/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Fra Gamle dage
Fra : Nina El Falaki


Dato : 14-01-02 20:36

Bemærk dette er X-postet til Danmark, Norge og Sverige!!!!!

Her er nogle gamle regler for kancellikatte oversat til moderne dansk:

1.
Han skal altid være i Kancelliet
og både i kamrene, kældrene, under bænkene
og på hylderne i skabene jage og bide
de rotter og mus, som er dér.
For at han hurtigt kan komme derhen,
skal man vedligeholde de huller i dørene,
som blev lavet til den forrige kat.
Om sommeren skal et vindue stå åbent,
så han kan komme ned i kælderen.
Men når han om vinteren kan fornemme,
at der er noget at bestille i kælderen,
så skal han bare mijawe tre gange.
Så skal et af Kancelli-budene straks åbne forstue-døren,
så han kan komme ud.




2.
For at han ikke skal blive for træt af at jage
skal han have lov til at hvile sig under Kakkelovnen,
hvor hans Residens foreløbig skal være.
Her må han ligge, sove eller strække sig seks timer om dagen.
Nemlig i sommertiden
om formiddagen fra klokken 6 til 9
og om eftermiddagen fra klokken 12 til 3.
I vintertiden må han hvile om morgenen
fra klokken 7 til 10,
og om eftermiddagen fra klokken 1 til 4.
Alle skal passe på,
at han ikke bliver forstyrret af hunde,
når han sover eller har fri, så han ikke bliver skræmt.
Når den Danske Kancelli-Kat har fanget nogen
rotter og mus - og vist dem til betjentene -
må han få tre ekstra fritimer.




3.
Eftersom han nu må gå overalt i Kancelliet,
så har han forbud mod at pisse i sandet,
og lave ildelugtende sager i skabene eller på brevene.
Retter han sig ikke efter forbudet,
bliver han kastreret.
Om vinteren må han heller ikke ligge i den aske,
der bliver taget ud af kakkelovnen.
Ellers kunne hans dejlige skind,
godt blive svedet af en lille gnist,
som kunne ligge i asken,
eller der kunne ske andre ulykker.
Han må ikke besørge andre steder
end oppe i kammeret ved "Det Lille Hus",
hvor der står en trebenet stol, som han kan gøre det under.
Dér har hans forgængere mageligt kunnet besørge.
Fremfor alt har han forbud mod at tage den mad,
som Kancelli-betjentene får hentet til Jørgen.
Hvis der står sur steg eller andre sager,
som ikke straks bliver spist på grund af travlhed,
må han godt snuse til dem, rive dem ned o.lign.
Han må gerne spise dét, som folk godvilligt giver ham.




4.
For at han kan leve af sit job som Kancelli-kat
- og ikke skal være nødt til at stjæle mad -
skal han til frokost og aftensmad
have så meget som han kan spise,
Ved siden af skal han have en pægl sødmælk
for hver rotte eller mus han fanger.






5.
For at dygtige og veltrænede katte ikke skal kunne sige,
at han ikke har uddannelse nok til at være Kancelli-kat,
så skal han lære at udføre visse ting.
Man kunne jo også forestille sig,
at nogen ville spørge til hans kvalifikationer.
Derfor skal han kunne hoppe igennem armen og over en kæp.
og han skal kunne skyde kattelemmen i døren til side.
Desuden skal han opføre sig ordentligt:
1) Når han får en krave om halsen, skal han passe på den,
så den ikke bliver revet i stykker eller ødelagt med det samme
2) Når han får strudsefjer - lavet af pennefjere -
sat på hovedet, så skal han bruge dem
til at forsvare sig imod overfald fra fjendtlige hunde,
sådan at den ene strudsefjer
vender lige imod hundens snude, så den bliver forbavset,
og Misse Murre kan trække sig tilbage gennem hullet.
3) Når han får papir bundet på halen,
skal han sætte sig, når han har løbet rundt en tre-fire gange.
Så kan han meget nemmere få det af.
Ellers ville han kunne løbe rundt meget længe,
og alligevel ikke nå det.






6.
Når han er blevet perfekt til at gøre kunster,
må han kun - på opfordring - vise dem for folk,
som hører til kancelliet,
og ikke for almindelige mennesker.






7.
Man kunne forestille sig, at der måske
findes de katte, som ville misunde Misse Murre hans arbejde,
og som derfor ville komme med alle mulige klager over ham.
For at han ikke skal blive uretfærdigt behandlet,
Skal han have lov at udtale sig om alle klager,
så sandheden kan komme for en dag.






8.
Da han nu - som før nævnt - altid skal være
i Kancelliet kan han måske blive trist og ensom.
For at modvirke dette - og for at han kan være
flittigere på hverdagene, så skal han have lov
at hygge sig med slotskattene om søndagen.
Han må ikke starte slagsmål og klammeri,
men hvis han bliver overfaldet,
så må han forsvare sig så godt han kan.
Men han skal altid være tilbage i Kancelliet
inden aften.






9.
Hvis han bliver så længe i tjenesten, at han ikke
kan klare det alene på grund af alderdom og svaghed,
så skal han have lov til at antage en dygtig kat som medhjælp.
Det kan enten være én af slotskattene,
eller en af hans egne efterkommere.
Når denne kat er oplært i kunsterne og ellers
er flittig og pålidelig, kan han overtage
stillingen efter Misse Murre.
Dog skal han ikke have andet for sit arbejde,
end dét som Misse Murre levner af sin mad,
og dét som han ellers selv kan skaffe sig.
Det er jo sådan, at han ikke kan spise så meget som nu,
når han bliver gammel og svagelig.






10.
Så længe han udfører sit arbejde tilfredsstillende,
bliver han ikke kastreret.
Og udover den rigelige mad som han i forvejen skal have,
må han også til de tre store højtider; påske, pinse og jul,
få så meget steg og sødmælk, som han kan spise.
Hvis han ønsker det, må han også
-som tegn på respekt - på disse tre dage
bære en krave af pap, hvorpå der med store bogstaver skal stå:
"Misse Murre, Danske Kancelli-Kat".
I øvrigt skal han i sin tjeneste - både i og udenfor Kancelliet -
og i alle ærlige kattes forsamlinger
have samme rang som slotskattene.
Dog sådan, at rangen går efter ancennitet.
Ellers skal han opføre sig som en ærlig og anstændig Kancelli-Kat.

--
Nina El Falaki
Feca Somali & Bengal Cats
E-mail: cats@feca.dk
http://www.feca.dk




 
 
Ann K (14-01-2002)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 14-01-02 22:26

Hej Nina.
Den er bare for skøn
Tænk at man virkelig har haft regler for kancelli-kattens opførsel... Og
at man har tænkt på både foder, straf og belønning *sss* (Blot lidt
betænkeligt at katten blev kastreret som straf
Har du lidt flere oplysninger om, hvor du har fået skrivelsen fra???
Årstal osv...
Vil meget gerne bruge den på min hjemmeside - når altså jeg engang får
skidtet til at virke

Mvh Ann
Ps; Hmmm - forsøgte at sende mit svar gennem din x-post... fik en
meddelse om at det ikke var tilladt pgr, den norske ng!!! Slettede
derfor alle x-post... og må derfor se i øjnene at det kun er danskere.
der kan se mit gode(!) svar ))






Camilla Scharff (14-01-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 14-01-02 23:20

Hej Ann

Ork, der er såmænd en hjemmeside om Kancelli-katten Misse Murre - den kan du
se her: http://www.sa.dk/lak/saxo/misse/start.htm

Mvh. Camilla

"Ann K" <tsars@os.dk> skrev...
> Hej Nina.
> Den er bare for skøn
> Tænk at man virkelig har haft regler for kancelli-kattens opførsel... Og
> at man har tænkt på både foder, straf og belønning *sss* (Blot lidt
> betænkeligt at katten blev kastreret som straf
> Har du lidt flere oplysninger om, hvor du har fået skrivelsen fra???
> Årstal osv...
> Vil meget gerne bruge den på min hjemmeside - når altså jeg engang får
> skidtet til at virke



Ann K (15-01-2002)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 15-01-02 00:30

Øv - pokkers... så må jeg jo nok ikke bruge reglerne på min private side

Jeg synes ellers, det ville have været genialt med sådan en
brugsanvisning for nye/gamle katteejere
Mvh Ann



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste