Hej Esben
Tak for dit svar.
Nu har jeg valgt at genstarte baljen, siden har jeg ikke haft nogen
problemer. Men mit gæt på hvordan jeg har fået disse orm, er at jeg havde
købt nogle røde myggelarver i en dyrehandel. Det passer med at hver gang jeg
havde fodret med dem, fik mine fisk indvoldsorm. Så disse myggelarver er nu
smidt ud.
Hilsen
Jan Larsen
"Esben Haabendal Soerensen" <esben@haabendal.dk> skrev i en meddelelse
news:87666rwa6y.fsf@haabendal.dk...
> "Jan Illum Larsen" <jan.illum@get2net.dk> writes:
>
> > Jeg har haft nogle fisk, der har haft nogle røde indvoldsorm. De lignede
> > nærmest små røde tråde der hang ud af gattet på fisken. Men når det var
nået
> > så langt at jeg kunne se dem, var det for sent. Fisken havde ingen
indvolde
> > tilbage og døde ret hurtigt efter. Der kan gå flere måneder imellem en
fisk
> > bliver angrebet. Hvordan kommer de ? Hvordan kommer jeg af med dem ?
>
> Lyder som noget jeg var igennem for et par måneder siden.
>
> Jeg brugte en del tid på at søge rundt på nettet efter hvad det var og
> hvordan man kom af med skidtet.
>
> Jeg fandt frem til at det var en parasit/orm i Camallanus familien.
>
> Heldigvis fandt jeg frem til en effektiv behandling også. Du skal
> have fat i et lægemiddel som hedder Levamisol. Det kan skaffes ved
> dyrelægen og kræver recept. Jeg købte 100 ml Levaject vet som
> indeholder 75 mg/ml Levamisol. Jeg mener jeg gav omkring 100 kr, og
> der er nok til 10-20 komplette behandlinger i mit 325 l akvarium.
>
> Behandlingen skal foregå i hovedakvariet, da parasitten også findes i
> fritsvømmende form. Alle fisk der har været udsat for smittefare skal
> anses for smittet, også selvom man ikke umiddelbart kan se nogle tegn
> på sygdom.
>
> Jeg fandt forskellige opskrifter på den præcise
> behandlingsfremgangsmåde, men endte med følgende behandling (til et
> 325l akvarium):
>
> Dag 1:
> Tilsat 5.5 ml Levaject vet (= 412 mg Levamisol).
>
> Dag 3:
> Tilsat 4 ml Levaject vet (= 300 mg Levamisol).
>
> Dag 4:
> 25% vandskifte.
>
> Efterfølgende døde de hårdest ramte fisk, sandsynligvis på grund af de
> omfattende skader på tarmsystemet denne parasit forvolder.
>
> Et godt sted at starte er
>
http://www.thekrib.com/Diseases/nematodes.html
>
> Og naturligvis Google :)
>
> Held og lykke! Og tøv ikke, des hurtigere du kommer igang med
> behandlingen, des mindre skade på dine fisks tarme!!
>
> /Esben
> --
> caffeine low .... brain halted