> jeg vil bare lige høre hvordan jeres katte har taget den forgangne aften...
> Jeg var meget imponeret over at Cæsar bare sov hele aftenen.... Han
> reagerede ikke det mindste på larmen udefra *S*
>
Klokken bliver 24... Donna & Ditte ligger begge på mine ben oppe i
sofaen og sover - benene sover for resten også
, men jeg har
besluttet at blive siddende - måske de sover gennem hele skyderiet?
Fyrværkeriet begynder og tager for alvor til ca. 0.15, hvor folk har
sagt godt nytår. Donna løfter pludselig hovedet og _kigger_ med meget
store øjne, der i starten glipper en del, for hun sov godt. Nøj, sikke
farver og lys! Hun er rolig, men årvågen.
Ditte sover stadig, hvad jeg er lettet over, for det er hende der er
krysteren. Men lidt efter lyder der nogle brag, og _så_ er hun vågen. Op
og stå. Og _stirre_!
Faktisk tager hun det pænt - det hjælper at have os i nærheden, tror
jeg. Men henad halv et fortrækker hun ulykkeligt ud i gangen, nu skydes
der ret voldsomt på begge sider af huset, det larmer, det er for meget
og nu er hun bange. Benene er lave, ørerne ligger ned...
Donna tager det stadig ret roligt, hvad jeg også havde ventet. Så finder
mor her sit hemmelige våben - yndlingslegetøjet. Det lykkes at fange
Dittes opmærksomhed. Hun leger ikke med, men øjnene følger
piberenseredderkoppen i snor og ikke fyrværkeriet.
Og ca. 15 minutter senere er det ovre og begge katte synker tilbage i
dyb søvn efter overståede strabasser.
Alt i alt gik det meget bedre end jeg havde frygtet - siden årsskiftet
2000 har Ditte været bange for ntyårsaften. Men vi slap nådigt - og jeg
var glad for at være hjemme. Jeg ville nemlig slet ikke have nydt at
feste, mine tanker vile være hjemme hos mislingerne alligevel
Lige til sidst - mange gode ønsker for det nye år til jer alle - både to
og firbenede.
Mange hilsner fra Ann R, Donna & Ditte (der sover...)
Donna & Ditte's katteside:
http://www.geocities.com/ann_rudbeck