/ Forside / Interesser / Helbred / Handicap / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Handicap
#NavnPoint
bauchmann 799
pallebhan.. 573
mango 540
hawaii7 500
kenwood 500
Sunowich 500
Olesen-50 420
Angelica 400
Nordsted1 330
10  valde. 300
Muskelsvind
Fra : Torben Madsen


Dato : 27-12-01 18:15

Hej der ude!

Kommer der ikke andre med muskelsvind eller pårørende end mig, her i denne
nyhedsgruppe?

Hvis der er andre svindlere så giv tegn fra jer, det er ikke en skam at have
muskelsvind, nærmest tvært imod ( hi ). Fordi jeg forhører mig her, er fordi
der kommer jo ikke mange i vores eget Debatforum på Muskelsvindfonden.dk og
så var det jeg tænkte at så var det måske her i fordrev tiden og blev "
integreret".

Vel vidende at det vil irritere bl.a. Kaj Svenningsen at jeg efterlyser
folk med relation til en bestemt diagnose, så gør jeg det alligevel, for som
jeg ser, så er denne nyhedsgruppe ikke hans alene. Jeg tillader mig også at
postulere at forskellige diagnose / handicap grupper kan drage nytte af
hinandens specifikke udgangspunkt. Det at være handicappet medfører jo andet
end problemer med hvilken invalidevogn man kører rundt i, eller hvilken
fabrikat kørestol man har fået bevilliget ect.
Fx så kan jeg godt forestille mig at folk med skelrose og muskelsvind,
specielt dem med ALS, kunne diskutere problematikker som relaterer sig til
det at have en diagnose med progression, ja det kan andre måske også få
nogle tanker ud af.
Jeg ved ikke hvor eller hvem der har bestemt hvad der må diskuteres i denne
nyhedsgruppe, jeg havde nær sagt, at det er jeg forså vidt også ligeglad
med, fordi ligesom ude i samfundet så er tingene vel ikke stationære her,
jeg mener handicappede er vel også underlagt visse forandringer.
Jeg undres over, at der fx ikke diskuteres problemer omkring hvordan finder
jeg en kæreste, eller forskellige problemstillinger omkring det at være
handicappet og få udlevet sin seksualitet. Men det er måske sådan at dette
forum alene skal være et sted hvor det er komplet ufarligt at komme og så
kun bruge energi på at diskutere arkitektoniske barrierer, hvor tåbelig en
eller anden bestemt kommune er osv. Vi må da snart komme videre. Eller hva'?

Så kære svindlere kom ud af busken og lad os præge dette forum med noget af
den sædvanlige svindler ånd og lad vores positive livssyn spredes også her.

Det var alt hvad jeg havde lyst til at sige i denne omgang.

God vind.

Med venlig hilsen

Torben Madsen




 
 
Søren C. Fischer (27-12-2001)
Kommentar
Fra : Søren C. Fischer


Dato : 27-12-01 20:20

"Torben Madsen" <3309390m001@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3c2b572d$0$266$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej der ude!
>
> Kommer der ikke andre med muskelsvind eller pårørende end mig, her i denne
> nyhedsgruppe?

Min kæreste har en slags muskelsvind (det er endnu ikke 100% diagnosticeret,
men lægerne mener det kunne pege i retning af Friedriechs Ataxi...)

Og jeg synes Usenet er så glimrende, at jeg kun nødtvungent benytter andre
fora


--
Mvh. Søren C. Fischer
http://www.fischer-streton.dk/scf
gæstebog, dagbog, dragracing, m.m. !


Robert Refsgaard (27-12-2001)
Kommentar
Fra : Robert Refsgaard


Dato : 27-12-01 20:36

Hej og god jul osse til dig og Lotte og Kaj og og og
kort sagt Alle jer andre
--

"Torben Madsen" <3309390m001@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse news:3c2b572d$0$266$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hej der ude!
>
> Kommer der ikke andre med muskelsvind eller pårørende end mig, her i denne
> nyhedsgruppe?
?? Vi har da været her hele tiden - godt nok lidt underdrejet i det meste af 2001.
>
> Hvis der er andre svindlere så giv tegn fra jer, det er ikke en skam at have
> muskelsvind, nærmest tvært imod ( hi ). Fordi jeg forhører mig her, er fordi
> der kommer jo ikke mange i vores eget Debatforum på Muskelsvindfonden.dk og
> så var det jeg tænkte at så var det måske her i fordrev tiden og blev "
> integreret".

Næ nej det er da ingen skam, at indrømme, at man har har fået noget man ikke har bedt om!
>
> Vel vidende at det vil irritere bl.a. Kaj Svenningsen at jeg efterlyser
> folk med relation til en bestemt diagnose, så gør jeg det alligevel, for som
> jeg ser, så er denne nyhedsgruppe ikke hans alene. Jeg tillader
........snip/snap
Er det nogens? - andet end vorses allesammens?

> handicappet og få udlevet sin seksualitet. Men det er måske sådan at dette
> forum alene skal være et sted hvor det er komplet ufarligt at komme og så
> kun bruge energi på at diskutere arkitektoniske barrierer, hvor tåbelig en
> eller anden bestemt kommune er osv. Vi må da snart komme videre. Eller hva'?
>
> Så kære svindlere kom ud af busken og lad os præge dette forum med noget af
> den sædvanlige svindler ånd og lad vores positive livssyn spredes også her.
>
> Det var alt hvad jeg havde lyst til at sige i denne omgang.
>
> God vind.
Tusind tak - det har vi haft nok af - specielt med sne i!
>
> Med venlig hilsen
>
> Torben Madsen

Hvis du har fulgt lidt mere - end sporadisk - vil du vide, at du er ikke alene. Hvis du ikke allerede har - så besøg min hustrus
hjemmeside (står nederst)

--
MVH - god jul/godt nytår robert
--------------------
Smil - det smitter
Lisbeths hjemmeside er her: http:\\www.md.get-2.com


Kaj Svenningsen (27-12-2001)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 27-12-01 21:30

Torben Madsen skrev:

>Vel vidende at det vil irritere bl.a. Kaj Svenningsen at jeg efterlyser

Ja jeg skal komme efter dig skal jeg.
Hvorfor mener du, jeg vil være sur over den efterlysning?
Hvad har jeg sagt, der har fået dig til at tro det?

>folk med relation til en bestemt diagnose, så gør jeg det alligevel, for som
>jeg ser, så er denne nyhedsgruppe ikke hans alene. Jeg tillader mig også at

Øv altså. Skal jeg ligefrem til at dele den med nogen.

> Jeg undres over, at der fx ikke diskuteres problemer omkring hvordan finder
>jeg en kæreste, eller forskellige problemstillinger omkring det at være
>handicappet og få udlevet sin seksualitet.

Så vidt jeg husker - og jeg har en hukommelse som det der dyr med den
lange snabel (husker ikke lige navnet) - har det været bragt lidt på
bane for længe siden uden at blive til ret meget.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

Torben Madsen (28-12-2001)
Kommentar
Fra : Torben Madsen


Dato : 28-12-01 13:02


Hej Kaj1

Du skriver.

> Hvorfor mener du, jeg vil være sur over den efterlysning?
> Hvad har jeg sagt, der har fået dig til at tro det?

Årsagen til at jeg fik lyst til at give dig lidt røg, er at jeg nogle gange
har set at du er lidt for hurtig til at feje folk af. Sidst jeg så det var
nogle få dage siden, hvor en med relation til en ny sklerose ramt, ville
snakke hvis nok om smerter.
Er helt enig med dig i at dette forum fx ikke er et sted hvor man skal
forsøge at sælg alt mulig eller hvad man nu kan støde på andre steder. Men
du burde noget oftere udvise lidt storsind, det ville også passe meget beder
til dit normale afslutnings slogan, for det mener du vel noget med.

Lidt rummelighed skader på ingen måde, tvert i mod kunne det være at nogle
flere fik lyst til at blande sig i diskusionerne.

med venlig hilsen

torben




Kaj Svenningsen (28-12-2001)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 28-12-01 14:58

Torben Madsen skrev:

>Årsagen til at jeg fik lyst til at give dig lidt røg, er at jeg nogle gange

Jeg kan godt tåle røg.

>har set at du er lidt for hurtig til at feje folk af. Sidst jeg så det var
>nogle få dage siden, hvor en med relation til en ny sklerose ramt, ville
>snakke hvis nok om smerter.

Jeg er ikke helt sikker på, hvad du hentyder til. Jeg har en
hukommelse ligesom det der store dyr med den lange næse - jeg husker
ikke lige navnet - men jeg husker, jeg har givet ondt af mig, da en
venlig herre ville sælge stole til bilen, og da en rar dame ville
flytte læserne over til en privat hjemmeside.

> Er helt enig med dig i at dette forum fx ikke er et sted hvor man skal
>forsøge at sælg alt mulig eller hvad man nu kan støde på andre steder. Men

Så er vi da enige om noget.

>du burde noget oftere udvise lidt storsind, det ville også passe meget beder
>til dit normale afslutnings slogan, for det mener du vel noget med.

Det der står der, mener jeg da helt bogstaveligt - har du læst det
ordentligt?

>Lidt rummelighed skader på ingen måde, tvert i mod kunne det være at nogle
>flere fik lyst til at blande sig i diskusionerne.

Det kommer godt nok an på, hvad man skal give plads til for at få mere
debat.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

Torben Madsen (29-12-2001)
Kommentar
Fra : Torben Madsen


Dato : 29-12-01 01:21

Hej Kaj

Nu er det ikke for at starte en lang principiel debat om legitimiteten af
diverse diskussions emner, at jeg kommer med et tilbage svar, men alligevel
skal du da have et svar.

Du skriver:
Citat:
"Det kommer godt nok an på, hvad man skal give plads til for at få mere
debat"

Nu her i dette debat rum, handler det vil primært om det at være handicappet
og omkringliggende problemfelter.
For mig at se, så er livet som handicappet et meget komplekst problemfelt,
så alene af den årsag kan der findes mange problemstillinger at tage hul på.
Jeg har siddet på røven i over 30 år, og er derfor efterhånden blevet
udstyret med en god del erfaring med det at tumle med livet som handicappet.
Man udvikler sig stadig og får øjnene op for andre problemfelter. Et ex.:
For ca. 25 år siden var der for mig ikke noget vigtigere end at bruge alt
min tid på en at få tilpasset det ydre miljø, få fjernet trapper hvor det
ikke var nødvendig, få stillet nogle flere handicaptoiletter op fx i KBH. Få
etableret transportmulighed for handicappede, få etableret elevatorer osv.
Jeg indrømmer gerne at det med arkitektoniske barrierer ikke lige frem er
det der får mit pis i kog, jeg vil hellere bruge tid på at ændre
holdninger, for som jeg ser det, så er det den hurtigste vej til
grundlæggende at få skabt grobund for hurtige forandringer. Når
beslutningstagerne og såkaldte almindelige mennesker får øjnene op for at
også handicappede kan udrette noget og gøre gavn i dette samfund, kan det
skabe muligheder for at få mere ligeværdige forhold for handicappede. Det er
vel bl.a. derfor at så mange svært fysisk handicappede i dag har fået
hjælperordninger og ad den vej ikke længere er henvist til at leve isoleret
på fx. plejehjem. Flere og flere kommer ud på arbejdsmarkedet og bliver
frigjort fra offentlig forsørgelse, som for mange er noget meget vigtigt. På
det område tager jeg det meget afslappet, jeg har det meget godt med min
førtidspension, det har givet mig mulighed for at beskæftig med mange
spændende ting, netop fordi jeg ikke var afhængig af et lønarbejde. Men det
er en anden historie som indeholder mange politiske argumenter og dem vil
jeg spare lidt på her.
Og som jeg skrev sidst

Lidt rummelighed skader på ingen måde, tvært imod kunne det være at nogle
flere fik lyst til at blande sig i diskussionerne.

Så af samme grund ser jeg ingen grund til af forhindre folk i at komme til
orde, når blot det kan relateres til det at være handicappet.

Med venlig hilsen

torben

PS. Du og alle andre brugere af dette debatforum ønskes et godt nytår.






Kaj Svenningsen (29-12-2001)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 29-12-01 02:05

Torben Madsen skrev:

>Nu er det ikke for at starte en lang principiel debat om legitimiteten af
>diverse diskussions emner, at jeg kommer med et tilbage svar, men alligevel
>skal du da have et svar.

Jeg har heller ikke belavet mig på en lang krig om ord.

>Du skriver:
>Citat:
>"Det kommer godt nok an på, hvad man skal give plads til for at få mere
>debat"
>
>Nu her i dette debat rum, handler det vil primært om det at være handicappet
>og omkringliggende problemfelter.

Enig, men derfor står jeg stadig ved det citerede.

Rullestole har noget med handicap at gøre, derfor er det helt fint at
snakke om dem og rose eller rise de forskellige modeller, men det er
ikke fint at tillade annoncer om rullestole, ligegyldig hvor meget det
har med handicap at gøre.

På samme måde med medicin og alt muligt andet, der anvendes på grund
af hancicappet, selv om det utvivlsomt ville give meget trafik i
gruppen.

Derfor 'kommer godt nok an på, hvad man skal give plads til for at få
mere debat'.

>For mig at se, så er livet som handicappet et meget komplekst problemfelt,
>så alene af den årsag kan der findes mange problemstillinger at tage hul på.

Og den slags debatter mindes jeg stadig ikke at have forsøgt at holde
ude.

>Lidt rummelighed skader på ingen måde, tvært imod kunne det være at nogle
>flere fik lyst til at blande sig i diskussionerne.
>
>Så af samme grund ser jeg ingen grund til af forhindre folk i at komme til
>orde, når blot det kan relateres til det at være handicappet.

Det er desværre samme argumenter, der bruges som forsvar for at lave
reklamer.

>PS. Du og alle andre brugere af dette debatforum ønskes et godt nytår.

Tak skal du have, og i lige måde.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

www.kajsvenningsen.dk/

Sverre Stokke (28-12-2001)
Kommentar
Fra : Sverre Stokke


Dato : 28-12-01 07:07


Jeg er da også muskelsvindler - med typen CMT.

I øvrigt har Muskelsvindfonden taget initiativ til oprettelse af regionale
brugergrupper. Prøv at kontakte fonden mhp. at finde en gruppe i mrådet.

Hilsen Sverre.



Lotte M (30-12-2001)
Kommentar
Fra : Lotte M


Dato : 30-12-01 16:13

"Torben Madsen" <3309390m001@mail1.stofanet.dk> skrev

> Hvis der er andre svindlere så giv tegn fra jer,

Vil du kun snakke med svindlere?

> Vel vidende at det vil irritere bl.a. Kaj Svenningsen at jeg efterlyser
> folk med relation til en bestemt diagnose, så gør jeg det alligevel, for som
> jeg ser, så er denne nyhedsgruppe ikke hans alene.

Jeg ved ikke hvorfra du har den opfattelse, at Kaj synes det er hans
gruppe og han iøvrigt skulle være modstander af, at mennesker med
samme diagnose udveksler erfaringer - men jeg er ret sikker på du har
fået noget helt galt i halsen.

> Jeg tillader mig også at
> postulere at forskellige diagnose / handicap grupper kan drage nytte af
> hinandens specifikke udgangspunkt.

Ja, naturligvis - det ene udelukker bestemt ikke det andet.

> Det at være handicappet medfører jo andet
> end problemer med hvilken invalidevogn man kører rundt i, eller hvilken
> fabrikat kørestol man har fået bevilliget ect.

Ja - det tror jeg alle i gruppen vil være enige med dig i.

> Jeg ved ikke hvor eller hvem der har bestemt hvad der må diskuteres i denne
> nyhedsgruppe, jeg havde nær sagt, at det er jeg forså vidt også ligeglad
> med, fordi ligesom ude i samfundet så er tingene vel ikke stationære her,

Gruppens fundats
< http://www.usenet.dk/grupper.pl?get=dk.helbred.handicap >
blev til ved diskussion i news:dk.admin og fundatsen burde være så
bred at /ethvert/ handicaprelateret emne kan diskuteres i gruppen.

Det eneste der er strengt forbudt, ikke bare i denne debatgruppe
men faktisk i alle debatgrupper i dk-hierarkiet, er indlæg hvor nogen
vil købe/sælge noget, eller vil reklamere for et eller andet. Der er dog
det smuthul, at vi må bruge signaturen til hvad vi vil, hvorfor det faktisk
er muligt at købe/sælge/reklamere, hvis man blot samtidig bidrager
med et indlæg - på den måde udelukker vi "snyltere", som gerne vil
nyde, men ikke gider yde.
Om signaturer: http://www.usenet.dk/netikette/signatur.html

> jeg mener handicappede er vel også underlagt visse forandringer.

Jo da og denne gruppe forandrer sig også, alt efter hvem der er aktive,
MEN de overordnede regler for brug af danske nyhedsgrupper, får du
næppe opbakning til at lave om på.

> Jeg undres over, at der fx ikke diskuteres problemer omkring hvordan finder
> jeg en kæreste, eller forskellige problemstillinger omkring det at være
> handicappet og få udlevet sin seksualitet.

Det har vist sig, at det er svært at få en dialog igang om de mere følsomme
emner; identitetsproblemer, seksualitet og konkrete fysiske og psykiske
problemer. Det kan være fordi vi alle har et /knaldhamrende/ godt netværk,
som vi kan støtte os til, eller fordi vi ikke bryder os om at udstille vores
mest private problemer i et offentligt forum. Det er i hvert fald hverken
Kajs eller fundatsens skyld.

> Men det er måske sådan at dette
> forum alene skal være et sted hvor det er komplet ufarligt at komme og så
> kun bruge energi på at diskutere arkitektoniske barrierer, hvor tåbelig en
> eller anden bestemt kommune er osv. Vi må da snart komme videre. Eller hva'?

Jeg synes egentlig det er lidt uhøfligt, at du - uden tilsyneladende at kende
til gruppen liv og de mennesker, der bruger den - skælder ud og peger
fingre. Du er /meget/ velkommen til at give dit besyv med - ligesom alle vi
andre er, men der er ingen garanti for at andre ønsker at tale om det du
(eller jeg) ønsker.

Bridrag selv med noget konstruktivt og hvem ved, måske udvikler gruppen
sig, på den måde som du ønsker dig.

> Så kære svindlere kom ud af busken og lad os præge dette forum med
> noget af den sædvanlige svindler ånd og lad vores positive livssyn spredes
> også her.

I er velkomne!
--
Lotte M

http://www.lotte-m.dk
http://www.handiinfo.dk



Torben Madsen (31-12-2001)
Kommentar
Fra : Torben Madsen


Dato : 31-12-01 02:32

Hej Lotte

Som du ville kunne læse i mit start indlæg så var det fra min side tænkt som
en efterlysning el. forespørgsel, for som jeg skrev så var der ikke mange
bruger på vores eget forum som er i forbindelse med Muskelsvindfonden egen
hjemmeside, det kunne jo være at de var her.

Så spørg du.
> Vil du kun snakke med svindlere?

Det mener jeg entlig er et overflødigt spørgsmål, Kaj har jo fx. ikke
muskelsvind og ham har jeg dog været lidt i dialog med. Men som du jo også
er bekendt med så er der også startet en lille debat omkring ferie, på
foranledning af mig og det har da, så vidt mig bekendt, ikke været svindler
som har været inde over der.

Fordi jeg er lidt ude med riven til Kaj er fordi jeg gennem 1,5 - 2 år meget
jævnligt har været forbi, for at se hvad der foregår. I forbindelse med de
besøg har jeg flere gange konstateret at det tit har været ham der har
udført adfærds kontrol, har også nogle gange konstateret at det har haft den
konsekvens at når han har været inde over så er folk meget hurtigt
forsvundet igen. Det syndes jeg er ærgerligt, så om jeg har fået det ene
eller andet galt i halsen er i hvert fald op til den som ser på det. Men jeg
mener stadig at der med stor fordel kunne udvises lidt støre plads for
armsving, især i en kold tid. smil.

så skriver du:

> Det har vist sig, at det er svært at få en dialog igang om de mere
følsomme
> emner; identitetsproblemer, seksualitet og konkrete fysiske og psykiske
> problemer.

Her er det jeg mener at hvis man som udgangspunkter gav mere plads for de
mere smalle emner, at så kunne det jo være at man kommer et spadestik
dybere. Jeg er fuldt bevidst om at i mange debat grupper er det et meget
overfladisk niveau man bevæger sig på, dette mønster har vi alle muligheder
for at bryde i handicap gruppen, netop fordi vi kan diskutere ud fra vores
subjektivt erfaringer, dvs. vores udgangspunkt er langt støre.
Når man bevæger sig omkring i forskellige nyhedsgrupper kan det ofte
iagttages at alt åbenbart skal kommenteres, uanset om man så kan berige
diskussionen eller ej. Det må du også indrømme at det sker også nogle gange
her. Og med den fare til følge, at seriøst mente emner bliver meget hurtigt
fladet ud. Vil lige for en orden skyld sige, at den bemærkning er der ikke
nogen specifik adresse på. Det er en generel kommentar.
Jeg tror at nogle gange kunne det fordre debatten, at det ikke altid
handlede om at være hurtig ude med korte kommentar, til forskellige emner,
men istedet fordybede sig i sine indlæg at de så først kom mage timer eller
dagen efter, så tror jeg at tilliden ville blomster og flere ville åbne
noget mere op.

Og så det med det uhøflige og evt. ukendskab.
Jeg mener da selv at jeg har en fin fornemmelse af det, der har foregået
gennem lang tid. Som sagt så har jeg været forbi tit så jeg ved også godt
hvem der er, der er her meget og hvem der er toneangivende.
Men for at blive meget konkret så kan man fx gå ind på den diskussion som
Thomsa forsøgte at starte op midt i juni måned. Prøv at følg udviklingen i
debatten. Min personlige opfattelse er, at det ikke en særlig god måde at
modtage nye brugere på. Kan godt forstå at nogen bliver skræmt. Kan for
øvrigt tilføje at jeg har modtaget 6 direkte mail fra folk som bakker op
omkring mine synspunkter, det mener jeg må give noget at tænke over.

> Bridrag selv med noget konstruktivt og hvem ved, måske udvikler gruppen
> sig, på den måde som du ønsker dig.

Så vil jeg da gerne vide, om det ikke er et konstruktivt forsøg at starte en
udveksling af egne erfaringer fx. med hensyn til ferie afholdes. Kan i den
forbindelse nævne at jeg skal deltage i en gruppe under Dansk standart for
at udvikle en certificering af feriecenter, sommerhus udlejning og hoteller,
så alle på forhånd kan komme til at vide hvilken standart et givent feriemål
har. Til denne opgave kunne det da meget vel være at jeg fik brug for hjælp
til at kvalificere det endelige mål.

Afslutningsvis vil jeg nu alligevel igen efterlyse svindlerene, hvis de er
her, kom ud af busken vi har en mission, for jeg mener forsat at vi har en
lidt anden tilgang til nogle af de udfordringer som livet afstedkommer. Det
kan man så for min skyld mene om hvad man vil.

med venlig hilsen

og godt nytår til alle, også til dem som kommer forbi for at læse hvad der
sker.

torben





cybs (31-12-2001)
Kommentar
Fra : cybs


Dato : 31-12-01 22:16


"Lotte M" <info@lotte-m.dk> skrev i en meddelelse
news:a0nan0$m5s$1@sunsite.dk...
> "Torben Madsen" <3309390m001@mail1.stofanet.dk> skrev
>
> > Jeg undres over, at der fx ikke diskuteres problemer omkring
hvordan finder
> > jeg en kæreste, eller forskellige problemstillinger omkring det at
være
> > handicappet og få udlevet sin seksualitet.
>
> Det har vist sig, at det er svært at få en dialog igang om de mere
følsomme
> emner; identitetsproblemer, seksualitet og konkrete fysiske og
psykiske
> problemer. Det kan være fordi vi alle har et /knaldhamrende/ godt
netværk,
> som vi kan støtte os til, eller fordi vi ikke bryder os om at udstille
vores
> mest private problemer i et offentligt forum. Det er i hvert fald
hverken
> Kajs eller fundatsens skyld.

Jeg melder mig lige på banen! Er meget interesseret i emnet sexualitet
og handicap, og har da osse fået oprettet et forum med denne titel på
Netdoktor. Men jeg foretrækker faktisk at diskutere det på
internationale forum'er. Dels føler jeg mig mere anonym, og beskytter
dermed både mit eget, og min kærestes privatliv bedre - og dels får jeg
kontakt til langt flere mennesker, hvorfor chancen for at finde nogen
med lignende erfaringer omkring specifikke spørgsmål er langt større.
Følgende (engelsk-sprogede) nyhedsgruppe har jeg været med til at
oprette i det forløbne år, og er _meget_ glad for - du er mere end
velkommen!

alt.support.disabled.intimate-relations

Kig forbi - og prøv osse gerne Netdoktors forum "sexualitet og
handicap".

I øvrigt: Emnet er bestemt ikke forbudt her!

MVH og godt nytår

cybs/susanne




Torben Madsen (01-01-2002)
Kommentar
Fra : Torben Madsen


Dato : 01-01-02 16:09

Hej Susanne - cybs

Tak for din imødekommende tilbagemelding.

Jeg kan oplyse dig at jeg faktisk tit er med på en kikker på,
alt.support.disabled.intimate-relationsfaktisk. Den primærer årsag til at
jeg kun "kikker" er at jeg har rigeligt bøvl med at skrive på dansk, hvad
man også kan iagttage på mine indlæg, jeg førsøger at luge de værste bøffer
væk ved hjælp af stavekontrollen, men den klare jo ikke det hele. Kan
simpelthen ikke skrive på et ordentligt engelsk, så det skåner jeg den
resterende del af verdensbefolkningen for. (smil) Så det er årsagen til at
jeg ikke er aktiv der.
Angående Netdoktor, så har jeg været ind over der, nogle få gange, godt nok
med en anden identitet. Jeg vil gerne rose dig for den måde du deltager på
der, kan godt lide tonen og åbenheden, den er tillidsvækkende, hvad jeg
mener også er nødvendig i omgangen med så intimiderede emner.
Bor sammen med min kæreste gennem 20 år, så det med at beskytte den anden
part er jeg meget med på. Har gennem mange år været ude og holde oplæg og
foredrag om emnet handicap og seksualitet. Har den aftale med min kæreste at
jeg må fortælle alt om mig selv, men ikke noget som hund bliver udstillet.
På en anden front arbejder jeg også for at nedbryde fordommene omkring
handicappedes seksualitet, er med i gruppen Slappendales, vi har snart
eksisteret i 8 år. Vi er 3 mænd med muskelsvind som optræder med et strip
show, deltog fx på hele turen på Grøn koncert i 1995. Har derudover gennem
årene optrådt ved en del forskellige lejligheder, det er sjovt, vi hygger os
meget med det, at det så samtidig er noget som kan få sat nogle diskussioner
i gang, er bar helt fint for mig, vi har gennem tiden fået mange forskellige
reaktioner på det vi laver, men det har vi fra starten været forberet på.

med venlig hilsen

torben









Annette Skovbon (07-01-2002)
Kommentar
Fra : Annette Skovbon


Dato : 07-01-02 09:07

*Kommer kravlende ud af busken* <- Nårhee nej, det kan jeg jo ikke ))))

Yes yes, et simpelt offer for Limb Girdle er løs på mailgate


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177459
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408173
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste