"Kim Ludvigsen" <Ludvig@mail.dk> wrote in message
news:3C2FB75F.9000000@mail.dk...
> Sabina Hertzum wrote:
> Jeg kan regne ud, at det er gået ned ad bakke siden sidst, vi skrev om
> den slags her i gruppen, surt! '
ja temmelig meget ned af bakke faktisk... fandt ud af at det havde bredt
sig til hele venstre side i starten af december.... kom i behandling med
imurel og indhældninger.... 1½ uge efter blev jeg indlagt med smerter og
mine betændelses tal var skudt igennem taget... lå på 95%, hvor de ugen før
var på 5%.... efter 4 dages indlæggelse måtte min læge give sig om erkende
at mine smerter var udsprunget af imurel og stoppede dem..... og så var der
faktisk kun en udvej.. jeg vil ikke have prednisolon... imurel bliver jeg
syg af... ( kunne ikke komme ud af sengen... end ikke løfte hovedet for at
drikke lidt pga smerter)....
Jeg ved godt, at du foretrækker en
> tilbageførsel (kan ikke lige huske, hvad det hedder), men jeg håber, du
> vil prøve at tænke over sagen inden operation nummer to. Hvis du kan
> leve med stomien rent psykisk, vil det være en fordel rent fysisk, fordi
> du bliver meget mere uafhængig af, om der er et nærliggende toilet.
mit problem er at jeg tvivler på at jeg kan leve rent psykisk med stomien
resten af livet... hvis det på nogen måde kan lade sig gøre vil jeg
foretrække at få den ført tilbage.... min selvtillid er ikke stærk nok til
at kunne bære det resten af livet.....
> Jeg håber, du ikke tager det alt for tungt, at du skal opereres. Tro
> mig, når operationen er overstået, og du er blevet genoptrænet, vil du
> være glad - uanset om du vælger tilbageførsel eller ej. Du vil føle det
> som om, du har fået dit liv tilbage - slut med træthed, sygdom og grimme
> bivirkninger af medicin.
det er også hvad jeg jeg glæder mig allermest til..... jeg GLÆDER mig til at
kunne gøre normale ting igen.... tage til koncert en hel nat uden at blive
udmattet... rende og tumle med min søn ( lege i sne og sådan).... tage til
fest uden at sidde i et hjørne med smerter.... jubiiiiiiiiiiiiii...........
> Nu er det efterhånden så mange år siden, jeg var gennem turen, så jeg
> kan desværre ikke huske detaljerne, men jeg tror også det varierer meget
> fra person til person. Jeg var kraftigt udmattet og havde tabt over 20
> kilo, men kom alligevel op og hjem længe før min stuekammerat.
uh lyder godt*G* jeg har sluppet mig selv løs i den gode julemad fordi jeg
er klar over at der kan ske noget med vægten... tænkte at det nok var godt
med et par ekstra kilo at stå imod med.... men kan sagtens tåle at tabe mig
8-10 kg.....
jeg snakkede med sygeplejesken på sygehuset da jeg var indlagt og hun sagde
at nogle kommer hjem allerede efter en uge... jeg sigter mellem en uge og 14
dage.o)
> Nå, men her lidt fra hukommelsens skjulte gemmer:
> Jeg blev opereret om mandagen, og det første døgns tid herefter lå jeg
> på intensivafdelingen. Når du vågner, har du forøvrigt et kateter i
> blæren, og en pose på stomien, så for første gang i lang tid behøver du
> ikke spekulere på at skulle på toilettet
uhh jubiiii... ingen forstoppelse eller diarre*G*
> Jeg fik et drop i ryggen til bedøvelse inden operationen og det blev
> senere brugt til smertestillende medicin. Jeg havde absolut ingen
> smerter efter operationen. En anden på afdelingen havde fravalgt droppet
> i ryggen, og han havde konstant smerter. Jeg vil tro, at man alle steder
> efterhånden er gået helt over til rygdroppet, men ellers kan jeg
> kraftigt anbefale det.
det skal jeg huske...
> Dagen efter blev jeg flyttet på en almindelig stue, og da sygeplejersken
> ville have mig til at stå op og selv vaske mig, troede jeg hun tog gas
> på mig. Men man kan nu mere end man umiddelbart tror, så op kom jeg.
> Faktisk gik det ret så hurtigt med at komme i gang, at jeg fik
> udgangstilladelse til at gå til bryllup om lørdagen med drop, stativ osv.
>
> Det lyder lidt skørt, men det jeg oplevede som det værste, var da jeg
> fik fjernet kateteret fra blæren (det er værre for mænd). Da jeg
> samtidig fik at vide, at det ville blive sat op igen, hvis jeg ikke
> kunne tisse naturligt inden for et døgn, kæmpede jeg en brav kamp det
> meste af natten for at lade vandet ;-(
uuhhh av av av... DET glæder jeg mig IKKE til*G*
> På den tiende dag blev stingene fjernet, og jeg bad om at komme hjem,
> hvilket jeg fik lov til dagen efter. To dage senere - om søndagen - var
> jeg ude at spille tennis (det regnede om lørdagen)! Indrømmet, der var
> nok ikke mange, der ville kalde det tennis.
hehee.. sådan er jeg nok ikke lige.. men at trave ned med min søn i skole og
sådan kan jeg nok lige klare*G*
> Det skal siges, at jeg er temmelig stædig og ikke vil finde mig i at
> være syg. Du skal nok regne med, at det tager lidt længere tid, før du
> kommer hjem og får genoptaget tilværelsen.
jeg er også stædig... men erkender somregel også mine grænser... ( nogle
gange bliver jeg FOR stædig)
> Det tog forøvrigt et par måneder, hvor jeg fik proteintilskud, før jeg
> var tilbage i noget, der lignede min gamle form.
for mit vedkommende gør det ikke så meget hvis jeg beholder formen lidt...
jeg har altid haft tendes til at være rund men ahr det bedst med at være
rimelig slank....
> Et par gode råd til efter operationen:
> Du skal drikke godt, så du hurtigt kan slippe for droppet. Du skal ikke
> lade dig slå ud, men i stedet sige til dig selv, at her vil du ikke
> blive liggende. Stå op og gå rundt så hurtigt som muligt. Så kommer du
> hurtigere til hægterne og hurtigere hjem.
det skal jeg også huske....
> Jeg ønsker dig al held og lykke, og håber du melder tilbage her, hvordan
> det går.
tusind tak kim... det skal jeg nok... jeg planlægger iøvrigt at lave en
hjemmeside om colitis og chron fra patienternes side..... så jeg skal have
skrevet HELE min sygdomshistorie ned alligevel
--
knus sabina
behind every good woman,
lies a trail of men...*SF*
læs mine artikler på
www.MandeZonen.dk