---

Jeg skal til København i næste uge, og vil bruge 2 dage på arkiverne.
Jeg har et par personer som jeg ikke rigtig kan komme videre med og håber at
jeg måske kan få et spor i lægdsrullen om deres nærmere fødested.
Den ene ved jeg er født i København, og tidspunktet er omkring 1797 -1801.
Den anden ved jeg har været indkaldt til søværnet 15/8 1872 og han var
soldat i københavn, men født i Slesvig.

Hvor skal jeg hen i København for at se lægdsrullen for disse to personer?

Mange hilsner

Bente

Bente.Jorgensen@vip.cybercity.dk

---

On Wed, 30 Jan 2002 02:30:22 +0100, "Bente Jørgensen"
<Bente.Jorgensen@vip.cybercity.dk> wrote:

>Hvor skal jeg hen i København for at se lægdsrullen for disse to personer?

Alle lægdsruller (originaler), såvel land som sø, befinder sig for
hele landets vedkommende på Rigsarkivet.

mvh
Arne
l

---

Kære Bente og Arne.
Jeg sidder og tænker på, at jeg stadig har en oldefar jeg ikke kan komme på
sporet af, fordi han åbenbart er glemt i kirkebogen, og fordi der er
navnesammenfald i folketællingerne.
Altså har jeg frit valg mellem to par forældre til min Rasmus Hansen....
Jeg har så brugt oceaner af tid på RAK for at finde ham i lægdsrullerne,
uden resultat, og jeg er nu på
sammenbruddets rand, da materialet er enormt.

Derfor tænker jeg på at, hvis Bente Jørgensens aner er døde i København, -
ville det måske være nemere at finde dem i begravelsesprotokollerne på
Stadsarkivet, Københavns Rådhus.
Her fandt jeg min længe savnede svenskfødte oldemor på få minutter for et
par dage siden.
Bare et pip.
Hva' mener eksperten?
Flemming.

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
news:vp0f5u432njj9us63db7513mt7a9ibts0c@4ax.com...
> On Wed, 30 Jan 2002 02:30:22 +0100, "Bente Jørgensen"
> <Bente.Jorgensen@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> >Hvor skal jeg hen i København for at se lægdsrullen for disse to
personer?
>
> Alle lægdsruller (originaler), såvel land som sø, befinder sig for
> hele landets vedkommende på Rigsarkivet.
>
> mvh
> Arne
> l

---

On Wed, 30 Jan 2002 08:27:40 +0100, "Flemming Svendsen"
<flemclar@mail.dk> wrote:

>Hva' mener eksperten?

Jamen, jeg er skam ikke ekspert Flemming. Og dette faktum er
jeg i forvejen meget opmærksom på.

Jeg synes nu heller ikke jeg udpræget fører mig frem som ekspert,
men du synes måske, jeg ytrer mig for meget her i gruppen?

Efter min mening gav jeg et rent faktuelt svar på, hvor i København
man skal hen, for at tjekke lægdsrullerne.

Hvad lægdsrullerne angår, er der to muligheder:

1. De under Landsarkivet for Sjælland osv. hørende lægds, kan
- med undtagelse af visse mangler i tidligeste år - beses på film
på Landsarkivet på Jagtvej.

2. Samtlige lægdsruller for hele landet, kan beses i original på
Rigsarkivet.

Hvis man vil se på lægdsruller på en lørdag, får man ikke noget
ud af, at tage på Rigsarkivet, fordi der ikke hentes arkivalier frem
om lørdagen, mens de lidt mangelfulde film på landsarkivet jo
ligger fremme til selvbetjening og dermed også er tilgængelige
om lørdagen.

Bortset fra lørdage, vil jeg ubetinget foretrække Rigsarkivet, når
jeg skal kigge på Lægdsruller.

Hvad angår chancerne for at komme til at spilde sin tid, med
at kigge i lægdsruller, er jeg ikke utilbøjelig til at give dig ret.
Men, det afhænger jo noget af, hvad man søger i Lægdsrullen.

For mit eget vedkommende har jeg netop været igennem
lægdsrullerne for min ane Peder Rasmussen Greve fra Albøge
Sogn på Djurs, uden at få det udbytte jeg havde håbet på.

For mit vedkommende var det nu både hurtigt og nemt at
gennemgå lægdsrullerne: Fordi jeg blot skulle lave 16 opslag,
hvor hvert opslag kun tog et par minutter. Men, eftersom der
var et sogneskift undervejs, og jeg i samme forbindelse
dummede mig, måtte jeg rekvirere en 35 bøger, som jeg så
selv skulle levere tilbage til skranken igen efter brugen.

Men, selve opslagene var nu hurtigt klaret, og havde jeg
blot tænkt mig om i forbindelse med sogneskiftet kunne
jeg havde sparet mig, at skulle rekvirere de samme bøger
igen, som jeg lige havde afleveret: De to sogne var nemlig
i de samme bøger

Mit problem med Peder Rasmussen Greve er, at jeg
egentlig ville tro, at hans far var Rasmus Pedersen Greve
i Albøge Sogn, der så igen var søn af Peder Rasmussen Greve
(den ældre), men dette er ikke tilfældet (ihvertfald ikke officielt).

Peder Rasmussen Greve skulle være født i Albøge Sogn ca. 1811,
og iflg. oplysninger i Albøge Kirkebog ved hans konfirmation i 1825,
i Albøge Sogn, skulle hans far være en Rasmus Iversen. Ved hans
bryllup i Albøge i 1843, oplyses hans far at være afdøde Rasmus
Iversen i Albøge, og med som forlover på hans side er den Rasmus
Pedersen Greve, som jeg egentlig ville tro var hans far. Samtidig
oplyses det, at Peder Rasmussen Greve er Husmand på Fæveile
(der såvidt jeg kan se, ligger i nabosognet Lyngby).

Hvad angår oplysningerne ved brylluppet, er det - efter min
mening - tvivlsomt, om han nu også var husmand på Fæveile. Der
havde jo nemlig, generationer tidligere, været en Peder Rasmussen,
der var husmand på Fæveile. Og der er det vel et spørgsmål om,
hvorvidt der er tale om en lapsus fra præstens side.

Hvad angår de to samstemmende oplysninger i kirkebogen fra
hhv. 1825 og 1843, om en husmand Rasmus Iversen i Albøge,
så har jeg altså ikke kunne finde sådan en person i Albøge Sogn
i den relevante periode.

Hvad angår fødselsåret 1811, er der kun een eneste Peder
i Albøge Sogn i det år, hvor faderen hedder Rasmus. Problemet
er så blot, at faderen ikke hedder Rasmus Iversen, men derimod
Rasmus Andersen. Med som fadder ved Peders dåb, er imidlertid
en Peder Greve (som jeg mener er Peder Rasmussen Greve
(den ældre)).

Hvad kunne jeg så se på tilgangsrullen i det pgl. år?

Jo, sønnen Peder, faderen Rasmus Andersen tilgik rullen. Der tilgik
ingen søn Peder, med en fader Rasmus Iversen i det år.

Således udstyret med et tilgangsnummer, var det blot at slå op
i den førstkommende hovedrulle, og der lige kigge det hele igennem
og se, om der mon skulle være en Rasmus Iversen. Det var der heller
ikke, men til gengæld var sønnen Peder med faderen Rasmus Andersen
der stadig. Der fik jeg så også oplyst det nye nummer, jeg kunne finde
dem under i den næste hovedrulle. Og så fremdeles. Lutter hurtige
opslag.

I hovedrullen for Albøge Sogn i 1828, hvor Peder var 17 år, havde
han først fået et nyt nummer, men var så streget ud og erstattet
med koden 23D255 - han var med andre ord flyttet til nabosognet
(lægd 23) formentlig i 1829.
I tilgangsrullen for Lyngby Sogn i 1829, kunne jeg så slå sønnen
Peder, med faderen Rasmus Andersen op, og derefter videre til
den førstkommende hovedrulle for Lyngby, og så fremdeles.

I 1830 var Peder Rasmussen øjensynligt på session, hvor han
blev bedømt til at være 62 tommer høj, at bo i Trustrup i Lyngby Sogn,
og derudover fik han prædikatet: Skiævskuldret, tjenlig til
Trainkudsk.

I 1847 blev han betegnet som: Jordløs Hmd. efter ? ?, Fremlæg. Attest,
Ei var udtaget. Afgik fra rullen i 1847 - og det var så det.

Jeg fik ikke det ud af rullegennemgangen, som jeg kunne ønske mig.
Så synes jeg nu ikke jeg spildte min tid: Jeg fik dog konstateret to
ting:

1. Der var ingen søn Peder, med faderen Rasmus Iversen i rullen.

2. Denne Peder Rasmussen flyttede altså til Trustrup i Lyngby Sogn.
Hvilket er, hvor min ane Peder Rasmussen Greve senere boede.

Spørgsmålet er altså nu, om lægdsrullen, Folketællinger og kirkens
tilgangs/afgangsruller og fødsel/dåbsregister alle er mangelfulde,
og alle har undladt at registrere Rasmus Iversen i Albøge, eller om
den måske svipsede for præsten i 1825, da han ved konfirmationen
udstyrede Peder Rasmussens far med dette patronym, istedet for
patronymet Iversen.

Hvad angår Stadsarkivets døds/begravelses registre, og for den sags
skyld også politimandtal og borgerskabs protokoller, er da helt klart
alletiders - det kan vi ikke blive uenige om.

med venlig hilsen

Arne

---

On Wed, 30 Jan 2002 10:48:56 +0100, Arne Eckmann <arne@eckmann.net>
wrote:

>udstyrede Peder Rasmussens far med dette patronym, istedet for
>patronymet Iversen.

Sikke dog noget sludder!

Der skulle jeg jo have skrevet:

udstyrede Peder Rasmussens far med dette patronym, istedet for
patronymet Andersen.

med mere venlig hilsen

arne

---

> Jeg skal til København i næste uge, og vil bruge 2 dage på arkiverne.
> Jeg har et par personer som jeg ikke rigtig kan komme videre med og håber
at
> jeg måske kan få et spor i lægdsrullen om deres nærmere fødested.
> Den ene ved jeg er født i København, og tidspunktet er omkring
1797 -1801.
> Den anden ved jeg har været indkaldt til søværnet 15/8 1872 og han var
> soldat i københavn, men født i Slesvig.
>
> Hvor skal jeg hen i København for at se lægdsrullen for disse to
personer?

Ham, der er født i København 1797 - 1801 er ikke i lægdsrullen. Der var kun
bondedrenge, der var militærpligtige før 1848.
Lægdsrullen findes faktisk i to udgaver efter den almindelige værnepligt
blev indført. Den ene findes på Rigsarkivet (de militære myndigheder), den
anden på landsarkiverne. Spørgsmålet er hvor han var bosat ved indkaldelsen.
Hvis du er sikker på at han var bosat i København er landsarkivet den bedste
løsning idet der findes et indeks over tilgangen til rullen i København
efter årgang. Microfishe, filmlæsessalen.

Børge Fogsgaard

---

On Wed, 30 Jan 2002 09:19:02 +0100, "Børge Fogsgaard"
<bfo@post7.tele.dk> wrote:

>Ham, der er født i København 1797 - 1801 er ikke i lægdsrullen. Der var kun
>bondedrenge, der var militærpligtige før 1848.

Jeg vil nødigt modsige dig Børge, og da slet ikke forsøge at belære
dig. Det forstår du forhåbentligt godt.

Men, mener du: At ingen af de drenge, der blev født i København i den
pågældende periode, blev betragtet som bondedrenge?

Jeg hælder nemlig til den anskuelse, at nogle af os kan støde på en
ane, hvor denne i en folketælling bliver betegnet som, plejebarn fra
Opfostringshuset i København.

I sådan et tilfælde vil jeg tro, det drejer sig om et "paa landet
udsat" barn fra Opfostringsstiftelsen i Købehavn. Og der mener jeg at
vide, at disse - på landet udsatte københavner - børn optages i
lægdsrullen sammen med plejefaderen, i det sogn på landet,
hvor barnet er udsat.

Af hensyn til de af gruppens brugere, der måske ikke lige er klar over
dette, vil jeg tillade mig at nævne, at Struense imellem sine utallige
synder - til samtidens store forargelse - bestemte, at "Bøder og Straf
for Leiermaal ophævedes aldeles og at der imellem ægte og uægte
Fødte ingen Forskjel skulde gjøres enten i det kirkelige eller det
borgerlige Liv. Som et Middel til Usædelighedens Udbredelse, ansaaes
ogsaa den, fra Menneskelighedens Side roesværdige, oprettede
Stiftelse for Hittebørn".

Nogen mener, at før Struenses tid, var små lig af ombragte spædbørn
et dagligt syn i de københavnske kanaler. Og der hjalp det lige fedt,
at straffen for at ombringe et spædbarn - naturligvis - var hård.
Ugifte kvinder og fattigfolk, greb alligevel til fortvivlelsen
nødhjælp.

Som modtræk til ovennævnte fortvivlende tilstande, blev det muligt for
kvinder at føde anonymt på den Kgl. Fødselsstiftelse, ligesom kvinder,
der havde født i dølgsmål, fik mulighed for - anonymt - at aflevere
deres få dage gamle spædbørn, gennem en lem til "Cassen" på den Kgl.
Opfostringsstiftelse i København, hvorfra disse kassebørn - ofte samme
dag - blev døbt og "udsat" til en plejefar på landet.

I 1778 drejede det sig om 266 drengebørn og 265 pigebørn, og altså
ialt 531 børn, der via denne foranstaltning fik lov til at få et liv,
via en udsættelse (til 6 års alderen) hos en (betalt) plejefamilie på
landet.

Disse på landet udsatte børn, var såvel "kassebørn", som "hittebørn",
såvel som børn af anonymt fødende mødre. Men, uanst hvad, kan man godt
på forhånd glemme alt om, nogensinde at kunne finde forældrene til
disse børn.

Nu er jeg ganske vist ikke stødt på sådan et kasse/hitte-barn blandt
mine egne aner, men jeg har dog haft lejlighed til alligevel at lave
en større gennemgang af hhv. den Kgl. Opfostringsstiftelses og den
Kgl. Fødselsstiftelses bøger fra den pgl. periode, og der skal jeg
ikke gøre mig bedre end jeg er: For mig var det ihvertfald
følelsesmæssigt stærke sager, at se disse endeløse og ensartede
indførsler i protokollerne:

"Jens fra Cassen den 9. Nov. var 4 dage gamel. Født Nov. 6, Døbt Nov.
9. DøbeNo. 473. Nov. 9. Paa landet til Peder Hansens Kone Kiesten
Christens Dr. i Snepperup Bye, Weyersted Sogn paa Ringsted Amt"

Ved af fødselselsstiftelsens kirkebog, stødte jeg på Calixtus - og da
der for hans vedkommende - i modsætning til alle de andres - stod et
længere knidret og nærmest totalt ulæselig stykke, prøvede jeg at
dekode, hvad skriften fortalte om ham:

"Den Kgl. Fødselsstiftelses Kirkebog - døbt den 26 October 1778
211.
Calixtus, et Hittebarn funden d. 14 October i Bager Rasmussens Gaard i
Store Færgestræde her i Byen.
Det var omtrent 8te Dage gammelt, da det blev fundet. Da ingen har
efter Tillysningen fra Post & C?...? gives ingen oplysning derom, blev
det paa Pleje Directionens Begiæring ovenstående datum Døbt under
Kassens Nummer."

Ja, jeg er en klovn til at læse den gamle skrift, og således skal det
jeg læser som Store Færgestræde vel rettere være Store Fiolstræde,
ligesom jeg overhovedet ikke kunne tyde, hvad det var for et organ,
hans forældre blev efterlyst i.

Spørgsmålet meldte sig hos mig: Hvorfor fik dette hittebarn et så
underligt navn som Calixtus? Og hvem kunne dette hittebarn mon være
opkaldt efter?

Et hurtigt opslag på internettet gav mig flg. oplysninger:

Calixtus I - Pave, martyr og helgen. Levede ca. 160-ca.222.
Calixtus var Pave (217-222), og Romer; efterfølger til St. Zephyrinus.
Hippolytus (den senere antipave), beskyldte Calixtus for at udvise
slaphed overfor, at straffe angrende syndere. Af Calixtus vigtigeste
fortjenester kan nævnes, indførelse af kirkens tilgivelse - under
forudsætning af ægte anger - til fx mordere og ægteskabsbrydere.
Calixtus døde som martyr under Alexander Severus regime. Helgenen
Calixtus årlige festdag er d. 14 Oktober, hvilket netop var den dag,
hvor det lille hittebarn blev fundet i Bager Rasmussens Gaard i
Kiøvenhanstrup. Og derfor må vi vel gå ud fra, at det i dette tilfælde
var præsten, der bestemte hittebarnets navn.

Undskyld at jeg brugte jeres tid og båndbredde på alt dette sludder,
men tastaturet har det med at flyde over, med det der optager mig.

med venlig hilsen

Arne

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i melding
news:m6jf5u05j795q3gpiigupkmd8g4t1i38jd@4ax.com...
> On Wed, 30 Jan 2002 09:19:02 +0100, "Børge Fogsgaard"
> <bfo@post7.tele.dk> wrote:
>
> >Ham, der er født i København 1797 - 1801 er ikke i lægdsrullen. Der
var kun
> >bondedrenge, der var militærpligtige før 1848.
>
> Jeg vil nødigt modsige dig Børge, og da slet ikke forsøge at belære
> dig. Det forstår du forhåbentligt godt.
>
> Men, mener du: At ingen af de drenge, der blev født i København i den
> pågældende periode, blev betragtet som bondedrenge?
>
> Jeg hælder nemlig til den anskuelse, at nogle af os kan støde på en
> ane, hvor denne i en folketælling bliver betegnet som, plejebarn fra
> Opfostringshuset i København.
>
> I sådan et tilfælde vil jeg tro, det drejer sig om et "paa landet
> udsat" barn fra Opfostringsstiftelsen i Købehavn. Og der mener jeg at
> vide, at disse - på landet udsatte københavner - børn optages i
> lægdsrullen sammen med plejefaderen, i det sogn på landet,
> hvor barnet er udsat.

Vil bare lige dele min erfaring vdr. min tipoldefar og lægdsrullen.

Født på fødselsstiftelsen Amaligade 25-27 i København 31.juli 1836,
han blev opført i lægdsrullen (bemærk) fra fødselen af!
Moderen var ugift fra Rønne (hun havde fra før 4 børn alle f. på
F.stiftelsen,
men samlevede kort tid efter med dette barns far, med hvem hun
fik en søn til (ikke på F.stiftelsen), vi er heldige og fået kopi af
f.attesterne på dem alle,
og på den måde kan se hvortil hun tager barnet med og flytninger blev
også
meldt.
Bl. a. får hun udleveret en datter 12.maj 1829, da logerede hun i eget
værelse på kvisten "Tømmerkroen" Adelgade 271, hvis der er nogen
som ved og kan oplyse om hvad nr. 271 tilsvarer i dag?)
Faderen var en skræddermestersøn f. i København
(altså var min tipoldefar ingen "bondedreng-søn" på det tidspunkt).

Da moderen døde var han 6 år gml. og blev udsat til en
husmandfamilie i Fakse iflg. Københavns Magistrat.
I 1852 15 år gml. finder vi ham igen i tilgangsrullen lægd 35
62 tommer høj, tj.karl hos gårdmand Christopher Hansen
Atterup Øster Egede (mener at ha læst et sted
at der var et eller andet politisk historisk med Christopher Hansen i
Atterup?)
Og var der ikke noget med en ny forordning som kom
1845 at de fra nu af først skulle indrulleres ved konf. alderen?
Han står ved Jægerkorpset og senere 1868 i forstærkningen
og reserven (deltog af en eller anden mærkelig grund ikke i 1864),
men det gjorde hans 3 år yngre broder som også blev udsat til
en familie på Karise Overdrev.
Begge endte som Stenbrydere i Fakse.

Klip----

> Undskyld at jeg brugte jeres tid og båndbredde på alt dette sludder,
> men tastaturet har det med at flyde over, med det der optager mig.

Det er bare herligt efter min opfatning )

--
Mvh
Bente Aaris

---

I købstæderne og København fødtes en del børn, som ikke hørte til
borgerstanden, nemlig når faderen var f.eks. matros, daglejer, arbejdsmand
etc. Til borgerskabet/standen hørte akademikerne (der var godt nok ikke
mange....) og de, som havde løst borgerskab. Havde barnets fader ikke det,
så blev barnet almindeligvis vrnepligtigt. Københavnske værnepligtige blev
indtil ca. 1850 indskrevet i Hvidovre Sogns Lægd.

Tilsvarende i købstæderne.

m.v.h.

--
Ulrich Alster Klug
Underviser i Slægtsforskning, Forfatter
http://www.dannebrog.subnet.dk
dannebrog@post.tele.dk
"Bente Aaris" <aaris@c2i.net> skrev i en meddelelse
news:a393op$gdr$1@sunsite.dk...
>
> "Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i melding
> news:m6jf5u05j795q3gpiigupkmd8g4t1i38jd@4ax.com...
> > On Wed, 30 Jan 2002 09:19:02 +0100, "Børge Fogsgaard"
> > <bfo@post7.tele.dk> wrote:
> >
> > >Ham, der er født i København 1797 - 1801 er ikke i lægdsrullen. Der
> var kun
> > >bondedrenge, der var militærpligtige før 1848.
> >
> > Jeg vil nødigt modsige dig Børge, og da slet ikke forsøge at belære
> > dig. Det forstår du forhåbentligt godt.
> >
> > Men, mener du: At ingen af de drenge, der blev født i København i den
> > pågældende periode, blev betragtet som bondedrenge?
> >
> > Jeg hælder nemlig til den anskuelse, at nogle af os kan støde på en
> > ane, hvor denne i en folketælling bliver betegnet som, plejebarn fra
> > Opfostringshuset i København.
> >
> > I sådan et tilfælde vil jeg tro, det drejer sig om et "paa landet
> > udsat" barn fra Opfostringsstiftelsen i Købehavn. Og der mener jeg at
> > vide, at disse - på landet udsatte københavner - børn optages i
> > lægdsrullen sammen med plejefaderen, i det sogn på landet,
> > hvor barnet er udsat.
>
> Vil bare lige dele min erfaring vdr. min tipoldefar og lægdsrullen.
>
> Født på fødselsstiftelsen Amaligade 25-27 i København 31.juli 1836,
> han blev opført i lægdsrullen (bemærk) fra fødselen af!
> Moderen var ugift fra Rønne (hun havde fra før 4 børn alle f. på
> F.stiftelsen,
> men samlevede kort tid efter med dette barns far, med hvem hun
> fik en søn til (ikke på F.stiftelsen), vi er heldige og fået kopi af
> f.attesterne på dem alle,
> og på den måde kan se hvortil hun tager barnet med og flytninger blev
> også
> meldt.
> Bl. a. får hun udleveret en datter 12.maj 1829, da logerede hun i eget
> værelse på kvisten "Tømmerkroen" Adelgade 271, hvis der er nogen
> som ved og kan oplyse om hvad nr. 271 tilsvarer i dag?)
> Faderen var en skræddermestersøn f. i København
> (altså var min tipoldefar ingen "bondedreng-søn" på det tidspunkt).
>
> Da moderen døde var han 6 år gml. og blev udsat til en
> husmandfamilie i Fakse iflg. Københavns Magistrat.
> I 1852 15 år gml. finder vi ham igen i tilgangsrullen lægd 35
> 62 tommer høj, tj.karl hos gårdmand Christopher Hansen
> Atterup Øster Egede (mener at ha læst et sted
> at der var et eller andet politisk historisk med Christopher Hansen i
> Atterup?)
> Og var der ikke noget med en ny forordning som kom
> 1845 at de fra nu af først skulle indrulleres ved konf. alderen?
> Han står ved Jægerkorpset og senere 1868 i forstærkningen
> og reserven (deltog af en eller anden mærkelig grund ikke i 1864),
> men det gjorde hans 3 år yngre broder som også blev udsat til
> en familie på Karise Overdrev.
> Begge endte som Stenbrydere i Fakse.
>
> Klip----
>
> > Undskyld at jeg brugte jeres tid og båndbredde på alt dette sludder,
> > men tastaturet har det med at flyde over, med det der optager mig.
>
> Det er bare herligt efter min opfatning )
>
> --
> Mvh
> Bente Aaris
>
>
>

---

Jeg er godt klar over at jeg måske ikke har held med mig i min søgen i
lægdsrullen, men det skal prøves da jeg lige nu ikke kan se andre
muligheder.
Måske har nogle af Jer et par tips?

Dette er hvad jeg har af oplysninger:

Kristian Frederik Ludvig Mundt * omk 1849 et eller andet sted i Slesvig.
4. august 1879 Husby, Vends Herred, bliver han viet til Juliane Hansen,
forloverne er lokale mænd fra Husby bl.a. pigens far.

Allerede i 1873 får K.F.L Mundt og Juliane et barn, og ved dette barns dåb
står der at faderen er soldat i København.

Jeg prøvede lægdsrullen fra Middelfart for at se om der stod noget om ham,
og det gjorde der:

Z no. 44. 3. udskrivningskreds arkiv . lægd 220 for Middelfart.
Christian Frederik Ludvig Mundt, Moderens navn Anna Moldt, døbt i Slesvig,
født i 1849. Indkaldt til Søværnet 15/8 1872, hjemsendt 15/5 1873, (han
havde fået tjenesten afkortet med et år, men der var ikke angivet nogen
grund.) Afskediget 31/12 86 paragr.40.

Han er død som fattiglem på Middelfart fattiggård, 59 år gammel i 1908, og
ved hans død er der noteret at fødested samt forældre er ubekendt.

Jeg ved ikke om det er originale oplysninger eller lægdsrulle jeg har set
fra Middelfart, men jeg har et håb om at der kunne være flere oplysninger,
for jeg er helt gået i " sort" med manden. Jeg har søgt hans mor i det
sønderjydske, muligheden for at det blot er lidt syd for Kongeåen han er
født kunne være til stede.
Jeg har på FT. 1845 fundet en ugift tjenestepige på 31 år i Notmark sogn
ved navn Anna Marg. Moldt som kunne være et muligt emne som moder, dog har
jeg ikke haft mulighed for at undersøge det nærmere.

Min anden Person :

Just Ludvig Petersen/Pedersen

Han dør i København 11.april 1855, da er han bosiddende i Strandgade 23 på
kvisten.
Han bliver begravet på fattigkirkegården, og familien har fået almissehjælp.

Det jeg ved om hans liv er følgende:

Han er Snedkersvend, født i København, og på en eller anden måde lander han
i Sct. Peter sogn i Eidersted Provsti i Slesvig, hvor han bliver gift med
Ane Dorthea Poppens (jeg har ikke fundet vielsen i sognet) De får deres 2
ældste børn i Sct. Peter sogn, derefter flytter de muligvis til et nabosogn,
de næste 4 børn får de i Garding sogn (nabosognet).
Efter sidste barns fødsel i marts 1847 kommer de til København hvor de i
1849 i efteråret modtager almissehjælp, dette fortsætter løbende til
J.L.Petersen dør i 1855. Herefter overgår det til en ny bog som jeg endnu
ikke har haft mulighed for at læse i.
De får deres yngste barn i København i 1849, da bor de Strandgade 23 i
stuen.

Har nogen gode råd, modtages de gerne da jeg ikke kan komme videre med de to
personer og derfor sætter min lid og mit håb til lægdsrullen.

Mange hilsner

Bente

---

"Bente Jørgensen" <Bente.Jorgensen@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:3c58a89f$0$62891$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Måske har nogle af Jer et par tips?
>
> Dette er hvad jeg har af oplysninger:
>
> Kristian Frederik Ludvig Mundt * omk 1849 et eller andet sted i Slesvig.
> 4. august 1879 Husby, Vends Herred, bliver han viet til Juliane Hansen,
> forloverne er lokale mænd fra Husby bl.a. pigens far.
>
> Allerede i 1873 får K.F.L Mundt og Juliane et barn, og ved dette barns
dåb
> står der at faderen er soldat i København.
>
> Z no. 44. 3. udskrivningskreds arkiv . lægd 220 for Middelfart.
> Christian Frederik Ludvig Mundt, Moderens navn Anna Moldt, døbt i
Slesvig,
> født i 1849. Indkaldt til Søværnet 15/8 1872, hjemsendt 15/5 1873, (han
> havde fået tjenesten afkortet med et år, men der var ikke angivet nogen
> grund.) Afskediget 31/12 86 paragr.40.

Ang. K.F.L. Mundt
Prøv at bestille "Stamrulle over lægdsrullemandskab" for årene 1872 og 1873.
Der finder du hvornår han tiltrådte, hvornår han sejlede ud og med hvilket
skib
og hvorhen, samt hvornår han blev hjemsendt.

Mvh.
Henning Christensen

---

On Thu, 31 Jan 2002 03:22:41 +0100, "Bente Jørgensen"
<Bente.Jorgensen@vip.cybercity.dk> wrote:

>Just Ludvig Petersen/Pedersen
>
> Han dør i København 11.april 1855, da er han bosiddende i Strandgade 23 på
>kvisten.
>Han bliver begravet på fattigkirkegården, og familien har fået almissehjælp.

Ud fra de oplysninger du opgiver, ville jeg ubetinget følge Flemmings
råd i en af de andre tråde, og prøve at finde ham i Københavns
Stadsarkiv på København Rådhus.

De arkivalier du der kan få adgang til, er meget nemme at søge i, og
rummer oplysninger fra perioder, du ikke finder andre steder.

Ja, ærligt talt. Prøv at følge Flemmings råd. Det tror jeg du vil være
tjent med.

med venlig hilsen

Arne

---

Undskyld hvis jeg ikke fik mig forklaret ordentlig.

De oplysninger jeg har på Just Ludvig Petersen har jeg fra henholdsvis
almisseprotokollen og Begravelsesprotokollen fra Stadsarkivet på Københavns
Rådhus, så der har jeg været.
Det jeg mangler omkring familien på Stadsarkiver er, at følge enken til
Just Ludvig i den efterfølgende almisseprotokol, og se hvad hun fik af
almissehjælp efter mandens død, det har jeg endnu ikke nået, og ved ikke om
jeg når det denne gang, og jeg mangler at finde hende i
begravelsesprotokollen.
Jeg kører fredag middag, men henter NG hjem inden. Jeg skal fortælle på
næste fredag om jeg har fået nogle resultater af arkivbesøgene.

Mange tak for hjælpen.

God weekend

Bente.

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
news:9eqh5uso0asjosk80djt58j2j51nh6gaiq@4ax.com...
> On Thu, 31 Jan 2002 03:22:41 +0100, "Bente Jørgensen"
> <Bente.Jorgensen@vip.cybercity.dk> wrote:
>
> >Just Ludvig Petersen/Pedersen
> >
> > Han dør i København 11.april 1855, da er han bosiddende i Strandgade 23
på
> >kvisten.
> >Han bliver begravet på fattigkirkegården, og familien har fået
almissehjælp.
>
> Ud fra de oplysninger du opgiver, ville jeg ubetinget følge Flemmings
> råd i en af de andre tråde, og prøve at finde ham i Københavns
> Stadsarkiv på København Rådhus.
>
> De arkivalier du der kan få adgang til, er meget nemme at søge i, og
> rummer oplysninger fra perioder, du ikke finder andre steder.
>
> Ja, ærligt talt. Prøv at følge Flemmings råd. Det tror jeg du vil være
> tjent med.
>
> med venlig hilsen
>
> Arne
>

---

"dannebrog" <dannebrog@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3c584225$0$99617$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> I købstæderne og København fødtes en del børn, som ikke hørte til
> borgerstanden, nemlig når faderen var f.eks. matros, daglejer, arbejdsmand
> etc. Til borgerskabet/standen hørte akademikerne (der var godt nok ikke
> mange....) og de, som havde løst borgerskab. Havde barnets fader ikke det,
> så blev barnet almindeligvis vrnepligtigt. Københavnske værnepligtige blev
> indtil ca. 1850 indskrevet i Hvidovre Sogns Lægd.
>
> Tilsvarende i købstæderne.
>

Det her er jo interessant! Hvor konsekvent var man. Jeg har et eksempel på
det modsatte. En person født i København i 1807. Søn af en skriverkarl uden
borgerskab, ingen uddannelse og ender som husmand i Hvedstrup på Sjælland.
Han bliver på intet tidspunkt optaget i lægdsrullen. Jeg har tjekket næsten
samtlige sogne han har boet i.
Børge

---

On Wed, 30 Jan 2002 16:32:34 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
wrote:

>Vil bare lige dele min erfaring vdr. min tipoldefar og lægdsrullen.
>Født på fødselsstiftelsen Amaligade 25-27 i København 31.juli 1836,
>han blev opført i lægdsrullen (bemærk) fra fødselen af!

Ja, ja - sådan foregik den dengang: Ind i lægdsrullen fra 0 års
alderen.

>Moderen var ugift fra Rønne (hun havde fra før 4 børn alle f. på
>F.stiftelsen,
>men samlevede kort tid efter med dette barns far, med hvem hun
>fik en søn til (ikke på F.stiftelsen), vi er heldige og fået kopi af
>f.attesterne på dem alle,

Ja, jeg kunne jo se, at nogle af mødrene fik deres børn med hjem,
ligesom jeg også kunne se, at nogle af de mødre, der havde fået
deres børn med hjem fra den Kgl. Fødselsstiftelse, så alligevel
fortrød, og lagde barnet i det Kgl. Opfostringshus kasse nogle
dage efter.

Det må vel være sådan, når et barn, der nogle dage tidligere blev
døbt hos Fødselsstiftelsen, dukkede op i Opfostringshusets kasse.

De fødselsattester du omtaler, oplyser de forældrenes navne?
Jeg spørger, fordi jeg hidtil er blevet afvist - med henvisning til
anonymitet, og manglende oplysninger derom, når jeg - udstyret
med fx. føde/døbenumre - har spurgt efter indlæg til protokollerne,
eller videre arkiver.

Når det drejer sig om hittebørn og kassebørn, giver det vel sig
selv, at det normalt vil være umuligt at komme videre. Men, når
det drejer sig om Fødselsstiftelsen, eksisterer der måske alligevel
en mulighed for at komme videre? - Fortæl, fortæl

>Bl. a. får hun udleveret en datter 12.maj 1829, da logerede hun i eget
>værelse på kvisten "Tømmerkroen" Adelgade 271, hvis der er nogen
>som ved og kan oplyse om hvad nr. 271 tilsvarer i dag?)

Uden at jeg dermed vil blokere for andre, skal jeg gerne slå det
pgl. matrikelnummer i det pågældende kvarter op for dig.

>Faderen var en skræddermestersøn f. i København
>(altså var min tipoldefar ingen "bondedreng-søn" på det tidspunkt).

Men, jeg er nu ikke sikker på, at du der kan drage den konklusion
du gør. At din tip3 oldefar var skræddermester, har vel ingen
betydning. det afgørende der må vel være, hvad din
tip2 oldefars fars status var.

Din tip2 oldefars status, har vel heller ingen betydning haft,
hvis din tip2 oldemor var en ugift kvinde.

>Da moderen døde var han 6 år gml. og blev udsat til en
>husmandfamilie i Fakse iflg. Københavns Magistrat.

Den oplysning udelukker jo muligheden for, at han kunne være
et, fra den Kgl. Opfostringsstiftelse, på landet udsat barn.

De, fra den Kgl. Opfostringsstiftelse, på landet udsatte børn, var
nemlig kun få dage gamle, når de blev udsat. Plejefamilierne på
landet blev betalt for at have børnene i pleje. Men, kun indtil
børnene var 6 år gamle.

I den Kgl. Opfostringsstiftelses registre til protokollerne, er der
iøvrigt medtaget en kolonne, mærket skæbne.

Såvidt jeg kunne se, fandtes der kun to mulige skæbner, for
disse børn: Enten "D:årstal", eller "udg. årstal", hvor årstallet
i det sidstnævnte tilfælde ligger 6 år senere end udsættelsesåret.

Efter 6 års alderen måtte disse - på landet udsatte - børn klare
sig selv. Deres hidtidige plejeforældre fik nemlig ikke flere
penge fra Opfostringshuset.

Vi må jo heller ikke glemme, at der på samme tid var andre
foranstaltninger i drift i København. Fx. Det Kgl. Opfostringshus
(oprettet i 1853), der jo ikke skal forveksles med den Kgl.
Opfostringsstiftelse (også kaldet Opfostringshuset), der først kom
til med Struense (1770). Disse to opfostringshuses modus operandi
er jo også meget forskellig.

med venlig hilsen

Arne

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i melding
news:jslh5ukl4s04kmc4029v2kipduvhli6i9c@4ax.com...
> On Wed, 30 Jan 2002 16:32:34 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
> wrote:

Klip---
> >Moderen var ugift fra Rønne (hun havde fra før 4 børn alle f. på
> >F.stiftelsen,
> >men samlevede kort tid efter med dette barns far, med hvem hun
> >fik en søn til (ikke på F.stiftelsen), vi er heldige og fået kopi af
> >f.attesterne på dem alle,

Klip----

> De fødselsattester du omtaler, oplyser de forældrenes navne?

Det er kun moderens vi har.
Fødselsattest er nok en forkert betegnelse, det er nok heller
et kartotekskort/protokol med oplysninger noteret i forbindelse med
udleveringen:

Nr... Pige/Drenge barnet Navn.........
Født den.......1823 under Nr.... og døbt den .......
Udleveret den ...... 1823 Moderen Nr.....
til Moderen............ her står så hendes navn, status,
og hvor hun kom fra og hvornår, (10 aar siden kommet hertil Staden)
adressen hvor hun tager barnet med og numrene på
de andre børn hun har født, på den ene var barnet
også meldt flyttet.

(Det er måske på den del mødrene kunne vælge at være anonyme)?.

> Jeg spørger, fordi jeg hidtil er blevet afvist - med henvisning til
> anonymitet, og manglende oplysninger derom, når jeg - udstyret
> med fx. føde/døbenumre - har spurgt efter indlæg til protokollerne,
> eller videre arkiver.
> Når det drejer sig om hittebørn og kassebørn, giver det vel sig
> selv, at det normalt vil være umuligt at komme videre. Men, når
> det drejer sig om Fødselsstiftelsen, eksisterer der måske alligevel
> en mulighed for at komme videre? - Fortæl, fortæl

Jeg ved desværre ikke, hvordan man når frem,
det er min gamle mor som var fast inventar på RA
for mange år siden, som klarede den, hun kan ikke
huske det hele, men hun mener der var oplysninger
man måtte ha, men kan ikke huske hvilke, og at det
måske nok den gang var lidt uden om reglerne.

Hun havde fundet dem først i FT:1840 og havde dermed
moderens navn, barnets havde hun fra sin mormors dåbsattest.
i FT nederst på siden annerkender faderen
(lidt mærkelig sted) at være fader til de 2 mindste drenge,
som fik hvert sit efternavn efter mor og far.
Men hun har også været på Magistraten og fundet
oplysninger der, om det er før eller efter RA ved jeg ikke,
(jeg antager før, fordi det må være en håbløs sag og lede
i FT i Kbhvn. når man ikke aner hvor de boede),
hun ville se om der var søgt al.bidrag,
og har da også fundet oplysninger om, hvem som var anmeldt
som fader for det 3. og 4. barn, og hvorhen de 4 mindste
kom i pleje ved moderens død 1841.
Nu er det ikke et -sen navn, så det gjorde det jo nok lidt lettere.

Vdr.: Fødselsstiftelsen på RA.
Adgangsbestemmelser.
Dele af Fødselsstiftelsens arkiver er underlagt særlige
adgangs-bestemmelser. Eftersom mødrene blev lovet
anonymitet på ubestemt tid, er de arkivalier,
der afslører hendes identitet, ikke tilgængelige.
Det drejer sig om de såkaldte hovedprotokoller,
udsætterprotokollerne og ammeprotokollerne.
I henhold til en skrivelse af 4. feb. 1983 fra
Undervisningsministeriet kan efterkommere af et barn,
der blev født på stiftelsen, dog få visse oplysninger om moderen:
hendes navn, alder, fødested og hendes forældres navne.
Dette gælder dog kun, hvis der er forløbet 100 år siden barnets fødsel.
Stiftelsens øvrige arkivalier er underlagt de normale
adgangsbestemmelser på hhv. 30 og 80 år.

Ant. må man kunne dokumentere at være en direkte efterkommer,
og det er måske de manglende oplysninger de hentyder til?
Men da synes jeg nok de kunne fortælle dig om,
hvad det er der mangler, men det gælder
(har jeg oplevet et par gange), hvem man spørger,
som i butikken.

> >Bl. a. får hun udleveret en datter 12.maj 1829, da logerede hun i
eget
> >værelse på kvisten "Tømmerkroen" Adelgade 271, hvis der er nogen
> >som ved og kan oplyse om hvad nr. 271 tilsvarer i dag?)
>
> Uden at jeg dermed vil blokere for andre, skal jeg gerne slå det
> pgl. matrikelnummer i det pågældende kvarter op for dig.

Tusinde tak, synes det kunne være morsomt at vide, hvor
"Tømmerkroen" har ligget i Adelgade 271 Skt.Annæ Vester,
så lige der var en tråd her tidl. vdr. Adelgade.
2 x tipoldemor har boet en del i det, ja jeg kalder det uhumske kvarter.
1826 Adelgade 295 2.sal i baghuset
1829 Adelgade 271 Tømmerkroen på kvisten.
1833 Klerkegade 209 5.sal til gården
1836 Adelgade 206 2.baghus
1836 Prindsensgade 360 3.gårdhus før porten
1840 Prindsensgade 373 2.sal sammen med sine 6 børn og faderen til de 2.

> >Faderen var en skræddermestersøn f. i København
> >(altså var min tipoldefar ingen "bondedreng-søn" på det tidspunkt).
>
> Men, jeg er nu ikke sikker på, at du der kan drage den konklusion
> du gør. At din tip3 oldefar var skræddermester, har vel ingen
> betydning. det afgørende der må vel være, hvad din
> tip2 oldefars fars status var.
> Din tip2 oldefars status, har vel heller ingen betydning haft,
> hvis din tip2 oldemor var en ugift kvinde.

Det er nok rigtig, at det ingen betydning havde,
at hun boede hos tip3 (han havde borgerskab)
sammen med tip2 i 1834 og det var da også bare,
tip2 oldemor som var opført som forældre i lægdsrullen.
Men poenget mit mest var at børn f. i København
også blev indrulleret, og jeg her viste til et konkret tilfælde.
Der var jo så også en der kunne meddele at det var børn
af akademikere og med borgerskab der gik fri.

> >Da moderen døde var han 6 år gml. og blev udsat til en
> >husmandfamilie i Fakse iflg. Københavns Magistrat.
>
> Den oplysning udelukker jo muligheden for, at han kunne være
> et, fra den Kgl. Opfostringsstiftelse, på landet udsat barn.

Det var nok Kbhvns. Magistrat der sørget for det.

Link til RA vdr. Fødselsstiftelsen:

http://www.sa.dk/ra/salgservice/foldere/foedsel.htm


--
Mvh
Bente Aaris

---

On Fri, 1 Feb 2002 01:11:35 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
wrote:

>2 x tipoldemor har boet en del i det, ja jeg kalder det uhumske kvarter.
>1826 Adelgade 295 2.sal i baghuset

Mtrk. 295 = Adelgade 31 - der er desværre ingen billeder eller
tegninger af husene 31-39.

>1829 Adelgade 271 Tømmerkroen på kvisten.

Mtrk. 271 = Adelgade 79

>1833 Klerkegade 209 5.sal til gården

Mtrk. 209 = Adelgade 12 - ja, jeg er ked af det, men med mindre
Klerkegade ligger i et helt andet kvarter, så er den matrikels adresse
altså i Adelgade.

>1836 Adelgade 206 2.baghus

Mtrk. 206 = Adelgade 6

>1836 Prindsensgade 360 3.gårdhus før porten

Mtrk. 360 = Dr. Tværgade 34 - ja, her er jeg igen ked af det, men
denne matrikel har adresse i Dronningens Tværgade.

>1840 Prindsensgade 373 2.sal sammen med sine 6 børn og faderen til de 2.

Mtrk. 373 = Prindsensgade 9.

Ovennævnte må gøre det ud for et foreløbigt svar

mvh
Arne

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i melding
news:v9kl5u4vsb8nsmrfnlsn8mp4ul0fdstv4a@4ax.com...
> On Fri, 1 Feb 2002 01:11:35 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
> wrote:
>
> >2 x tipoldemor har boet en del i det, ja jeg kalder det uhumske
kvarter.
> >1826 Adelgade 295 2.sal i baghuset
>
> Mtrk. 295 = Adelgade 31 - der er desværre ingen billeder eller
> tegninger af husene 31-39.
>
> >1829 Adelgade 271 Tømmerkroen på kvisten.
>
> Mtrk. 271 = Adelgade 79
>
> >1833 Klerkegade 209 5.sal til gården
>
> Mtrk. 209 = Adelgade 12 - ja, jeg er ked af det, men med mindre
> Klerkegade ligger i et helt andet kvarter, så er den matrikels adresse
> altså i Adelgade.
>
> >1836 Adelgade 206 2.baghus
>
> Mtrk. 206 = Adelgade 6
>
> >1836 Prindsensgade 360 3.gårdhus før porten
>
> Mtrk. 360 = Dr. Tværgade 34 - ja, her er jeg igen ked af det, men
> denne matrikel har adresse i Dronningens Tværgade.
>
> >1840 Prindsensgade 373 2.sal sammen med sine 6 børn og faderen til de
2.
>
> Mtrk. 373 = Prindsensgade 9.
>
> Ovennævnte må gøre det ud for et foreløbigt svar

Takker så meget.

--
Mvh
Bente Aaris

---

On Fri, 1 Feb 2002 01:11:35 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
wrote:

>Det er kun moderens vi har.
>Fødselsattest er nok en forkert betegnelse, det er nok heller
>et kartotekskort/protokol med oplysninger noteret i forbindelse med
>udleveringen:
>
>Nr... Pige/Drenge barnet Navn.........
>Født den.......1823 under Nr.... og døbt den .......
>Udleveret den ...... 1823 Moderen Nr.....
>til Moderen............ her står så hendes navn, status,
>og hvor hun kom fra og hvornår, (10 aar siden kommet hertil Staden)
>adressen hvor hun tager barnet med og numrene på
>de andre børn hun har født, på den ene var barnet
>også meldt flyttet.

Når nu barnet altså blev udleveret til sin mor, kan der vel
ikke have været tale om, at kriteriet har været anonymitet.
Ligesom, der jo heller ikke er tale om et af de børn, der
direkte blev udsat i pleje på landet, fra fødslen indtil 6 års
alderen.

Og, det var egentlig denne sidstnævnte type børn jeg var
interesseret i. Det er jo i den forbindelse, at folk støder ind
i muren, og ikke kan komme længere tilbage med deres aner.

Jeg har en svag erindring af, at spørgsmålet om adoptivbørn
tidligere har været diskuteret ret grundigt her i gruppen. Men,
hvis nu et sådan udsat barn blev knyttet til sin plejefamilie og
bevarede kontakten med den, kan man vel godt betragte
dette som en slags uofficiel adoption - selvom papirer, og alt
det officielle hurlumhej ikke har fundet sted.

Ville det egentlig ikke i sådan en situation være rimeligt, at
fortsætte længere bagud, med plejefamiliens aner?

Hvad angår det biologiske, er det ikke så forfærdelig mange
år siden, at der - i forbindelse med dna-teknikken - fremkom
oplysninger om, at så meget som 70 % af alle danske børn,
faktisk havde en anden biologisk far, end de selv og alle
andre gik rundt og troede. Og, derfor er det biologiske princip
vel temmelig håbløst i forbindelse med slægtsforskning.

>Jeg ved desværre ikke, hvordan man når frem,
>det er min gamle mor som var fast inventar på RA
>for mange år siden, som klarede den, hun kan ikke
>huske det hele, men hun mener der var oplysninger
>man måtte ha, men kan ikke huske hvilke, og at det
>måske nok den gang var lidt uden om reglerne.

Jeg vil ikke ligefrem kalde mig selv for fast inventar på
RA, men jeg kommer der meget tit, og mener også, at
jeg er godt kendt af personalet. Men, jeg har måske
ikke været ihærdig nok, eller har måske ikke spurgt
den arkivar, der kunne sige: Sesam, luk dig op

>Hun havde fundet dem først i FT:1840 og havde dermed
>moderens navn, barnets havde hun fra sin mormors dåbsattest.
>i FT nederst på siden annerkender faderen
>(lidt mærkelig sted) at være fader til de 2 mindste drenge,
>som fik hvert sit efternavn efter mor og far.

Men, her igen vil jeg så mene, at der ikke har været noget
påtrængende krav om anonymitet, og det kan vel godt
gøre en forskel.

>Ant. må man kunne dokumentere at være en direkte efterkommer,
>og det er måske de manglende oplysninger de hentyder til?

Men, når man ikke ved, om det nu er den rette person man har fat i
eller ej, så ved man jo heller ikke, om man nu også er en direkte
efterkommer - og det vil jo sige, at man faktisk på forhånd skal
vide, hvem man spørger efter. Og det ved man jo ikke, hvis man
ikke har anden oplysning om en ane, end et omtrentligt fødselsår,
samt en oplysning fra en FT om, at vedkommende var plejebarn
fra Opfostringshuset i København.

med venlig hilsen

Arne

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i melding
news:7p926uc56degj2vtodkjdh5mpcu9biptil@4ax.com...
> On Fri, 1 Feb 2002 01:11:35 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
> wrote:
>
> >Det er kun moderens vi har.
> >Fødselsattest er nok en forkert betegnelse, det er nok heller
> >et kartotekskort/protokol med oplysninger noteret i forbindelse med
> >udleveringen:
> >
> >Nr... Pige/Drenge barnet Navn.........
> >Født den.......1823 under Nr.... og døbt den .......
> >Udleveret den ...... 1823 Moderen Nr.....
> >til Moderen............ her står så hendes navn, status,
> >og hvor hun kom fra og hvornår, (10 aar siden kommet hertil Staden)
> >adressen hvor hun tager barnet med og numrene på
> >de andre børn hun har født, på den ene var barnet
> >også meldt flyttet.
>
> Når nu barnet altså blev udleveret til sin mor, kan der vel
> ikke have været tale om, at kriteriet har været anonymitet.

Moderen er vel anonym i kirkebogen, hvor så vidt jeg forstår,
man kun får oplyst fødsels- døbenr. og barnets navn,
fødselsnr. bruger man ant. så for at komme videre i
protokollerne og der finde oplysninger, hvis moderen
har oplyst noget.
Min mor mener at huske, (som jeg har skrevet i en
anden tråd vdr. Fødselsstiftelsen),
at der findes jordemoderprotokoller og det er dem
der skal sees i, jordemoderen har vist nok også et nr.
som står opført ved barnet og dermed kan hendes protokol findes,
man må ant. ikke se i de protokoller selv.
Om jordmoderprotokollen så er det samme som de
på RA kalder Hovedprotokollen ved jeg ikke.

> Ligesom, der jo heller ikke er tale om et af de børn, der
> direkte blev udsat i pleje på landet, fra fødslen indtil 6 års
> alderen.

Nej, det var han ikke, han var 5 år.

> Og, det var egentlig denne sidstnævnte type børn jeg var
> interesseret i. Det er jo i den forbindelse, at folk støder ind
> i muren, og ikke kan komme længere tilbage med deres aner.

Hvad med at forsøge de omtalte udsætterprotokoller.

> Jeg har en svag erindring af, at spørgsmålet om adoptivbørn
> tidligere har været diskuteret ret grundigt her i gruppen. Men,
> hvis nu et sådan udsat barn blev knyttet til sin plejefamilie og
> bevarede kontakten med den, kan man vel godt betragte
> dette som en slags uofficiel adoption - selvom papirer, og alt
> det officielle hurlumhej ikke har fundet sted.
>
> Ville det egentlig ikke i sådan en situation være rimeligt, at
> fortsætte længere bagud, med plejefamiliens aner?

De er jo så ikke ens biologiske ophav og dermed heller ikke i slægt,
selv om de har udfyldt rollen.
>
> Hvad angår det biologiske, er det ikke så forfærdelig mange
> år siden, at der - i forbindelse med dna-teknikken - fremkom
> oplysninger om, at så meget som 70 % af alle danske børn,
> faktisk havde en anden biologisk far, end de selv og alle
> andre gik rundt og troede. Og, derfor er det biologiske princip
> vel temmelig håbløst i forbindelse med slægtsforskning.

Det aner man da så heldigvis heller ikke noget om,
og det bliver vel et nokså umuligt udgangspunkt,
om man ikke skal kunne holde sig til det biologiske .

>
> >Jeg ved desværre ikke, hvordan man når frem,
> >det er min gamle mor som var fast inventar på RA
> >for mange år siden, som klarede den, hun kan ikke
> >huske det hele, men hun mener der var oplysninger
> >man måtte ha, men kan ikke huske hvilke, og at det
> >måske nok den gang var lidt uden om reglerne.
>
> Jeg vil ikke ligefrem kalde mig selv for fast inventar på
> RA, men jeg kommer der meget tit, og mener også, at
> jeg er godt kendt af personalet. Men, jeg har måske
> ikke været ihærdig nok, eller har måske ikke spurgt
> den arkivar, der kunne sige: Sesam, luk dig op

Det var jo lige det.

>
> >Hun havde fundet dem først i FT:1840 og havde dermed
> >moderens navn, barnets havde hun fra sin mormors dåbsattest.
> >i FT nederst på siden annerkender faderen
> >(lidt mærkelig sted) at være fader til de 2 mindste drenge,
> >som fik hvert sit efternavn efter mor og far.
>
> Men, her igen vil jeg så mene, at der ikke har været noget
> påtrængende krav om anonymitet, og det kan vel godt
> gøre en forskel.

Vel, ikke for at få oplysningerne fra Fødselsstiftelsen, hvis de findes,
dersom adgangsreglerne bliver fulgt (100 år efter barnets fødsel),
og man er direkte efterkommer.

>
> >Ant. må man kunne dokumentere at være en direkte efterkommer,
> >og det er måske de manglende oplysninger de hentyder til?
>
> Men, når man ikke ved, om det nu er den rette person man har fat i
> eller ej, så ved man jo heller ikke, om man nu også er en direkte
> efterkommer - og det vil jo sige, at man faktisk på forhånd skal
> vide, hvem man spørger efter.

Ja, det må vel være sådan de mener, men det må de jo vide alt om på RA?.

> Og det ved man jo ikke, hvis man
> ikke har anden oplysning om en ane, end et omtrentligt fødselsår,
> samt en oplysning fra en FT om, at vedkommende var plejebarn
> fra Opfostringshuset i København.

Ja, men da har du jo fundet anens navn og ca. alder i den FT,
ant. må du så få fat i dåbsattester(kopier) hvis du ikke har,
som kan dokumentere at du er en efterkommer,
det må de da kunne fortælle om på arkivet, hvad det er der behøves.

En anden mulighed man har er, om man kan finde frem til vedkommendes
konfirmation, der har jeg faktisk set at både moderens og plejefaderens
navn var oplyst (de boede ikke sammen, var ikke i familie og havde
ingenting fælles).
Hvis det er en dreng, er der jo også de nævnte lægdsruller, har man
fundet
ham i FT, ved man jo også hvilke amt/sogn der skal søges i, og måske han
var indført fra fødselen, som en nævnte her i tråden tidl. i
Hvidovre Sogns lægd, hvis det var før 1850.

Uanset er det lidt af et arbejde man må igennem,
min mor brugte lang tid før hun fik hul på det og var heldig.

Lykke til!

--
Mvh
Bente Aaris

---

On Wed, 6 Feb 2002 18:11:02 +0100, "Bente Aaris" <aaris@c2i.net>
wrote:

>> Og det ved man jo ikke, hvis man
>> ikke har anden oplysning om en ane, end et omtrentligt fødselsår,
>> samt en oplysning fra en FT om, at vedkommende var plejebarn
>> fra Opfostringshuset i København.
>
>Ja, men da har du jo fundet anens navn og ca. alder i den FT,
>ant. må du så få fat i dåbsattester(kopier) hvis du ikke har,
>som kan dokumentere at du er en efterkommer,
>det må de da kunne fortælle om på arkivet, hvad det er der behøves.

Nej, ikke nødvendigvis!

Alle situationer er ikke ens, og måske er det i virkeligheden
min fejl, at jeg blander den omhandlede problematik sammen
med fødselsstiftelsen: For ud fra Folketællingens oplysninger,
aner man nemlig intet, udover, hvad den pågældende person
hed, og at han altså var et udsat plejebarn fra Opfostringshuset
i København.

De børn, der fra Opfostringshuset blev udsat i pleje på landet,
var alle ganske få dage gamle, og kunne være havnet på
Opfostringsstiftelsen (Opfostringshuset) på forskellig måde:
Nogle af børnene var hittebørn, hvor man absolut intet vidste
om, hvem forældrene var. Andre af børnene var kassebørn,
altså børn af kvinder, der havde født i dølgsmål, og som derefter
- i nattens mulm og mørke - havde lagt deres nyfødte barn ind
i en dertil indrettet kasse bag en lem i Opfostringsstiftelsens port,
hvorefter de har ringet på klokken og skyndsomst er ilet bort. For
disse to nævnte kategorier, har der ikke kunne registreres noget om
forældrene, der - i enhver forstand - har været helt ukendte.

Andre børn igen, var født på Fødselsstiftelsen, og kom derfra til
Opfostringsstiftelsen og videre ud på landet. Enten direkte, eller
ved at moderen fortrød og afleverede et hjemgivet barn i
Opfostringsstiftelsens kasse.

Hvad enten der nu var tale om hittebørn, kassebørn eller øvrige børn
født på Fødselsstiftelsen, blev alle - der ikke var døbte - døbt på
Fødselsstiftelsen og indført i dennes kirkebog.

Langt hovedparten af disse børn, blev kun døbt med et fornavn
og intet andet. Og så vidt jeg hidtil har fået oplyst, har fx.
Rigsarkivet ingen sikker viden om, hvordan, hvornår og efter hvilke
kriterier, disse børn - senere i livet - fik deres efternavn eller
patronym.

Nogle af børnene blev dog døbt med såvel fornavn som efternavn,
men det var nu de færreste.

Vi er her tilbage i 1700 tallet, og skal nu finde forældrene til en
ane, der hedder Ole Hansen, og hvor vi fra en FT ved, at han
altså kom fra Opfostringsstiftelsen i København. Ud fra anens
alder kan vi regne os frem til et omtrentligt fødselsår, men vi ved
ikke, om han nu var et hittebarn, eller om han var et kassebarn,
eller om han blev født på Fødselsstiftelsen.

Lægdsrullen er selvfølgelig tjekket, i de sogne, der evt. kan være
tale om, i forhold til hans alder. Det være sig både tilgangs og
hovedrullerne. Men, han var ikke i lægdsrullerne.

Afgangs og tilgangslister findes ikke, og ingen har den fjerneste
anelse om, hvor han kan være konfirmeret.

Istedet for at kigge i tilgangsrullerne for Hvidovre Sogn. efter
en Ole, kan vi lige så godt gå direkte til Opfostringsstiftelsens
protokoller og kigge efter ham der.

I Opfostringsstiftelsens protokoller var der så heller ingen Ole
Hansen i de relevante år. Til gengæld var der en hel del, der
kun hed Ole. Og en af de Ole'r, er formentlig den Ole Hansen
vi leder efter. Vi ved bare ikke, hvilken af disse Ole'er det helt
konkret er.

Så kan vi kigge i udsætterprotokollerne, men vi behøver det
egentlig ikke, for allerede af registeret fremgår det, hvilke sogn
børnene blev udsat til. Og ingen af Ole'rne fremgik som værende
udsat til en af de sogne, vi ellers kan forbinde ham med.

Nu var Oles situation så også den, at han faktisk skulle klare
sig selv fra 6-7 års alderen, og derfor kan han have opholdt
sig i mange forskellige sogne fra den tid, og indtil han - som
voksen - kom med i en FT.

Det er muligvis ikke umuligt at finde ud af, hvilken af
Opfostringsstiftelsens Oler, der er den Ole, hvis forældre vi
leder efter. Men, hvis Ole så viser sig at være et hittebarn, eller et
kassebarn (og det er der størst chance for) så stopper det hele
alligevel der.

Nu må du dog ikke tro andet, end at jeg var glad for dit svar, som
jeg tror, at andre af gruppens brugere kan få ny inspiration af at
læse. Dog vil jeg blot sige, at der altså også gives tilfælde, hvor
man ikke kan komme videre, uanset hvor mange sten man så end
vender

Så, alt i alt: Tak for dit svar.

med venlig hilsen
Arne

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
KLIP
> Hvad angår det biologiske, er det ikke så forfærdelig mange
> år siden, at der - i forbindelse med dna-teknikken - fremkom
> oplysninger om, at så meget som 70 % af alle danske børn,
> faktisk havde en anden biologisk far, end de selv og alle
> andre gik rundt og troede. Og, derfor er det biologiske princip
> vel temmelig håbløst i forbindelse med slægtsforskning.

70 % er vel lige højt nok ? Jeg har på et tidspunkt hørt at det er omkring
10 %.

Hilsen Jeannie Kristensen

---

On Wed, 6 Feb 2002 18:26:47 +0100, "Familien Kristensen"
<fjernmig.jeannie.kristensen@mail1.stofanet.dk> wrote:

>70 % er vel lige højt nok ? Jeg har på et tidspunkt hørt at det er omkring
>10 %.

Jamen, så må jeg vel være fuld af løgn. Men, når det gjorde dig godt
at få det ud mellem sidebenene, så tog jeg ikke skade af det!

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
news:2ru26ucivlldmi659546jjndpedtug2dku@4ax.com...
> On Wed, 6 Feb 2002 18:26:47 +0100, "Familien Kristensen"
> <fjernmig.jeannie.kristensen@mail1.stofanet.dk> wrote:
>
> >70 % er vel lige højt nok ? Jeg har på et tidspunkt hørt at det er
omkring
> >10 %.
>
> Jamen, så må jeg vel være fuld af løgn. Men, når det gjorde dig godt
> at få det ud mellem sidebenene, så tog jeg ikke skade af det!

Jo mere jeg funderer over de nødvendige betingelser for at nå dit tal, jo
mere forbløffet bliver jeg over dit svar til Jeannie. Er der en eller anden
jysk ting, som spiller ind?

Mvh. Ulrik J., (ham på Sjælland - ikke ham i Århus).

---

On Thu, 7 Feb 2002 05:05:41 +0100, "U.Jantzen" <uja@it.dk> wrote:

>Jo mere jeg funderer over de nødvendige betingelser for at nå dit tal, jo
>mere forbløffet bliver jeg over dit svar til Jeannie. Er der en eller anden
>jysk ting, som spiller ind?

Og når det også gjorde dig godt at slippe af med en gang indeklemt
l... så tog jeg heller ingen skade af det.

---

"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
news:9ij46u4senm2lqd5gr9pr573fvm13ao8eb@4ax.com...
> On Thu, 7 Feb 2002 05:05:41 +0100, "U.Jantzen" <uja@it.dk> wrote:
>
> >Jo mere jeg funderer over de nødvendige betingelser for at nå dit tal, jo
> >mere forbløffet bliver jeg over dit svar til Jeannie. Er der en eller
anden
> >jysk ting, som spiller ind?
>
> Og når det også gjorde dig godt at slippe af med en gang indeklemt
> l... så tog jeg heller ingen skade af det.


Hvad er der lige sket her ? Jeg spurgte om det kunne være 10 %. Egentlig har
jeg (et eller andet sted i baghovedet), en idé om at det måske kun er 5 %,
hvilket jo også er rigeligt.

Er der nogen bud (gerne med henvisning) ?

Hilsen Jeannie Kristensen

---

"Familien Kristensen" <fjernmig.jeannie.kristensen@mail1.stofanet.dk> skrev
i en meddelelse news:a3uehg$kbp$1@sunsite.dk...
> "Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
> news:9ij46u4senm2lqd5gr9pr573fvm13ao8eb@4ax.com...
> > On Thu, 7 Feb 2002 05:05:41 +0100, "U.Jantzen" <uja@it.dk> wrote:
> >
> > >Jo mere jeg funderer over de nødvendige betingelser for at nå dit tal,
jo
> > >mere forbløffet bliver jeg over dit svar til Jeannie. Er der en eller
> anden
> > >jysk ting, som spiller ind?
> >
> > Og når det også gjorde dig godt at slippe af med en gang indeklemt
> > l... så tog jeg heller ingen skade af det.
>
>
> Hvad er der lige sket her ?

Arne tabte bare hovedet.

> Jeg spurgte om det kunne være 10 %. Egentlig har
> jeg (et eller andet sted i baghovedet), en idé om at det måske kun er 5 %,
> hvilket jo også er rigeligt.

Enig - et samfund er ikke monogamt, hvis 70% i snit af alle mødres parringer
sker med en anden end den officielle partner. Selv 10% svarer ikke til mit
billede af daglivet i min verden. Så din undren er fuldt berettiget - både
udfra et kvindesynspunkt og et genetisk/genealogisk.

> Er der nogen bud (gerne med henvisning) ?

Mon ikke http://www.urbanlegends.com har nogle? Ellers prøv det islandske
genomprojekt, Cimbrernes efterkommere eller historien om vores enlige fælles
formoder og hendes 5 (?) mænd.

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

"Familien Kristensen" <fjernmig.jeannie.kristensen@mail1.stofanet.dk>
skrev Thu, 7 Feb 2002 18:45:59 +0100

>Hvad er der lige sket her ? Jeg spurgte om det kunne være 10 %. Egentlig har
>jeg (et eller andet sted i baghovedet), en idé om at det måske kun er 5 %,
>hvilket jo også er rigeligt.
>
Jeg mener at have hørt, at det før i tiden (dvs. før p-pillens tid) var
hvert syvende barn, altså omkring 14%.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

On Wed, 30 Jan 2002 13:03:04 +0100, Arne Eckmann <arne@eckmann.net>
wrote:

>Ja, jeg er en klovn til at læse den gamle skrift, og således skal det
>jeg læser som Store Færgestræde vel rettere være Store Fiolstræde,

På Flemmings fremragende hjemmeside, så jeg for et øjeblik siden,
at et stræde i 1700 tallets Kiøvenhavnstrupske Strand kvarter,
faktisk hed Store Færgestræde

mvh
Arne