/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Små historier om en killing i
Fra : Lene


Dato : 21-12-01 12:19

Hej allesammen...

Jeg synes lige, at I skulle høre et par historier om vores killing, som
rigtig er i bøllealderen.
Jord Hule er knap 16 uger, en norsk skovkattekilling og en rigtig
terrorist :- ) Alt, som er fy og nej er vildt spændende og vildt sjovt.
Især blomster er gode at tygge i og hoppe rundt i. Han er uden
sammenligning den af vores katte, som vi har fjernet fra blomster flest
gange. Vi har et par temmelig store potteplanter. En af dem er i en mørk
potte, og lille Jord Hule er helt sort. Det vil sige, at man altså ikke
altid ser, at han sidder helt stille oven i planten, før der er noget
oppe i blomsten, som blinker til en :- ) Man bliver helt forskrækket en
gang imellem :- )
Hule morer sig også meget med at skubbe ting på gulvet, bare for at se,
hvad der sker, når det lander. En kuglepen ruller for eksempel hen af
gulvet, mens et ur bare siger bang og bliver liggende ( medmindre man
selvfølgelig giver sig til at spille mus med det..."Fars" ene ur er
godt. Det har nemlig stållænke og rasler så sjovt )...
Papir, og det er alt lige fra regninger til reklamer og breve, er til
for at blive leget med. Man behøver ikke nødvendigvis rykke det i mange
små stykker, men man kan da altid lave utallige huller i det med ens
fine tandsæt :- )
I stuen har vi sådan nogle gardiner af tynde bambuspinde. De er bygget
op efter samme princip som persienner, så når der er rullet op, hænger
der en dejlig lang snor og basker. Den er jo sjov at lege med. Men lille
Hule har udviddet legen. Han har nemlig fundet ud af, hvad snoren er
til. Så af og til tager han snoren i munden og løber væk med den.
Resultat, he he : Det siger klik. Derefter siger det den lyd,som
persienner siger, når de bliver rullet ned med fuld fart. Til sidst
siger det bang, når resten af "gardinrullen" tordner ned i vindueskarmen
eller en blomst eller hvad der nu står i det udvalgte vindue :- ) Er han
ikke talentfuld ? *gg*...Han ser i hvert fald altid selv meget stolt ud
over resultatet. Når Hule har rullet ned i et af vinduerne plejer vi som
regel at rulle de sidste ned, inden han beslutter sig for at gentage sin
succes med de 3 andre vinduer i stuen :- )
Hule elsker at hygge i sengen. Det gælder både at putte, men også hans
opfunde springleg. Den går ud på at stille sig op i vindueskarmen for
derefter ( under dyb koncentration ) at springe så langt ud som h an
overhovedet kan. Når man så er landet kan man altid lave nogle små hop
på stedet :- ) "Stedet" er som regel en af vores maver...Det er ikke SÅ
galt nu, hvor han "kun" vejer 2,5 kilo, men når han bliver tungere : av
min mave...Vi håber derfor, at han kommer af med den vane :- ) Efter et
par springlege, kan man fint ligge sig ned og putte i sengen :- )
Jo, Hule er en rigtig bøllekilling De fleste af "hulestregerne"
laver han, når de andre katte er "kedelige" og vil sove, og menneskerne
heller ikke lige har tid till at underholde ham :- ) Så må man jo
underholde sig selv på bedste vis...
Selvom Hule er en bølle lige for tiden, er han samtidig en meget kælen
og kærlig kat. Han påtog sig rollen som sygeplejerske i mandags. Hans
allerbedste ven Felix ( NFO, 9 måneder ), blev nemlig kastreret i
mandags. Efter vi havde hentet Felix veg Hule ikke fra ham. Han lå og
passede på ham. Det var altså ret sødt :- )
Og jo, Hule sover også engang imellem :- ) Når han tager en lur udnytter
vi tiden til at gøre ting, som Hule ikke behøver at hjælpe til med (
Hule er nemlig meget hjælpsom og huslig), som f.eks. at vande blomster.
Det kan nemlig hurtigt blive til at svineri, med en Hule, som både gerne
vil bade poter i vandstrålen og derefter pjaske lidt i det våde jord :-
)
En killing som Hule er årsag til mange grin. Det kan godt være lidt
svært at være alvorlig og sige fy engang imellem, fordi det bare ser så
komisk ud :- )
Han har utrolig meget glæde af de 3 andre katte. Det er dejligt at se
ham hygge og tumle med dem. Men især ham og Felix har det sjovt sammen.
De tager nogle rigtige "drenge-hujeture" sammen :- ))
Til sidst : rigtig glædelig jul og godt nytår til alle 2 og 4 benede :-
) Jeg er spændt på., hvor mange gange juletræet skal pyntes i år :- )
Det gik temmelig godt sidste år med Kasmira og Zia. Der var et par
enkelte ting, som jeg hang på træet hver morgen, men derudover var det
ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Men nu må vi jo se i år, hvor vi
også har knægtene Felix og Hule :- )
Mange hilsner fra Lene og Jord Hule, som faktisk lige nu sover sødt :- )


 
 
Joan Frederiksen (21-12-2001)
Kommentar
Fra : Joan Frederiksen


Dato : 21-12-01 12:53

Hej Lene

Tak for de sjove historier *G*

Også en glædelig jul til dig og katteslænget

Hilsen
Joan, Neo & Dixie
www.nepton.dk/catz




Denise (21-12-2001)
Kommentar
Fra : Denise


Dato : 21-12-01 13:36

Hej Lene
Tak for historierne, det er bare så herligt at have killinger, man får sig
rigtig mange grin, (og af og til ekstra arbejde med at rydde op efter dem).
Det med at lande på jeres maver er ikke sikkert han lægger af sig, vores kan
stadig finde
på at hoppe fra vinduet ned på min mave, når jeg prøver at sove til middag
på sofaen
i weekenden og den ene er ret tung efterhånden.
Også god jul herfra )
Hilsen Denise



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408876
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste