"Skelle" <michvint@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3c337ad0$0$200$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Jeg kan ikke forstå det.
>
> Nu går jeg jo stadig i skole og har hørt at en af mine lærere
får cirka
> næsten 30000 om måneden. Det er da meget synes jeg.
Ja, det er meget, hvis det var sandt - men det er det heller
ikke - og i øvrigt betaler vi jo også skat som alle andre
mennesker.
>
> De har mange flere dage fri end for eksempel min far der er på
fabrik.
Nej, det har vi ikke. Vi har en 5-dages arbejdsuge, akkurat som
din far på fabrikken.
Når din far kommer hjem efter sine 7 3/4 time på fabrikken, har
han fri resten af dagen.
Når vi som lærere kommer hjem, så har vi ikke fri: vi skal
forberede os til næste dag med alle de fag vi skal undervise i
Vi skal vide, hvad eleverne skal kunne, kunne forklare dem det,
planlægge udflugter, lejrskoler, møde med hinanden og forældrene
til 20 børn eller mere, tage os af bestillinger af bøger, få
film hjem, holde tilsyn med samlinger (musik-udstyr, edb), på
kursus o.s.v.
Vores arbejdsuge er gennem et helt år på 37 timer i GENNEMSNIT-
men timerne er skævt fordelt.
Vi arbejder mange gange mere end 45 timer om ugen, selvom du
ikke ser os undervise.
Det kan sammenlignes med en skov - hvis du står foran en skov,
og så pludselig vender ryggen til den og dermed ikke mere kan se
den, så er den der jo stadigvæk.
På samme måde med lærerne: fordi du ikke kan se, hvad vi laver
hver eneste dag, så betyder det jo ikke, at vi ikke laver noget,
vel?
Jeg
> synes at lærere og elever har mange ferier og fridage. Og
nogle af lærerene
> har også flere skemafridage.
Det er da korrekt, at nogle af os har skemafridage, men det
betyder så at vi skal arbejde flere timer de andre dage.
Jeg har for eksempel i år en skemafri dag, men det har jeg ikke
hvert eneste år og har aldrig haft det førend i år -og jeg har
undervist i folkeskolen i 16 år, så du kan se, at det ikke er
almindeligt.
Når jeg så har en skemafri dag, så er det ikke sådan at jeg ikke
skal være på skolen og gøre mit arbejde -jeg kan blive kaldt ind
til møder, hvilket jeg faktisk er blevet næsten hver eneste
skemafri dag siden skoleårets start.
Endvidere slutter mine øvrige dage normalt ikke før klokken 15 -
i dag var jeg ikke færdig med mit arbejde førend klokken 17 - og
jeg mødte klokken 8. i morges - altså alene 9 timer på skolen.
Derefter kom jeg hjem, forberedte mig i et par timer - og selvom
jeg i morgen har skemafri, skal jeg alligevel møde på skolen
fordi der er nogen ting, jeg skal tage mig af og som hører med
til mit arbejde, selvom jeg ikke underviser.
Vi begyndte i dag - og allerede på de to dage før weekenden vil
jeg have haft mere end 22 timers arbejdsdag - her vil din far
"kun" have været på arbejde i godt 14 timer.
Det vil sige, jeg har arbejdet 8 timer eller mere end en hel
dags arbejdstid mere end han.
Så er der det med lønnen: det er ikke os, der får for meget -det
er muligvis din far, der får for lidt.
Nu kender jeg ikke hans indtægt, men jeg vil tro, at han får en
del mindre end os, og det kan du mene er uretfærdigt.
Men det er sådan i dette land, at nogle mennesker får meget
fordi de er godt uddannet til det de laver, andre får mindre
selv om de er godt uddannet og atter andre scorer "kassen" blot
fordi de møder.
Det er det, man kalder for politik: hvis du vil sikre dig en høj
løn, skal du altså sørge for både at få en god uddannelse og så
samtidig få et godt job, der giver dig en høj løn.
Det er ikke tilfældet med lærere, at de får særlig høj løn.
Vores løn ligner lidt buschaufførers løn, men vi har langt
længere uddannelse bag os.
> hvad brokker i jer over
Se ovenover - vi har lang arbejdsdag, ikke særlig god løn, og
der stilles store krav til os om både at være en slags forældre
for jer elever, undervise, hjælpe jer, når noget går galt - både
ude og hjemme, sørge for at I har det godt, at I lærer noget og
så i øvrigt hjælpe jer -også efter at I har forladt skolen, når
I er i knibe og ikke ved, hvad I skal stille op med jer og jeres
fremtid.
Det synes jeg nok er en god måde at være menneske på, men det
kan godt være hårdt også -og vi har jo også tit selv familie,
som vi også skal have tid til, akkurat som du har dine forældre.
Jeg vil tro, at du ikke er på skolen i døgnets 24 timer?
Så alt i alt: mange af os er lærere fordi vi kan lide børn, at
undervise og fordi vi kunne tænke os at gøre dette arbejde meget
mere end et andet job. Men det betyder jo ikke at vi altid kan
være glade og tilfredse. Du er formentlig heller ikke altid en
glad skoledreng hver eneste dag, du kommer i skole, selvom du
ved at du netop kommer i skole for at lære noget og fordi du så
ved, at jo mere du lærer, jo større chance har du for at kunne
få en god uddannelse og komme til at lave noget, du har lyst
til, når du bliver voksen.
Hvis din far har et hårdt job på fabrikken, kan det jo godt
være, at du ikke lige har lyst til at følge i hans fodspor,
altså at lave det samme som han og til den løn han får?
Jeg håber at du føler at du har fået svar på nogle af dine
spørgsmål på denne måde.
Godt nytår!
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
overlærer.