/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Hjerter i fløde
Fra : Lene og Peter


Dato : 21-01-01 19:44

Jeg søger en opskrift på en gryderet med svinehjerter i fløde. Så vidt
jeg husker var der blåskimmelost og bacon i også.

Kan nogen hjælpe?

Lene


 
 
Peter W. Bosse (22-01-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 22-01-01 06:39

"Lene og Peter" <lskpwo@worldonline.dk> skrev i en meddelelse:
> Jeg søger en opskrift på en gryderet med svinehjerter i fløde.

Hi Lene & Peter!

Her er en opskrift på hjerter i fløde...

Mormors stegte svinehjerter:
(4 pers.)

4 svinehjerter
3 æbler
100 g svesker uden sten
3 skiver røget bacon klippet i strimler
smør til stegning
3 dl kogende bouillon
salt, peber
lidt salvie

Sovs:
3 dl kaffefløde
smør
kulør
jævning

Hjerterne renses og fyldes med så mange rå æblesnitter og svesker, der
kan være. Resten gemmes og steges med. Hjerterne brunes i smør med
bacon strimlerne, kogende bouillon, salt, peber og salvie. Resten af
æbler og svesker tilsættes og det hele småsnurrer under låg i ca. 1
time. Hjerterne tages op. Skyen tilsættes fløde, kulør, lidt smør og
jævnes. Retten smages til.

Hjerteli' velbekomme!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

Bordets glæder kan forenes med andre glæder,
og holder sig længst for at trøste os over tabet af de øvrige.
-Brillat-Savarin



Emil (22-01-2001)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 22-01-01 20:21

On Sun, 21 Jan 2001, Lene og Peter wrote:

>Jeg søger en opskrift på en gryderet med svinehjerter i fløde. Så vidt
>jeg husker var der blåskimmelost og bacon i også.

Nu er det flere årtier siden; men jeg husker den ret du
efterspørger fra en bog der hedder "God mad - let at lave".

Jeg husker den specielt, fordi der dengang var røre om
fremgangsmåden. Nogle få gastroteknikere påstod at de
terningskårne hjerter kun skulle steges i max. 5-7 minutter; alle
andre påstod at de skulle koge/stege i 1-1,5 time for at blive
møre.

Nogle forsøg i mit køkken udlagde dengang de knap 7 min. til
bedste resultat (serveres omgående). Jeg har ikke prøvet siden,
men andre kan måske berette om lignende forsøg, eller blot
forklare årsagen til den store forskel i tilberedningstiden af
denne muskel.

---------------------------
Men her er den originale opskrift på

                              HJERTERAGOUT:

2 skiver håndskåret bacon strimles på tværs,
og ristes i en stegegryde. Tag strimlerne op med en hulske.
I fedtstoffet svitses nu
2 istandgjorte svinehjerter i tern, ca. 1x1 cm og
1 stort finthakket løg (ca. 1 dl.)
til det er gyldent, rør hele tiden.
20 gr. smør/margarine kan evt. tilsættes. Drys med
salt og peber, vedlæg
1 kvist timian, dæmp varmen og hæld
4 dl bouillon i gryden, og småsteg retten i ca. 1 time
til hjerterne er møre.

1 spsk mel rystes med lidt vand til jævning,
og hældes i gryden under konstant omrøring.
0,5-1 dl piskefløde kan evt. tilsættes nu.
20 gr. Danablue-ost presses gennem en sigte og røres i sovsen.
2-3 æbler skrælles, skæres i tern,
og koger med de sidste minutter til også de er møre.

Den stegte bacon drysses over ved serveringen.
Tilbehør: Kartoffelmos samt rønnebær- el. ribsgele
------------------------------------

Det var den originale opskrift.
Jeg ville nu også komme lidt hakket persille i eller over.

m.v.h. Emil

Peter W. Bosse (23-01-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 23-01-01 06:44

"Emil" <emilsen@image.dk> skrev i en meddelelse:
>
> Men her er den originale opskrift på
>
> HJERTERAGOUT:
>
> 2 skiver håndskåret bacon strimles på tværs,
> og ristes i en stegegryde. Tag strimlerne op med en hulske.
> I fedtstoffet svitses nu
> 2 istandgjorte svinehjerter i tern, ca. 1x1 cm og
> 1 stort finthakket løg (ca. 1 dl.)
> til det er gyldent, rør hele tiden.
> 20 gr. smør/margarine kan evt. tilsættes. Drys med
> salt og peber, vedlæg
> 1 kvist timian, dæmp varmen og hæld
> 4 dl bouillon i gryden, og småsteg retten i ca. 1 time
> til hjerterne er møre.
>
> 1 spsk mel rystes med lidt vand til jævning,
> og hældes i gryden under konstant omrøring.
> 0,5-1 dl piskefløde kan evt. tilsættes nu.
> 20 gr. Danablue-ost presses gennem en sigte og røres i sovsen.
> 2-3 æbler skrælles, skæres i tern,
> og koger med de sidste minutter til også de er møre.
>
> Den stegte bacon drysses over ved serveringen.
> Tilbehør: Kartoffelmos samt rønnebær- el. ribsgele
> ------------------------------------
>
> Det var den originale opskrift.
> Jeg ville nu også komme lidt hakket persille i eller over.
> m.v.h. Emil


Opskriften er ikke original mere - når der er blevet pillet rundt, og
ændret ved den oprindelige tekst.

Så her får I den *originale opskrift* med den rette ordlyd/opstilling
fra husholdningslærer Lotte Haveman's opskrift på hjerteragout i
Husholdningslærerforeningens Nye Køkkenbog, udgivet af Lademan's
"God Mad Let At Lave" første oplag 1973...

-oo-

Hjerteragout:
(4 pers.)
----------------------
Dybfrysning 3 mdr.

2 svinehjerter
1 dl finhakket løg
2 skiver håndskåret bacon
evt. 20 g smør/margarine
salt, peber
1 kvist timian
ca. 4 dl bouillon
2-3 æbler
1 spsk mel
½ -1 dl piskefløde
20 g Danablu ost

Tilbehør: Kartoffelmos, rønnebær el. ribsgelé.

Istandgør hjerterne. Skær kødet i terninger, ca. 1x1 cm. Hak løg. Skær
bacon i strimler på tværs. Rist bacon i en stegegryde. Tag det op med
hulske. Svits hjerter og løg sammen, til det er gyldent. Rør hele
tiden. Tilsæt evt. mere fedtstof. Drys salt og peber over, læg en
kvist timian ved. Dæmp varmen. Hæld bouillon i gryden. Småsteg retten
ca. 1 time under låg. Skræl æblerne, og skær dem i terninger.
Ryst mel og fløde til jævning. Hæld den i gryden under konstant
omrøring.
Mos Danablu gennem en sigte og rør det i sovsen. Tilsæt æblerne.
Småkog til æblerne er møre, ca. 5 min. Drys bacon over ved
anretningen.

VARIATION:
»Knust hjerte«. Rå hjerter hakkes gennem kødmaskinen og tilberedes som
kødsovs. Serveres med spaghetti el. kartoffelmos, samt grøn salat.


Hjerteli' go' fornøjelse!


PS: Det kan godt være jeg også er lidt "gammeldags", men jeg syntes
sidstnævnte opstilling af en opskrift, - er den helt rigtige. - Den er
let overskuelig, mht. hvilke ingredienser, hvormeget, og derefter
fremgangsmåden.

--
Mvh. ©¿©
Peter W. Bosse

Kan Vi ikke bare gøre det LIDT bedre?
-Poul Nyrup Rasmussen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177577
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409071
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste