/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Anne Larsen: Fed lykke - Politiken 6 febru~
Fra : Peter Westh


Dato : 23-01-01 15:34

Endnu en samling opskrifter er forfattet af Anne Larsen, slankeekspert m.m.
Bogen hedder Kartoffelkur, og opskrifterne er elendige. Hvad der sker med en
halv kylling uden skind, som får 1 time i ovnen ved 190 grader, og en
kyllingefilet som får 45 min. ved 190 grader, uden sauce, skal man til en
papkassefabrik for at finde ud af. Persillesaucer af skummetmælk og maizena
smager virkelig gyseligt. Men velsmag er heller ikke hendes projekt, det
hedder fedtfattighed.
Hun vil have, at vi bliver slanke og lykkelige. Hendes tekster er spækket
med ord som kærlighed, omsorg, glæde, lykkelig, nyt liv. Det hele handler om
at blive tyndere, end man er, og det fremgår meget tydeligt, at alle disse
positive ord hænger sammen med at være eller blive tynd. Dette budskab kører
hun frem med på en stærkt medieegnet måde og hele
tiden med udgangspunkt i sin egen stærkt følelsesladede historie om, hvor
fed hun har været, og
hvor lykkelig og kærlighedsfyldt hun er blevet ved at blive tynd.
Det er en tendens, som passer fint i tidens ånd. Det er svært at få nyt
job, venner og social fremgang, hvis man vejer for meget i dag. Fedme
bliver udråbt til det største problem i dag og er da også problematisk for
nogle. Men det er ikke dem, Anne Larsen henvender sig til, men til os alle
med 2-5-10 kg for meget til vores navn.
Den anden side af Anne Larsens maniske fedmetrip er, at netop sådan noget
har sin del af æren for, at næsten ingen kvinder i dag har et afslappet,
naturligt, glædesfyldt forhold til deres mad. Vi lider næsten alle af
forskellige grader af spiseforstyrrelser, som igen betyder, at vi mister
grebet, går på slankekure, flipper ud i ædeorgier og opnår en elevatorvægt
livet igennem, som er alt andet end lykkelig. Der er heller ikke meget
kærlighed for de unge kvinder, der sulter sig
ihjel i fortvivlede forsøg på at opnå den selvkontrol, som Anne Larsens
projekt også handler om, for at kunne leve op til myterne om at være den
perfekte, lykkelige, succesrige og meget moderne kvinde.
Hvis man er i tvivl om, at fedtforskrækkelsen er alt andet end uskyldig,
kan jeg anbefale Birgit
Pettersons fremragende bog, Frygten For Fedtet, Lindhardt & Ringhof.

liv.stil@pol.dk




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste