/ Forside / Teknologi / Hardware / Andet hardware / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet hardware
#NavnPoint
tedd 22408
refi 21484
Klaudi 14878
o.v.n. 12736
severino 10876
Fijala 9709
peet49 7935
Gambrinus 7284
emesen 6789
10  pallebhan.. 6757
spørgsmål vedr. DELL Inspiron 4100 bærbar
Fra : ottesen


Dato : 17-12-01 19:45

Hej gruppe!

Ak ja - det startede som en lille strøtanke om at det kunne være rart at
skifte den stationære pc ud med en bærbar, men efter lidt hurtig (men
intens) research er jeg nu er simpelthen blevet "hooked" på idéen.
Jeg leger med tanken om en DELL Inspiron 4100 som I jo er meget positive
overfor her i gruppen, men her lige nogle spørgsmål/overvejelser som jeg
håber I kan hjælpe mig med. Jeg ved godt de er omfattende, men jeg er sgu
nødt til at have et ordenligt beslutningsgrundlag, inden (og hvis) jeg
køber, og for 2 dage siden anede jeg intet om bærbare - so please bare with
me..

Processor:
Er de 866 MHz ikke i underkanten når computeren gerne måtte "holde" noget
tid fremad? På den anden side er de 1475,- for at nå op på 1GhZ jo også
mange penge. Jeg vil have mulighed for at kunne spille spil som
Civilization, Age of Empires og andre taktik/strategi baserede spil som
indeholder noget animation uden at det halter.

Skærm:
Dette er noget der sådan får mig til at overveje at købe bærbar i det hele
taget. For 14,1" lyder IKKE af meget når jeg er vant til min alm. 17" skærm.
Er det noget med at 14,1" bærbar skærm ikke er det samme som 14,1"
alm.skærm? Eller skal man op og have 15"? (hvilket udelukker DELL 4100 - og
bliver dyrt). Og hvad med opløsningen - hvad er acceptabelt? Jeg vil have
mulighed kunne spille lidt og se filmstumper fra internet i "ordentlig"
kvalitet.

RAM:
Det virker "krydret" at skulle slippe ca. 1000 mere for at få en 256mb klods
i, i stedet for en 128 mb. Men som jeg ser det kan 128 mb da ikke gøre det
idag- eller hvad???

Grafikkort:
Er standardkortet godt nok, eller skal man skyde +600 i et 32 mb NVIDIA
geforce kort? Når man nu som sagt gerne vil kunne spille en smule også.

DVD/CD-ROM/BRÆNDER:
hvad er det der "MODULÆR enheder" for noget? Det samme som Media Bay? - og
hvad er det? DVD har jeg ingen interesse i, men det VILLE jo være lækkert
med en brænder.... Kan den der kombi løsning med DVD og brænder i én,
anbefales eller er den for dyr (og dårlig)?

NETKORT?
Er kvaliteten af netkortene den samme uanset om det er det separate kort
eller "MODEM+netkort"-kortet som jo er standard? Jeg har ikke noget at bruge
modemet til - kun netkortet.

Håber at høre fra jer.

/Ottesen




 
 
Henk (17-12-2001)
Kommentar
Fra : Henk


Dato : 17-12-01 21:13

Hej

Jeg vil da gerne forsøge at hjælpe med et par svar.
1: Processorhastighed er altid et personligt spørgsmål. I alle tilfælde er
det en Intel P3 med speedstep og den praktiske (oplevede) forskel op til 1
ghz vil formodentlig være på få %. Men der er selvfølgelig mere
(nabo)imponatoreffekt i 1 ghz.
2. 14,1" skærmen er en stor skærm og svarer i praksis til 16" alm.
billedrørsskærm hvor man måler hele billedrøret diagonalt og ikke det
brugbare areal. Hvis du er vant til en 17" tror jeg du bliver tilfreds.
Opløsningen ligger fast på 1280 x 1024, du kan vælge andre, men det er ikke
optimalt.
3. RAM kan bestilles online fra Dell og koster 499.- for en løs 128 mb klods
så du kan altid opgradere når du får råd eller bestille maskinen med den
ekstra klods med det samme. De 1000.- ekstra er for at få 256 i 1 klods så
du fremover kan udvide. Der er kun 1 ekstra ramplads i maskinen.
Iøvrigt har du ret, 256 er det bedste.
4. Grafikkortet er imo kun relevant hvis du planlægger at bruge ekstern
monitor, standardkortet er et glimrende ATI og trækker fint en 14.1" i 1280
x 1024 i fuld farvedybde og 60 hz. På den anden side er merpisen jo rimelig.
Iøvrigt mener jeg at netop spil ikke er det mest velegnede på en tft-skærm.
5. Modulærenheder dækker over, at du frit kan kombinere enhederne i
maskinen, f.eks. har vi ofte monteret vore maskiner med 3 batterier når de
er på grønland. Hvorvidt du skal have et combo-drev må være op til dit
temperament, teknisk set er der ikke noget at udsætte på det, men det
udelukker jo ligesom den nemme kopiering.
6. Du skal ikke bruge andet end det indbyggede combo modem/netkort. Det
fungerer fremragende og alt andet er spild af penge.

Jeg tror at du vil blive tilfreds med en Inspiron

Mvh.
Henk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408650
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste