---

Kolde lyskilder - hvad er det?

Man snakker meget om kolde lyskilder vs. de varme ditto, hvad er det præcis
der afgør om vi har med en varm eller en kold af slagsen at gøre?

En lighterflamme er ret varm: varm lyskilde
En glødepære bliver varm: varm ditto
Et lysstofrør bliver lunt, hører den til de kolde?
En lysdiode, bliver normalt ikke varm: kold lyskilde

Men bare lige for morskabs skyld:
Der er intet i vejen for at en metalsplint fungerer som antenne, og
inducerer det synlige lys der alligevel ikke bliver reflekteret af den. Men
hvis denne AC spænding forstærkes og sendes til en anden metalsplint,
hvorefter denne metalsplint begynder at lyse, først da kan man vel snakke om
en egentlig kold lyskilde...?

Hvad kigger man på?
frekvensspektret, processen eller noget helt andet?


Mvh.
Martin Axelsen

---

Martin Axelsen wrote:
>
> Kolde lyskilder - hvad er det?
>[...]
> Hvad kigger man på?
> frekvensspektret, processen eller noget helt andet?

Øhm, først skal man interessere sig for hvilken stråling et såkaldt
absolut sort legeme (dvs. et legeme der ikke reflekterer indkommende
stråling) udsender ved forskellige temperaturer. Dernæst må man se på
hvilken farveopfattelse disse "frekvensspektre" fremkalder i det
menneskelige øje.

Ved fx 1500 kelvin opfattes sortlegemestrålingen som rød; efterhånden
som temperaturen bliver endnu højere opfattes strålingen som mere og
mere hvid.

I et såkaldt kromaticitetsdiagram kan man se alle de farver som
mennesket opfatter, afbildet i det indre af en trekant. I dette diagram
kan sortlegemefarverne afsættes som en kurve (parametriseret efter
temperaturen).

Når man taler om en lyskildes "farvetemperatur", tænker man på hvilken
temperatur der hører til det nærmeste punkt på kromaticitetsdiagrammets
sortlegemekurve.

Jeg må nok lige finde en illustration til at *belyse* hvad jeg mener...

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen wrote:
>
> Jeg må nok lige finde en illustration til at *belyse* hvad jeg mener...
>

http://www.siggraph.org/education/materials/HyperGraph/color/images/cie.jpg

Hér er sortlegemekurven tegnet ind. Den begynder i nederste højre hjørne
og nærmer sig et punkt i nærheden af midten af diagrammet efterhånden
som temperaturen går mod uendeligt mange kelvin.

Det er vist kun lyskilder hvis farve i diagrammet ligger nær ved kurven,
som man på rimelig måde kan tillægge en farvetemperatur. Fx kan man
vist ikke sige at en lyskilde med violet farve kan tillægges en tem-
peratur.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

For en forklaring af hvordan et kromaticitetsdiagram egentlig frem-
kommer, se fx

http://www.cs.unc.edu/~majumder/color/node19.html

(Og nu skal jeg nok lade være med at lave flere followups på mig selv.)

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Hvis man må være uvidenskabelig i dk.videnskab, kan man sige at hvis man
taler om neonrør, så er et varmt rør gulligt, mens et koldt rør er blåligt.
En glødelampe er af den varme type. Hvor meget man kan brænde sig på
lyskilden har ikke nødvendigvis noget med farvetemperaturen at gøre; men har
det, gælder at det varmeste legeme lyser med det blåligste (koldeste) lys.
Dagslysfarve svarer til lysafgivelsen fra et legeme der er ligeså varmt som
Solens overflade, ca. 6000 grader.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

> Hvis man må være uvidenskabelig i dk.videnskab, kan man sige at hvis man
> taler om neonrør, så er et varmt rør gulligt, mens et koldt rør er
blåligt.
> En glødelampe er af den varme type. Hvor meget man kan brænde sig på
> lyskilden har ikke nødvendigvis noget med farvetemperaturen at gøre; men
har
> det, gælder at det varmeste legeme lyser med det blåligste (koldeste) lys.
> Dagslysfarve svarer til lysafgivelsen fra et legeme der er ligeså varmt
som
> Solens overflade, ca. 6000 grader.

Nu var det ikke (som jeg kan se i begge har svaret:) farvetemperaturen jeg
var interesseret i som begreb, men derimod en inddeling efter energiforbrug
og varmespild, og jeg var bombesikker på at der var et synonym for
farvetemperatur. Jeg ville have ædt min hat på det... men det lader vist til
at jeg tog fejl.

Tak for svarene til Jeppe og Preben.

Mvh.
Martin Axelsen

PS. ...og godt nytår til jer alle