fra BH.kl til 7.kl holder stadig meget af at bruge spillet. Jeg
skal prøve at huske at kigge efter forlag m.m. i bøgerne i morgen, men de
kan nok ikke købes mere.
VH Birgitte Abkjær
| |
Lasse Hedegaard (07-02-2002)
| Kommentar Fra : Lasse Hedegaard |
Dato : 07-02-02 01:02 |
|
E. K. Ødegaard skrev:
>Er der nogen der kender dette spil?
>Dette spil havde jeg meget glæde af omkring 1970- 1975.
Jeg husker det selv fra da jeg gik i de små klasser. Da jeg i starten
af dette skoleår var i en børnehaveklasse blev jeg glædeligt
overrasket over at se det - jeg havde faktisk glemt alt om det.
Det hedder Mini-Løk, og i Danmark kan man købe det hos Gonge:
http://www.gongedanmark.dk/legogbeskaftigelse.html
Se desuden: http://www.google.com/search?q=mini%2Dl%F8k
Systemet Duorama minder lidt om det. Her handler det også om at løse
nogle opgaver, og gør man det korrekt - så får man et billede på den
anden side. Med Duorama skifter man blot brikkerne ud fremfor at kigge
på forskellige ark med opgaver.
venligst,
Lasse Hedegaard
--
http://www.simlock.dk/ - Få fjernet SIM-låsen fra din mobiltelefon!
| |
Tom Wagner (07-02-2002)
| Kommentar Fra : Tom Wagner |
Dato : 07-02-02 13:00 |
|
On Wed, 06 Feb 2002 21:04:52 +0100, E. K. Ødegaard
<scandia@fjernimage.dk> wrote:
>Er der nogen der kender dette spil?
I begyndelsen af 50'erne brugte man i Sverige et selvkontrollerende
undervisningsmateriale (spil), Palin. Læreren kunne let selv producere
opgaver i det gennemgåede stof.
Det blev også brugt en del i Danmark i begynder- og
specialundervisning.
Combibox var en dansk variant af materialet.
Det ser ud til, at idéen lever endnu, se fx
http://www.sih.se/dh/swdhkat/9525.htm
Tom
| |
Arne H.Wilstrup (08-02-2002)
| Kommentar Fra : Arne H.Wilstrup |
Dato : 08-02-02 00:24 |
|
"E. K. Ødegaard" <scandia@fjernimage.dk> skrev i en meddelelse
news:tg236u0con04nls7bt9t5qok4jaa89t3ur@4ax.com...
> Hej Alle
>
> Er der nogen der kender dette spil?
> Dette spil havde jeg meget glæde af omkring 1970- 1975.
>
> I en flad æske ligger 2 rækker a´ 7-8 kvadratiske brikker der er delt
> diagonalt, den ene halvdel er rød den anden er hvid. Bag på hver brik
> står tallene fra 1 til 14-16. I æsken står der også tallene fra 1 til
> 14-16.
Cut
Det har mange navne: combi-box - mini-løk - etc. Det er fra en tid, hvor man
var meget optaget af behavioristiske ideer, altså ideer, hvor test af
elevernes kundskaber blev fremstillet som det store dyr i åbenbaringen.
Men desværre rummer de to faremomenter ( og sikkert flere)
Den giver ikke sikker læring hos eleverne. De bliver hurtigt vant til at
løse opgaverne, men ikke at reflektere over dem. Dermed får de ikke den
læring, der er nødvendig, når det drejer sig om at forholde sig til
forskellige problemstillinger: svarene er givne på forhånd -et forkert svar
udløser en forkert "brik"-figuration, men hvis barnet har forsøgt at tænke
"kreativt" bliver det ikke belønnet. Eleverne ser det som en konkurrence,
hvor det gælder om at "vinde", men selvom det i sig selv kan være vældig
spændende, så er der ingen sikkerhed for at eleverne faktisk lærer at tage
stilling til værdien af det, de "spiller": når brikkerne ligger korrekt, så
har de løst opgaven, men de har ikke nødvendigvis reflekteret over, hvorfor
tingene er korrekte eller forkerte. Derved bliver det oftest et spørgsmål
om, hvordan man nemmest og hurtigst kommer igennem spillet (svarende til
computerspillende børns optagethed af, at "klare baner" i diverse
aktionsspil, snarere end at lære at stille kritiske spørgsmål til
værdinormerne i spillene.
Det andet problem ligger i at programmerne - ligesom i de såkaldte
computerspil beregnet til undervisning - ikke kan få lov til at diskutere
andre løsningsmuligheder end dem, som programmøren på forhånd har valgt skal
være det rigtige svar.
Det er oplagt at man sagtens kan lære børnene tabeller og beregninger ved
træning, akkurat som man kan dressere dyr, eller som Skinner (behaviorismens
fader) en gang udtalte: jeg kan få selv en due til at danse ballet!
Men spørgsmålet til ham lød så: men kan du få den til at interessere sig for
ballet?
Han svarede noget i den retning, at det var ligegyldigt, for sådanne
frihedsgrader havde vi ikke råd til i et samfund som vores: vi blev nødt til
at acceptere at der var noget vi skulle kunne og noget der var
overflødigt -og han skrev derpå bogen "har vi råd til frihed"?
Men som sagt den form for teknologiske undervisningsmetodik, der var meget
fremme i 70'erne (sproglaboratorier f.eks.) led en krank skæbne, selvom man
stadig i dag benytter sig af nogle af metoderne, enten i form af
"stav-rigtig-Rasmus"-serien eller såkaldte "edutainment"-spil på computere i
dag.
Det væsentligste er ikke at der benyttes computere eller brikker, men hvor
læreren er henne i foretagendet. En computers programmer er i sig selv ikke
noget dårligt. Undervisningsprogrammerne heller ikke, men det afgørende er
om de programmer der benyttes til børnene bygger på en amerikansk eller en
slags IBM-kultur (f.eks. "vi kan ikke skrive om forebyggelse af seksuelt
overførte sygdomme til børn ved at vise kondomener, for det vil blot
opfordre dem til sex", hvorefter alt, hvad der vedrører kønslivet er siet
fra i de politisk korrekte undervisningsprogrammer fra USA) eller om det er
dansk kultur og danske lærere, der står bag programudviklingen. Det skulle
helst være sådan at det var læreren i maskinen fremfor at det er Microsofts
amerikanske kultur, der bestemmer undervisningen.
Som nævnt: træningsprogrammer kan sagtens lære eleverne tabellerne, at stave
de ord, som programmerne giver mulighed for, men de fører ikke til særlig
refleksion over, hvad det er, der er indholdet i tabeller eller stavningens
mærkværdigheder.
Derfor kan sådanne programmer ikke stå alene, men kræver en voksens
medvirken, og in casu en lærers.
--
ahw
| |
Niels Aage Schmidt (09-02-2002)
| Kommentar Fra : Niels Aage Schmidt |
Dato : 09-02-02 13:07 |
|
"Arne H.Wilstrup" <ahw@ahw.dk> skrev i en meddelelse
news:3c630ccd$0$22384$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Derfor kan sådanne programmer ikke stå alene, men kræver en voksens
> medvirken, og in casu en lærers.
Det er skønt hver gang du viser dine klare didaktiske analyser. Jeg fryder
mig i mit gamle lærerhjerte og mindes Johannes Vig, som også, trods sine
menneskelige svagheder, havde nemmet det samme.
P. C. (det er vist latin) det grammatiske komma længe leve!!
hilsen Niels Aage
| |
|
|