/ Forside / Karriere / Penge / Investering / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Olie- og dollardyk styrker SAS...
Fra : AgntCoopr


Dato : 06-12-00 06:57

De seneste regnskaber fra SAS viser, at selskabet er i solid fremgang, både
omsætningen og indtjeningen er steget trods skyhøje oliepriser -
oliepriserne er dog på det seneste begyndt at dykke kombineret med en
svækkelse af dollaren. Tendensen forventes at fortsætte langt ind i 2001
pga. faldende vækst i USA. Mange markedsdeltagere forventer, at euroen vil
overhale dollaren i værdi i løbet af 2001 i takt med, at Europa spurter fra
USA's faldende vækstrater. Dette kan blive en klar fordel for SAS, da
brændstofpriserne afregnes i dollar - og dermed en ekstra positivt faktor
for SAS...

Centralbankchef Alan Greenspan tilkendegav samtidig i går aftes, at han er
parat til at sænke renten i USA - og altså et tydeligt tegn på, at han også
har indset at væksten i USA er begyndt at aftage. Hvis renten falder i USA
bliver det mindre attraktiv, at binde kapital direkte i dollar og dermed kan
euroen styrkes yderligere (og dollaren svækkes) - dog under forudsætning af,
at vi ikke igen får et voldsomt investeringsrally i amerikanske aktier - det
skete dog i går aftes, faktisk den største stigning på Nasdaq nogensinde.
Nasdaq steg 10.48% og Dow Jones 3.21% - en del af stigningen skyldes dog
også øgede chancer for at Bush bliver præsident - Gore har dog ikke opgivet
endnu...! Spørgsmålet er så hvor længe dette rally vil vare? - her er jeg
personligt lidt skeptisk. En evt. rentestigning kommer sandsynligvis
tidligst primo 2001, den bliver næppe voldsom og effekten af den i den
amerikanske økonomi vil sandsynligvis først kunne mærkes mange måneder frem
(mindst 6-9 mdr.) Hovedproblemet i USA er stadigvæk skuffende indtjening og
omsætning i mange amerikanske virksomheder kontra fortsat meget høj
værdisætning af aktierne - dette problem løses næppe hverken ved en ny
præsident eller rentestigninger, som reelt først virker adskillige måneder
frem.

Det er dog først inden for den seneste uges tid, at tendensen mod dollar- og
olieprisfald er begyndt at slå igennem - dette er dog endnu ikke blevet
afspejlet i kursen på SAS. SAS har den seneste uges tid taget sig en mindre
"pustepause" efter den seneste tids flotte stigninger - men netop
dollarfaldet og dykket i oliepriserne kan være med til at skærpe interessen
omkring SAS igen og dermed nærmer vi os måske tidspunktet, hvor der igen
skal købes ind i aktien.Sammenlægningen af aktierne i Danmark, Norge og
Sverige vil som bekendt finde sted næste år og dermed gøre aktien særdeles
interessant for større finanshuse. Hvis udviklingen fortsætter må vi klart
regne med flere opjusteringer, bl.a. fordi SAS også er en af de billigste
luftfartsaktier i Europa - hvis ikke den billigste.

Som nævnt i tidligere anbefalinger er sæderne i SAS-flyene ved at være så
godt fyldt op, at det ikke har været noget problem, at vænne de rejsende med
stigende billetpriser pga. brændstofprisernes himmelflugt - man kan formode,
hvis tendensen med mange rejsende fortsætter, at SAS ikke vælger at sænke
prisen igen fuldt ud, når dollaren og brændstofpriserne igen falder - dermed
endnu en faktor, hvor man måske kan øge indtjeningen - dette afhænger dog
også af hvad konkurrenterne gør, når brændstofpriserne igen er kommet ned i
et mere "fornuftigt" leje. Men hvis flyselsskaberne ikke har problemer med
at få fyldt sæderne op, vil vi næppe se en voldsom priskrig.

Sidst men ikke mindst øger faldende vækst i USA interessen for at investere
i europæiske virksomheder og her kan SAS også blive interessant for ikke
europæiske investorer. Man må også regne med at øget vækst i Europa vil øge
aktiviteterne for SAS - ikke alene på flytrafikken, men også hotellerne. vil
opleve øget belægning. Meget tyder på, at danske Jørgen Lindegaard, som
sendte GN Store Nord til himmels tidligere på året, får endnu en interessant
opgave, hvor han skal synliggøre værdierne og fremtidsudsigterne i SAS, når
han til næste år kan sætte sig i chefstolen for endnu et selskab, som står
foran solid vækst og masse

 
 
Trix (07-12-2000)
Kommentar
Fra : Trix


Dato : 07-12-00 00:34

Hej Agent

Det var dog rart at se dig her også!
Håber du vil fortsætte dine sædvanligvis rigtigt gode indlæg i dette forum.
Velkommen til!

En lille kommentar. Enig i stort set alt hvad nu siger, olie, dollar o.s.v..
Men der er også nogle negative sider at tage højde for:
1) SAS ligger udenfor Euroland. Der er p.t. en kraftig kapital flytning fra
US til Euroland - men ikke lande uden for Euroland. Faktisk er der p.t. en
netto udstrømning af kapital fra Norden til Euroland.
2) En vækst nedgang i US vil også ramme Europa ad åre. Vækst nedgang i
Europa vil ramme SAS.
3) Der er ingen fast plan for sammenlægningen af SAS aktierne. Norge
stritter stadig imod.

En positiv ting dog. Faldet i olieprisen må da gavne væksten i US, faldet i
US-dollar også.
Men det er klart at en fortsat svækkelse af dollar vil accelerere
kapitalflugten fra US.

Men jeg vurderer ligesom dig, at de af dig nævnte faktorer vil have større
betydning for SAS. Så den burde begynde at kravle opad.

"AgntCoopr" <agntcoopr@spekulant.dk> wrote in message
news:4zkX5.1167$7E2.119752@news101.telia.com...
> De seneste regnskaber fra SAS viser, at selskabet er i solid fremgang,
både
> omsætningen og indtjeningen er steget trods skyhøje oliepriser -
> oliepriserne er dog på det seneste begyndt at dykke kombineret med en
> svækkelse af dollaren. Tendensen forventes at fortsætte langt ind i 2001
> pga. faldende vækst i USA. Mange markedsdeltagere forventer, at euroen vil
> overhale dollaren i værdi i løbet af 2001 i takt med, at Europa spurter
fra
> USA's faldende vækstrater. Dette kan blive en klar fordel for SAS, da
> brændstofpriserne afregnes i dollar - og dermed en ekstra positivt faktor
> for SAS...

[snip]




AgntCoopr (07-12-2000)
Kommentar
Fra : AgntCoopr


Dato : 07-12-00 15:02

Hej Trix,

> Det var dog rart at se dig her også!
> Håber du vil fortsætte dine sædvanligvis rigtigt gode indlæg i dette
forum.
> Velkommen til!

Mange tak.

Og også et par ekstra kommentarer herfra...

> En lille kommentar. Enig i stort set alt hvad nu siger, olie, dollar
o.s.v..
> Men der er også nogle negative sider at tage højde for:
> 1) SAS ligger udenfor Euroland. Der er p.t. en kraftig kapital flytning
fra
> US til Euroland - men ikke lande uden for Euroland. Faktisk er der p.t. en
> netto udstrømning af kapital fra Norden til Euroland.

Det kan du måske have ret i, men SAS vil uden tvivl nyde godt af et opsving
i Euroland. Endelig tvivler jeg på, at Norden for evigt vil stå uden for
Euroland,
når først vi har set fordelene i praksis, går vi nok med. Endelig kommer der
nok
også fokus på Norden igen, hvis kapitalflytningen bliver for markant.

> 2) En vækst nedgang i US vil også ramme Europa ad åre. Vækst nedgang i
> Europa vil ramme SAS.

Jeps - men vi kan vel begge blive enige om, at Europa fortsat har de bedste
udsigter. Kapitlen flytter derhen hvor væksten er højest eller derhen hvor
den har udsigt til de højeste vækstrater. Og dette billede er ved at vende
til
Europa's fordel, som igen vil smitte positivt af på SAS.

Og inden en evt. nedtur i US vil ramme Europa, tror jeg vi skal igennem
en optur (også i SAS...)

> 3) Der er ingen fast plan for sammenlægningen af SAS aktierne. Norge
> stritter stadig imod.

Jeg er sikker på, at Norge bøjer sig i løbet af 2001. Den nyde ledelse
hjælper nok også på det. Norge vil sikkert hellere bøje sig overfor en
dansker fremfor en svensker...

> En positiv ting dog. Faldet i olieprisen må da gavne væksten i US, faldet
i
> US-dollar også. Men det er klart at en fortsat svækkelse af dollar vil
accelerere
> kapitalflugten fra US.

Faldet i olieprisen vil selvfølgelig også gavne væksten i USA det samme med
faldet
i USD, men det er næppe nok til at vende billedet i USA. En højkonjunktur
fortsætter
ikke evigt og nu har den varet 10-11 år i USA.

> Men jeg vurderer ligesom dig, at de af dig nævnte faktorer vil have større
> betydning for SAS. Så den burde begynde at kravle opad.

Ja, man kan efter min overbevisning rolig sætte penge i SAS, hvis stigningen
ikke
kommer inden jul, er det kun et spørgsmål om at være tålmodig. Nye trafiktal
fra SAS
kommer i øvrigt i morgen.

AgntCoopr
www.spekulant.dk

> "AgntCoopr" <agntcoopr@spekulant.dk> wrote in message
> news:4zkX5.1167$7E2.119752@news101.telia.com...
> > De seneste regnskaber fra SAS viser, at selskabet er i solid fremgang,
> både
> > omsætningen og indtjeningen er steget trods skyhøje oliepriser -
> > oliepriserne er dog på det seneste begyndt at dykke kombineret med en
> > svækkelse af dollaren. Tendensen forventes at fortsætte langt ind i 2001
> > pga. faldende vækst i USA. Mange markedsdeltagere forventer, at euroen
vil
> > overhale dollaren i værdi i løbet af 2001 i takt med, at Europa spurter
> fra
> > USA's faldende vækstrater. Dette kan blive en klar fordel for SAS, da
> > brændstofpriserne afregnes i dollar - og dermed en ekstra positivt
faktor
> > for SAS...
>
> [snip]
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177482
Tips : 31964
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408387
Brugere : 218883

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste