"Alice Trauelsen" <alice.travelsen@post3.tele.dk> writes:
> Hej
> Ja, I har ret. Jeg har jo før skrevet om vores 5 killinger. De er 12 uger og
> skulle aflives. Hvorfor tænkder mennesker dog ikke over hvad det indbære at
> have et dyr. Jeg er egentlig ligeglad med om det er en kat, en hund, en
> heste eller noget helt fjerde. Alle ved dog at de små søde killinger bliver
> større på et tidspunkt.
>
> Mange hilsner
> Alice
Tjae, en miver er jo godt nok sødde. Og min mistanke er at nogen
simpelthen ikke tænker så langt som til at den bliver større, kommer i
lømmelalderen, bliver fertil, voksen, ældre med alle de ting som
følger med hen ad vejen. Det kan jo være et problem også, at man
forelsker sig i denne lille miv uden egentlig at tænke over, at der
følger et ansvar med i mange år fremover. Og at katten er et levende
væsen på linie med os selv og ikke en "modeting" som en lampe eller
lign.
Nogen, forhåbentlig de fleste indser dette og tager konsekvensen
"enten at leve med missen og sørge for den (og får de utallige glæder
som vi så ofte deler med hinanden herinde) eller siger nej det går
ikke og undlader at flytte sammen med en kat"
Indrømmet havde jeg heller ikke lige set, at nu snart 13 år senere,
ville jeg stadig bo sammen med Melissa, med hver dag som en ny
glædesdag fordi hun er til og vil bo hos mig. Selvom nogle dage
indrømmet kan være mere glæde end andre dage..;D
Og specielt til Alice : Jeg så den anden tråd med sygdom hos de små,
og hvor er jeg glad for at i tog ham til dyrlægen, vi krydser
poter/fingre for at den anden lille miv også kommer sig.
Jeg har tit tænkt på den "brug og afliv" tendens som nogen lider af og
hvis jeg var dyrlæge (hvilket jeg nok ikke er egnet til) ville jeg sgú
aflive menneskene i stedet for misserne, for det gør mig så harm *grrr*
--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
Denne msg er lavet i & postet med gnus