/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Apropos snakken om ferie
Fra : Puk


Dato : 05-01-02 14:11

Hej alle sammen

Som nogle af jer ved, så er jeg ikke handicappet men læser blot
med i gruppen af ren og skær interesse.

For nylig har der været nogle tråde angående ferie og
anbefalinger af feriesteder, hvor der var gode forhold for
eksempelvis kørestole osv.

Jeg har selv siddet og kigget i min lidt slunkne pengepung og
overvejet, hvad der egentlig skulle ske med sommerferie. Tanken
er så faldet på boligbytte. Nok kan man flyve til London for 700
kr men det koster jo en bondegård at bo på eksempelvis hotel.

Så kom jeg til at tænke på gruppen her og snakken om egnede
feriesteder. Kunne man ikke forestille sig, at netop
handicappede i kørestol eller afhængige af hjælpemidler i hjemmet
kunne have en ekstra fordel i en slags boligbytte-central på
nettet?

Jeg er godt klar over, at ikke alle handicappede bruger de samme
hjælpemidler og det måske nok kunne blive svært at finde andre,
som havde lyst til boligbytte og som havde præcis de samme ting i
hjemmet som een selv. Men det kunne jo være at mindre end
"præcis det samme" kunne gøre det i en ferie på et par uger. Og
måske kunne det så netop udvide mulighederne for, hvor man kunne
tage hen. Jeg tænker mig, at der er handicappede overalt i
landet og også i udlandet for den sags skyld, og måske flere
forskellige steder end der ligger ferie-centre med bare
nogenlunde tilgængelig indretning.

Der findes jo både nationale og internationale handicap
foreninger og man kunne så forestille sig, at man gik sammen om
at lave sådan en side som alle kunne linke til eller have som
integreret side i deres website og på den måde få udbredt
kendskabet til muligheden for at feriere ved at benytte bolig
bytte.

Findes det allerede måske? Hvis ikke, tror i så at det var noget
i selv ville benytte jer af? Jeg er jo ikke indforstået med hvad
det vil sige rent praktisk at være handicappet, så jeg overser
meget muligt nogle forhindringer som i med det samme ser men
umiddelbart kan jeg ikke komme på andre ulemper end dem vi alle
har i den forbindelse (fremmede der bor i ens hjem mens man selv
bor i deres osv i den dur).

Nu er ideen smidt ud, så kan i jo komme med kommentarer og
forslag, hvis i har lyst.

Mange hilsner
Puk



 
 
cybs (10-01-2002)
Kommentar
Fra : cybs


Dato : 10-01-02 01:57

Hej Puk!

Det findes skam, her:

http://www.independentliving.org/vacaswap.html

Men jeg er sikker på, det ikke er det eneste. Har en fornemmelse
af, at "Servas" osse har et eller andet? Kom ind, I andre!

susanne




Puk (10-01-2002)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 10-01-02 09:31

"cybs" <cybs@ofir.dk> wrote in message news:<5u7%7.1301$PO.9848@news.get2net.dk>...

Hej Susanne

> Det findes skam, her:
>
> http://www.independentliving.org/vacaswap.html

Tak for oplysningen. Jeg har været inde kort og kigge og det ser jo
fint ud. Dog fik jeg den tanke, at der måske mangler en mere formel
måde at indtaste, hvilke hjælpemidler hjemmet er i besiddelse af.
Altså at man havde nogle ting man kunne tjekke af, når man indtastede
sit hjem og som så ville blive vist i forbindelse med annoncen.
Flueben ud for stationær lift i soveværelse, rampe ved alle døre etc
etc.

> Men jeg er sikker på, det ikke er det eneste. Har en fornemmelse
> af, at "Servas" osse har et eller andet? Kom ind, I andre!

Har du nogen fornemmelse af, hvor benyttet boligbytte er blandt
handicappede?
Tror du det ville gøre en forskel om et sådan site var tilknyttet de
mere kendte handicap foreninger?

Det undrer nemlig mig lidt at der ikke med det samme var nogen som
sagde, "Jamen sådan noget har Dansk Handicap forbund lavet og de
samarbejder nu med Norge, Sverige, England og Tyskland med lignende
tilbudj. Der arbejdes på at udvide med flere lande over hele
verdenen".

Men ok interessen herinde har jo ikke været overvældende, så hvis den
er repræsentativ, så er der jo en god grund til at man ikke forsøger
at lave først noget nationalt og herefter internationalt samarbejde.

Mange hilsner
Puk

cybs (13-01-2002)
Kommentar
Fra : cybs


Dato : 13-01-02 00:57

Av, Puk - jeg er nok den, der ved mindst om den slags - eftersom
vi ikke rigtig har nogen bolig at bytte med - havde bare gemt
linket af uransagelige grunde. Men egentlig tror jeg, jeg
oprindeligt fandt det på DSI's hjemmeside. I øvrigt er
"Independentliving" ret så kendt, osse internationalt - faktisk
er det vist en international organisation.

Pønser du på at sætte gang i et eller andet, Puk - så kom frem
med det! Erfaringer kunne man jo evt indhente ved at skrive til
de danskere, der figurerer i databasen, og spørge, om de
nogensinde fik byttet.

Selv synes jeg, at tanken er både lokkende og skræmmende - men
med internettet er der jo mulighed for at lære hinanden ret godt
at kende, før man bestemmer sig.

MVH

susanne






Puk (13-01-2002)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 13-01-02 18:33

"cybs" <cybs@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:E9a08.2$jn5.723@news.get2net.dk...

> Pønser du på at sætte gang i et eller andet, Puk - så kom frem
> med det! Erfaringer kunne man jo evt indhente ved at skrive til
> de danskere, der figurerer i databasen, og spørge, om de
> nogensinde fik byttet.

Jep det gjorde jeg faktisk indtil jeg så hvor lidt interesse der
var for det i en gruppe som denne. Min idé gik på at lave det
som et frivilligt projekt i samarbejde med eksempelvis Dansk
Handicap Forbund. Tanken var at kontakte dem og se om de kunne
være interesserede i noget i den stil. Hvis de var det ville jeg
så forsøge at sætte gang i et projekt sammen med en gammel studie
kammerat. Vi er begge uddannet datamatikere og arbejder som
programmører og systemudviklere. For at få sat hurtigt gang i
sådan et projekt kunne jeg kontakte min gamle skole og se om ikke
en gruppe af 5.semester datamatikere kunne have lyst til at tage
udfordringen op som hovedopgave. På den måde kunne man få lavet
de indledende analyser af hvordan sådan et system skulle fungere
forholdsvis hurtigt. Samtidig kunne de studerende få et
meningsfuldt 5.semester projekt og projektet kunne så afsluttes
(det er for stor en opgave at gøre helt færdig som hovedopgave)
af mig selv og andre programmører der gerne ville være med i
noget frivilligt arbejde.

Det var sådan set blot en idé til, hvordan mange kunne få glæde
af det samme projekt. Os der arbejder som programmører vil gerne
bruge de nyere teknikker inden for internet udvikling, men der er
lidt stille i IT branchen i den retning for tiden og hvis vi
gerne vil holde trit med den tekniske udvikling, skal vi selv
være lidt på tæerne. De studerende mangler tit hovedopgaver med
indhold i. Det er nu engang sjovere at bruge 3-4 måneder på et
projekt, hvis man ved, at det vil blive brugt til noget senere
hen. Endvidere vil det give de studerende en del indsigt at
arbejde sammen med færdig-uddannede systemudviklere og sluttelig
så ville det jo altså også komme en masse slutbrugere til gode i
sidste ende. Altså i mine øjne en win-win-win situation, hvor
alle får noget ud af at deltage. Lige præcis det med at alle
føler de får noget ud af det, tror jeg kan være en meget vigtig
motivationsfaktor og motivation er ofte et vigtigt kriterie for
success.

> Selv synes jeg, at tanken er både lokkende og skræmmende - men
> med internettet er der jo mulighed for at lære hinanden ret
godt
> at kende, før man bestemmer sig.

Jeg kan forestille mig at det lyder skræmmende for dig af præcis
samme grunde som boligbytte lyder skræmmende for
mig.........altså det her med fremmede mennesker som bor i ens
hjem, mens man ikke er der. Eller er der nogle andre ting, som
du mener yderligere komplicerer det specifikt for fysisk
handicappede?

Mange hilsner
Puk




Leonard (13-01-2002)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 13-01-02 23:37

"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev:

>Jep det gjorde jeg faktisk indtil jeg så hvor lidt interesse der
>var for det i en gruppe som denne. Min idé gik på at lave det
>som et frivilligt projekt i samarbejde med eksempelvis Dansk
>Handicap Forbund. Tanken var at kontakte dem og se om de kunne
>være interesserede i noget i den stil.

Det er da ikke nogen helt dårlig ide. At der ikke er den store
interesse her i gruppen lige pt. betyder jo ikke nødvendigvis, at der
ikke er interesse andre steder.
Hvis du tror du kan sælge ideen til et 5. semesters projekt, så vil
jeg gerne forsøge at sælge ideen til DHF, og da det er mig der er
webmaster og IT-ansvarlig der, tjah ...

--
Thomas Leonard Gertz - Næstformand i Paraplegikerkredsen
Brug tilgængelighedsbasen på http://paraplegi.dk/
Hjemmesider af denne NGs brugere - http://leonard.dk/link.phtml?kat=d.h.h

Puk (15-01-2002)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 15-01-02 18:57

"Leonard" <thisisnotavalidemailadress@sospamoff.cuba> skrev i en
meddelelse news:3c420b82.402335@news.cybercity.dk...

Hej Leonard

> Det er da ikke nogen helt dårlig ide.

Næh det mente jeg jo heller ikke, da jeg fik den.

> At der ikke er den store
> interesse her i gruppen lige pt. betyder jo ikke nødvendigvis,
at der
> ikke er interesse andre steder.

Naturligvis ikke. Men her var ikke engang interesse for at lave
boligbytte. Faktisk var der ikke engang interesse for at skrive
at den slags kunne man ikke tænke sig. Det tegner jo ikke så
godt.

> Hvis du tror du kan sælge ideen til et 5. semesters projekt, så
vil
> jeg gerne forsøge at sælge ideen til DHF, og da det er mig der
er
> webmaster og IT-ansvarlig der, tjah ...

Jeg vil forsøge at gå til min gamle skole og se, om der kunne
være interesse for sådan et projekt. 5. semestrene i dette
semester er jo allerede igang med deres hovedopgave, men så er
der jo næste semester. Endvidere husker jeg, at vi lavede et
meget stort projekt på 4. semester, hvor vi skulle prøve at være
rigtig mange som arbejdede sammen på et projekt, så det er måske
også en mulighed. Der er i hvert fald flere muligheder, så jeg
vil tjekke med skolen og så vender jeg tilbage til dig, hvis jeg
kan finde noget opbakning. Så kan du jo se på, om du tror det er
noget for DHF

Mange hilsner
Puk




cybs (16-01-2002)
Kommentar
Fra : cybs


Dato : 16-01-02 02:42


"Puk" <powder@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:wuj08.14038$aS.1912617@news010.worldonline.dk...

>
> Jeg kan forestille mig at det lyder skræmmende for dig af
præcis
> samme grunde som boligbytte lyder skræmmende for
> mig.........altså det her med fremmede mennesker som bor i ens
> hjem, mens man ikke er der. Eller er der nogle andre ting, som
> du mener yderligere komplicerer det specifikt for fysisk
> handicappede?

Det er vel de samme bekymringer, men i en lidt højere grad, da
man som handicappet kan være helt afhængig af, at fx hjælpemidler
fungerer, bare for at kunne komme i seng og på toilettet etc - så
man må føle sig tryg ved, at det fungerer, både når man er ude,
og når man kommer hjem. Så er der forsikringsspørgsmål - og det,
at hjælpemidler kan være udlånt af kommunen - hvad siger de? Et
backup system er nok en god ide - både så "lejeren" kan få
support ved problemer under opholdet - og lidt ekstra hjælp ved
hånden til en selv, hvis man skulle komme hjem til problemer.

Men jeg synes stadig væk det lyder spændende - glæder mig til at
høre mere!

MVH

susanne




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408173
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste